Følgende er en kort sammenskrivning af retningslinier for Web tilgængelighed. Sammenskrivningen tager udgangspunkt i Web Content Accessibility Guidelines 1.0 af 5. maj 1999. Retningslinierne er udarbejdet at Web Accessibility Initiative (WAI), som er en arbejdsgruppe under World Wide Web Consortium.
Design af tilgængelige websider kræver først og fremmest at man har gjort sig nogle problemfelter klart. Ikke alle brugere har det samme forhold til websider som det store flertal:
Udviklere og designere, bør tænke på disse problemfelter, når de designer websider.
Man bør i designfasen tage i betragtning, at valg af et tilgængeligt design normalt vil gavne flere handicapgrupper på en gang og ofte alle web brugere i det hele taget.
For eksempel kan man ved at anvende style sheets til at kontrollere skrifttyper - og således undgå FONT elementet - både gøre dokumenterne tilgængelige for mennesker med synsproblemer og forkorte indlæsningstiden for alle brugere.
Disse retningslinier omhandler to generelle emner: Sikre en fleksibel fremvisning og gøre indholdet forståeligt og navigerbart.
Ved at følge retningslinierne kan udviklere og webredaktører designe sider, der både opnår en fleksibel og pæn fremvisning. Fleksibelt fremviste sider forbliver tilgængelige på trods af de i introduktionen beskrevne begrænsninger vedrørende handicap og teknologiske barrierer. Her er nogle tips til at designe sider med fleksibel fremvisning:
Indholdet bør være forståeligt og navigerbart. Ikke alene bør sproget være enkelt og klart, det skal også være muligt at bevæge sig rundt på siden og fra den ene side til den anden på en enkel måde. Det forhøjer brugervenligheden og tilgængeligheden, hvis man anvender navigationsværktøjer, beskriver adgangsmulighederne og hvordan de bruges. Ikke alle brugere er i stand til at benytte de visuelle effekter - klikbare kort, rammer eller grafik - der guider den seende bruger. Brugere kan miste vigtig information, når de kun kan læse en del af siden, enten fordi de læser siden ord for ord (talesyntese eller punktdisplay), eller en del ad gangen (lille skærm eller forstørrelse).
Retningslinierne 12 til 14 omhandler fortrinsvis forståeligt og navigerbart indhold.
Sørg for tekstinformation, der har samme funktion eller formål som audio og video effekter.
Selvom nogle mennesker ikke kan anvende billeder, film, lyd osv direkte, kan de læse sider, der indeholder information, der svarer til den, der gives via lyd, billeder eller video. Hvis der f.eks. vises en pil, der linker til en indholdsfortegnelse, kunne den alternative tekst være "Gå til indholdsfortegnelse". I andre tilfælde kan den alternative tekst beskrive f.eks. et diagram eller en lydfil. Denne retningslinie understreger, hvor vigtigt det er at give alternative tekster til ikke-tekst elementer. Alternative teksters styrke ligger i, at de er tilgængelige for mennesker med forskellige handicaps, og at de kan bruges af mange forskellige former for teknologi. Tekst kan læses af syntetisk tale og punktdisplay, kan vises visuelt (i mange forskellig størrelser) på skærme og papir. Syntetisk tale er afgørende for blinde og for mange mennesker med læsehandicap. Punktdisplay er vigtig for de mennesker, der er blinde og døvblinde. Tekst som vises visuelt tilgodeser døve samt det store flertal af internet brugere.
Ved at anvende ikke-tekst elementer, som f.eks. billeder, video og optaget lyd, som alternativer til tekst tilgodeses nogle brugere, især mennesker, der ikke kan læse trykt tekst.
Tekst og grafik skal kunne forstås, også når den ses uden farver.
Hvis farver alene bruges til at viderebringe information, kan den ikke forstås/læses af brugere, der ikke kan skelne farver, eller brugere, der benytter sort/hvid skærme eller f.eks. punktdisplay. Der skal være tilstrækkelig kontrast mellem forgrundsfarve og baggrundsfarve til at det kan ses på en monokrom skærm.
Brugere, der anvender speciel software, kan få problemer med at tyde en sides opbygning eller navigere, hvis der er anvendt forkerte elementer til at opbygge siden, som f.eks. brug af en header til at ændre font størrelse.
Udviklere kan være fristet til at bruge (misbruge) elementer, der giver en ønsket formattering i ældre browsere, men som egentlig har en ganske anden funktion. Dette kan give tilgængeligheds problemer.
På den anden side bør udviklere ikke opgive at anvende korrekt markup, fordi en bestemt browser ikke tolker det korrekt. For eksempel er det hensigsmæssigt at bruge TABLE elementet til at markere information i tabelform. Anvendes TABLE rigtigt og skabes tabeller, der fremvises fleksibelt (se retningslinie 5), er det muligt for software at gengive tabeller på andre måder end blot som to-dimensionelle gitre.
Brug hellere cascading style sheets end tabeller til layout. I princippet bør man kun bruge tabeller til egentlig tabel materiale, men vi er godt klar over, at opfyldelsen af denne ambition ikke er helt mulig, så længe alle browsere ikke fuldt understøtter cascading style sheets. På Nota's hjemmeside har vi bestræbt os på ikke at bruge tabeller til layout. Gå evt. ind i vores CSS fil og hent inspiration.
Brug markup, der letter udtale eller fortolkning af forkortet eller udenlandsk tekst.
Når udviklere markerer naturlige sprogskift i et dokument, kan den syntetiske tale eller punktdisplay automatisk skifte til det nye sprog, og dokumentet bliver tilgængeligt for flersprogede brugere. Et dokuments hovedsprog bør angives i starten af dokumentet, f.eks. ved at bruge markup eller HTTP headers. Det bør også være muligt at læse forkortelser og akronymer i deres fulde længde.
Ved at angive sprog opnår man ikke alene at gavne de mennesker der bruger forskellige hjælpemidler, men det bliver også muligt for søgerobotter at finde nøgleord og identificere dokumenter på et givet sprog. Sprogmarkering forbedrer læsbarheden på internettet for alle, også mennesker med indlæringsvanskeligheder og døve.
Hvis forkortelser og sprogskift ikke er identificeret, kan det være umuligt at tyde dem, når de læses af den syntetiske tale eller punktdisplay.
Vær sikker på at tabeller har tilstrækkelig markup til at blive fremvist af tilgængelige browsere og andre fremvisningsværktøjer.
Tabeller bør bruges til at fremvise ægte tabel-information (data-tabeller). Man bør undgå at bruge tabeller til layout formål (layout tabeller). Tabeller til ethvert brug kan give særlige problemer for brugere af skærmlæsere.
Nogle fremvisningsværktøjer tillader brugere at navigere mellem cellerne i tabeller og læse header information og andre informationer i tabellers celler. Medmindre disse tabeller er opmærket korrekt, vil de videregive forkert information. (Se også retningslinie 3).
Man bør sikre sig, at sider er tilgængelige, også selv om nyere teknologi ikke understøttes eller er slået fra.
Skønt udviklere anspores til at anvende ny teknologi, der løser problemer skabt af eksisterende teknologi, bør de vide, hvordan deres sider fungerer sammen med ældre browsere og brugere, der fravælger nye muligheder.
Vær sikker på at ting, der bevæger sig, blinker, scroller eller er selv-opdaterende, kan stoppes eller sættes til pause.
Nogle mennesker med forståelsesproblemer eller synshandicap er ikke i stand til at læse tekst, der bevæger sig. Bevægelse kan også skabe så meget distraktion, at resten af siden bliver ulæselig for mennesker, der har vanskeligt ved at tilegne sig viden. Skærmlæsere kan slet ikke læse tekst, der bevæger sig. Mennesker med fysiske handicaps er måske slet ikke i stand til at bevæge sig hurtigt nok eller præcist nok til at arbejde med objekter, der bevæger sig.
Vær sikker på at brugerfladen følger principperne for tilgængeligt design: Enheds-uafhængig adgang til funktionalitet, tastatur anvendelighed, self-voicing osv.
Når et integreret objekt har "sin egen brugerflade", skal denne brugerflade - ligesom browserens brugerflade - være tilgængelig. Hvis det integrerede objekts brugerflade ikke kan gøres tilgængeligt, må man sørge for en alternativ løsning.
Bemærk: Information om tilgængelige brugerflader fås i User Agent Accessibility Guidelines og i Authoring Tool Accessibilty Guidelines
En sides elementer bør kunne aktiveres via mange forskellige input enheder.
Enheds-uafhængig adgang betyder, at brugeren kan kommunikere med fremvisningsværktøjet med sin foretrukne input enhed - mus, tastatur, stemme, pandepind eller andet. Hvis f.eks. en formular kun kan aktiveres med mus eller andet pegeredskab, vil en bruger, med stemme som input eller som kun bruger tastatur, ikke være i stand til at bruge formularen.
Bemærk: Alternativ tekst til klikbare kort eller billeder brugt som links gør det muligt for brugere at skabe interaktivitet uden brug af pegeredskaber. (Se også retningslinie 2.)
Generelt er sider som kan betjenes ved hjælp af tastaturet også tilgængelige med tale input eller input via kommandolinie.
Brug alternative adgangsløsninger så hjælpeværktøjer og ældre browsere fungerer korrekt.
For eksempel kan man ikke navigere til tomme redigerings bokse i ældre browsere. Ældre skærmlæsere læser lister af på hinanden følgende links som eet link. Disse aktive elementer er derfor vanskelige eller umulige at få adgang til. På samme måde kan det at ændre aktivt vindue eller åbne et nyt vindue være meget vildledende for brugere, der ikke kan se hvad der er sket.
Anvend W3C teknologier (i henhold til specifikation) og følg retningslinier for tilgængelighed. Hvor det ikke er muligt anvende W3C teknologi, eller hvor det resulterer i sider, der ikke fremvises fleksibelt, anvendes en alternativ, tilgængelig version.
De nuværende retningslinier anbefaler W3C teknologier (f.eks. HTML, CSS osv.) af flere grunde:
Bemærk: Ved konvertering af dokumenter (fra PDF, PostScript, RTF, osv.) til W3C markup sprog (HTML, XML) skabes ikke altid tilgængelige dokumenter. Derfor skal hver enkelt side valideres for tilgængelighed og brugbarhed efter konverteringen. Hvis en side ikke kan konverteres til en tilgængelig version, revider siden eller opret en HTML eller ren tekst version.
Giv information om kontekst og om hvordan man orienterer sig på siden for at hjælpe brugere til at forstå komplekse sider eller elementer.
Gruppering af elementer - og information om forbindelsen mellem elementerne - kan være nyttig for alle brugere. Komplekse forbindelser mellem dele af en side kan være vanskelig at tolke for mennesker, der har svært ved at tilegne sig viden og for mennesker med synshandicap.
Sørg for klare og præcise navigations muligheder - beskriv det generelle layout af siden, sørg for navigationsmenuer osv. - for at øge sandsynligheden for at man finder, hvad man søger efter på en side.
Klare og præcise navigationsmuligheder er specielt vigtige for mennesker, der har vanskeligt ved at tilegne sig viden og for blinde, men er generelt til gavn for alle brugere.
Det letter forståeligheden at dokumenter fremstår i et klart og enkelt design.
Ensartet side layout, genkendelig grafik, og sprog der er let at forstå, er til gavn for alle brugere. Og i særdeleshed til hjælp for mennesker der har svært ved at tilegne sig viden eller som har vanskeligt ved at læse. Husk imidlertid at sørge for alternativ tekst på billeder. Det gavner blinde, synshandicappede, kort sagt enhver der ikke kan se grafik eller har valgt ikke at se grafik. (Se også retningslinie 1)
Effektiv kommunikation fremmes ved enkelt og klart sprogbrug. Adgang til skreven information kan være vanskelig for mennesker, der har svært ved at tilegne sig viden eller som har indlæringsvanskeligheder. Et klart og enkelt sprogbrug tllgodeser også de mennesker, der har et andet modersmål.
Dokument indhold, struktur og præsentation:
Ækvivalent:
Top | Webredaktion | Sitemap
