Printversion. Alt P

Hvad siger nettet? - om tilgængelighed og IT

Når Nota taler om tilgængelighed fokuseres der på de elektroniske ydelser, som f.eks. internettet, lydbøger og e-bøger. Visionen om tilgængelighed er et ønske om informationsmæssig ligestilling og at give alle mulighed for at få information direkte ved kilden

Mandebryst i netundertrøje fra kampagnen: Hvad siger nettet?

Siger nettet ingenting?

En af de muligheder, en synshandicappet har for at bruge internettet, er at få læst indholdet på hjemmesider op med syntetisk tale. Men for at det kan lade sig gøre, skal hjemmesiden være tilgængelig. Det vil sige, at indholdet på siden skal kunne aflæses af en såkaldt skærmlæser. Kan det ikke det, så siger nettet ingenting!

Har man derimod sikret sig, at tilgængeligheden er medtænkt under udviklingen af en hjemmeside, så kan internettet blive en hidtil ukendt mulighed for information direkte ved kilden for en stor gruppe mennesker med forskellige handicaps.

Det er ofte små forskelle, der afgør om en hjemmeside kan læses af f.eks. syns- og læsehandicappede eller ej, og en tilgængelig hjemmeside er ikke ensbetydende med en kedelig hjemmeside.

Ved du hvad din hjemmeside siger når den bruges af personer med forskellige former for kompenserende udstyr? Hvis du er i tvivl, kan du få rådgivning hos Nota.

Gode råd om tilgængelighed

Fiskenet fra kampagnen: Hvad siger nettet?

Her er en række gode råd, man kan følge, når man skal udvikle en hjemmeside. Rådene er ikke fyldestgørende, men man kommer et langt skridt i den rigtige retning ved at følge dem.

Læs også

Se også folder "Hvad siger nettet?" (PDF, 74KB)

Læs artikel på engelsk publiceret i "Computers in Libraries" om Nota's syn på tilgængelighed og ny teknologi.


Top | Webredaktion | Sitemap