2. VIRKSOMHEDSBERETNING
2.1 Udviklingsfokus
2.2 Udvikling af driften
2.3 Brugerbegejstring
2.4 Attraktiv samarbejdspartner
2.5 Mindre cost mere benefit
2.6 Danmarks Bedste Blindebibliotek
3.DRIFTSREGNSKAB
3.1 Driftsregnskab
3.2 Bevillingsafregning, drift
3.3 Regnskabsmæssige forklaringer
3.4 Akkumuleret overskud og videreførte midler
3.5 Bevillingsafregning, anlæg
3.6 Bygningsvedligeholdelse
4. RESULTATANALYSE
4.1 Oversigt over hovedformål, 2000
4.2 Samlingerne, lyd.
4.3 Samlingerne, punkt og elektroniske filer
4.4 Formidling
4.5 Ledelse, hjælpefunktioner og bygningsmæssig drift
5. RESULTATOPGØRELSE
5.1 Omkostningsbaseret opgørelse, indtægtsdækket virksomhed.
5.2 Resultatopgørelse, indtægtsdækket virksomhed
5.3 Akkumuleret resultatopgørelse, indtægtsdækket virksomhed
5.4 Driftssituation, indtægtsdækket virksomhed
5.5 Indtægter, Tilskudsfinansierede aktiviteter forskning
5.6 Indtægter, tilskudsfinansierede aktiviteter
5.7 Akkumulerede uforbrugte indtægter, tilskudsfinansieret forskning
5.8 Akkumulerede uforbrugte indtægter, tilskudsfinansierede aktiviteter
6. ORGANISATION, VIDEN OG PERSONALE
6.1. Indledning
6.2 Slip værdierne løs
6.3 Medarbejdere
6.4 Sygefravær
6.5 Evaluering af trivselsundersøgelse
6.6 Arbejdspladsen Nota
6.7 Social profil
6.8 Videndeling og videnregnskab
6.9 Nye lønformer
7. GRØNT REGNSKAB
7.1 Energiregnskab
7.2 Papirforbrug
Bilag 1. Målopfyldelse for resultatkrav 2000-2003
Nota (Nota) er det nationale, landsdækkende bibliotek, der producerer og formidler information og oplevelse til blinde, svagtseende og andre, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Det er Nota´s opgave at sikre sin målgruppe informationsmæssig ligestilling med ikke handicappede borgere i Danmark.
Nota producerer og formidler materialer på lyd, punkt og i elektronisk form. Produktion og distribution foregår med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 706 af 29.09.98 § 17.
Af Lov om biblioteksvirksomhed (Lov nr. 340 af 17.05.2000) §15, Stk. 1, fremgår at Nota virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at skaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre handicappede. Som det fremgår af § 15, Stk. 2, kan Nota også rådgive bibliotekerne om forhold af betydning for betjening af handicappede i almindelighed.
Virksomhedsregnskabet giver en status for Nota’s virksomhed pr. 31.12.00 og skitserer den udvikling, Nota arbejder for i år 2001.
TopMed virkning fra år 2000 trådte Nota´s anden resultatkontrakt i kraft.
Mens fokus de foregående to år var præget af analyse- og strategiarbejde samt ny målfastsættelse, blev udfordringen i år 2000 at implementere ideerne og virkeliggøre første del af den ny strategi.
Retningen var givet, toget sat i gang, sporene er blevet lagt under kørslen. Bestræbelserne på at sikre alle ansatte en god forståelse for organisationens samlede mål, og den enkeltes andel heri, har fortsat haft høj prioritet. Dette opleves som en nødvendig forudsætning for udbredelse af ansvar og ejerskab for opgaverne. Samtidig minimeres risikoen for unødig forvirring og usikkerhed som følge af teknologiskifte og organisationsomstilling i et pænt, højt tempo.
Nota har også i 2000 videreført et systematisk arbejde, der har til formål at nedbringe driftsomkostninger og sideløbende hermed skaffe en større volumen i mængden af materialer og typen af serviceydelser, der tilbydes brugerne. Nota er generelt godt tilfreds med resultaterne på denne front. Til gengæld må det også konstateres, at der efterhånden er skåret godt ind til benet. Mens dele af biblioteksvæsenet har fået tilført ressourcer i kraft af ny bibliotekslov, er Nota´s ordinære budget de senere år blevet reduceret. Samtidig har Nota selv øget sine præstationstal betragteligt. På disse dimensioner vil der i år 2001 af hensyn til organisationens trivsel være behov for konsolidering snarere end yderligere præstationsfremme.
I år 2000 har Nota arbejdet under 6 brede målsætninger med overskrift lignende karakter. Projekter og enkelt opgaver prioriteret i år 2000 refererer til de overordnede mål, med egne konkrete mål og målbare succeskriterier. Nedenstående beretning aflægges i overensstemmelse med denne systematik, idet de følgende 6 overskrifter er identiske med Nota´s overordnede mål.
Nyttiggørelse af digital teknologi er omdrejningspunktet i Nota´s resultatkontrakt såvel som hele udvikling. Arbejdet i den digitale virkelighed handler om at gennemføre et teknologiskifte, der gør det muligt at stille digitale medier og nye serviceydelser til rådighed for brugerne.
Af ressourcemæssige grunde foregår overgangen fra analog til digital produktion trinvis. I begyndelsen af år 2000 påbegyndte Nota de første forsøg med komplicerede, digitale lydoptagelser.
Det software som skal bruges til disse optagelser kan endnu ikke købes på markedet. Derfor har Nota siden 1997 deltaget i et internationalt udviklingsprojekt, der skulle sikre udvikling af det ønskede software. Desværre er denne udvikling tidsmæssigt forsinket. For at overholde sin plan har Nota i 2000 internt allokeret store, ekstraordinære udviklingsressourcer til færdigudvikling af programmet. Det interne mål var at producere mellem 6 og 12 digitale lydbøger i år 2000. Resultatet blev 4 titler afsluttet og 4 andre påbegyndt. Produktionernes lille antal til trods repræsenterer de et stort gennembrud i Nota´s udviklingsproces.
I december 2000 blev de første digitale lydbøger sendt ud til Nota´s brugertestgruppe. Herefter forestår diverse test, tilbagemeldinger, tilretninger og nye test, før slutbrugeren kan tilbydes digitale lydbøger. Det er også uafklaret, hvordan slutbrugeren, i fremtiden, skal modtage disse digitale lydbøger. I øjeblikket forekommer cd-rom at være den mest nærliggende løsning; men den bliver formentlig hurtigt overhalet af f.eks. DVD.
En særlig bevilling fra tipsmidlerne har muliggjort Nota´s deltagelse som testinstitution i udviklingen af en ny dansk talesyntese. For at tiltrække viden og opbygge kompetence
indenfor blandt andet dette teknologiske udviklingsområde har Nota etableret samarbejdsprojekter med forskellige studerende, universiteter og andre læreanstalter. Gennem et af disse
projekter er der, på Nota, konkret udviklet software programmer, der kan generere tekst med syntetisk tale. Nota har som forsøg produceret 2 testbøger med syntetisk tale. Disse
testes af Nota´s testgruppe fra januar 2001. Nota har store forventninger til den syntetiske tale, som vil øge brugernes informationsadgang betragteligt. Prisen for anvendelse af den
syntetiske tale kan dog vise sig at blive et problem, når produktet markedsføres. Et problem der forhåbentlig, af hensyn til ligestilling af handicappede, vil kunne løses ad
politisk vej. Under alle omstændigheder fortsætter Nota udviklingsarbejdet med syntetisk tale i 2001.
Blinde og svagsynede børn har svært ved at følge med i de multimedieprodukter, der fylder andre børns hverdag. Sådan behøver det ikke at være. Hvis udviklere og producenter indtænker tilgængelighedshensynet i deres produktioner, vil alle som udgangspunkt kunne deltage. Med et udviklingstilskud fra Forskningsministeriet tog Nota fat i et af markedets efterspurgte børnemultimedieprodukter med henblik på at gøre det tilgængeligt for handicappede børn. Den overordnede målsætning var at tydeliggøre, at tilgængelighed snarere er et spørgsmål om viden og vilje end om faktiske muligheder. Projektet skred planmæssigt frem, men tæt på målstregen måtte det desværre droppes på grund af en virksomhedskonkurs. Nota har efterfølgende returneret bevillingen til Forskningsministeriet. Med afsæt i den helhedstænkning, der præger Nota´s arbejde, bruges den opbyggede, teknologiske kompetence også til at fremme Nota´s øvrige virksomhed. I år 2000 er der bl.a. brugt teknologiske udviklingsressourcer på at udvikle og implementere software til styring af produktion og dokumentation af præstationerne. Ydermere er der brugt ressourcer på udvikling af hjælpeprogrammer, der faciliterer Nota´s produktion, samt på at udvikle og gennemføre interne undervisningsforløb, der sætter produktionens medarbejdere i stand til at beherske de nye teknologier. Nota håber på i år 2001 at etablere grundlaget for at kunne sælge nogle af de produktionsrelaterede softwareprogrammer til andre lydproducenter.
Brugerne ønsker så mange udgivelser som muligt, derfor opfatter Nota i dag kvantitet som et væsentligt kvalitetsparameter. Andre kvalitetskriterier har fortsat relevans, men der er slækket på kravene til f.eks. korrekturlæsning for at flytte ressourcer over på eksempelvis mere indlæsning.
Nota´s kvalitetsgruppe, bestående af brugere, følger udviklingen og har udtrykt fortsat tilfredshed med kvaliteten på indlæsningen af lydbøger. Som følge af nytænkning har der været en stor vækst i Nota´s egen produktion af lydbøger. Målet for år 2000 var en vækst på 10%. Resultatet blev 20,4%. Dertil er eksemplartallet af indgåede lydbøger steget med 22% i forhold til 1999. Resultatet er opnået uden allokering af ekstra ressourcer til produktionen. Der er dog brugt ekstra ressourcer på betaling af royalty til rettighedshavere.
Nota har indgået samarbejdsaftaler med de 6 største lydbogsforlag. Forhandlingerne blev først afsluttet sent i løbet af år 2000. Det har påvirket antallet af indgåede lydbogstitler fra forlagene, ligesom en forventet omkostningsreduktion, ved lydbogstitler kopieret direkte fra forlagenes udgivelser, først kan slå igennem i år 2001. Det forventede provenu fra de nye forlagsaftaler tænkes anvendt til flere bøger og finansiering af øgede udgifter til royalty. Som led i bestræbelserne på at skaffe øget volumen, fleksibilitet i produktionen og prisbevidste prioriteringer har Nota i år 2000 udbudt flere produktionsopgaver til markedet. Det helt overvejende indtryk er, at markedsprisen indenfor Nota´s nicheområde generelt ligger et godt stykke over Nota´s egen pris. Det er derfor ikke sandsynligt, at Nota kan deltage meningsfyldt i den offentlige sektors bestræbelser på at nedbringe udgifterne gennem udliciteringer. Snarere bør Nota overveje at gå den modsatte vej og stille mulig ledig produktionskapacitet til rådighed ved at byde på opgaver, og dermed skaffe øgede alternative indtægter. Umiddelbart fortsætter Nota dog med at lægge nogle opgaver eksternt. Det giver en attraktiv fleksibilitet i organisationen, som ikke i øjeblikket har den fornødne administrative kapacitet til at byde på eksterne opgaver.
Med virkning fra år 2000 omlagde Nota sin punktproduktion således, at alle hele værker altid som startprodukt produceres som elektroniske tekster. For at spare tid på indscanning af trykt materiale prioriterede Nota at skaffe elektroniske filer fra forlagene. 80% af den tekstbaserede produktion har taget udgangspunkt i en forlagsfil. Filen bearbejdes og tilrettelægges særligt med henblik på Nota´s brugergrupper og stilles til rådighed for brugerne som en elektronisk bog. Sideløbende bruges den samme fil som kildefil for printede punktbøger. Det lykkedes at producere i alt 130 elektroniske bøger i år 2000. Således har Nota ved årsafslutningen opbygget en samling på cirka 250 elektroniske bøger. Der er ikke givet nogen specifik bevilling til dette formål. Resultatet er opnået gennem besparelser og omlægninger andre steder i produktionen. Brugerne får i dag elektroniske bøger tilsendt på diskette. Det var et mål for år 2000 at gøre det muligt for brugerne at downloade filerne fra Nota´s hjemmeside. Der har ikke været ressourcer til at indfri dette mål; derfor er det overført til år 2001. I år 2001 forestår ligeledes et afklaringsarbejde, idet Nota har behov for at kortlægge muligheder og eventuelle barrierer for at stille ovennævnte elektroniske bøger til rådighed for bibliotekernes ordblinde og andre handicappede brugere.
Undersøgelser, der beskæftiger sig med blinde og svagtseendes livskvalitet, fremhæver adgangen til information som en helt uvurderlig faktor i disse menneskers liv. Dette forhold udmøntes bl.a. i en stor og aktiv brugerinteresse for Nota´s virksomhed.
IT-brugere, og erhvervsaktive brugere i øvrigt, er en af de brugergrupper, Nota har den mest intense, organiserede kontakt med. Det er en gruppe, der har brug for Nota´s ydelser for at trænge ind på eller fastholde positioner på arbejdsmarkedet og en gruppe, der er meget afhængig af Nota´s succes med at skaffe brugerne forbedringer gennem teknologiudnyttelse.
Et af de store gennembrud i år 2000 blev sikret, på Nota´s foranledning, gennem et samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten. Herved lykkedes det for første gang, i blinde og svagsynedes historie, at skaffe adgang til en daglig, landsdækkende avis. Med dette eksempel er en af Nota´s strategier virkeliggjort, idet Nota´s brugere gives informationsadgang direkte ved kilden. Den konkrete avis kan nås via en tilgængelig udgave på internettet. Nota håber at kunne medvirke til at udvide blinde og svagsynedes adgang til andre aviser og dagblade gennem lignende samarbejder med redaktioner i fremtiden.
Som noget nyt har Nota i år 2000 tilbudt sine brugere en internetbaseret biblioteksservice. Her kan brugeren sammen med en af Nota´s bibliotekarer søge på internettet, finde relevant materiale og om nødvendigt få omredigeret materialet og tilsendt det på en diskette. Målet med denne nye service er både at øge brugernes mulighed for adgang direkte ved informationskilden og at hjælpe brugerne til at blive dygtige internetbrugere. Brugerne er så småt ved at tage det nye tilbud i anvendelse. På længere sigt er det spørgsmålet, om en sådan ydelse skal ligge på Nota, eller om den ligeså godt vil kunne udføres af det lokale bibliotek. Det vil formentlig afhænge af graden af tilgængelighed på internettets ydelser. Den procentuelt største vækst i forbruget af Nota´s ydelser ligger på de elektroniske tekster. Selvom antallet af udlån fortsat er lavt sammenlignet med lydbogsudlånet, er det dog i perioden 97-2000 steget med 261%. Og år 2000 blev året, hvor udlånet af elektroniske bøger overhalede udlånet af punktbøger med 510 titler. Det betyder ikke nødvendigvis en nedgang i læsningen af punkt, idet de elektroniske bøger kan printes ud i punkt eller læses med punktdisplay hos brugeren selv. Der er dog under alle omstændigheder behov for at gennemføre en samlet analyse af punktproduktion, "print on demand" og brugen af elektroniske tekster. Selvom en udredning allerede nu er særdeles påtrængende, vil der formentlig ikke være ressourcer til at gennemføre den før år 2002, hvor temaet optræder som et resultatkontraktkrav. Lydbogsudlånet er stadig langt den væsentligste del af Nota´s udlånsaktivitet. Stigningen fra de forgangne år fortsatte i år 2000, og det samlede udlån endte på 706.895 bokse, en lille stigning på 1.7% i forhold til 1999. I betragtning af Nota´s øgede produktion af lydbogseksemplarer var en lille udlånsfremgang forventet. Derimod faldt antallet af indmeldte lånere i år 2000 med 274 (2,8%) til i alt 9920. Der er ingen objektive, kendte grunde til lånerfaldet. Temaet er sat på dagsordenen i 2001.
I år 2000 sprang Nota for første gang ud som "et rigtigt, levende bibliotek", der bringer forfattere og brugere sammen. "En dag i lydbogens univers" var overskriften på et lørdagsarrangement holdt i Nationalmuseets festsal og meget vel modtaget af Nota´s kernebrugere, lydbogslånerne. Til trods for en billetpris på 150 kr. blev alle 100 billetter revet væk på rekordtid, og de mange tilbagemeldinger fra brugerne viser et stort ønske om lignende aktiviteter. På denne baggrund har Nota planlagt et todages brugerseminar med fokus på lydbøger i år 2001 såvel som endnu et litterært arrangement i lydbogens univers. Ressourcerne til disse arrangementer skal, igen , findes indenfor den ordinære ramme.
Det omliggende samfunds viden om og holdning til tilgængelighed er helt afgørende for den vidensmængde handicappede borgere i DK sikres adgang til. Her tænkes især på digitaliserede informationer, som optræder på hjemmesider, i databaser, som elektroniske bøger, multimedieprodukter osv. Derfor kan Nota´s virksomhed heller ikke meningsfuldt begrænses til egen produktion og materialeformidling. I kraft af samarbejdsprojekter med eksterne parter kan Nota få tilført ny viden, erfaring og energi samtidig med, at bestræbelserne på at øge tilgængeligheden gives de bedste vilkår. I forlængelse af denne erkendelse har Nota de senere år arbejdet ihærdigt for at blive anerkendt som en attraktiv samarbejdspartner. I løbet af år 2000 kom Nota, i kraft af ny repræsentation i og samarbejde med især forskningsbaserede miljøer, endnu et godt skridt i den rigtige retning. Denne formodning blev bekræftet, da forskningsminister Birthe Weiss glædede Nota ved at acceptere en invitation til at besøge institutionen. Besøget faldt i naturlig forlængelse af flere forskningsministerielle aktiviteter, som Nota er involveret i.
Som offentligt finansierede informationsformidlere kan folke- og forskningsbiblioteker komme til at spille en meget aktiv rolle og medvirke til at handicappede medborgere opnår den informationsmæssige ligestilling, som teknologien muliggør. For at sprede kendskabet til dette tema har Nota oprettet et webcenter, der tester, rådgiver og underviser biblioteker og deres software leverandører i tilgængelighed til elektroniske ydelser. Nota´s webcenter har overfor denne målgruppe gennemført 4 kurser i tilgængelighed i løbet af 2000 og testet en række hjemmesider og biblioteksportaler. I slutningen af 2000 testede Nota således 7 store, nationale biblioteksportaler, der er udviklet og finansiseret af offentlige - herunder statslige - midler. Alle 7 portaler opnåede i testen karakteren "mindre velegnet" for handicappede. I rapporten om biblioteksportalernes tilgængelighed har Nota identificeret de få, væsentlige forbedringsmuligheder, der kan gennemføres enkelt og billigt, men som vil betyde en verden til forskel for tilgængeligheden. Nota fremlægger rapporten for Biblioteksstyrelsens Biblioteksråd i foråret 2001 og håber herved at skabe yderligere opbakning til fremme af tilgængelighed. I år 2000 har Nota gennemført en mindre undersøgelse af de 45 største folkebibliotekers holdning og forventninger til Nota. Flere af svarene problematiserer det forhold, at Nota, på den ene side, argumenterer for at bibliotekerne skal øge tilgængeligheden, når Nota, på den anden side, finansierer sine omkostninger til rådgivning og undervisning indenfor området via indtægtsdækket virksomhed. Det er dog ikke muligt for Nota at finde ressourcerne til hele aktiviteten indenfor budgetrammen, og Nota oplever også at være i overensstemmelse med den statslige politik ved at lade visse aktiviteter finansiere af alternative indtægter. I samme undersøgelse nævner enkelte folkebiblioteker, at de specifikt ønsker at komme ind i konkrete samarbejdsprojekter med Nota. Nota har et tilsvarende ønske, som blev realiseret for første gang i 2000, hvor Nota indledte et samarbejde med Gladsaxe Biblioteksvæsen. Samarbejdet koncentrerede sig om bibliotekernes tilbud til handicappede børn og havde til formål at indhøste erfaringer på dette uopdyrkede område og at videregive erfaringerne som inspiration til andre biblioteker eller lokalområder, der aktivt vil inddrage handicappede børn i den lokale børnekultur. Projektet, som fik tilskud fra Biblioteksstyrelsens udviklingspulje, blev en ubetinget succes og en både lærerig og rørende oplevelse. Med dette projekt i bagagen har Nota masser af gå på mod til at fortsætte, i første omgang, endnu et børneprojekt i samarbejde med forskellige jyske folkebiblioteker - og siden andre konkrete samarbejdsprojekter med både folke- og forskningsbiblioteker.
En af de røde tråde i denne beretning handler om kunsten at få mere for færre ressourcer. Det har Nota, som det fremgår i beretningens forskellige afsnit, haft vilje og evne til. Der er dog naturlige grænser for, hvor mange ressourcer der kan frigøres selv med en gennemført bevidst prioritering. Nota har derfor, i forlængelse af et resultatkontraktkrav herom, arbejdet med at skaffe øgede eksterne indtægter. Det er gået over forventning, når det drejer sig om eksterne indtægter som tilskud til diverse projekter. På denne konto har Nota i 2000 opnået eksterne indtægter på kr. 1.3 mio. På regulær indtægtsdækket virksomhed er omsætningen fra 1999 til 2000 steget med 40% til i alt kr. 820.000. Nota iværksatte i 2000 en kampagne for at vende den nedadgående kurve på sit eget salg af tidsskriftabonnementer på kassettebånd. Denne kampagne har ikke haft stor effekt. Salget er fortsat for nedadgående. I kraft af prisreguleringer modsvarer omsætningen i 2000 nogenlunde omsætningen året før. Årsagen til den dalende efterspørgsel på tidsskrifterne er ikke klar for Nota. Men problemstillingen vil blive gjort til genstand for en nærmere undersøgelse, der bl.a. sætter fokus på abonnenterne, deres tilfredshed med tidsskriftholdet og kassettemediet.
Den organisationsomstilling, som for alvor tog fart i 1999, er planmæssigt videreført i år 2000. Den overordnede målsætning er fortsat at udvikle et attraktivt arbejdsmiljø - fysisk og psykisk samt at styrke viden, udvikling og projektorientering. CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) har fulgt processen fra 1998 til medio 2000 og giver i sin afsluttende rapport en god tilbagemelding på forløbet. Nota har bl.a. traditionelt kæmpet med et alt for højt sygefravær. Om denne problemstilling skriver CASA, at sygefraværet erfaringsmæssigt stiger, når omfattende omstillingsprocesser igangsættes. På Nota er sygefraværet faldet fra 1999 til 2000, og CASA mener, at dette bl.a. kan henføres til den mangefacetterede, konkrete proces, Nota har gennemført. Omstillingsprocessen underbygges med et omfattende kompetenceudviklingsforløb, der principielt sikrer alle medarbejdere en meningsfuld fremtid på Nota. Med ganske få, selvvalgte undtagelser deltager alle ansatte i et eller flere af de toårige uddannelsesprogrammer, som er planlagt for 2000 og 2001. En af forudsætningerne for gennemførelse af så omfattende kompetenceudviklingsaktiviteter har været tilførsel af ekstraordinære eksterne midler. Derfor er det også meget glædeligt, at både Statens Center for Kompetence og Kvalitet SCKK og Bibliotekarforbundet har fundet projeket støtteværdigt. Nota´s fysiske rammer stiller sig fortsat hindrende i vejen for en fornuftig udvikling. Ved et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet i foråret 2000 blev der udtalt kritik af forholdene. Derfor har Nota i 2000 afsøgt mulighederne for forandring. Det ville på mange måder være ønskværdigt at finde en anden adresse hurtigst muligt. Investeringsbehovet ved en flytning samt det aktuelle huslejeniveau taler imod dette ønske. Nota satser derfor på at kunne realisere en skitseret ombygning af det eksisterende lejemål i år 2001. Det forudsætter dog en ekstraordinær engangsbevilling og en permanent forhøjelse af driftsrammen.
I 1.000 kr. løbende priser
| 1999 Regnskab |
2000 Regnskab |
2000 Budget FL+TB |
2000 B-R |
2001 Budget |
|
|---|---|---|---|---|---|
| Indtægt: | |||||
| Nettotal | 35.700 | 39.600 | 39.600 | 0 | 41.500 |
| Driftsindtægter | 1.751 | 3.549 | 800 | 2.749 | 2.703 |
| Udgift | |||||
| Lønninger | 24.939 | 24.635 | 24.200 | -435 | 25.475 |
| Øvrige drift | 14.151 | 16.667 | 16.200 | -467 | 19.656 |
| Overskud | -1.639 | 1.847 | 0 | 1.847 | - 928 |
Bevillingen (nettotallet) er steget fra 1999 til 2000 som konsekvens af, at Nota har indgået resultatkontrakt med Kulturministeriet for perioden 2000-2003. Kontrakten tilfører Nota 3 mill. årligt i perioden. I forhold til resultatkontraktens beskrevne aktivitetsniveau er udgifter til afholdelse i år 2000 udskudt til år 2001 og senere i resultatkontraktperioden. Udskydelsen vil ikke påvirke resultatkontraktens samlede udgiftsniveau. Det skal anføres, at Nota budgetterer med større aktiviteter i 2002-2003 som er resultatkontraktens to sidste år. Udgifterne vil derfor i de næste år være langt større end indtægterne (nettotallet).
På grund af begyndervanskeligheder med det nye økonomisystem, NAVISION, er der desværre under andre tilskudsfinancierede aktiviteter (underkonto 97) udgiftsført kr. 200.000 på en indtægtskonto, hvorefter saldoen går i 0 og udgår af regnskabet. Som konsekvens heraf er det af Økonomistyrelsen udsendte områderegnskab per. 14 med indtægter på kr. 3.349.000 opskrevet med kr. 200.000 således at det endelige beløb bliver på kr.3.549.000. Ligeledes er udgifter, øvrig drift, opskrevet fra kr. 16.467.000 med kr. 200.000 til kr. 16.667.000. Denne udgift og en indtægt er medtaget i driftsregnskabets tabel 3.1 og kapitel 4 og 5 i resten af virksomhedsregnskabet, for at give et retvisende billede af Nota´s aktivitetsniveau.
| Salg af lydtidsskrifter | 1.164.000 |
| Salg af kataloger | 29.000 |
| Salg af punktnoder | 18.000 |
| Salg af punktbøger | 7.000 |
| Indtægtsdækket virksomhed | 820.000 |
| Kantine | 117.000 |
| Selvstændig likviditet | 85.000 |
| Tilskudsfinansieret forskning | 328.000 |
| Andre tilskudsfinansierede akt. | 940.000 |
| Andet | 41.000 |
| I alt | 3.549.000 |
I erkendelse af det pres der ligger på de offentlige midler, har Nota bevidst satset på at skaffe alternative indtægter som supplement til den ordinære bevilling og resultatkontraktmidler. Derved sikres muligheden for et aktivitetsniveau, der opfylder aktivitetsbehovet og affspejler Nota´s tolkning af resultatkontraktkrav og andre mål.
Det er især lykkedes at tilføre midler i forbindelse med udviklingsopgaver inden for IT området, udviklingsopgaver som vedrører Nota´s nye rolle i forhold til biblioteksvæsenet og til kompetenceudvikling:
Biblioteksstyrelsen: Kr. 328.000 . for gennemførelse af et analysearbejde vedrørende handicappedes adgang til forskningsbibliotekernes elektroniske ydelser (DEF). Projektet er afsluttet i 2000.
Biblioteksstyrelsen: Kr. 297.000. Underskudsgaranti vedr. arrangement og pamflet om børnekultur. Hovedaktiviteterne er afviklet, projektet afsluttes endeligt i 2001.
Hede Nielsen Fond: Kr. 10.000. Arrangement om børnekultur. Afsluttet i 2000.
Statens Center for kompetence- og kvalitetsudvikling: Kr. 190.000. Kursusforløb om personlige kompetencer. Afsluttet i 2000.
Statens Center for kompetence- og kvalitetsudvikling: Kr. 63.000. Kursusforløb om personlige kompetencer. Påbegyndt, afsluttes 2001
Bibliotekarforbundet: Kr. 75.000 i underskudsgaranti til kursusforløb vedrørende formidling. Påbegyndt, afsluttes 2001.
Kulturministeriets Tips og Lotto pulje. Kr. 700.000 til forsøg med Dansk Talesyntese. Påbegyndt, afsluttes 2001
Private gaver til produktion af punkt og lydbøger Kr. 40.000. Påbegyndt, afsluttes 2001.
Miracle. EU projekt om opbygning af international database om punktnoder: Kr. 19.000. Påbegyndt, afsluttes 2001.
Det samlede overskud på regnskabet skal ses i lyset af ovenstående og kombineres med det faktum, at Nota som nævnt planmæssigt overfører kr. 1.1 mill. af årets resultatkontraktbevilling til efterfølgende omkostningskrævende aktiviteter.
Tal i hele kr.
Hovedkonto 21.31.21
Nota
| LØN | ØD | I ALT | |
|---|---|---|---|
|
1. Bevilling (B+TB) |
23.700.000 |
15.900.000 |
39.600.000 |
|
2. Regnskab |
23.854.150 |
13.898.961 |
37.753.111 |
|
3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
-154.150 |
2.001.039 |
1.846.889 |
|
4.1 Ikke fradagsberettiget købmoms |
1 |
1 |
|
|
5. Omflytninger. Bevillingstekniske |
795.158 |
-795.158 |
0 |
|
6. Årets overskud |
641.008 |
1.205.882 |
1.846.890 |
|
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|||
|
Kroner |
|||
|
11. Akkumuleret overskud ultimo. 1999 |
3.207.008 |
5.489.106 |
8.696.114 |
|
13. Akkumuleret overskud primo 2000 |
3.207.008 |
5.489.106 |
8.696.114 |
|
14. Årets overskud |
641.008 |
1.205.882 |
1.846.890 |
|
15. Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
3.848.016 |
6.694.988 |
10.543.004 |
|
19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2000 |
3.848.016 |
6.694.988 |
10.543.004 |
I punkt 5 har Nota flyttet kr. 795.158 fra øvrig drift til løn. Det er sket på basis af en hjemmel i finansloven til genanvendelse af indtægter på kr. 1.192.737 fra salg af tidsskrifter og kataloger. 2/3 af denne indtægt kan anvendes til lønsum.
Løn:
Mindreforbrug på kr. 641.008 = 2,7%.
Der er i punkt 5 foretaget en omflytning fra øvrig drift til løn som forklaret i tabellen.
Ved Tilskudsfinancieret Forskningsvirksomhed, Underkonto 95, har Nota i projektet "Udredning om handicappedes tilgængelighed til elektroniske biblioteksydelser" anvendt kr. 182.837 til løn og derved reduceret Nota´s forbrug af løn på underkonto 10 tilsvarende.
Ligeledes har indtægtsdækket virksomhed, underkonto 90, tilbageført et anvendt lønforbrug på kr. 55.606 for konsulentydelser på IT området , administration af lydtidskrifter og produktion af opgaver på punktskrift.
Derudover har flere stillinger, herunder en lønramme 36 stilling stået vakant i 2 måneder og derved medført et mindreforbrug på kr. 78.678
Nettoudgiftsbevilling:
Mindreforbrug på kr. 1.846.890 = 4,7 %
Nota får under den ordinære drift, underkonto 10, tilført 3 mill. kr. årligt i resultatkontraktperioden 2000-2003. De største udgifter i forbindelsen med kontrakten er et nyt bibliotekssystem, digital optagelse og konvertering af masterlager til digitale mastere. Projekter som først bliver rigtigt udgiftskrævende senere i resultatkontraktperioden, og som også vil kræve forbrug af tidligere opsparede midler. Der videreføres derfor 1,1 mill. kr. af resultatkontraktmidlerne. På Nota´s ordinære drift, ØD, uden resultatkontraktmidler har Nota et underskud på 397.000 grundet materialeindkøb til lager inden prisstigninger.
Nota har også i 2000 måtte afvente en budgetteret ny telefoncentral til kr. 400.000, der kan betjenes af blinde, og overført beløbet til 2001.
Indtægtsdækket virksomhed, underkonto 90, har et overskud på kr. 94.800. Tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, underkonto 95, overskud på kr. 11.400 og andre tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 97, har et overskud på kr. 373.100 til færdiggørelse af projekter i 2001. Se i øvrigt uddybende herom i afsnit 3.1.
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Overskud: |
-63
|
2.073
|
- 1.639
|
1.847
|
|
| Ultimo saldo: |
8.325
|
8.262
|
10.335
|
8.696
|
10.543
|
Stigningen i det akkumulerede overskud skyldes et planlagt mindreforbrug af resultatkontraktmidler i 2000, da der er behov for akkumulering af midler til køb af nyt bibliotekssystem og konvertering af masterbånd i 2002 og 2003. Dertil er et uforbrugt overskud i indtægtsdækket virksomhed og midler i anden tilskudsfinancieret virksomhed som først anvendes i 2001.
Af årets samlede overskud på kr. 1.8 mill. er overskuddet på Nota´s ordinære drift kr. 252.000 og for resultatkontrakten kr. 1.116.000. De resterende kr. 479.000 tilføres fra indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinancierede aktiviteter.
| Underkonto 10 | Nota | 5.523.530 |
| Resultatkontrakt | 4.218.544 | |
| Underkonto 90 | Indtægtsdækket virksomhed | 364.478 |
| Underkonto 95 | Tilskudsfinansieret forskning | 0 |
| Underkonto 97 | Tilskudsfinansierede aktiviteter | 436.452 |
| I alt | 10.543.004 |
Underkonto 10 - Nota's ordinære virksomhed
I Nota's nye resultatkontrakt for perioden 2000-2003 indgår opsparingen som en del af finansieringen af aktiviteter under kontrakten. Opsparingen forudses derfor nedbragt til et minimum ved udløbet af kontrakten 31.12.2003.
For 2001 har Nota på den ordinære drift (uden resultatkontrakt) budgetteret med et merforbrug på kr. 1.9 mill. Forbruget af resultatkontraktmidler er budgetteret til kr. 3.1 mill.
| 2001 (i 100.000) | |
| Digitalisering og digital produktion: | 1.191 |
| Konvertering af masterlager | 550 |
| IT-investeringer & syntetisk tale | 215 |
| Bibliotekssystem, forundersøgelse | 400 |
| Organisation & kompetence | 480 |
| Øget volumen & royalty | 95 |
| Forsøg med storskrift til døvblinde | 100 |
| I alt: | 3.031 |
| 2002 | |
| Bibliotekssystem | 4.700 |
| Konvertering af masterlager | 2.000 |
| Arkiv til digital masterlager | 110 |
| Digital optagelse | 100 |
| IT investeringer & hjemmeside | 258 |
| Prioritering af brugergrupper | 500 |
| Organisation og kompetence | 480 |
| Øget volumen og andet | 100 |
| I alt: | 8.248 |
| 2003 | |
| Konvertering af masterlager & arkiv | 2.130 |
| Digital optagelse | 100 |
| Organisation & kompetence | 480 |
| Prioriterede brugergrupper | 500 |
| IT investeringer & hjemmeside | 250 |
| Øget volumen og andet | 100 |
| I alt: | 3.560 |
Nota, underkonto 10, har en opsparing på kr. 9.742 mill. I perioden 2001-2003 er der planlagt et forbrug af resultatkontraktmidler på kr. 14.839 mill. samt et budgetteret merforbrug på kr. 1,963 mill. I alt kr. 16,802 mill. I perioden 2001-2003 tilføres der årligt kr. 3 mill., i alt kr. 9 mill. Der er altså kr. 18,742 mill. til rådighed i perioden, hvoraf de 16.802 er disponeret i henhold til ovenstående. De videreførte midler vil derfor blive reduceret til kr. 1,945 mill. ved resultatkontraktens udløb. Disse midler påregnes anvendt vil videreførsel af IT- og udviklingsprojekter.
Underkonto 90 Indtægtsdækket virksomhed
Strategien for anvendelse af overskuddet fra den indtægtsdækkede virksomhed er under overvejelse, hvorfor der ikke endnu er taget stilling til dette.
Underkonto 97 Tilskudsfinansierede aktiviteter
Midlerne anvendes til færdiggørelse af flere igangværende eller planlagte projekter i 2001.
Hovedkonto 21.31.71.70
Nota
Hjemmel: Brev fra Kulturministeriet 27.06.96 jf. TB 96 § 21.31.71
og brev fra Kulturministeriet 10.11.99 jf. TB 99 21.31.71.
|
Hele kr. |
|
|
1. Bevilling |
0 |
|
2. Regnskab |
171.900 |
|
3. Afvigelse mellem tilskud og bevilling |
-171.900 |
|
6. Årets overskud |
-171.900 |
|
Opgørelse over akkumuleret resultat |
|
|
11. Akkumuleret overskud ultimo 1999 |
1.054.413 |
|
13. Akkumuleret overskud primo 2000 |
1.054.413 |
|
14. Årets overskud |
-171.900 |
|
15. Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
882.513 |
|
19 Akkumuleret overskud til videreførsel til 2001 |
882.513 |
Nota har i brev af 10. november 1999 fået hjemmel til færdiggørelse af det oprindeligt igangsatte ombygningsprojekt. Midlerne tilvejebringes ved konvertering af Nota’s opsparede driftsmidler til anlægsbevilling, jf. Finansministeriets brev af 6. september 1999. Projektet afventer en afklaring af en generel forbedring af de fysiske rammer.
Note
Den tidligere difference mellem Kulturministeriets bevillingsafregning og Nota’s bevilingsafregning på kr. 171.900, som skyldes en sammenblanding med anden institution, er nu fjernet og
tilført rette institution.
| I 1.000 kr. 2000 priser | |
| Vedligeholdelsesudgifter i 1997: | 948 |
| Vedligeholdelsesudgifter i 1998: | 682 |
| Vedligeholdelsesudgifter i 1999: | 261 |
| Vedligeholdelsesudgifter i 2000: | 282 |
| Normtal | 184 |
Nota bor til leje og har således ikke udgifter til udvendig vedligeholdelse.
Bygningen har i 2000 fået opgraderet sine elevatorer efter nye sikkerhedsbestemmelser.
| Indtægter | Udgifter | Resultat | |
|---|---|---|---|
| 1. Produktionen, lyd | 1.896 | 8.315 | -6.419 |
| 2. Produktionen, punkt | 60 | 4.672 | -4.612 |
| 3. Formidling | 67 | 13.200 | -13.133 |
| 4. Hjælpefunktioner | 920 | 9.040 | -8.120 |
| 5. Generel ledelse | 606 | 6.075 | -5.469 |
| I alt: | 3.549 | 41.302 | -37.753 |
| Nettoudgiftsbevilling | 39.600 | 39.600 | |
| Årets resultat | 42.949 | 41.102 | 1.847 |
Nota har i 2000 øget produktionen af materialer på alle medier; lyd, punkt og elektroniske filer. Når det gælder formidlingen af de producerede materialer, har Nota på
samme måde forbedret sin præstation både i faktuelle udlånstal og ved gennemførelse af nye brugerorienterede aktiviteter, som blev en stor succes i 2000.
Samtidig med forbedrede resultater i de gammelkendte driftsfunktioner har det været muligt at udvikle og implementere nye produktionsmetoder og metoder til at nyttiggøre den digitale teknologi til glæde for Nota’ s brugere. Herudover er der udviklet forskellige tilbud indenfor rådgivende virksomhed, der har til formål at gøre andre biblioteker og informationsudbydere opmærksomme på handicappedes øgede muligheder for adgang til information i den digitale virkelighed.
Nota står med store udfordringer til opgaveløsningen, der adskiller sig væsentligt fra den måde, Nota traditionelt har fungeret på. Derfor er der internt stort fokus på udviklings- og omstillingsprocesser, og det er bemærkelsesværdigt, at det i år 2000 er lykkedes at komme så langt med ændringerne, som det er tilfældet, samtidig med at præstationerne er øget indenfor de kendte områder.
Der har i 2000 været fokus på en korrekt kontering af IT-relaterede udgifter således at udviklingsarbejde/hardware, der overgår til produktion, samtidig konteres under produktionen. Denne udvikling vil fortsætte i 2001.
Produktionen, lyd: Nota’s produktion af masterbånd, kopiering på kassettebånd og montering i bokse. Produktionen består af bøger, tidsskrifter, pjecer samt individuelt fremstillede materialer til erhvervsaktive.
Produktionen, punkt: Trykt tekst (som regel i elektronisk form) konverteres til punktskrift og/eller elektroniske filer. Der produceres bøger, tidsskrifter, noder, pjecer samt individuelle materialer til erhvervsaktive og døvblinde. Materialerne trykkes, printes og indbindes, leveres på diskette eller sendes via elektroniske netværk til brugeren.
Formidling dækker over 2 hovedfunktioner:
Hjælpefunktioner: Tværgående udgifter, der ikke direkte kan henføres eller fordeles på øvrige hovedformål. For Nota: bygningsmæssig drift, informationsafdeling og IT-afdelingens udvikling og drift.
Generel ledelse og administration: Udgifter i forbindelse med den overordnede styring og ledelse af institutionen samt fællesfunktioner som administration, personale, regnskab og økonomi.
i 1.000 kr., 2000-priser
| 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 budget |
|
|---|---|---|---|---|---|
| Bevillingsfinansieret område | |||||
| Udgifter | 6.140 | 5.799 | 5.682 | 6.100 | 9.091 |
| Indtægter | 0 | 0 | 8 | 0 | 0 |
| Nettoudgift | -6.140 | -5.799 | -5.674 | -6.100 | -9.091 |
| Markedsstyret område | |||||
| Indtægter | 1.498 | 1.525 | 1.482 | 1.896 | 1.700 |
| Udgifter | 2.077 | 2.158 | 2.497 | 2.215 | 2.261 |
| Dækningsbidrag | -579 | -633 | -1.015 | -319 | -561 |
| Årets resultat | -6.719 | -6.432 | -6.689 | -6.419 | -9.652 |
Årets resultat udviser en stigning i udgifterne som skyldes, at produktionsmålet for egenindlæsninger er overopfyldt med 378 masterbånd. Indlæsning er timebetalt efter hvor mange minutter, der bliver indlæst på et bånd. Herudover har der været investeringer i nye digitale studier, indkøb til lager, og personalet har deltaget i kompetenceudvikling.
Udgifterne i budget 2001 viser en kraftig stigning, som skyldes aktiviteter på resultatkontraktområdet med indkøb af udstyr til konvertering af analoge mastere til digitale mastere, færdiggørelse af digitale studier m.m.
Under der markedsstyrede område:
Informationsmæssig ligestilling er Nota´s hovedformål, og derfor er prisen for et lydtidsskrift det samme som for den trykte udgave. Men da det er kostbart at indlæse
disse materialer kombineret med relative lave oplag, giver denne aktivitet underskud. Indtægterne var i 2000 kr. 1.164.000. En stigning i forhold til 1999 som skyldes, at prisen for
tidsskrifterne er steget for de trykte udgaver, og der er foretaget en forudbetaling for 2001.
Ud af den indtægtsdækkede virksomheds (DOMINO´s) samlede omsætning på kr. 820.00 udgør kr. 682.500 omsætningen af lydproduktioner. En Stigning på kr. 161.000 i forhold til 1999, som skyldes en kombination af nyt revideret grundlag for prisfastsætning, salg af materialer til forlag og en række specialopgaver.
Resten af indtægten kr. 50.000 stammer fra private givere til produktioner af lydbøger.
i 2000-priser
*=En omgang er udtryk for kopiering af et masterbånd i 1-27 eksemplarer på én gang. Tallet er eksklusiv reparationsomgange.
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
2000 mål |
2001 |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| I alt nyproducerede masterbånd | 6.594 | 6.948 | 6.930 | 6.881 | 7.137 | 7.622 |
| Driftsudgifter pr. masterbånd | 870 | 857 | 809 | 734 | 775 | 628 |
| Kopierede omgange* | 31.249 | 28.433 | 26.561 | 26.012 | 32.000 | 32.000 |
| Driftsudgifter pr. kopieret omgange* |
57 | 63 | 71 | 62 | 67 | 51 |
| Kopierede bånd | 516.400 | 518.600 | 549.000 | 550.403 | - | - |
| Masterbånd | 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
2000 mål |
2001 mål |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Bøger: Egenindlæsninger | 2.017 | 2.170 | 2.207 | 2.531 | 2.153 | 2.584 |
| Bøger: Omredigering af mastere fra forlag | 1.202 | 1.202 | 1.204 | 197 | 100 | 0 |
| Bøger: Køb af forlagstitler | - | - | - | 131 | 100 | 100 |
| Bøger: Kopiering af mastere fra forlag | - | - | - | 522 | 1.240 | 1.340 |
| Interne opgaver | 32 | 21 | 38 | 47 | - | - |
| Domino (indtægtsdækket virksomhed) | 395 | 543 | 458 | 480 | 500 | 500 |
| Masterbånd ialt | 3.646 | 3.936 | 3.907 | 3.908 | 4.093 | 4.524 |
*=Antal titler er ikke tilgængeligt for ’97 og ’98.
| Titler | 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
2000 mål |
2001 mål |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Bøger: Egenindlæsninger | 292 | 297 | 276 | 328 | 273 | 328 |
| Bøger: Omredigering af mastere fra forlag | 137 | 133 | 143 | 26 | 13 | 0 |
| Bøger: Køb af forlagstitler | - | - | - | 26 | 20 | 20 |
| Bøger: Kopiering af mastere fra forlag | - | - | - | 64 | 157 | 170 |
| Interne opgaver | 68 | 51 | 35 | 45 | 50 | 50 |
| Domino* (indtægtsdækket virksomhed) | - | - | 332 | 346 | 350 | 350 |
| Titler ialt | 497 | 481 | 786 | 835 | 863 | 918 |
Egenindlæsninger
I år 2000 er Nota’s egenindlæsninger af analoge lydbøger steget med 20,1% (fra 273 til 328 titler, tabel 4.2.4) i forhold til målet. Det betyder at Nota allerede på nuværende tidspunkt har nået resultatkontraktmålet på en 20 procentsstigning i hele kontraktperioden. Den væsentligste grund til at det er lykkedes at optimere produktionen er, at Nota bevidst har valgt, at reducere andelen af lydbøger der indlæses med korrektur. De ressourcer der herved er sparet er blevet brugt på at øge antallet af indlæste titler. Nota benytter udelukkende professionelle indlæsere, og deres præstationer er af en kvalitet der gør, at korrektur kun i meget begrænset omfang er nødvendigt. Den øgede produktion i år 2000 forventes fastholdt fremover.
Køb og kopiering af forlagstitler
Som noget nyt er Nota i år 2000 gået over til at lade lydbøger fra de kommercielle forlag indgå i sin samling ved at kopiere direkte fra forlagsmastere. Tidligere blev disse mastere omredigeret, d.v.s. bl.a. forsynet med annonceringer, der fortæller hvornår man skal vende og spole bånd for at undgå pauser i oplæsningen. I år 2000 har Nota valgt at udelade omredigeringen og sparede dermed et halvt årsværk, som medvirkede til, at prisen pr. titel er faldet. De sparede ressourcer anvendes til at øge volumen. En titel der kopieres direkte fra en forlagsmaster har ikke helt den samme kvalitet som en omredigeret titel, men dog stadigt den samme kvalitet som de lydbøger de kommercielle forlag sælger til folkebibliotekerne.I løbet af år 2000 indgik Nota kontrakter med langt de fleste af de kommercielle lydbogsforlag og erhvervede sig derved rettighederne til at kopiere lydbogsmastere fra disse forlag. På sigt er det hensigten at få forhandlet aftaler med samtlige danske lydbogsforlag. Indtil alle aftaler er på plads, køber Nota et antal eksemplarer af lydbøger fra forlag, hvor der ikke foreligger aftaler, og udlåner disse uden at omredigere dem.
Samlet resultat for analoge titler år 2000. (Tabel 4.2.2)
At der trods en øget egenindlæsning alligevel i år 2000 har været en nedgang i den samlede tilgang af masterbånd skyldes, at Nota’s forhandlinger med de kommercielle forlag ikke kom i hus i den forventede hast, og kopieringen af forlagstitler kom derfor sent i gang. Nu er de væsentligste aftaler på plads, og for år 2001 forventer Nota at være i stand til at nå målet også på dette område. Der bliver desuden gjort en særlig indsats for at indhente efterslæbet fra år 2000.
* For den digitale lydbogsproduktion vil målene for år 2001 være opgjort i antal titler. Det er ikke muligt at angive mål for mastere, da det endelige produktionsmedie endnu ikke er fastlagt.
| Bøger* | 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
2000 mål |
2001 mål |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Bøger: Egen produktion (syntetisk tale) | - | - | - | 2 | - | 20 |
| Bøger: Egen produktion (human tale) | - | - | - | 4 | 6-12 | 20 |
Som det også er beskrevet i beretningen, har der været en del problemer med etableringen af Nota’s digitale lydstudier i 2000. Problemer Nota ikke selv har haft den store indflydelse på, idet der fortrinsvis har været tale om forsinkelse af det software til indspilning, som Nota i samarbejde med et internationalt lydbogskonsortium er ved at få udviklet. Nota forventede at kunne producere seks til tolv titler, men nåede kun at få færdiggjort fire titler.
Her i begyndelsen af år 2001 er det dog lykkedes Nota's egne teknikere at finde alternative muligheder for at anvende det stadigt mangelfulde optageudstyr. Nota antager derfor, at et realistisk mål for år 2001 vil være 20 titler.
Ny dansk syntetisk tale
I år 2000 har Nota deltaget i aftestningen af en ny dansk syntetisk tale. Der er produceret to digitale testtitler indlæst med syntetisk tale. Arbejdet med at nyttiggøre den syntetiske tale fortsætter i 2001, og målet for året er 20 titler. Umiddelbart vil det være mest hensigtsmæssigt at anvende den syntetiske tale i forbindelse med produktion af opslagsværker og tidsskrifter af faglig karakter, tekster hvor man primært søger enkeltinformationer. Der kan også blive tale om blandingsprodukter, hvor en bogs brødtekst indlæses med menneske stemme og registre med syntetisk tale.
XML-filer
Udgangspunktet for en digital lydoptagelse, uanset om den indlæses med menneske stemme eller syntetisk tale, er en opmærket XML-fil, altså en elektronisk tekstfil med søgbar struktur. Det er Nota’s hensigt at samtlige af de XML-filer, der produceres i løbet af 2001 også vil blive udgivet som elektronisk tekst i to formater: ét der bevarer den søgbare struktur, og ét der er en almindelig ustruktureret tekstfil. Baggrunden for at lave to formater er dobbelt, Nota's brugere er i dag kun i begrænset omfang teknisk udrustet og edbmæssigt kyndige nok til, at de kan udnytte de strukturerede teksters muligheder. Derfor er det nødvendigt en tid endnu at forsyne dem med de almindelige tekstfiler, de er i stand til at læse. Når Nota alligevel allerede nu har valgt XML- formatet, er det for at fremtidssikre produktionen og undgå, at der om få år skal foretages en større kompliceret og kostbar konvertering af utidssvarende fil-formater. Nota har udviklet programmer, der automatisk genererer de ustrukturerede elektroniske tekster udfra en XML-fil. Således vil det være muligt at udvide samlingen af e-tekster både kvalitativt og kvantitativt, uden at det er forbundet med større ekstraudgifter.
Udlicitering
Sideløbende med opstarten af Nota’s egen digitale produktion er der i år 2000 gjort forsøg på at udlicitere dele af denne produktion. Det har vist sig meget vanskeligt at finde producenter, der er i stand til at levere digitale lydbøger i en for Nota anvendelig kvalitet. Erfaringen fra 2000 viser, at Nota p.t. er en af de lydbogsproducenter, der teknisk set er længst fremme. Som noget nær den eneste i Danmark arbejder Nota med struktur i de digitale lydbøger, struktur vil sige at bøgerne er tilrettelagt og produceret således, at brugeren kan søge frem og tilbage mellem brødtekst og indholdsfortegnelse, registre, noteapparat, og hvad der ellers måtte være af informationer i bogen. Hvad angår opbygning af studier synes Nota også at være en del foran de kommercielle forlag. Endelig har det kommercielle marked vist sig ikke at kunne konkurrere prismæssigt, med de omkostninger Nota har ved egenindlæsninger. Konkret har Nota fået produceret 4 digitale titler eksternt, prisen på den enkelte titel har eksempelvis været ca. det dobbelte af, hvad en analog titel koster som egen produktion. Det er ikke helt muligt at sammenligne direkte med prisen på en egenindlæsning af en digital titel, dertil er erfaringsgrundlaget med Nota's egne første titler for spinkelt, men et første skøn er at Nota absolut vil være konkurrencedygtig, især taget i betragtning at Nota's egenindlæsninger, i modsætning til det de kommercielle forlag kan tilbyde, er med den søgbare struktur.
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
2000 mål |
2001 mål |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| Erhverv | 688 | 747 | 702 | 610 | 750 | 750 |
| Tidsskrifter/Aviser | 3.685 | 3.757 | 3.833 | 3.828 | 3.822 | 3.822 |
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
2000 mål |
2001 mål |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| Erhverv | 226 | 195 | 196 | 138 | - | - |
| Tidsskrifter/Aviser | 1008 | 903 | 1033 | 1018 | - | - |
Nota producerer materialer til blinde og svagsynede i erhverv. Disse brugere har ret til at få produceret det, som de individuelt bestiller til brug for deres erhverv. For denne type produktion er det nødvendigt at se samlet på, hvad der i alt er produceret på de forskellige medier; lyd, punkt og elektronisk tekst. På lydsiden ses en faldende tendens, der er i år 2000 produceret 610 båndtimer mod 702 i 1999. Dette kunne tolkes som en vigende efterspørgsel, men sammenholder man med, hvad der er produceret på punktskrift, vil man se, at der her er sket en stigning fra 11.378 mastersider i 1999 til 15.876 mastersider i 2000. I 1999 var punktproduktionens medarbejdere ramt af massivt langtidssygefravær, og som følge deraf kunne produktionen ikke følge med efterspørgslen fra erhvervsbrugerne, der som alternativ til punktskrift ofte valgte at få produceret deres bestillinger på lyd. Dette har ikke været nødvendigt i år 2000, hvor der ganske vist har været en del langtidsfravær i punktproduktionen, men ikke af samme grelle karakter som året før.
For produktionen af elektronisk materiale sker der ikke de store udsving, dette kan undre, hvis man sammenligner med udlånet af elektroniske tekster i øvrigt, som har været i nærmest eksplosiv vækst de seneste tre år. En mulig forklaring kan være, at erhvervsbrugerne allerede i en del år har været vant til at modtage deres materialer elektronisk, og at der derfor ikke er et stort nyt behov, men at de tværtimod har et nogenlunde stabilt behov for materialer på forskellige medier, som de også i en pæn udstrækning får dækket. Blandt erhvervsbrugerne er der store udsving i, hvor meget de får produceret individuelt. Et år kan én erhvervsbruger bestille store mængder materialer for så det efterfølgende år stort set ikke at bestille noget.
Overordnet set er det realistisk at forvente, at erhvervsproduktionen i år 2001 vil komme til at ligge på nogenlunde samme niveau som i år 2000. For erhvervsproduktionen fastsættes kun styremål idet der ikke er noget loft for, hvor mange brugere Nota kan betjene via denne service, der er formelt heller ikke nogen øvre grænse for, hvor meget den enkelte kan bestille.
|
I 1.000 kr., 1999-priser |
|||||
| 1997 resultat | 1998 resultat | 1999 resultat | 2000 resultat | 2001 budget |
|
|---|---|---|---|---|---|
| Bevillingsfinansieret område: | |||||
| Udgifter | 5.575 | 5.606 | 5.240 | 4.657 | 4.977 |
| Indtægter | 24 | 82 | 22 | 26 | 17 |
| Nettoudgift | -5.551 | -5.524 | -5.218 | -4.631 | -4.960 |
| Markedsstyret område: | |||||
| Indtægter | 33 | 14 | 64 | 34 | 50 |
| Udgifter | 22 | 8 | 10 | 15 | 30 |
| Dækningsbidrag | 11 | 6 | 54 | 19 | 20 |
| Årets resultat | -5.540 | -5.518 | -5.164 | -4.612 | -4.940 |
På det bevillingsfinansierede område stammer indtægterne fra salg af punktnoder til Library of Congress U.S.A. kr. 18.480 og salg af punktbøger til private kr. 7.224.
Under det markedsstyrede område kommer indtægterne udelukkende fra indtægtsdækket virksomhed. Ordremængden svinger meget fra år til år.
i 2000 priser
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
2000 mål |
2001 mål |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| Prod.mastersider | 110.725 | 84.622 | 88.310 | 95.137 | 98.500 | 97.500 |
| Driftsudgifter pr. mastersider | 53 | 65 | 49 | 42 | 46 | 45 |
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
2000 mål |
2001 mål |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| Bøger | 64.621 | 40.358 | 51.363 | 55.230 | 60.500 | 60.500 |
| Individuel service | 4.676 | 5.024 | 5.201 | 4.948 | 5.000 | 5.000 |
| Noder | 3.136 | 2.579 | 2.650 | 878 | 2.500 | 1.500 |
| Tidsskrifter | 15.051 | 15.237 | 13.792 | 15.924 | 14.000 | 14.000 |
| Erhverv | 16.923 | 16.085 | 11.378 | 15.876 | 12.000 | 12.000 |
| Domino (IV) | 1.643 | 726 | 1.659 | 460 | 500 | 500 |
| Interne opgaver | 4.675 | 4.613 | 3.926 | 1.821 | 4000 | 4000 |
| Storskrift | - | - | - | - | - | - |
| Mastersider i alt | 110.725 | 84.622 | 89.969 | 95.137 | 98.500 | 97.500 |
* ikke tilgængeligt for '97, '98 og '99
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
2000 mål |
2001 mål |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| Bøger | 137 | 96 | 133 | 118 | 121 | 121 |
| Individuel service | 187 | 289 | 295 | 278 | - | - |
| Noder | 57 | 57 | 56 | 31 | - | - |
| Tidsskrifter | 272 | 264 | 229 | 468 | - | - |
| Erhverv | 253 | 186 | 190 | 133 | - | - |
| Domino* | - | - | - | 14 | - | - |
| Interne opgaver | 123 | 130 | 65 | 47 | - | - |
| Produktion i alt | 1.029 | 1.022 | 968 | 1.089 | - | - |
| 1999 resultat |
2000 resultat |
2000 mål |
2001 mål |
|
|---|---|---|---|---|
| Bøger | 21.666 | 63.630 | 55.000 | 72.000 |
| Tidsskrifter | 2.353 | 5.243 | 10.500 | 8.000 |
| Erhverv | 13.243 | 13.934 | 10.000 | 14.000 |
| Samlet produktion | 37.262 | 82.807 | 75.500 | 94.000 |
Fra 1999 til 2000 er den samlede udgift til drift af punktproduktionen faldet fra 5,1 til 4,6 million kroner. Dette fald skyldes primært en slankning af det ledelses og administrative lag i produktionen. I 1998 besluttede ledelsen at fjerne stedfortræderniveauet generelt. Dette indebærer en økonomisk rationalisering, der først er slået fuldt igennem i år 2000. Samtidig er der de seneste tre år foretaget andre mindre personalereduktioner, således at lønudgiften er blevet bragt væsentligt ned, uden at produktionsmålene tilsvarende er nedskrevet. 1999 blev ikke et tilfredsstillende år for punktproduktionen pga. stort langtidssygefravær, som det ikke var muligt at dække fuldt ud vikarmæssigt. Også i 2000 har punktproduktionen været plaget af et højt fravær, men har trods alt nået et markant bedre resultat end 1999. Umiddelbart ser det ud som om, bogproduktionen og nodeproduktionen er de områder, der er værst ramt. Af et mål på 60.500 mastersider opnåede produktionen kun 55.230 sider i bogproduktionen, men sammenholder man dette tal, med den fremgang der har været i produktionen af elektroniske bøger, vil man se, at der i 2000 er produceret 130 titler mod 60 i 1999 eller 41 i 1998. Det er altså lykkedes for punktproduktionen at optimere produktionen af elektroniske bøger. At det er lykkedes, hænger sammen med at man i 2000 omlagde produktionen således, at enhver punktbog først blev produceret elektronisk og derefter evt.. også som punktbog. Denne udvikling forfølges i 2001 hvor de elektroniske udgivelser vil øges i antal i takt med, at der også vil blive produceret elektroniske titler på baggrund af XML-opmærkede filer fra lydproduktionen. Et tilbageblik på punktproduktionens resultater fra 1997 og frem til 2000 viser en stadig nedgang af produktioner i mastersider. Dette skal sammenholdes med, at der i samme periode som noget nyt er blevet produceret store mængder af elektroniske materialer sideløbende med produktionen på papir. Denne udvikling vil fortsætte. At det er lykkedes at nedbringe de samlede udgifter til produktionen, samtidigt med at det elektroniske medium er kommet til, skyldes udover rationaliseringer af arbejdsgange også at der har været gjort en ekstra indsats for at skaffe elektronisk inputmateriale til produktionen. Hvor man for blot få år siden måtte scanne det meste af materialet før produktion, skaffes i dag 80% af materialet elektronisk. Nota har dog i denne omlægning fået en lidt større udgift på driftsiden til indkøb af elektroniske forlagsfiler. Men alt i alt er det lykkedes punktproduktionen at opnå en større produktivitet for færre midler.
Punktnoder
Langt den overvejende del af Nota’s aktive punktnodebrugere er personer, der har musik som deres erhverv. På baggrund af et udtalt ønske blandt disse brugere blev de i 2000 ligestillet med Nota’s øvrige erhvervsbrugere, det vil sige at de fik ret til at fortage bestillinger på individuelt ønskede produktioner af noder. Nota forventede at nodeproduktionen som følge af den nye ordning ville stige en anelse.
Det modsatte viste sig tilfældet. At der i 2000 kun er produceret 878 sider noder mod 2.650 i 1999 er et udtryk for den reelle efterspørgsel.
Nodeproduktion er en specialistopgave, og det kræver, udover en professionel musikuddannelse, en lang og kompliceret oplæring i punktnodenotation. Med kun to medarbejdere på området, hvoraf den ene er tæt på pensionsalderen, er det en meget udsat produktion. For ikke at miste en uvurderlig viden på området vil Nota i 2001 uddanne endnu en nodekyndig person, en person der også vil få til opgave at udbrede kendskabet til punktnoder til de institutioner og skoler, hvor potentielle kommende blinde og svagsynede musikinteresserede uddannes. Samlet set falder antallet af nodebrugere, de har en høj gennemsnitsalder, og der kommer meget få nye til. Fordi området er så lille, og fordi der ikke på noget tidspunkt vil være mange brugere, vil Nota i 2001 søge at finde internationale samarbejdspartnere med henblik på at få afklaret mulighederne for at lave en fælles produktion af noder, der kunne komme flere brugere i forskellige lande til gode, og samtidigt dele udgiften til en meget kostbar produktion ud på flere producenter.
Individuel service for døvblinde
Nota’s døvblinde brugere har i en årerække kunnet benytte sig af en individuel service, der består i at de kan få private papirer samt enkelte artikler oversat til punktskrift. Der er ikke noget loft på denne service, og de seneste tre år har den ligget på et nogenlunde stabilt niveau. På baggrund af et massivt ønske blandt denne brugergruppe vil Nota i 2001 forsøgsvis supplere denne service med et tilbud om materialer produceret på storskrift. Her bliver udviklingen i efterspørgsel fulgt, før eventuelle mål fastsættes.
Udlicitering
Også i punktproduktionen har der i 2000 været gjort forsøg på at få materiale produceret eksternt. Det siger sig selv, at markedet er nærmest fraværende for ekstern punktskriftproduktion. Nota har forsøgt at få scannet og korrekturlæst materiale eksternt, men har ikke kunnet finde firmaer der har kunnet levere en pris der har været konkurrencedygtig i forhold til egenproduktion. I 2000 har Nota skrevet kontrakt med et privatfirma, der udfører tekstbehandlingsopgaver for punktproduktionen. Ordningen fungerer fint og giver Nota mulighed for en større fleksibilitet i forbindelse med for eksempel sygdom.
Produktionssammenlægning
I marts 2000 blev Nota's to produktioner lydproduktionen og punktproduktionen formelt slået sammen i én produktion. I denne Virksomhedsanalyse optræder de to afdelinger stadigt som to separate enheder. Man kan på produktionsområdet sige at organisationsomlægningen nok var lidt forud for den tekniske virkelighed, der var begrundelsen for en produktionssammenlægning. Men i år 2001 vil det i højere grad blive en realitet, at en produktion tager udgangspunkt i én og samme masterfil, uanset hvilket medie slutproduktet skal udkomme på. En stærkere sammenkøring af de to afdelinger vil derfor skulle ske i de kommende år. En forudsætning for at dette kan ske er, at det også bliver muligt at gennemføre en fysisk samling af de to afdelinger.
i 1000 kr., 2000 priser
|
I 1.000 kr., 1999-priser |
|||||
| 1997 resultat | 1998 resultat | 1999 resultat | 2000 resultat | 2001 budget | |
|---|---|---|---|---|---|
| Bevillingsfinansieret område: | |||||
| Udgifter | 11.777 | 13.917 | 13.266 | 13.200 | 12.794 |
| Indtægter | 45 | 27 | -95 | 67 | 25 |
| Nettoudgift | -11.732 | -13.890 | -13.361 | -13.133 | -12.769 |
| Markedsstyret område: | |||||
| Indtægter | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 |
| Udgifter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Dækningsbidrag | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 |
| Årets resultat | -11.732 | -13.890 | -13.360 | -13.133 | -12.769 |
Driftsudgiften er faldet i formidlingen. Dette kan forklares ved en bevidst rationalisering, der har ført til en personalereduktion. Der er gjort en målrettet indsats for at finde nye arbejdsgange og samarbejdsformer, og i 2000 har der kun været få og ubetydelige tilfælde af efterslæb i ekspeditionen på trods af rationaliseringen.
Indtægten under det bevillingsfinansierede område stammer fra salg af kataloger på kr. 28.744, Miracle, et internationalt samarbejde omkring punktnoder kr. 19.629 og kr. 10.000 fra en privat giver til et arrangement omkring børnekultur samt diverse på kr. 8.446.
I 2000-priser
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
2001 mål |
|
|---|---|---|---|---|---|
| Telefonsamtaler | 47.000 | 50.000 | 47.000 | 45.722 | - |
| Cirkulerede enheder | 1.008.000 | 955.000 | 994.000 | 992.229 | 1.000.000 |
| heraf: udlån af bogbokse Antal bokse |
694.400 | 653.500 | 695.300 | 706.895 | - |
| Driftsudgifter pr. cirkuleret enhed |
9,45 | 9,35 | 8,85 | 8,70 | - |
Betjening af lydbogslånere
Lydbogsudlån og abbonnementssalg er stadig langt den væsentligste del af Nota's "udlånsaktivitet". Fra år 2000 har Nota som et led i sin strategi om at øge volumen sat eksemplar antallet på den enkelte lydbogstitel op fra i gennemsnit 7 til 10 eksemplarer pr. titel. Denne satsning, sammenholdt med det faktum at det er lykkedes at øge det producerede titelantal med 20%, (fra 273 til 328 titler. Tabel 4.2.4) har medvirket til at øge effektiviteten og hastigheden i den automatiske lånerbetjening. Den målrettede indsats der i 2000 har været gjort for at forhindre efterslæb i ekspeditionen har givetvis været med til at sikre et effektivt flow i udsendelse og hjemtagning af lydbånd og bokse.
Stigningen i lydbogsudlånet fra de forgangne år fortsatte i år 2000, når det gælder det samlede udlån af lydbogsbokse. Det endte på 706.895 bokse. En lille stigning på 1.7% i forhold til 1999 hvor udlånet var 695.300 bokse.
Reparationer
Det er ubekvemt for brugerne såvel som for Nota, at antallet af båndreparationer fortsat stiger. Som det fremgår af tabellen er reparationstallet fra 97 til 2000 steget med 11.388 bånd eller 30%.
Der er flere mulige årsager til, at antallet af reparationer er i stadig stigning. Med en større samling af bøger, en større mængde gamle bøger og et stigende udlånstal, må man også forvente et større antal reparationer. Men hertil kommer problemer med at skaffe kassettebånd i en ordentlig kvalitet. Henover de seneste år er markedet for kassettebånd blevet meget smalt. Kassettebåndet er som medium blevet overhalet af cd-rom og DVD. Det betyder, at det bliver stedse mere vanskeligt at finde bånd til Nota's behov. En dårlig båndkvalitet giver selvsagt flere reparationer. Der har været gennemført forskellige beregninger for at sammenholde omkostningen ved båndreparationer med indførelse af en mulig, ny praksis med engangsbånd. Det har endnu ikke vist sig fordelagtigt at ændre gældende praksis, men problemstillingen følges løbende. Hvis det var lykkedes at holde antallet af reparationer nede, ville driftsudgiften pr. cirkuleret enhed have været lavere, end det der blev resultatet.
*OC er Nota udlån til folkebibliotekerne som følge af overcentralfunktionen på folke- og forskningsbiblioteksområdet.
*I perioden 1997-1999 havde Nota 600 lydbogs eksemplarer stående i depot til OC. Dette depot er medregnet i udlånstallet, hvilket giver 7.200 ex. årligt. Depotet blev nedlagt i 2000, hvorfor tallet i dette år er betydeligt lavere. Det er ingen indikation af, at udlånstallet er faldet, men udelukkende en indikation af at depotet ikke blev benyttet i særligt stort omfang.
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
|
|---|---|---|---|---|
| Lydbøger | 408.636 | 387.676 | 411.069 | 415.897 |
| Lydbøger, OC* | 12.706 | 11.485 | 12.372 | 6.578 |
| Punktbøger | 1.719 | 1.588 | 1.391 | 1.205 |
| e-tekster | 1.174 | 3.757 | 5.441 | 7.838 |
| Tidsskrifter på lyd | 1..184 | 1.043 | 1.156 | 1.229 |
| Punktnoder | 495 | 456 | 497 | 316 |
| Udlån i alt | 425.914 | 406.005 | 431.926 | 433.063 |
Udlån
Nota's brugere er meget flittige læsere. I gennemsnit har hver indmeldt låner lånt 43 lydbogstitler i år 2000. Svarende til en gennemsnitlig spilletid på 430 timer på et år.
Det forholdsvis store fald i udlån af punktbøger der er sket fra 1997 til 2000 kan for en væsentlig del forklares ved, at Nota i denne periode er begyndt at producere elektroniske udgaver af punktbøgerne. Brugerne vælger ofte som alternativ til den tunge papirudgave af en punkttitel at få denne i elektronisk form. Det samme gør sig gældende for udlånet af punkttidsskrifter. At punktudlånet på papir falder, betyder ikke nødvendigvis at Nota's lånere ikke længere læser punktskrift, mange lånere læser den elektroniske tekst på et specielt punktskriftstastatur på deres computer eller printer selv teksten ud på punktskrift på deres private printer.
Nota forventer en stigende efterspørgsel på elektroniske tekster de kommende år. Dels får flere brugere adgang til pc’er, dels tilføres en stadig mere brugervenlig struktur på de elektroniske tekster og styrker navigationsmulighederne, og endelig kommer en ny dansk og stærkt forbedret talesyntese på markedet i 2001-2002.
Udlånet af noder på punkt er faldende og følger faldet i antallet af lånere til denne ydelse. Den samlede aktivitet på punktområdet gøres til genstand for en større indsats i år 2002 jf. Nota´s resultatkontrakt.
Bevægelsen i efterspørgslen på erhvervssager er snarere tilfældig end udtryk for en tendens. Erhvervssager repræsenterer produktioner, som Nota sætter i værk for at understøtte individuelle brugeres informationsbehov i tilknytning til den pågældendes erhverv. En erhvervssag kan således repræsentere alt fra digitalisering af en enkelt artikel til tilrettelæggelse af store, digre kommenterede lovsamlinger eller edb manualer. Nota producerer de erhvervssager, som brugerne bestiller, og aktivitetsniveauet afspejler den konkrete efterspørgsel i dette år.
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
|
|---|---|---|---|---|
| Lyd tidsskrifter | 10.039 | 10.049 | 9.266 | 8.497 |
| Punkt tidsskrifter | 2.304 | 2.063 | 1.910 | 1.789 |
| e-tidsskrifter | 0 | 0 | 191 | 309 |
| Samlet | 12.343 | 12.112 | 11.367 | 10.595 |
Tidsskrifter
Mens udlånet af tidsskrifter på punkt og elektronisk tekst samlet set er nogenlunde stabilt, falder antallet af abonnenter til lydtidsskrifter. Der kan være mange årsager til dette fald. En mulig grund kan være, at punkt og elektroniske tidsskrifter er gratis, hvorimod abonnenten betaler for lydtidsskrifter. Nota har de seneste år gennem forskellige tiltag forsøgt at vende den faldende kurve i antallet af lydabonnenter. Bestræbelserne har, som det fremgår, endnu ikke båret frugt.
Nota arbejder videre med problematikken i 2001.
I 1.000 kr., i 2000-priser
| 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 budget | |
|---|---|---|---|---|---|
| Generel ledelse og administration. Bruttoudgifter |
8.827 | 6.367 | 4.566 | 6.075 | 6.282 |
| %andel af samlede bruttoudgifter | 20,6% | 15,5% | 11,4% | 14,7% | 14,5% |
| Hjælpefunktioner (bl.a.IT og information) Bruttoudgifter |
3.846 | 3.093 | 5.404 | 5.065 | 5.975 |
| %andel af samlede bruttoudgifter | 9,0% | 7,6% | 13,4% | 12,2% | 13,8% |
| Bygningsmæssig drift Bruttoudgifter |
4.456 | 3.993 | 3.401 | 3.974 | 3.713 |
| Heraf husleje | 2.162 | 2.263 | 2.356 | 2.347 | 2.350 |
| %andel af samlede bruttoudgifter | 10,4% | 9,7% | 8,5% | 9,6% | 8,6% |
Som forudset i virksomhedsregnskabet 1999 er der i år 2000 sket en kraftig stigning i udgifterne til generel ledelse og administration. Dette skyldes den øgede aktivitet som følge af indgåelse af resultatkontrakten og herudover en omflytning af en chefstilling fra lydproduktion til administration til varetagelse af en biblioteksundersøgelse og deltagelse i det internationale konsortium DAISY´s bestyrelsesarbejde. Den konkrete chefstilling nedlægges dog i forbindelse med stillingsledighed pr. 01.03.01.
Nota´s daværende økonomichef fratrådte i efteråret 2000. I den forbindelse har Nota haft ekstraordinært høje konsulentudgifter, ligesom udgifterne til stillingsannoncer er eksploderet i perioden.
Der har ekstraordinært været anvendt betydelige midler til implementering af det nye økonomisystem NAVISION og efterfølgende uddannelse af personalet.
Ligeledes har hele personalet i administrationen deltaget i kompetenceudvikling, ligesom ledelsesudvikling er fortsat. Begge aktiviteter har medført øget forbrug af konsulentbistand.
Der har ligeledes som forventet været en stigning i udgifterne til hjælpefunktioner. Denne stigning er en klar konsekvens af strategier og krav i Nota´s resultatkontrakt, som betyder teknologiskifte samt udvikling og implementering af nye digitale produkter og produktionssystemer. Da Nota´s udvikling foregår indenfor et nicheområde, er det mere reglen end undtagelsen, at IT-baserede ydelser eller digitale produkter ikke kan købes på markedet. Nota har derfor selv relativt store udviklingsomkostninger.
Nota´s Informationsafdeling er, på grund af en reorganisering, overgået til et nyt formidlingsområde sammen med ekspedition og bibliotek. Som konsekvens heraf vil udgifterne til informationsafdeling fra år 2001 blive overført til formidling. Projekter under IT-afdelingen stiger voldsomt i 2001 som følge af resultatkontrakten. Udgifterne er derfor stigende for hjælpefunktionernes vedkommende.
I 1.000 kr., 2000-priser
| 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 budget |
|
|---|---|---|---|---|---|
| Omsætning | 521 | 537 | 590 | 820 | 700 |
| Direkte udgifter | 248 | 282 | 353 | 441 | 371 |
| Fordelte fællesudgifter | 206 | 223 | 222 | 284 | 245 |
| Årets resultat | 67 | 32 | 15 | 95 | 84 |
| Afskrivning af anlægsaktiver | 25 | 32 | 24 | 19 | 20 |
| Beregnet forrentning | 17 | 23 | 16 | 13 | 10 |
| Årets resultat | 25 | -23 | -25 | 63 | 54 |
Nota opnåede i 2000 en stigning i omsætningen på 39%. Stigningen skyldes først og fremmest en ny service: Konsulentbistand vedrørende tilgængeliggørelse af biblioteksrelevante IT-ydelser. Denne nye satsning gav en omsætning på 100.000. Udviklingen var forventet og henter bl.a. sin berettigelse i den nye bibliotekslov, der giver Nota mulighed for at fungere som rådgivningscenter for biblioteksvæsenet. Denne nye opgave er ikke blevet fulgt op af en øget bevilling til formålet, det har derimod været indforstået, at Nota selv skulle skaffe finansieringen f.eks. gennem indtægtsdækket virksomhed.
Herudover var der af mere specielle opgaver udlejning af studier til en produktion af audioguides til museer på kr. 43.000. En teknisk skole har fået indlæst undervisningsmaterialer for kr. 18.000. Derimod har der ikke været tilgang af nye faste opgaver med hensyn til indlæsning af tidsskrifter eller aviser.
Indtjeningen har været tilfredsstillende, også set i lyset af at Nota efter en gennemgang af alle større sager og en prisjustering, har sikret at indtjeningen pr. sag fortsat er på acceptabelt niveau. Der er blevet udarbejdet nye nøgletal, der bliver anvendt i tilbudsgivning og fastsat nye priser for konsulentvirksomhed. Disse tiltag skal også i år 2001 afspejles i et acceptabelt driftsresultat.
2000
| Indtægter | 820.100 |
| Udgifter | 725.000 |
| Årets driftsresultat | 94.900 |
| - Forbrug af overskud | 0 |
| Årets resultat | 94.900 |
| Årets resultat 2000 | 94.900 |
| +Akkumuleret resultat 1999 | 269.600 |
| -Overskud overført til Nota | 0 |
| Akkumuleret resultat 1999 | 364.500 |
| Driftsresultat 1998 | 53.600 |
| + driftsresultat 1999 | 27.300 |
| + driftsresultat 2000 | 94.900 |
| Virksomhedens driftssituation | 175.800 |
| Statslige fonds- og programmidler | 328.093 |
| I alt | 328.093 |
| Statslige fonds- og programmidler | 890.000 |
| Private donorer | 50.000 |
| I alt | 940.000 |
| Uforbrugte indtægter fra andre år | -11.372 |
| Årets indtægter | 328.093 |
| Årets udgifter | 316.721 |
| At overføre til 2001 | 0 |
Beløbet til videreførsel anvendes i år 2001 til færdiggørelse af enkelte ikke afsluttede projekter.
| Uforbrugte indtægter fra andre år | 63.366 |
| Årets indtægter | 940.000 |
| Årets udgifter | 566.914 |
| At overføre til 2001 | 436.452 |
Udvikling og professionalisering af organisationen har en høj prioritet på Nota i disse år. Der er derfor også i 2000 brugt megen energi på involvering og på fastholdelse af en god, åben dialog i hele organisationen i almindelighed og i samarbejdsudvalget i særdeleshed. Det er opløftende for alle at deltage i disse forandringsprocesser, fordi målene er relevante, fordi de nås, og fordi anstrengelserne viser sig at bære frugt.
Et af de største samlede omstillingsprojekter blev præsenteret for organisationen af Nota’s ledelse ultimo 1999. Projektet med navnet "Slip værdierne løs" var ledelsens bud på aktiviteter, som kunne medvirke til at styrke og udvikle den enkelte ansatte såvel som organisationen. Intentionen for det samlede projekt var at sætte Nota i stand til at gennemføre teknologiskifte og rolleændringer; at udnytte den nye teknologis muligheder maximalt og give brugerne de bedste betingelser for adgang til information. Samtidig var det en væsentlig del af projektets idégrundlag at satse på en udvikling af de medarbejdere, Nota allerede havde ansat, mens tilførsel af nye medarbejdere primært skulle koncentreres om ønskværdige spydspidskompetencer, som ikke kan opnås gennem et nok så langt kompetenceforløb på arbejdsmarkedet. Organisationen tog godt imod udspillet. "Slip værdierne løs" har gennemsyret Nota i 2000 og forventes ligeledes at fylde meget i 2001. Projektet består af to dele. En organisationsdel hvor afdelinger er lagt sammen til større enheder. Formålet med denne organisationsændring har været at skabe grundlag for en større grad af tværgående og fleksibel opgaveløsning og herved sikre bedre udviklingsmuligheder for den enkelte ansatte. Den anden og meget større del af "Slip værdierne løs" har koncentreret sig om kompetenceudvikling. I et tæt samspil har Nota's ledelse og samarbejdsudvalg udviklet og planlagt et omfattende kompetenceprojekt, som rummer tilbud til alle ansatte. Der er mange ansatte med lang anciennitet, som er kommet til Nota på tidspunkter, hvor forventninger og krav adskilte sig grundlæggende fra de krav, der stilles i dag. Derfor er der brug for tilegnelse af ny viden. Herudover stiller udviklingen generelt krav om projektarbejde og stor evne til at løse komplicerede problemstillinger i tætte samspil. Der er behov for, at kompetente beslutninger kan træffes helt ude i organisationens yderste led. Og der er behov for ændrede ledelsesformer. Udfra disse overordnede sigtelinier søsattes fire uddannelsesprogrammer:
Produktionsudvikling - handlingsplan for ny viden om digitale lydoptagelser
Formidlingsudvikling - uddannelse indenfor 6 delområder med fokus på formidling
Udvikling af personlige kompetencer - 4 moduler af i alt 7 dage for alle ansatte
Ledelsesudvikling - 4 moduler af hver 2 dages varighed for ledelsen
Projektet er udviklet af 3 projektgrupper nedsat af SU, som også har udviklet materiale til afdækning af kompetenceudviklingsbehov hos den enkelte ansatte, med afsæt i Nota's specifikke behov. Forud for deltagelse i kompetenceudvikling er der gennemført udviklingssamtaler med alle.I den forbindelse har medarbejderne lavet en personlig udviklings- og handleplan for 2000. Efter dette første år vurderes i hvor høj grad målene er nået, og der sættes nye udviklingsmål. Projektet løber over 2 år og er budgetteret til i alt kr.: 1.814.600 Projektet har et omfang på i alt 915 kursusdage svarende til en omkostning på ca. kr. 915.000 i arbejdstimer. Nota har ansøgt om ekstern finansiering og fået bevilget kr. 541.650 fra SCKK i 2000 og 2001 og kr. 75.000 fra Bibliotekarforbundet. Det har hele tiden været en forudsætning for gennemførelse af dette store kompetenceudviklingsforløb, at det kunne realiseres uden tilførsel af midler til vikardækning og uden nedgang i produktiviteten. For at opfylde dette mål har samtlige funktioner i huset gennemført rationaliseringer og omlægninger af arbejdsgange i stort omfang. For 2000 er målet nået, idet der er gennemført kompetenceudviklingsaktiviteter svarende til 343 kursusdage og andre kursusaktiviteter svarende til 196 kursusdage uden kompensation og produktivitetsforringelse. Projektet har haft en succesfuld start og er blevet meget vel modtaget af organisationen. Ved evaluering af 1. modul af personlige kompetencer vurderer deltagerne kurset således:
|
Titel: Teamarbejde, kommunikation og samarbejde |
||
|
3 Vurdering af lærerkræfter/ undervisningsform ? |
I alt |
% |
|
1= Overordentlig tilfredstillende |
41 |
59 |
|
2= Over middel |
28 |
41 |
|
4 Vurdering af det faglige indhold ? |
||
|
1= Overordentlig tilfredstillende |
28 |
39 |
|
2= Over middel |
40 |
56 |
|
3= Under middel |
4 |
5 |
|
5 Vurdering af kursussted/ forplejning |
||
|
1= Overordentlig tilfredstillende |
22 |
29 |
|
2= Over middel |
37 |
49 |
|
3= Under middel |
15 |
21 |
|
4= Utilfredstillende |
1 |
1 |
|
6 Er kurset relevant for dit arbejdsområde ? |
||
|
1= Overordentligt relevant |
21 |
30 |
|
2= relevant |
40 |
57 |
|
3= Kun lidt relevant |
8 |
12 |
|
4= ikke relevant |
1 |
1 |
|
7 Hvordan vurderer du dit udbytte af kurset ? |
||
|
1= Overordentlig tilfredstillende |
23 |
31 |
|
2= Over middel |
42 |
58 |
|
3= Under middel |
7 |
10 |
|
4= Utilfredstillende |
1 |
1 |
Det er Nota's vurdering, at den gennemgribende proces omkring projektet har haft en afgørende betydning for den store tilfredshed, som deltagerne giver udtryk for, og for den positive modtagelse det har fået hos de eksterne financielle bidragydere.
Som det fremgår af tabel 6.3.1, er der samlet set sket en reduktion på 2,8 årsværk i 2000. Årsværksforbruget er reduceret i næsten alle funktioner, bortset fra IT som har fået tilført ressourcer svarende til 1,1 årsværk. Det største fald ses i produktionerne. Denne udvikling er udtryk for, at Nota fortsætter sin strategimed at overføre ressourcer til IT-udvikling. Det er ligeledes et udtryk for, at Nota har rationaliseret arbejdsgange og lagt opgaver udenfor organisationen, hvor det har vist sig muligt og økonomisk fordelagtigt.
Ved sammenlægning af produktionerne er der sket en reduktion på 2 årsværk i ledelsesniveauet. En stilling blev i 2000 overført til ledelse og administration i en særlig stabsfunktion og forklarer stigningen på 0,8 årsværk, men den nedlægges i forbindelse med ledighed pr. 1.3.2001. Den anden stilling er nedlagt.
Der må generelt fremover forudses et fortsat øget pres på lønudgifterne i takt med udviklingen af Nota, idet behovet for højtuddannet arbejdskraft vil være stadig stigende.
Personaleforbrug i årsværk fordelt på afdelinger| 1997 |
1998 |
1999 |
2000 | |
|---|---|---|---|---|
| Generel ledelse og administration | 11,6 | 11,4 | 10,2 | 11,0 |
| Bibliotek | 13,3 | 12,5 | 12,2 | 11,7 |
| Lydproduktion | 20,1 | 19,4 | 18,3 | 16,8 |
| Punktskriftsproduktion | 14,0 | 13,6 | 13,0 | 10,8 |
| Ekspedition | 24,3 | 24,6 | 22,6 | 21,8 |
| IT-funktion | 2,6 | 2,6 | 4,6 | 5,7 |
| Information | 2,6 | 2,3 | 2,2 | 2,5 |
| Ialt | 88,5 | 86,4 | 83,1 | 80,3 |
| 1997 | 1998 | 1999 | 2000 |
|---|---|---|---|
| 7% | 8% | 13% | 14% |
Personaleomsætningen i 2000 er steget med 1 % i forhold til 1999. Det viser, at 11 ud af 81 fastansatte medarbejdere har forladt Nota. Tilgangen har været på 8 personer. Omfordelingen af personaleressourcerne betyder færre, men netop også mere omkostningstunge årsværk i og med at Nota ønsker at tilføre personaleprofilen nye påkrævede kompetencer.
| 1997 | 1998 | 1999 | 2000 |
|---|---|---|---|
| 82.000 | 10.000 | 165.000 | 16.000 |
Beløbet er bemærkelsesværdigt lille, set i lyset af de omfattende kompetenceudviklingsaktiviteter Nota har iværksat, og viser at det er lykkedes at indfri ambitionen om at
gennemføre projektet uden nævneværdige udgifter i form af overarbejds- og merarbejdsbetaling. Beløbet hidrører fra merarbejdsbetaling til en IT-medarbejder og
overarbejdsbetaling til 2 medarbejdere i formidlingen.
| 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | |
|---|---|---|---|---|
| Chefgruppen | 2.400 | 1.020 | 428 | 283 |
| Medarbejderne | 2.110 | 1.493 | 1.260 | 1.304 |
Som det ses af denne tabel, er antallet af afspadseringstimer heller ikke steget væsentligt i forhold til 1999. For medarbejdergruppen er det samlet set steget med 64 timer, og chefgruppen har nedbragt sine afspadseringstimer med 145 timer, så nettoresultatet er en nedgang på 101 timer. Også denne reduktion i akkumulerede afspadseringstimer viser, at Nota har været i stand til at øge sin produktivitet væsentligt i forhold til 1999.
| 1996 | 1996 | 1998 | 1999 | 2000 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Generel ledelse | 5,5 | 8,7 | 10,0 | 10,0 | 22,6 |
| Bibliotek | 7,9 | 9,4 | 4,7 | 6,1 | 2,1 |
| Lydproduktion | 13,3 | 10,9 | 11,1 | 16,9 | 6,7 |
| Punktproduktion | 15,4 | 13,1 | 13,0 | 26,4 | 14,3 |
| Ekspedition | 37,1 | 25,9 | 17,6 | 15,4 | 21,7 |
| IT-funktion | - | 0,3 | 1,0 | 0,6 | 1,1 |
| Information | 5,2 | 5,3 | 5,7 | 3,3 | 1,1 |
| Nota i alt | 16,1 | 14,2 | 11,5 | 14,4 | 12,6 |
Nota har i en årrække haft fokus på det alt for høje sygefravær. Fra 1995 til 1998 gik udviklingen i den rigtige retning, men i 1999 steg sygefraværet desværre igen. Det kan der være mange årsager til. De store forandringer som Nota gennemgår, og de mange nye krav som stilles til de ansatte, kan skabe utryghed hvilket typisk kan forårsage et højere sygefravær.
Med det stigende sygefravær i 1999 fastholdt Nota fokus på sygefraværet i 2000 og intensiverede bestræbelserne på at nedbringe det. Trivsel og sygefravær er fast punkt på SU's dagsorden. Der er enighed om, at sygefraværet er et stort fælles problem, og der skal gøres en særlig indsats for at nedbringe fraværet. I 2000 har SU i samarbejde med ledelsen formuleret en ny sygefraværspolitik, hvis sigte er at skærpe opmærksomheden omkring den enkeltes sygefravær og aktivt tage hånd om det. Nota har eksempelvis tilbudt alle ansatte influenzavaccination. 22 ansatte tog imod tilbuddet.
Det er glædeligt at konstatere, at bestræbelserne har båret frugt. Sygefraværet pr. medarbejder er faldet fra 14,4 dage i 1999 til 12,6 dage i 2000, hvilket betyder at Nota indirekte har fået tilført arbejdstimer svarende til 1 årsværk.
Faldet i sygefraværet skyldes primært, at antallet af ansatte med et sygefravær på mellem 8 og 30 arbejdsdage er nedbragt fra 36 ansatte i 1999 til 19 ansatte i 2000. Allerede i slutningen af 1999 blev det besluttet at iværksætte en særlig indsats for at nedbringe antallet af sygedage for denne gruppe, og indsatsen har medført gode resultater.
Et sygefravær på 12,6 dage pr. medarbejder er stadig et stort problem og en stor belastning for organisationen, og nu skal indsatsen rettes mod langtidsfraværet. 12 ansatte ud af i alt 94 ansatte har et sygefravær på over 30 arbejdsdage svarende til 2,7 årsværk eller næsten 1 mill. Kr. i tabte arbejdstimer.
Det store sygefravær i "Generel ledelse og administration" har sin baggrund i 2 ansattes langtidsfravær. Den ene ansat i et fleksjob. Nota har desværre set sig nødsaget til at afskedige dem begge, men deres sygefravær belaster organisationen i hele opsigelsesperioden og vil derfor også påvirke tallene for 2001.
Størsteparten af langtidsfraværet i lydbogsekspeditionen hidrører fra en gruppe ufaglærte medarbejdere. Disse medarbejdere har i en årrække haft langvarige sygdomsperioder. Sygefraværet er begrundet i forskellige fysiske skavanker, som blandt andet afspejler et langt arbejdsliv med tungt manuelt arbejde. Det er Nota's intention i 2001 at iværksætte initiativer, som kan nedbringe dette sygefravær og dermed forhindre disse medarbejdere i afskedigelse. Disse initiativer vil rette sig mod en ændring af arbejdsopgavernes indhold og organisering, men også mere fokus på den enkeltes samlede livssituation. Nota har ansøgt om eksterne puljemidler til dette projekt.
Nota har arbejdet meget med problemstillinger omkring sygefravær i de seneste år. I 1998 gennemførtes en trivselsundersøgelse med baggrund i sygefraværet. Denne havde til formål at afdække forbedringsområder og skabe dialog i organisationen. Undersøgelsens resultater førte til omfattende diskussioner i hele organisationen og mundede ud i en række handlingsplaner for afdelinger, samarbejdsudvalg og ledelse. Siden har de enkelte afdelinger og ledelsen arbejdet med at realisere handlingsplanerne. Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) var tilknyttet projektet som evaluator og afleverede sin slutrapport i 2000. I deres vurdering af projektets resultater konkluderer CASA:
"Projektet har haft overordentlig stor betydning for en positiv udvikling af Nota. Interviewene tyder klart på, at det har ført til bedre trivsel og et bedre samarbejde mellem ledelse og personale. Det har derfor også en stor betydning for den fremtidige dramatiske omstillingsproces, som Nota er i gang med. Det er naturligvis svært at fortolke de statistiske resultater vedrørende sygefraværet i en så lille institution. Men tallene og interviewene tyder på, at projektet har medvirket til et fald i fraværet i ekspeditionen, og at sygefraværet meget vel kunne have udviklet sig betydeligt mere negativt, hvis ikke projektet havde været iværksat, da usikkerhed og utryghed ved store omstillingsprojekter ofte fører til et øget sygefravær".
Nota gennemfører endnu en trivselsundersøgelse i 2001. Her bliver det for alvor spændende at se, om de mangeartede organisationsaktiviteter Nota har iværksat i perioden siden 1998 afspejler sig i en større tilfredshed. Det er i hvert fald Nota’s mål, håb og forventning.
I 1999 gennemførte Nota en omfattende skriftlig arbejdspladsvurdering. Både i 1999 og 2000 blev der allokeret anseelige midler til udbedring og forbedring af en række fysiske forhold. Det kan dog ikke afhjælpe et altoverskyggende problem for Nota, nemlig de dårlige fysiske rammer. Det er et problem der står i vejen for Nota’s mulighed for at indrette hensigtsmæssige, tidssvarende og sundhedsmæssigt forsvarlige arbejdspladser. Nota har i 2000 undersøgt muligheden for at flytte til et andet lejemål, men må sandsynligvis konkludere at det ikke er realistisk på grund af de omkostninger, der er forbundet hermed. Nota satser derfor på en ombygning af det eksisterende lejemål hvilket dog forudsætter en ekstraordinær bevilling. Som et udslag af Nota's omfattende arbejde med den fysiske og psykiske trivsel, bad CASA om Nota's deltagelse i et projekt, som har fået titlen "Håndbog i APV og psykisk arbejdsmiljø". Projektet startede i slutningen af 2000 med et interview om Nota's indsats i relation til det psykiske arbejdsmiljø og fortsætter med et seminar af 2 dages varighed i 2001, for alle de arbejdspladser som er involveret i projektet.
Nota må betragtes som en meget rummelig organisation i social henseende. Nota har tradition for at beskæftige blinde og svagsynede, etniske minoriteter samt medarbejdere i forskellige beskæftigelsesordninger såsom jobtræning, skånejob og fleksjob.
Dertil kommer at Nota's historie som professionel virksomhed er kort. Der er mange ufaglærte ansatte på Nota i forhold til andre biblioteker, - i 1985 havde Nota eksempelvis kun 3 faglærte bibliotekarer. Det er Nota's udfordring at fastlægge et nyt fagligt ambitionsniveau udfra de nuværende ressourcer og muligheder.
I 1999 formulerede Nota en social profil , hvor 3 indsatsområder er prioriteret. De 3 grupper er:
Et antal af Nota's jobtræningspladser står ubesatte pga. mangel på kvalificerede ansøgere. Nota vil i 2001 revitalisere og opdatere den sociale profil og bringe den i overensstemmelse med Nota's og omverdenens behov.
På Nota har vi konstateret, at det er påtrængende nødvendigt at iværksætte forskellige initiativer for at fastholde et antal ufaglærte medarbejdere, som kom til Nota for ca. 20 år siden. Disse medarbejdere er i fare for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet på grund af fysisk nedslidning og deraf følgende sygefravær. Derfor vil Nota's bidrag til udvikling af "Det rummelige arbejdsmarked" i 2001 være en indsats, som retter sig mod denne gruppe.
Det var Nota’s ambition, at 2000 blev året, hvor vi kunne præsentere organisationens første videnregnskab. Det har desværre ikke været muligt. Projektet lå i Økonomifunktionen, og Nota’s økonomichef forlod organisationen med udgangen af september måned. Nota overgik desuden til et nyt økonomisystem pr. 1. juli, og den turbulens der opstod omkring dette nødvendiggjorde en prioritering af de knappe ressourcer.
Men ambitionen om at lave et videnregnskab er stadig stor, og organisationen er også kommet et pænt stykke nærmere målet. I 1999 udviklede Nota selv et nyt produktionsstyringssystem, som i 2000 er implementeret og afprøvet i praksis. Systemet vil give en mere nøjagtig viden om produktionsprocesser og -omkostninger.
Nota gik som nævnt over til økonomisystemet Navision. Systemet gik i luften den 3. juli efter en række begivenhedsrige måneder. Fra leverandøren var der mange genvordigheder og fejl på IT-siden, som det lykkedes at udrede undervejs ved aktivering af de avancerede IT-kompetencer, som Nota selv råder over. På økonomisiden var processen smertefri om end arbejdskrævende.
Til sammen vil dokumentationssystem og nyt økonomisystem kunne tilføre Nota de vigtige og nye oplysninger, som er relevante i en mere videnstung organisation.
Det omfattende kompetenceudviklingsprogram som Nota har kastet sig ud i, gør det ligeledes nødvendigt at supplere de eksisterende data i virksomhedsregnskabet med nye oplysninger. Oplysninger der kan synliggøre ressourceanvendelse og dokumentere, at der sker en udvikling i organisationens samlede kompetenceniveau. Hertil kommer nødvendigheden af at synliggøre de ressourcer, der anvendes på at forbedre brugernes muligheder, samt muligheden for at dokumentere nye produkters nytteværdi, når disse består af nye ydelser af mere immateriel karakter. Nota udvikler nye IT-produkter til gavn for brugerne og har også i salgsøjemed brug for nøjagtige oplysninger om produktion og omkostninger.
I målet for 2000 indgik en ambition om at eksperimentere med forskellige nye lønformer. De mange store projekter og det deraf følgende tidspres har desværre forsinket dette projekt. I 2001 vil Nota bl.a. arbejde med resultatløn, herunder identificere forskellige arbejdsområder hvor det vil være hensigtsmæssigt at indgå resultatlønskontrakter med et antal ledere og/eller medarbejdere.
I 2000 priser, i 1000 kr.
| 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 mål | |
|---|---|---|---|---|---|
| Elforbrug i 1.000 Kwh. | 165 | 127 | 155 | 173 | 173 |
| Omkostning | 240 | 225 | 223 | 219 | 225 |
| Varmeforbrug i MwH | 424 | 367 | 462 | 388 | 388 |
| Omkostning | 343 | 343 | 364 | 293 | 300 |
Ejeren af Nota’s lejemål (Dansk Inveco) har energimærket hele bygningen, hvorfor Nota ikke får energimærket lejemålet separat. Dog indgår Nota’s elforbrug ikke i ejerens energimærkning, hvorfor Nota har indgået aftale for dette med firmaet DK-teknik.
Stigningen i el-forbruget fra 1999 skyldes, at der i 2000 blev anskaffet flere servere og PCére. 1998 var en ombygning i gang, hvor dele af en etage var lukket og strømforbruget derfor minimalt. I 2000 er Nota tilbage på et forbrug, der vil ligge nær normalen.
Varmeforbruget faldt meget i 2000. Der er i forbindelse med ombygninger sat termostater på radiatorer. Der er forhandlinger i gang med udlejer om renovering eller udskiftning af vinduerne hvilket gerne skulle medføre et markant fald i varmeforbruget. En eventuel udskiftning skal dog ses i sammenhæng med det akutte behov for betydelige forbedringer af de øvrige fysiske rammer, og Nota har derfor søgt om en anlægsbevilling hertil.
Regnskabsperioden for varmen går fra 01.07.1999 – 31.06.2000
I 1000 ark
| 1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 mål |
|
|---|---|---|---|---|---|
| A: Papirforbrug til produktion, antal ark | 1.366 | 1.285 | 1.263 | 877 | 890 |
| Heraf genbrugspapir | 100% | 100% | 22% | 14% | 14% |
| B: Øvrigt papirindkøb, antal ark | 303 | 230 | 300 | 270 | 270 |
| Heraf genbrugspapir | 91% | 87% | 100% | 74% | 74% |
A:
Forbruget er kraftigt faldende, fordi flere tidsskrifter og bøger også udgives som elektroniske filer og dermed erstatter den traditionelle brug af papir. Hertil kommer at abonnementstallet er faldende for tidsskrifter på punktskrift. Brugen af genbrugspapir til trykte materialer har givet problemer med selve holdbarheden og dermed læsbarheden af punktskriften. Derfor blev der i 1999 skiftet papirtype for dele af punktproduktionen. Det er således ikke muligt at anvende genbrugspapir i trykkeriet, før der kan leveres genbrugspapir af den rette kvalitet.
B:
Al papir til fotokopiering, printere og fax er genbrugspapir. Det eneste ikke-genbrugspapir Nota bruger er brevpapir og lign. med logo. Der føres ikke regnskab over forbruget af papir, og derfor er udsvinget et udtryk for større eller mindre lagerbeholdninger ved årets udgang.
Kassation af materialer.
Kasserede forsendelsesbokse af kassettebånd er af miljømyndighederne klassificeret som miljøfarligt affald og bliver derfor transporteret bort fra Nota af miljøgodkendt affaldstransportør til demontering og videre deponering/bearbejdning.
Nota
Elsebeth Tank, Direktør
Bent Larsen, Fungerende økonomichef
Kulturministeriet godkender hermed Notas virksomhedsregnskab for perioden 01.01.00 – 31.12.00.
Godkendelsen omfatter det ordinære regnskab, jf. Finansministeriets bekendgørelse nr. 1163 af 20.december 1994 om Statens regnskabsvæsen mv. §9, samt bibliotekets regnskabsmæssige forklaringer.
Den øvrige del af virksomhedsregnskabet giver efter ministeriets vurdering et dækkende og dokumenterende billede af Notas virksomhed i 2000.
København, 09. april 2001
Karoline Prien Kjeldsen
Departementschef
Bilag 1: Målopfyldelse for resultatkrav 2000-2003
|
Målopfyldelse |
Opfyldel-sesprocent |
||
|
1 |
Digitale lydoptagelser af skønlitteratur, 225 titler |
Målet er omdefineret Der er indgået 4 egenproducerede titler m. struktur og 10 eksternt producerede u. struktur |
|
|
2 |
Samlede titelmængde udvides med 20 % |
Opnået i 2000 |
100 % |
|
3 |
Prioriteret indsats overfor: |
||
|
3a |
PC- og erhvervsbrugere |
Er påbegyndt |
25 % |
|
3b |
Flygtninge og indvandrere |
||
|
3c |
Døvblindeblevne |
Påbegyndes i 2001 |
|
|
3d |
Punktlæsere |
Påbegyndes i 2002 |
|
|
4 |
Konvertering af 32.000 masterbånd |
Pilotprojekt i 2001 |
|
|
5 |
Nyttiggørelse af ny talesyntese |
Udviklet et program til konvertering af XML-filer til digitale lydbøger. 2 testtitler produceret |
|
|
6 |
To nye produkter/ produkttyper |
Tilgængeliggørelse af Jyllands-Posten via internettet |
50 % |
|
7 |
Nyt bibliotekssystem |
Forundersøgelse og kravspecifikation udarbejdes i 2001 |
|
|
8. |
Udvikling af hjemmeside |
Ny generation med download service implementeres i 2001 |
|
|
9 |
Afklaring vedr. digitalt arkiv. Rapport til ministeriet år 2001 |
Brev om samarbejsprojekt afsendt til KUM jan. 2001 |
|
|
10 |
Brugerundersøgelse og handlingsplan vedr. overcentralfunktion |
Biblioteksundersøgel-se gennemført i 2000 |
50 % |
|
11 |
Udvikle rollen som bibliotekernes ressourcecenter via: |
||
|
11a |
Projekt børnekultur. Samarbejdsprojekt med folkebibliotek |
Arrangement gennemført i 2000. Endnu et projekt gennemføres i 2001 |
50 % |
|
11b |
Samarbejdsprojekt med forskningsbibliotekssektoren |
||
|
12 |
Tilgængeliggørelse af elektroniske biblioteksydelser |
Udarbejdet rapport til Biblioteksstyrelsen. Afholdt kurser for biblioteker |
|
|
13 |
Kompetenceudvikling " Slip værdierne løs"
|
Første del gennemført i 2000. Fortsættes i 2001 |
100 % af det planlagte for 2000 |
|
13a |
Ledelsesudvikling |
Påbegyndt i 2000. Fortsættes i 2001 |
100 % af det planlagte for 2000 |
|
14 |
Nedbringelse af sygefravær til gennemsnit for staten |
Udgangspunkt: 14,4 dage. Mål efter 4 år: 7,5 dage. Resultat 2000: 12,6 dage. Målopfyldelsesgrad: 83 % |
Sygefraværet skal falde med 15 % om året. Målopfyldelsesgrad for 2000 = 83 % |
|
14a |
Trivselsundersøgelse |
Gennemføres 2001 |
|
|
15 |
Forsøg med nye lønformer |
Ikke påbegyndt |
|
|
16 |
Nyt økonomistyringssystem, Navision |
Implementeret i 2000 |
100 % |
|
17 |
IT-blindearbejdsplads |
2 blindearbejdspladser opsat i 2000 |
100 % |
|
18 |
Distancearbejdspladser. 6 i år 2000, 3 i år 2001 |
Anskaffet bærbare pc´er. Fast forbindelse afventer ombygning |
30 % |
|
19 |
Øge indtægter fra tidsskriftsalg, med 10% fra 2000 og 20 % fra 2002 |
I 2000 var omsætningen 957.000. Opnået 60.000 yderligere |
75 % |
|
20 |
Øge nettoindtægt med 90.000 |
Kr. 87.000 fra opgaver i regning |
(100 %) |
|
Andre krav: |
|||
|
Opbygning af Tech-lab |
Påbegyndes 2001 |
||
|
Primus motor, international samarbejdsprojekt i EU-regi |
|||
|
Primus motor, projekt med ministerium |
|||
Herudover er forudset anvendelse af midler til |
|||
|
Punktkonverteringsprogram |
|||
|
Kabling |
Gennemført 2000 |
100 % |
|
BILAG 2 Nøgletal
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
|
|---|---|---|---|---|
| Lydbøger, titler | 10.913 | 11.322 | 11.721 | 12.266 |
| Lydbøger, eksemplarer | 119.281 | 122.526 | 125.783 | 131.138 |
| Punktbøger | 4.018 | 4.078 | 3.018 | 3.110 |
| Punktnoder | 5.879 | 5.909 | 5.942 | 5.975 |
| E-tekster | 19 | 62 | 124 | 233 |
| 1997 resultat |
1998 resultat |
1999 resultat |
2000 resultat |
|
|---|---|---|---|---|
| Lydbogslånere, direkte | 9.159 | 9.456 | 9.293 | 9.069 |
| Lydbogslånere, OC* | 921 | 901 | 863 | 851 |
| Punktlånere | 451 | 464 | 462 | 385 |
| Erhvervsbrugere | 223 | 236 | 251 | 256 |
*Overcentral lånere
