Ved Jytte Dahl, Christel Grahndin, Lene Harder og Ricki Elsgaard
Rapporten ”Strategiafsæt for fremtidens digitale lydavis” er baseret på et udviklingsprojekt i samarbejde mellem Greve bibliotek, Nota (Nota) og Solrødbibliotekerne. Projektet tager udgangspunkt i den problemstilling, at den traditionelle lydavisudgivelse på kassettebånd er under afvikling, og at lydaviser mange steder skal nytænkes pga. kommunesammenlægningerne.
Projektet er udformet i to spor.
Det ene har undersøgende karakter og et bredt perspektiv. Målet er her at levere et beslutningsgrundlag for strategiudvikling omkring lydaviser i folkebibliotekerne. Som konkretisering heraf er pamfletten ”Lydavis i DAISY-perspektiv” udsendt til bibliotekerne i alle landets kommuner i januar 2007.
Det andet er direkte praksisorienteret og mere lokalt rettet, idet målet her er at etablere en fælles digital lydavis for Solrød og Greve kommuner. I dette planlægningsarbejde er i høj grad trukket på den viden, som afdækkes i det brede undersøgelsesarbejde.
Det undersøges, hvorledes den traditionelle lydavisbrugergruppes behov og ønsker omkring den nuværende og fremtidige lydavis er. Dette danner grundlag for en modeludvikling af indholdsmæssig udformning og teknisk platform. Yderligere undersøges potentialet i udarbejdelsen af en fælles kommunal lydavis samt relevansen af en udvidelse af den traditionelle målgruppe til også at omfatte f.eks. ordblinde og borgere med anden etnisk baggrund.
Der er foretaget både kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser. Dels i form af brugermøder i Solrød Kommune med brug af semistruktureret spørgeguide og dels i form af strukturerede telefoninterviews med Greve kommunes lydavisbrugere. Herudover er der foretaget kvalitative fokusgruppeinterviews med informanter fra diverse interessenter. De tekniske konklusioner er foretaget med bistand fra Nota’s it-konsulenter.
Rapporten konkluderer, at indholdsmæssigt er modellen for fremtidens lydavis ikke væsentligt forskellig fra det traditionelle. Det er vigtigt, at indholdet afspejler bredden i lokalsamfundets nyheder samt formidler den kommunale information, som de syns- og læsehandicappede ikke har adgang til på anden måde. Der er ikke en stor potentiel uudnyttet brugergruppe blandt f.eks. ordblinde og borgere med anden etnisk baggrund.
Det er uundgåeligt, at der skal skiftes teknisk platform fra de klassiske kassettebånd til en digitaliseret udgivelse. I dette nødvendige teknologiskifte peger projektgruppen på DAISY-teknologien som det format, der bør arbejdes videre med i fremtiden.
Folkebibliotekerne befinder sig i øjeblikket i et krydsfelt mellem den forældede analoge teknologi og stadig flere nye teknologiske muligheder. Den kommunale lydavis på kassettebånd er på vej ud af mediebilledet, og folkebibliotekerne skal træffe beslutning om, hvilken teknologisk løsning, der skal vælges til fremtidens lydavis. Brugernes krav og ønsker har ændret sig med nye adfærdsmønstre som følge af udbredelsen af nye medier og teknologier.
Grundlæggende er kravene til en lydavis, at den både er brugervenlig, fremadrettet og i overensstemmelse med ophavsretsloven. Endelig har mange kommuner behov for at tænke lydavis i en større sammenhæng i forbindelse med kommunesammenlægning, men også generelt for at opnå en optimal balance mellem effektivisering af ressourceforbruget på den ene side og brugervenlighed og –relevans på den anden side.
Derfor ønskede Solrødbibliotekerne, Greve Bibliotek og Nota at indgå samarbejde i et udviklingsprojekt ”Strategiafsæt til fremtidens digitale lydavis”. Målet for projektgruppen var at modeludvikle et bredt anvendeligt beslutningsgrundlag for digital lydavis, som kan ligge til grund for en kommende strategiudvikling for folkebibliotekernes tilbud om lokale lydaviser samt udgøre Solrødbibliotekernes og Greve Biblioteks grundlag for en fælles lydavis.
De nuværende brugeres behov, ønsker og holdning til lydavisen blev afdækket ved hjælp af telefoninterviews og brugermøder. Som supplement gennemførtes fokusgruppeinterviews med informanter for dels lydavisens primære målgruppe, de synshandicappede.
Fokusgruppeinterviews med de ordblinde samt læse- og synshandicappede borgere med anden etnisk baggrund blev holdt ud fra forventningen om at kunne udvide målgruppen af lydavisbrugere samt for at kvalificere en revurdering af lydavisens indhold og teknologi i forhold til den bredest mulige målgruppe.
Teknologiske udviklinger og muligheder for en digital lydavis blev afsøgt under medvirken af it-konsulenter fra Nota. Udviklingstendenserne blev fulgt op på et møde i Pressens Hus med henblik på drøftelse af ophavsretlige begrænsninger og muligheder.
Undersøgelser, overvejelser og resultater er undervejs formidlet på en Erfa-dag i Roskilde, senere en temadag i Odense og til sidst i pamfletten ”Lydavisen i DAISY-perspektiv”. Til temadagen blev produceret en demoudgave af en mulig fælles digital lydavis i DAISY-format for Greve og Solrød kommuner. Denne demo-lydavis har været del af udgangspunktet for det videre praksisorienterede samarbejde.
Målgruppen for projektet er andre folkebiblioteker.
Projektgruppens deltagere er Jytte Dahl, (projektleder) og Ricki Elsgaard, Solrødbibliotekerne, Christel Grahndin, Greve Bibliotek og Lene Harder, Danmarks Blindebibliotek. Laust Skat Nielsen, Nota, har været tilknyttet som it-konsulent.
En ansøgning til Biblioteksstyrelsens udviklingspulje november 2005 blev imødekommet med et tilskud på 87.048 kr. Tilskuddet var hovedsageligt dedikeret bistand af evaluator, fremskaffelse af videngrundlag ved f.eks. brugerundersøgelser og fokusinterviews samt formidling af projektgruppens arbejde ved afholdelse af konference foruden udgivelse af en pamflet.
For at kunne opfylde projektets formål om at skabe et validt og helhedsorienteret beslutningsgrundlag for strategiudviklingen omfattede projektgruppens undersøgelsesområder teknologiudvikling, både for de traditionelle og potentielle målgruppers behov og ønsker, muligheder for nytænkning af indholdssiden i lydaviser og mere målrettet formidling af lydavisen som bibliotekstilbud. Arbejdet skulle tillige udgøre et grundlag for en fælles lydavis for Greve Bibliotek og Solrødbibliotekerne.
Nota (Nota) har en overbygningsfunktion i forhold til folkebibliotekerne og har desuden arbejdet med teknologiskiftet fra analog til digital lydbogsproduktion i DAISY-formatet. Foruden at bidrage med de erfaringer, der er høstet vedrørende digital produktion og distribution, har it-konsulenter fra Nota medvirket til afsøgning af de teknologiske udviklinger og muligheder for en fremtidig digital lydavis - både i fast form og virtuelt.
Der blev produceret en demoudgave af en fælles lydavis i DAISY-formatet til afspilning og fremvisning på en afsluttende konference.
I arbejdet med at undersøge målgruppernes behov og ønsker har fokus været rettet mod de traditionelle brugere - blinde, svagsynede og læsehandicappede. Derudover er der afsøgt muligheden for mere målrettet udvidelse af brugergruppen med ordblinde og borgere med anden etnisk baggrund.
Analysemedarbejder ved Roskilde Bibliotek cand. scient. soc. Isabella Gothen blev inddraget som konsulent i arbejdet med valg og beskrivelse af metoder samt i arbejdet med at skabe et validt videngrundlag på dette område. Der er arbejdet med både kvantitative undersøgelsesmetoder som brugerundersøgelse efter struktureret spørgeguide og kvalitative undersøgelsesmetoder som fokusgruppeinterviews efter semistruktureret spørgeguide. Fokusgruppeinterviews af informanter og interessenter gav mulighed for refleksioner og gensidig inspiration.
Til afdækning af ønske og behov hos de traditionelle lydavisbrugere i både Greve og Solrød kommuner blev der foretaget interviews pr. telefon efter en struktureret spørgeguide. Til supplement af Solrøds allerede foretagne brugerundersøgelse blev der afholdt to fokusgruppeinterviews af fremmødte interesserede lydavisbrugere.
Derudover deltog tre repræsentanter fra Dansk Blindesamfund i et fokusgruppeinterview som informanter for synshandicappede.
Det var mere vanskeligt at foretage samme behovsafdækning hos brugergrupper, som formelt hører til målgruppen, men typisk ikke er brugere. Derfor blev der planlagt fokusgruppeinterviews, dels med informanter fra organisationer for ordblinde og dels med informanter for etniske minoriteter. Fokusgruppeinterviewet vedr. ordblinde blev i sidste ende et interview af én person, som var tilknyttet Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, og derfor fulgt op af to telefoninterviews af informanter fra dels Dansk Videnscenter for Ordblindhed og ordblindeprojektet ”Læs og skriv med IT”.
Fokusgruppeinterviewet vedr. etniske minoriteter blev gennemført med to repræsentanter fra et beboelseskvarter i Greve samt en lærer med erfaring i undervisning af etniske minoriteter med læsehandicap. Dette interview blev tillige fulgt op af telefoninterviews af en integrationsbibliotekar og en medarbejder fra Indvandrerbiblioteket.
Til de forskellige fokusgruppeinterviews blev anvendt semistrukturerede spørgeguides opbygget over det samme skelet, hvorved de forskellige undersøgelsesområder i projektet blev berørt.
Valget af en kvantitativ undersøgelsesmetode i kontakten til den eksisterende brugergruppe i hver af de to kommuner giver mulighed for at uddrage repræsentative data, der kan danne grundlag for en statistisk validitet. I kontakten med de potentielle brugere og informanter var der mere brug for kvalitative undersøgelsesmetoder til dybdegående afdækning af brugernes holdninger og behov. Den mere løse form er samtidig mere velegnet til at skabe gensidig inspiration til det fremtidige arbejde.
Et møde med en repræsentant fra Danske Dagblades Forening og en repræsentant fra Foreningen af danske lokale ugeaviser omhandlede mulighed for udvidelse af rettighedsgrundlaget for produktion af kommunale lydaviser med henblik på at inddrage billeder eller fuldtekst fra aviserne. Ønsket om at medtage artikler i fuldtekst i for at understøtte læsemulighederne hos ordblinde og evt. etniske minoriteter, henviste repræsentanterne til forhandling med den lokale avisudgiver, mens de på forhånd skønnede det for urealistisk at forhandle om inddragelse af billeder. Yderligere undersøgelser vedr. billeder blev ikke udført, mens holdningen hos den lokale avisudgiver for en aftale om brug af tekst blev vendt med en repræsentant for ledelsen af lokalavisen Sydkysten samt Dagbladet Køge.
Jævnlige forespørgsler til projektmedlemmerne fra folkebibliotekerne om projektarbejdet vedr. den fremtidige digitale lydavis førte til en beslutning om afholdelse af en erfa-dag midtvejs i forløbet, hvor der blev mulighed for information om projektgruppens hidtidige resultater og overvejelser om mulige strategier samt videndeling mellem deltagerne. Oplysninger og reaktioner fra erfa-dagen i Roskilde blev inddraget i det efterfølgende projektarbejde herunder planlægningen af temadagen ”Lydavis i DAISY-perspektiv”, som blev afviklet i Odense sidst i forløbet.
Analysemedarbejder Isabella Gothen har bistået som konsulent og evaluator vedr. metoder for brugerundersøgelser og fokusgruppeinterviews samt i sidste ende som evaluator af validiteten i de undersøgelser, projektgruppen har foretaget.
Målet er modeludvikling af beslutningsgrundlag for digital lydavis, som kan komme andre biblioteker til gavn. Heri indgår følgende undersøgelsesområder:
I bestræbelserne på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for fremtidens lydavis afdækkes, hvem brugerne er og hvordan lydavisen ifølge brugerne skal udformes.
Samtidig har det været centralt at undersøge, om lydavisens målgruppe kan udvides med potentielle brugere – indenfor rammerne af ophavsretslovens §17 - men så flest mulige kan få gavn og glæde af de kommunale lydaviser.
Som et andet perspektiv på optimering af nytteværdien, har markedsføringen og formidlingen af lydavistilbuddet også været omdrejningspunkt i projektet.
Som led i modeludviklingen formidles i dette afsnit den afgørende opsummering af de undersøgelser og fokusgruppeinterviews samt deraf følgende resultater, som er nærmere beskrevet i metodebilaget.
I formidlingen af disse resultater tages i første omgang afsæt i besvarelserne fra brugerundersøgelsen i Greve i 2006. Denne suppleres med pejlinger fra brugermøderne i Solrød i 2006, der følger op på den brugerundersøgelse, som Solrød foretog i 2005, umiddelbart før projektet blev iværksat. Solrøds brugerundersøgelse inddrages dog også, hvor der er tydelige forskelle eller ligheder.
Spørgsmål om markedsføring og formidling er dog placeret under det sidste delafsnit ”Målrettet markedsføring og formidling”, da potentielle brugeres ønsker og behov også skal tænkes ind i denne del.
I delafsnittet ”Potentielle brugere” formidles resultaterne af de fokusgruppeinterviews, som er gennemført i forhold til målgrupperne ordblinde og læse- og synshandicappede borgere med anden etnisk baggrund.
Desuden er Dansk Blindesamfund inddraget for at få en mere overordnet synsvinkel på målgruppen blinde- og svagsynede, som er lydavisens kernemålgruppe.
Dansk Blindesamfund fører med sit store samarbejdspotentiale naturligt over i afsnittets sidste del omkring ”Målrettet markedsføring og formidling”.
I dette afsnit er fokus på lydavisens traditionelle kernebrugere. Hvem er de, hvilke ønsker har de til lydavisen og hvad kan de håndtere rent teknologimæssigt. Som nævnt tages afsæt i Greve Biblioteks brugerundersøgelse.
Lydavisens abonnenter
Greves 34 brugere er fordelt på 15 mænd og 19 kvinder. Blandt mændene fordeler synsevnen sig med 3 blinde og 12 svagsynede. De 18 kvinder fordeler sig med 8 blinde, 9 svagsynede og 2 ordblinde.
Aldersmæssigt strækker brugergruppen sig fra 46 til 98 år. 15 % af brugerne er under 60 år, 65 % er over 70 år. Gennemsnitsalderen er 75 år.
62 % er tillige lånere på Nota, mens 68 % er medlem af Dansk Blindesamfund.
Fordelingen af mandlige og kvindelige brugere i Solrød afspejler den kønsmæssige fordeling i Greve.
Alderssammensætningen var en anelse anderledes – med færre i de ældste aldersgrupper - i Solrød, hvor brugernes gennemsnitsalder i 2005 var 71 år. Dette til trods for at Solrød havde en bruger på 100 år.
Med den teknologi, som traditionelt er anvendt på lydaviser samt det faktum, at mange af lydavisens brugere er senblinde, hvilket er knyttet til en vis alder, antages nedenstående aldersfordeling at være rimeligt dækkende for lydaviser generelt.
Ny teknologi og øget markedsføring forventes på sigt at rykke ved denne alderssammensætning.
Fordelingen af brugernes syns- og læsehandicap er, som det fremgår nedenfor, ligeledes meget ens for Solrød og Greve.
Sidst men ikke mindst, er en afgørende pointe i brugerundersøgelsen, at 79 % af Solrøds brugere var lånere hos Nota. Dette store sammenfald mellem brugergruppen og Nota’s brugere har været afgørende for projektets tilrettelæggelse og strategiudvikling.
Imidlertid viste det sig at sammenfaldet var knap så stort blandt lydavisbrugerne i Greve, hvor 62 % af brugerne var Nota-brugere.
Indholdsmæssigt ser lydaviser i vid udstrækning ud på samme måde, som for 25 år siden. Derfor er det undersøgt, hvad brugernes holdning er til de forskellige stofområder.
Greves brugerundersøgelse viste, at interessen for de forskellige områder fordeler sig jævnt over en stor del af stoffet fra lokalaviserne.
77 % er interesseret i Kommunal information, 74 % i Artikler, 68 % i Korte nyheder og 65 % i Politinyt.
Kun 29 % finder Nyt fra biblioteket interessant ligesom kun 26 % er interesseret i Prædikantlisten.
Arrangementer nævnes som interesseområde for 44 %.
Samtidig nævnes arrangementer i markant grad på spørgsmålet om, hvad brugerne ikke finder interessant. Heraf uddybede mange af de 53 %, der pegede på arrangementer, at det specielt var den kortfattede opremsning af arrangementer fra avisens ”Tid og Sted”, de ikke ønskede.
Rækkefølgen af stofområderne opfattes med tilfredshed hos 88 % af abonnenterne.
Nedenfor ses fordelingen af interesseområder for henholdsvis mænd og kvinder.
Også på dette område anslås der at være rimelig overensstemmelse mellem holdningerne blandt lydavisbrugerne i Greve og Solrød, hvor brugerne i Solrød især peger på Kommunal Information og lokale nyheder (artikler) som det mest interessante.
Solrøds brugere fik ikke oplyst valgmuligheder i brugerundersøgelsens spørgsmål til, hvilke stofområder der var størst interesse for, så de har ikke kunnet svare så præcist.
Til gengæld svarede 41 % af Solrøds brugere, at de er mest interesseret i ”det hele”.
Til spørgsmålet om, hvad der ikke er interesse for, pegede brugerne i Solrød især på kirkestof.
Ved Solrøds brugermøder ønskede man umiddelbart, at der blev taget hensyn til målgruppens alderssammensætning, så f.eks. stof om børneinstitutioner blev nedprioriteret. Ved nærmere eftertanke blev alligevel foretrukket en bredere udvælgelse af nyhedsstof, som ikke skulle være baseret på at ”sætte målgruppen i bås”.
Både Solrød og Greve har efterfølgende afskaffet prædikantliste og efteromtale af arrangementer.
En ting er, hvad brugerne sætter pris på eller ej indenfor det kendte stofområde.
En anden ting, som er undersøgt er, om der er andre stofområder, som burde inddrages i lydavisen.
I begge lydaviser har stofområdet Sport ikke været bragt i lydavisen, men savnes ifølge Greves brugerundersøgelse heller ikke, da 79 % svarede nej til dette som forslag til nyt stofområde.
68 % af Greves abonnenter finder den nuværende mængde af navnestof, som kun består af notitser om dødsfald, tilstrækkelig.
Endelig er tilbagemeldingen på forslaget om at bringe læserbreve, der hidtil ikke har indgået i Greves lydavis, næsten ligeligt fordelt. 38 % af abonnenterne ønsker læserbreve bragt i lydavisen, mens 44 % ikke er interesserede.
I Solrød var alternative stofområder oppe at vende på brugermøderne, hvor der ikke var stemning for at udvide med sportsstof. Det sportsstof, som der var mest interesse for, var personomtale af Solrødborgere, som i sjældne tilfælde havde gjort sig særlig bemærket i sportslig sammenhæng og især indenfor handicapidræt. Den type stof vil i forvejen typisk blive taget med under ”artikler”.
På brugermødet var det desuden klart, at der ikke var interesse for reklamer, mens der var delte meninger om erhvervsstof. Der var dog interesse for at få oplysninger om nye forretninger og særlige aften- eller søndagsåbninger i Solrødcentret.
I forhold til Grevebrugernes prioriteringer, kom det på Solrøds brugermøder frem at navnestof – der i Solrød omfatter mere end notitser om dødsfald - er et meget vigtigt element i lydavisen. Læserbreve har ligeledes stor interesse – om end der er stor variation i interessen for de politiske af slagsen.
Af andre kommentarer til form og indhold blev vist interesse for større begivenheder udenfor kommunegrænsen – dog med store variationer i forhold til, hvad der er interessant nok og i hvilken geografisk retning, man er interesseret.
Desuden blev diskuteret, om overskrifter på udeladte artikler ville have værdi, hvilket der var delte meninger om.
Lydavisen udsendes én gang ugentlig både i Solrød og Greve. I Greves brugerundersøgelse erklærer 68 % sig tilfreds med denne frekvens. 12 % ønsker den med længere mellemrum som f.eks. 14 dage. En enkelt ønsker at få lydavisen to gange ugentligt.
Ved brugermøderne i Solrød var det tydeligt, at man fortsat forventede en ugentlig lydavis uden at eventuelle alternativer blev drøftet.
Alternativ til kassettebåndet
Brugernes forhold til teknologi eller IT har gennem årene været opfattet som en af de helt store barrierer i forhold til at finde et alternativ til kassettebåndene. Derfor har det været centralt at undersøge, hvilket afspilningsudstyr brugerne benytter i øvrigt – herunder også anvendelsen af Internet.
32 % af de adspurgte i Greves brugerundersøgelse benytter en DAISY-aspiller, og de er fordelt på 6 mænd og 5 kvinder.
Internettet bruges af 20 %, fordelt på 6 mænd og en enkelt kvinde, mens kun 6 % benytter MP3-afspiller.
Ingen abonnenter i gruppen over 90 år benytter disse afspilningsmuligheder.
Nedenfor ses teknologianvendelsen fordelt på aldersgrupper.
I Greves undersøgelse spørges også til muligheden for at benytte syntetisk tale i lydavisen. 74 % af abonnenter tilkendegiver, at de ikke ønsker oplæsningen skal foregå ved syntetisk tale, selv om kun 41 % af abonnenterne samtidig svarer, at de reelt kender til faciliteten.
Til Greve Biblioteks egen brug blev stillet spørgsmålet, om abonnenterne fremover ønskede at få avisen på bånd eller cd. Hertil svarede 38 % af abonnenterne, at de foretrak lydavisen på cd, mens 47 % fortsat ønskede den på bånd.
Hvor 21 % af Greves brugere svarede, at de benyttede Internet, var det 36 % i Solrøds brugerundersøgelse. Heraf gjorde de fleste dog opmærksom på, at de kun var begyndere. Forskellen mellem Greve og Solrøds borgere på dette felt er således næppe stor, som forskellen i den procentvise andel af brugere, der benytter Internet, ser ud til.
Ved Solrøds brugermøder kom det markant til udtryk, at der er et stort spænd mellem de IT-kyndige og de IT-forudsætningsløse brugere.
Imidlertid kom et nyt og væsentligt aspekt frem på Solrøds brugermøder, hvor der blev givet udtryk for ufleksibiliteten i en DAISY-afspiller i forhold til en discman. Mere garvede DAISY-brugere pointerede, at dette ikke var noget problem, hvilket førte til en bred og klar tilkendegivelse af vigtigheden af fleksibel aflytning. Dvs. muligheden for at kunne tage afspilningsudstyret med sig rundt i hjemmet, uden at være bundet til f.eks. en computer.
Undersøgelse af mulige udvidelser af brugergruppen har været et væsentligt mål i projektet. Dels fordi flere brugere giver større legitimitet omkring lokale lydaviser og dels fordi tilbuddet om lydavis kunne give den potentielle bruger et tættere tilhørsforhold til lokalsamfundet og dermed højere livskvalitet.
Som potentielle målgrupper er fokuseret på:
Fokusgruppeinterviewenes omdrejningspunkt har været de enkelte målgruppers behov for en lokal lydavis. Dvs. deres
I praksis er fokusgruppeinterviewene med de potentielle målgrupper dog strandet på, at behovet for lydavis var markant mindre end forventet – eller at vi ikke i tilstrækkelig grad har formået at ”sælge” budskabet om, at lydavisen kunne være et godt tilbud til disse målgrupper.
Fokusgruppeinterviewet, som blev til interview af én person fra Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, tilførte ikke projektet konkretiseret ny viden, i og med at der i princippet var tale om en tilfældig repræsentant for ordblinde i Danmark og samtidig en repræsentant, som intet kendte til lydaviser. Men det, at det viste sig at være så vanskeligt at få kontakt med ordblinde til en dialog omkring lydavistilbuddet, er et signal om, at tilbuddet om lydavis ikke er attraktivt nok til at vække interesse, hvilket bekræftes af samtaler med repræsentanter for henholdsvis et ordblindeprojekt og Dansk Videnscenter for Ordblindhed.
Projektets udgangspunkt var, at der måtte være et potentiale i at tilbyde lydavis til ordblinde, da det især vil kunne tilføre denne målgruppe et øget kendskab til lokale nyheder og begivenheder, som er vanskeligt at tilegne sig på anden måde.
Projektets afsæt var samtidig at undersøge muligheden for at tilføre lydavisen tekst og billede sammen med lyd i DAISY-format via computer, hvilket forventedes at kunne fremme målgruppens mulighed for at læse teksten.
Muligheden for at inddrage billeder i lydavisen ligger imidlertid ikke lige for.
Under alle omstændigheder skønnes der at være behov for bearbejdning af nyhedsteksterne, hvilket lydavisens rettighedsgrundlag ikke giver mulighed for.
Antagelsen om at kunne udvide lydavisens målgruppe med ordblinde, forstået på den måde at den ”traditionelle” lydavis (om end i moderniseret form) kan komme ordblinde til gavn, er ikke holdbar. Tilbuddet om denne form for lydavis er simpelt hen ikke attraktivt nok for målgruppen ordblinde som helhed.
At projektgruppen samtidig har mærket en markant barriere omkring ordblindes erkendelse af deres handicap og behov for støtte, underbygger, at ordblinde generelt ikke er en potentiel målgruppe for udbredelse af lydavisen.
Det er dog indlysende, at der skal informeres om lydavistilbuddet og at interesserede ordblinde skal have mulighed for at abonnere på lydavisen, men det synes ikke hensigtsmæssigt at anvende mange ressourcer på målrettet at sigte efter øget andel af ordblinde brugere.
Problemet med at få skabt dialog omkring lydavistilbuddet er i vid udstrækning også gældende for etniske minoriteter med syns- eller læsehandicap, hvor læsehandicap skal forstås som ikke sprogligt betinget.
Fokusgruppeinterviewet tilførte således ikke projektet konkret ny viden i forhold til formålet.
Antagelsen var, at der lå et potentiale i lydavisen i form af muligheden for øget kendskab til lokale nyheder og begivenheder. Samtidig ses et potentiale i inddragelse af lydavisen i sprogindlæringen.
Greve Kommune, som har mange borgere med anden etnisk baggrund, forventes således at kunne få nye lydavisbrugere, blandt de etniske minoriteter, som har levet det meste af deres liv i Greve Kommune.
Barrieren ligger i høj grad i manglende sprogkundskaber samt begrænset interesse for det danske lokalsamfund. Integrationen er ikke tilstrækkelig fremskreden til at gøre lydavisen, som vi kender den i dag, til et attraktivt tilbud.
Det vil – ligesom i forhold til ordblinde - kræve en bearbejdet lydavis med ord- og meningsforklaringer, som ligger ud over lydavisens generelle udformning. I givet fald ville der heller ikke være tale om samme sproglige bearbejdning til etniske minoriteter, som til ordblinde.
Der er således ikke grundlag for de store indsatsområder med henblik på at få flere lydavisbrugere med anden etnisk baggrund.
Kernemålgruppen synes således fortsat at være syns- og læsehandicappede – typisk med etnisk dansk baggrund.
Selv om kernemålgruppen er syns- og læsehandicappede, er dette ikke ensbetydende med at lydaviserne i dag har alle syns- og læsehandicappede som abonnenter.
Kernemålgruppen rummer således både brugere og ikke-brugere, hvorfor det har været relevant at gennemføre fokusgruppeinterview med informanter fra Dansk Blindesamfund, som kunne forholde sig til spørgsmålene fra en mere overordnet og generel synsvinkel end vores aktuelle brugere, som har indgået i brugerundersøgelser og brugermøder.
De tre informanter var alle bekendte med lokale lydaviser. De formodede, at de fleste af medlemmerne i Dansk Blindesamfund måtte være abonnenter på den lokale lydavis.
Af andre muligheder for at få adgang til lokale nyheder pegede informanterne på TV Lorry og lokalradio. Men reelt er de andre medier, ifølge informanterne, ikke et alternativ til en lydavis, idet der ikke er dybde i indslagene. Lydavisen blev fremhævet for dens alsidighed, kvalitet og aktualitet samtidig med at artikler fra avisen er generelt bedre og mere informerende end radioen.
Der var enighed om, at lydavisen skal være et spejl af det omgivende samfund.
Deltagerne fandt det ikke hensigtsmæssigt at begrænse indholdet i en lydavis efter en specifik målgruppe. Synshandicappede omfatter alle aldre som andre borgere, og interesserne er meget forskellige. Muligheden for at lytte til en lydavis bør være som at læse en avis. Der skal være personlig mulighed for at vælge til og fra. Alt for megen målretning i prioriteringen kan udelukke nye og især yngre brugere.
Sport er underrepræsenteret i de fleste lydaviser i dag. Informanterne mente da også, at det er begrænset hvor mange, der vil foretrække dette emne som en del af lydavisen. De, der er interesserede, er det primært i sportsgrene og hold, der rangerer på landsplan, eller større sportsbegivenheder.
Vigtigere emner i lydavisen er f.eks. oplysninger som lægernes feriemeldinger, omlægninger af busplaner og informationer om aktuelt vejarbejde.
Endvidere ønskes oplysninger om aktiviteter i indkøbscentrene, f.eks. aftenåbent, underholdning og fødselsdagsarrangementer med musik.
Informanterne fandt det interessant med inddragelse af andre målgrupper i forhold til lydavisen, men var ikke så sikre på, at der ville være interesse for det. Dels mente informanterne, at ordblinde er ikke så afklarede med deres handicap som blinde og svagsynede, og dels at de ordblinde ser mere tv, end de læser. Det samme mente informanterne gør sig gældende for størstedelen af de etniske minoriteter.
Informanterne anslog, at max. 50 ud af 400 medlemmer benytter pc.
En lokal lydavis på nettet via det lokale biblioteks hjemmeside eller via E17 vurderede informanterne dog, at der ville være en vis interesse for. Når der kun er begrænset interesse, skyldes det et markant ønske om fleksibilitet mht. muligheden for at kunne aflytte lydavisen andre steder end ved pc’en, ligesom seende læser en papir-avis i huset eller haven.
DAISY-formatet blev nævnt som den foretrukne måde at læse den lokale lydavis på, da dette format er kendt og allerede benyttes af de synshandicappede, når de læser lydbøger fra Nota. Informanterne anslog, at ca. 85 % er kendt med DAISY-afspillere. Den gode lyd, muligheden for at springe i teksten samt uafhængigheden, f.eks. fra pc’en, blev fremhævet som begrundelse for valget af DAISY-formatet.
Til spørgsmålet om brug af syntetisk tale understregede informanterne, at den syntetiske tale langt fra er god nok.
Der var et udbredt ønske om at få nyhederne tættere på avisen deadline. Informanterne udtrykte ønske om at få en daglig avis på lyd, ligesom seende kan få en daglig avis, hvilket kunne give en mulighed for selv at vælge stof af interesse og ikke være bundet af andres udvalg. Men en avis et par gange om ugen ville dog også være godt i forhold til den nu ugentlige lydavis.
Der var forståelse for, at lydavisen afspejler lokalavisernes udgivelsesfrekvens. Men det blev pointeret, at en god ting var at få nyhederne tættere på omtalerne i aviserne, så emnerne kan debatteres, mens den seende og læsende nabo også er interesseret.
I dette afsnit beskrives resultaterne på undersøgelsen af, hvordan lydavisen i højere grad kan formidles til nye brugere.
Mange lydaviser er ikke blevet markedsført særlig intensivt de senere år, hvor den traditionelle lydavis har været på vej ud og der har været usikkerhed om, hvilken form den fremtidige lydavis skulle have.
Derfor forventes en målrettet markedsføring at kunne tilføre flere brugere, ligesom overvejelserne om at udvide målgruppen forventedes at få øge antallet af brugere.
Samtidig har det dog været væsentligt at undersøge, hvordan budskabet bedst kunne nå frem til de enkelte målgrupper.
I forhold til de traditionelle brugere giver Greves brugerundersøgelse en række svar på spørgsmålet om, hvordan abonnenterne i sin tid er blevet opmærksom på Greve Kommunes lydavis. Her svarer 38 % svarer, at det er sket via Dansk Blindesamfund, mens 26 % henviser til biblioteket, 18 % nævner familie eller venner, 3 % ældreplejen og 12 % nævner ”andet”. Som eksempel på ”andet” nævnes den lokale optiker.
Mulighederne for at få lokale nyheder fra andre steder koncentrerer sig om ”TV” som 62% af abonnenterne nævner og ”kontakt med andre mennesker” som er svaret fra 56 % af brugerne.
Dansk Blindesamfund blev i Greves brugerundersøgelse betegnet som de bedste til at informere om lokale lydaviser. En stor del af de nuværende abonnenter har således fået deres viden herigennem, mens ældreplejen i modsætning til tidligere, ikke synes at være aktiv formidler af denne service fra biblioteket.
På Solrøds brugermøder blev ligeledes peget på konsulenterne fra Dansk Blindesamfund, som de primære formidlere af lydavistilbuddet. Desuden blev nævnt ældreplejens personale og socialforvaltningens medarbejdere samt omtale i Ældresagens lokalblad samt i lokalradio/-TV.
Men ofte formidles lydavistilbuddet blot fra mund til mund, hvor biblioteket blev opfordret til især at formidle mulighederne til blinde og svagsynede, som fysisk besøger biblioteket.
Informanterne fra Dansk Blindesamfund formodede, at de fleste af deres medlemmer måtte være abonnenter på den lokale lydavis. Der er dog p.t. kun omkring 39 abonnenter på Greve Kommunes lydavis mod ca. 80 medlemmer af DBS i kommunen.
Dette overraskede informanterne meget. De gættede på, at det kunne skyldes den dårlige lydkvalitet, der har været i en periode. De formodede samtidig, at efterspørgselen ville stige, når lydavisen udkommer i DAISY-format, da dette giver en bedre og mere fordelagtigt lyd samt mulighed for at ”bladre” i avisen.
Da metoder til at formidling af lydavisen til målgruppen blev vendt, foreslog informanterne fra DBS at biblioteket laver en kampagne, hvor bl.a. ældreplejens personale blev nævnt som en væsentlig gruppe i samarbejdet. Informanterne foreslog også at producere en folder f.eks. til brug på sygehuse og hos de praktiserende læger. De pointerede, at det skal gøres mere synligt, at tilbuddet findes – også i den trykte avis.
Informanterne fra Dansk Blindesamfund nævnte desuden, at mange medlemmer benytter tilbuddene fra både Nota og folkebibliotekerne, da denne kombination giver et større titeludbud. Det er uoverskueligt for mange at udvælge og bestille ønskede lydbøger ud af det den store titelmængde på Nota. Ligesom det er vanskeligt for mange at komme ind på den relevante side ved bestilling af lydbøger via E17. Derfor blev der udtalt et ønske om at folkebibliotekerne kunne yde hjælp til bestilling for de, der har behov derfor.
Det er som tidligere nævnt begrænset, hvor meget der kan udledes fra fokusgruppeinterviewene med de etniske minoriteter og de ordblinde. Hvad angår markedsføring og kontakt til målgrupperne indgår imidlertid alle de input, som kommet til udtryk i projektets strategiske overvejelser.
Informanterne for de etniske minoriteter foreslog - i det meget begrænsede omfang, de mente at lydavisen kunne være af interesse for borgere med anden etnisk baggrund - at formidle information om den lokale lydavis gennem sprogskolerne. Af andre muligheder for at opnå kontakt til målgruppen pegede de på boligforeningerne, evt. via nøglepersoner fra de forskellige befolkningsgrupper. Desuden fandt de det relevant at rette formidlingen mod plejehjem med beboere fra de etniske minoriteter.
Mht. de ordblinde foreslog informanten, at kontakt til interesserede ordblinde sker gennem skoler, fagblade, kurser for ordblinde og fastslår desuden, at mund-til-mund er den bedste anbefaling.
I forhold til medier for målrettet formidling til ordblinde påpegede informanten problematikken i, at ikke engang 1% af de ordblinde i Danmark er medlem af en ordblindeforening.
Fra andre kanaler anbefales, at der i formidling til ordblinde kommes med eksempler på, hvordan produktet skal bruges i hverdagen – dette bevirker, at produktet bliver virkeligt så den ordblinde kan forholde sig til relevansen. Desuden anbefales at bruge mange forskellige medier i formidlingen – med vægt på lyd.
Sammenfattende kan det slås fast at en af de væsentlige konklusioner i projektet er, at det i
målrettet formidling af lydavisen som bibliotekstilbud er relevant at identificere sine primære samarbejdsparter og inddrage dem i formidlingen – både i forhold til den nuværende brugerkreds og i forhold til potentielle brugere!
Modellen for fremtidens digitale lydavis er indholdsmæssigt ikke så forskellig fra den traditionelle lydavis.
Den skal afspejle bredden i lokalsamfundets nyheder og begivenheder samt formidle kommunal information, som sikrer at syns- og læsehandicappede får den samme borgerorientering som øvrige borgere, samt supplerende information hvad angår lokale opgravninger eller andre særlige informationer målrettet målgruppen.
I lydavismodellen indgår således følgende stofområder, som lokalt kan benævnes forskelligt.
Bestræbelser på inddragelse af potentielle målgrupper skal primært rette sig mod den traditionelle målgruppe af syns- og læsehandicappede, hvilket især omfatter ældre, der af forskellige årsager bliver svagsynede med alderen.
Ordblinde samt syns- og læsehandicappede blandt etniske minoriteter har krav på at få lydavis og skal kende til lydavistilbuddet, men effekten af en større målrettet indsats på at få flere lydavisabonnenter fra disse målgrupper, vurderes ikke at stå mål med de ressourcer, som skal anvendes til formålet, da den typiske lydavis ikke er attraktiv nok for målgruppen.
Formidlingen af lydavistilbud skal intensiveres med implementering af en ny digital lydavis. I en markant markedsføring er den væsentligste pointe at identificere lokale samarbejdsparter i forhold til de enkelte målgrupper og inddrage dem i arbejdet med at formidle lydavistilbuddet til potentielle brugere.
Det er nemlig i kommunikationen mellem mennesker, at lydavisen formidles bedst og ikke mindst via konsulenterne i Dansk Blindesamfund, som både har den fornødne viden og en stor troværdighed, idet de som blinde eller svagsynede kan sætte sig i brugernes sted. Vigtigst af alt vil Dansk Blindesamfund rigtig gerne indgå i samarbejde med bibliotekerne omkring formidlingen af lydavis og den nye teknologi, som følger med.
Rettighedsgrundlaget for produktion af kommunale lydaviser bygger på ”Aftale mellem Danske Dagblades Forening, Foreningen af danske lokale ugeaviser, Dansk Journalistforbund og KL om lydaviser”. Aftalen trådte i kraft d. 1. januar 2005 og afløste den tidligere aftale fra 1986.
Med aftalen forpligter Danske Dagblades Forening, Foreningen af danske lokale ugeaviser og Dansk Journalistforbund sig til at indgå overenskomst med enhver kommune, som fremsætter ønske herom. Omvendt skal den enkelte kommune indgå overenskomsten for at fremstille lydavis på lovligt grundlag. Aftalen omfatter udelukkende produktion af avis i lydformat.
Overenskomsten omfatter lydaviser, der fremstilles med henblik på tilgængeliggørelse for personer omfattet af ophavsretslovens § 17, der drejer sig om blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst.
Der er to væsentlige forbedringer med den nye aftale:
Projektgruppen har afholdt et møde i Pressens Hus med repræsentanter fra Danske Dagblades Forening og Foreningen af danske lokale ugeaviser bl.a. med henblik på drøftelse af fremtidige samarbejds- og udviklingsmuligheder.
Aftalen omfatter udelukkende produktion af avis med lyd. Den digitale teknologi åbner imidlertid for mulighed for produktion af rene tekstaviser f.eks. på hjemmesider og blandede produkter i DAISY-format med både lyd og tekst. Brug af tekst i lydavisen kan pt. udelukkende ske ved indgåelse af aftaler lokalt. Brug af tekst i produktionsøjemed er muligt, hvor aviserne er tilgængelige på nettet ved indgåelse af aftale lokalt.
Danske Dagblades Forening og Foreningen af danske lokale ugeaviser anbefaler, at lydavisudgiverne indgår aftaler lokalt vedr. brug af avisers elektroniske tekster.
Billeder vil ligeledes kunne indgå i et digitalt produkt, f.eks. til brug for ordblinde og svagsynede. Billedmateriale er ikke ophavsretsmæssigt omfattet af aftalen mellem KL og udgiverne. Danske Dagblades Forening og Foreningen af danske lokale ugeaviser anser det for urealistisk at opnå aftaler lokalt pga. rettighedsproblematikken.
Det er en forudsætning for projektgruppens arbejde, at der anvendes tilgængelige løsninger. Den internationale standard DAISY 2.02 er valgt som løsning.
Mange lokale lydaviser forlader de kendte analoge kassettebånd. Nogle går over til digital lyd i MP3-format. I dette projekt er der valgt at fokusere på en digital lydavis i DAISY-format. Lydaviser i DAISY-format åbner for forskellige typer af en lydaviser, hvilket skitseres i de følgende scenarier.
Avisen distribueres på en cd-rom, der ikke skal returneres. Indlæsningen vil i alle tilfælde kunne genbruges til en streaming på nettet. Ligesom teksten, hvor denne eksisterer, vil kunne bruges i en elektronisk version på nettet.
Scenarie 1: Digital lydavis med human stemme
Lydavisen redigeres ud fra den trykte avis eller evt. fra en elektronisk version af avisen. Avisen indlæses med human stemme.
Scenarie 2: Digital lydavis med human stemme og tekst
Lydavisen redigeres ud fra den trykte avis eller evt. fra en elektronisk version af avisen. Avisen indlæses med human stemme.
Til produktion af en avis med tekst, skal der bruges en tekst-fil. Tekstfilen fås fra rettighedshavere eller teksten scannes. Herefter opmærkes teksten i xml-format, så lyd og tekst kan synkroniseres.
Scenarie 2 forudsætter en aftale om brug af tekst med rettighedshaveren af den enkelte avis, idet ”Ny aftale om vederlag for fremstilling og distribution af lydaviser” ikke giver tilladelse til benyttelse af tekst.
Scenarie 2 vil medføre en øget funktionalitet for slutbrugeren. F.eks. vil ordblinde kunne drage nytte af at læse teksten samtidig med at lyden høres. Punktlæsere vil kunne læse lydavisen på punktskrift i stedet for at være afhængig af lyden. Døvblinde punktlæsere vil med denne løsning for første gang få adgang til lokale lydaviser.
Scenarie 3: Digital lydavis med tekst og syntetisk tale
Til produktion af en avis med tekst og syntetisk tale, skal der bruges en tekst-fil. Tekstfilen fås fra rettighedshavere eller teksten scannes. Herefter opmærkes teksten i xml-format.
Den syntetiske tale generes ud fra tekst-filen.
Scenarie 3 forudsætter, ligesom scenarie 2, en aftale om brug af tekst med rettighedshaveren af den enkelte avis, idet ”Ny aftale om vederlag for fremstilling og distribution af lydaviser” ikke giver tilladelse til benyttelse af tekst.
En lydavis med tekst og syntetisk tale vil kunne produceres i redigeret form som scenarierne ovenfor, Men scenarie 3 åbner også op for mulighed for en uredigeret lokal lydavis med både illustrationer og reklamer, altså en udgave, der svarer til den trykte avis. Især ordblinde og svagsynede ville kunne have glæde af illustrationer og reklamer.
Scenarie 4: Digital avis med tekst
En elektronisk avis udelukkende med tekst falder indenfor rammerne af DAISY-formatet, men dog næppe indenfor dette projekts rammer, idet der ikke er tale om en egentlig lydavis. Den elektroniske avis vil kunne læses med en skærmlæser, f.eks. JAWS eller et forstørrelsesprogram f.eks. ZoomText.
Med den traditionelle kernebruger for øje og samtidig fokus på at udnytte teknologiens muligheder er projektgruppen nået frem til at anbefale DAISY-formatet til produktion af kommunale lydaviser. Dette er en tidssvarende og langtidsholdbar løsning.
Det anbefales p.t., at indlæse lydavisen med human stemme ud fra den betragtning, at en stor del af målgruppen udgøres af ældre, der vil have svært ved at høre og forstå en syntetisk tale, da kvaliteten af den syntetiske tale endnu ikke er optimal.
Med valget af en human indlæsning er scenarierne 1 og 2 aktuelle som løsninger. Da brugerundersøgelserne viser, at lydavisens brugere primært er ældre, samt at få af disse er pc-brugere, vil scenarie 1 være den oplagte løsning her og nu, mens scenarie 2 kan være en løsning på sigt.
En lydavis med både tekst og lyd vil være væsentlig dyrere at producere end en lydavis kun med lyd. Den eksakte prisforskel vil afhænge af input-formatet.
DAISY-formatet anbefales fordi:
DAISY (Digital Accessible Information SYstem) er en række standarder, der er udviklet for at give syns- og læsehandicappede adgang til information på linje med alle andre.
Med DAISY bliver informationerne struktureret på en overskuelig måde. Det bliver således muligt for brugeren at danne sig et overblik over indholdet i en bog eller avis og navigere rundt – ligesom man gør i det tilsvarende trykte materiale.
Informationerne er hierarkisk opbygget. Vejen til information går fra det generelle overordnede til det mere specifikke – afsnit, kapitler, underkapitler, ord og sidetal. Opbygningen svarer til den træstruktur, man f.eks. kender fra Windows Stifinder.
Et DAISY materiale er opbygget med en indholdsfortegnelse, der indeholder oversigt over niveauer, hvorved der gives mulighed for at skabe overblik, overskue store tekstmængder og navigere i indholdet.
Uddrag af strukturen i en demo-lydavis for Solrød-Greve bibliotekerne. Avisen er opdelt i tre niveauer. Overskrifterne i denne tredelte struktur vil fremgå som både tekst og lyd, mens selve nyhedsstoffet kun foreligger som lyd.
Mulighederne er mange - fra en hardware DAISY-afspiller til pc og MP3-afspiller. Afgørende for afspilningsvalget er det formål, man har med at lytte.
Hvis man ønsker at drage nytte af den unikke struktur, er det imidlertid en DAISY-afspiller, man skal benytte. Der findes to typer af DAISY-afspillere. Den ene type er et software-program til brug på en pc, den anden er en hardware DAISY-afspiller. Hardwareafspillere findes i flere modeller. De mest gængse er på størrelse med en traditionel båndafspiller og kan benyttes simpelt som denne, men også langt mere avanceret med udnyttelse af hele DAISY-funktionaliteten.
Hvis man blot ønsker at lytte til et produkt fra ende til anden, kan man også benytte nyere cd- og MP3-afspillere. Ved brug af MP3-afspillere overføres lyden via pc, hvilket vil være en barriere for de fleste brugere i dag.
Projektgruppen har i sin dialog med brugere oplevet en markant tilbagemelding på vigtigheden af, at afspillerne er mobile. Det er særdeles væsentligt for brugerne at kunne tage avisen med sig, f.eks. rundt i hjemmet, og dermed ikke være afhængig af f.eks. at skulle læse avisen ved pc’en.
DAISY-afspillere bevilges som hjælpemiddel efter § 97 og 98 i Serviceloven, ligesom kassettebåndoptagere tidligere blev bevilget. Det er således den enkelte kommunes ansvar at bevilge de nødvendige hjælpemidler. DAISY-afspilleren er nu anerkendt som hjælpemiddel for syns- og læsehandicappede.
Hjælpemiddelvisitationen i Solrød og Greve kommuner bekræfter, at netop fordi Nota har skiftet fra kassettebånd til digitale lydbøger på cd-rom, er de blinde og svagsynede, som har krav på en DAISY-afspiller som hjælpemiddel, allerede i gang med dette teknologiskifte.
En DAISY-afspiller koster ca. 3.500 kr. eksklusiv moms.
Som det fremgår af scenarierne kan en DAISY-lydavis kan bestå af lyd eller både lyd og tekst. Lyden kan være indlæst med human stemme eller være genereret med syntetisk tale.
Ved produktion af en lydavis med human stemme, vil en kildefil ikke være en forudsætning. Indlæsning kan foretages ud fra den trykte version af avisen. Der vil dog være behov for at producere en fil indeholdende f.eks. overskrifterne fra avisen, for at muliggøre navigation.
Produktion af en lydavis med både lyd og tekst eller kun tekst forudsætter en kildefil. Denne kan, som tidligere nævnt, erhverves fra rettighedshaver eller scannes fra den trykte version. Begge dele forudsætter aftale med rettighedshaver.
Lydaviser produceret efter DAISY-standarden kræver særligt produktionsudstyr. Hvilket udstyr, der er behov for afhænger af, hvilken type produktion man ønsker, om man ønsker et produkt med syntetiske tale eller indlæst med menneskestemme.
Følgende værktøjer kan benyttes til produktion af lydavis med human stemme:
Dolphin Publisher anbefales til produktion af lydavis lokalt. I Dolphin Publisher ligger programmer til DAISY-indlæsning i værktøjet og der er ikke behov for efterbehandling af produktet.
Brænding kan ske på en pc, der har en cd-rom-brænder. Brænding på en pc er tidskrævende og tager typisk ca. 4 min. pr. cd-rom, hvilket vil sige, at produktion til 30 brugere på en normal computer kan tage op til 2 timer. Tiden kan minimeres ved brug af flere pc’ere samtidig. Ved en større produktion kan afskaffelse af mere avanceret brænderudstyr overvejes.
Adressering kan ske på to måder. Adressen kan printes og sættes på forsendelseskuverten eller adressen kan printes direkte på cd-rommen, som forsendes i rudekuvert.
Det frarådes at sætte label direkte på cd-rommen, da det kan ødelægge balancen, hvilket i værste fald kan ødelægge afspillere.
Økonomien ved produktion i DAISY-formatet er afhængig af flere faktorer, herunder om der ønskes ekstern produktion eller egenproduktion, samt om der indgås partnerskaber med andre biblioteker med bedre udnyttelse af produktionsudstyr m.m. til følge.
Nota ønsker at understøtte lokal produktion af lydaviser i DAISY-format. Derfor opstiller Nota i januar 2007 tre DAISY feltstudier fordelt rundt i landet - det ene på Nota - hvor man kan få demonstreret, hvordan en lokal produktion kan iværksættes. I forbindelse med etablering af feltstudierne, vil der blive udviklet let tilgængelige manualer til betjening af studieudstyr og software.
Følgende økonomiske skitser bygger på en lydudgave uden tekst og billeder. Indlæsningen er med human stemme.
Løsning 1: bibliotekers egenindlæsning til DAISY
Ønsker biblioteket selv at producere lydavis i DAISY-formatet, skal biblioteket anskaffe udstyr til oprettelse af et digitalt lydstudie. Indkøb af udstyr beløber sig til ca. 23.000 kr. Hertil kommer licens til DAISY-software ca. 5.000 kr. og indkøb af brændersystem, hvilket kan fås fra ca. 10.000 kr. Samlet set skal der en investering på ca. 40.000 kr. til for at komme i gang med produktion i DAISY-format.
Forslag til anskaffelse af produktionsudstyr til digitalt lydstudie (afhængig af hvilket udstyr, der findes i forvejen):
Støjsvag pc med cd-rom:
6.000 kr.
Fladskærm:
2.500 kr.
Mikrofonstativ:
1.600 kr.
Mikrofon + selektionsfilter og ophæng:
5.700 kr.
Simpelmixerpult:
2.000 kr.
Professioneltlydkort:
1.800 kr.
Monitor +hovedtelefon:
3.000 kr.
Licens til DAISY-software:
5.000 kr.
Brænder til kopiering:
fra 10.000 kr.
I alt: 37.600 kr.
Foruden ovenstående investering kommer der løbende udgifter på redigering, tilrettelæggelse, indlæsning og porto samt brænding, cd’er og kuverter. Redigering, indlæsning og porto adskiller sig ikke fra i dag. Tilrettelæggelsen vil være lidt mere omfattende end ved analog produktion, idet der skal opmærkes i niveauer. Prisen for brænding afhænger af det valgte brændersystems kapacitet, altså hvor lang tid, det tager at brænde det ønskede antal cd-rom. Prisen for cd-rommer og kuverter afhænger af lokale indkøbsaftaler.
Løsning 2: produktion hos ekstern producent
Tilbud skal indhentes hos producenten.
Løsning 3: ekstern produktion hos Nota
Nota tilbyder produktion af lydaviser i DAISY-format. Det kan dreje sig om hele produktionen fra start til slut, altså fra redigering til distribution. I praksis vil biblioteket typisk vælge selv at foretage redigeringen og lade Nota stå for indlæsning og distribution.
Priseksempel:
Tilrettelæggelse + redigering: 22.900 kr.
Indlæsning: 33.360 kr.
Brænding+distribution: 20.980 kr.
Porto: 11.875 kr.
I alt pr.år: 89.115 kr.
Ovenstående priseksempel er baseret på en lydavis á 60 minutter pr. gang med 50 udgivelser årligt. Antallet af abonnenter er 50. Avisen er redigeret, tilrettelagt og distribueret fra Nota. Avisen er opmærket i tre niveauer. Redigeringen er foretaget på grundlag af én avis, der udkommer 5 gange ugentlig. Abonnement på den trykte avis er ikke medtaget. Ovenstående priser er eksklusiv moms. Ovenstående er et priseksempel, i konkrete tilfælde skal der indhentes tilbud.
Løsning 4: Produktion af analog lydavis på cd-audio
Løsning 4 falder for så vidt uden for dette projekts rammer
Løsning 5: Produktion af digital lydavis i MP3-format på cd-audio
Løsning 5 falder for så vidt uden for dette projekts rammer
Begrebet streaming dækker i folkemunde over mange forskellige ting. Generelt handler det dog om video eller lyd, leveret via nettet. En stream forventes at gå i gang med at afspille umiddelbart, og inden hele indholdet er overført til ens egen pc.
Der findes to forskellige former for streams, som er værd at skelne mellem: live stream og static stream.
Live stream:
En live stream afspilles fra en server, hvor den starter på et fastsat tidspunkt, og derefter kører indtil den er slut. Denne form for stream minder meget om en traditionel radioudsendelse. Denne form for streaming har den fordel, at den kun kræver begrænset kapacitet på serversiden. En live stream behøver ikke nødvendigvis at være optaget på forhånd.
Static stream:
En static stream ligger på en server og venter på at en bruger beder om den. Den starter med at sende sig selv til brugeren ved hver forespørgsel, og tillader derved brugeren selv at vælge hvornår han har lyst til at høre indholdet. En static stream har mange af de samme egenskaber som en download. I praksis kan de fleste download links også afspilles som static streams, det afhænger mest af hvilke programmer og indstillinger brugeren har på sin computer.
Download:
En download er en eller flere filer der ligger tilgængelige på en webserver. De kan gemmes på en computer, og derefter overføres til andre afspiller, såsom MP3-afspillere. Muligheden for at overføre til andre afspillere end computeren selv er nok downloadens største fordel, da den befrier brugeren fra at skulle være koblet på nettet for at kunne høre det ønskede indhold.
Podcast:
En podcast er en specifik version af en download. Princippet er det, at brugeren installerer et podcatcer program på sin computer. En podcatcer tillader brugeren at abonnere på forskellige podcasts. Programmet ligger og kører i baggrunden, og spørger jævnligt på den abonnerede podcast, for at høre om den skulle være opdateret. Når podcatcer’en ser at den ønskede podcast er opdateret, downloader den indholdet af podcast’en. Podcast fungerer altså som en form for automatiseret download.
Streaming i DAISY-formatet er ikke muligt i dag. Nota forventer at udvikle et program til streaming af DAISY i løbet af 2007, således at det vil blive muligt at gøre lydavisen tilgængelig via det lokale biblioteks hjemmeside.
Samtidig er det et mål at samle alle kommunale lydaviser i DAISY-format på netbiblioteket E17, således, at der vil være adgang til avisen både via en samlet indgang for alle landets syns-og læsehandicappede brugere og via det enkelte biblioteks egen hjemmeside for brugere lokalt. Ideen med en samlet adgang er at give brugerne mulighed for at læse lokalstof fra andre lokalområder end der, hvor man har bopæl. Det kunne være aviser fra ens fødeegn eller fra andre kommuner, hvis liv og udvikling man kunne have særlig interesse i at følge med i.
Nedenfor er beskrevet en simpel løsning og en mere kompleks løsning.
Simpel løsning:
En simpel løsning til streaming af lydaviser i DAISY-format vil være forholdsvis let og billig at udvikle.
Lyddelen ville kunne streames i form af en statisk afspilningsliste i formatet ASX. En sådan løsning ville kunne levere lydindholdet på en måde, så langt de fleste PC’er kan afspille lyden. Det vil være muligt at hoppe frem og tilbage i teksten, men der kan ikke navigeres i hierarkiet. Tabet ved at vælge denne løsning er, at man ikke har megen navigation tilbage i avisen, samt at evt. tekst og billeder går tabt. Det vil ikke være muligt at sikre korrekt rettighedshåndtering.
Denne form for streaming ville kunne leveres fra stort set hvilken som helt internetserver, da indholdet kan leveres statisk, i modsætning til en dynamisk funktionalitet, der kræver en internetserver, der f.eks. kan håndtere ASP, ASP.NET eller PHP.
Kompleks løsning:
En mere optimal løsning kræver, at der udvikles en kompleks client-server løsning. Client-siden vil kunne begrænses til forskellige scripts, der kan afvikles i (de fleste) nyere internetbrowsere. På server-siden vil man i den sammenhæng kunne udvikle en løsning, der kun tillader adgang efter login, samt omformning af avisen til et format, der kan streames.
Med den komplekse løsning vil det være muligt at navigere i indholdet, ligesom løsningen vil leve op til alle krav om rettighedshåndtering.
Denne løsning kan implementeres med mange forskellige nuanceringer, men et forsigtigt bud lyder på at analyse, udvikling og test af en sådan løsning vil kræve ca. 3 mandemåneder.
Krav til båndbredde:
Behovet for båndbredde hos udbyder vil være meget tæt på det samme, uanset om man vælger en kompleks eller en mere simpel løsning.
Det, der primært kræver båndbredde, er leveringen af MP3-filer til brugeren, så den nødvendige båndbredde kan opgøres efter følgende formel:
(MP3-filernes bitrate) * (antallet af samtidige brugere).
Ved MP3-filer ved 64kbps og 10 samtidige brugere giver det en nødvendig båndbredde på:
64kb/(s*bruger) * 8 kbit/kb * 10 brugere = 5120 kbit ~= 5Mbit.
10 samtidige brugere svarer til omkring 100 abonnenter.
Altså er der behov for ca. 5 Mbit for at levere en streamet lydavis til 100 brugere. Da udnyttelsesgraden af computernetværk sjældent kan overstige 50 %, vil en 10Mbit forbindelse dog anbefales.
Den simple løsning har en række ret fatale mangler, så som tab af navigationsmuligheder og evt. tekst og illustrationer, samt at man ved valg af denne løsning ikke vil kunne leve op til sikkerhedskravet fra rettighedshaver. På denne baggrund forventes Nota at udvikle den komplekse og dyrere løsning.
”Aftale mellem Danske Dagblades Forening, Foreningen af danske lokale ugeaviser, Dansk Journalistforbund og KL om lydaviser” forudsætter, at lydavisen kun distribueres til abonnenter, omfattet af ophavsretslovens § 17, samt sikkerhed mod misbrug i form af personlige password eller lignende.
Håndtering af dette kan ske lokalt eller centralt.
Central løsning hos Nota:
Nota har allerede en login-løsning på E17, der opfylder sikkerhedskravene. Denne løsning kan genbruges til at styre adgang til lydaviser for brugere indmeldt på E17.
Lokal løsning:
Et lokalt bibliotek kan have brugere, der kun ønsker at blive betjent lokalt og dermed ikke ønsker at blive meldt i på E17. For disse brugere må det lokale bibliotek finde løsning for sikkerheden.
Løsning via Netmusiks.dk’s adgangssystem:
En løsning svarende til Netmusiks.dk’s adgangssystem vil evt. kunne opnås mod betaling.
DAISY-formatet er udviklet for at give syns- og læsehandicappede adgang til information på linje med alle andre. Informationerne bliver struktureret på en overskuelig måde. Det bliver således muligt for brugeren at danne sig et overblik over indholdet i en lydavis og navigere rundt – ligesom man gør i den tilsvarende trykte avis.
Med den traditionelle kernebruger for øje og samtidig med fokus på at udnytte teknologiens muligheder er projektgruppen nået frem til at anbefale DAISY-formatet til produktion af kommunale lydaviser. Dette er en tidssvarende og langtidsholdbar løsning. Det anbefales p.t., at indlæse lydavisen med human stemme ud fra den betragtning, at en stor del af målgruppen udgøres af ældre. Lydavisen distribueres på en cd-rom.
Udsendelse af avisen i fast form kan suppleres med streaming på det lokale biblioteks hjemmeside. Streaming i DAISY-format er ikke muligt i dag, men forventes udviklet i løbet af 2007.
På sigt er målet at samle alle kommunale lydaviser i DAISY-format på netbiblioteket E17 således, at lydaviser fra det ganske land vil være tilgængelige for alle syns-og læsehandicappede brugere.
Lydaviser produceret efter DAISY-standarden kræver særligt produktionsudstyr. Hvilket udstyr, der er behov for afhænger af hvilken type produktion, man ønsker, om man ønsker et produkt med syntetiske tale eller indlæst med menneskestemme.
Dolphin Publisher anbefales til produktion af lydavis lokalt. I Dolphin Publisher ligger programmer til DAISY-indlæsning i værktøjet og der er ikke behov for efterbehandling af produktet.
Den digitale teknologi åbner for nye muligheder, f.eks. for produktion af lydaviser med både tekst, lyd og billeder eller for rene tekstaviser til formidling via Internettet.
Aftalegrundlaget giver imidlertid ikke mulighed for dette i dag, men må formodes at følge den samfundsmæssige udvikling, således at også syns- og læsehandicappede fortsat vil kunne have glæde af den teknologiske udvikling på lige fod med alle andre borgere.
Et af målene i projektet er at udgøre Solrødbibliotekernes og Greve Biblioteks grundlag for en fælles lydavis.
Solrød og Greve kommuner er nabokommuner og fortsætter begge efter strukturreformen som to selvstændige kommuner. Tankerne bag en fælles lydavis vil give brugerne et tilbud om udvidet nyhedsområde, både fra egen kommune samt fra nabokommunen. Dette har også konsulenterne fra den lokale kreds i Dansk Blindesamfund været fortalere for. Størstedelen af stofområdet for de to kommuner er dækket af samme aviser, og en fælles redigering af den ugentlige lydavis vil således kunne skabe effektivisering og dermed en økonomisk fordel. Desuden påskønnes et tværkommunalt samarbejde af de lokale politikere i de ikke-sammenlagte kommuner. Som modsætning til fordelene kan nævnes ulemperne ved en mulig overinformation af brugerne, hvor især de ældre brugere kunne tænkes at have problemer med forandringer i den kendte lydavis. Tværkommunalt samarbejde giver diskussion omkring strategi, hvor kulturen i de to involverede kommuner kan byde på udfordringer på vejen til samarbejdet. Det betyder til gengæld, at intet blot tages for givet.
Efter afvejning af fordele og ulemper er begge kommuner gået ind i det videre samarbejde om en fælles lydavis i DAISY-formatet fra 1. april 2007.
DAISY-formatet er valgt som den digitale teknologi, der skal erstatte den hidtidige analoge teknologi ud fra de potentialer, formatet har. Det giver mulighed for udvidelse af indholdet udover kassettebåndets eller cd’ens pladsmæssige kapaciteter. Én enkelt cd-rom kan uden problemer rumme begge lydaviser uanset valg af struktur og indhold.
Den ugentlige lydavis er i begge kommuner baseret på de samme aviser, nemlig Dagbladet og Sydkysten, som udkommer 2 gange om ugen. Lydaviserne redigeres af bibliotekernes personale, mens indlæsning, kopiering og distribution varetages af eksterne lydavisproducenter. Lydavisen kopieres på kassettebånd, og i Greve Kommune er brugerne fra primo 2006 blevet tilbudt valget mellem lydavis på kassettebånd eller cd.
I begge kommuner har DAISY-afspillere i en længere periode været bevilget som hjælpemiddel for blinde og svagsynede, og konsulenterne fra Dansk Blindesamfund har tilkendegivet deres støtte til introduktion og vejledning i brug af DAISY-afspillerne. Konsulenternes erfaring har vist, at overgangen til håndtering af den nye teknologi har været lettere end forventet hos brugerne.
Det har været grundlag for beslutningen i Greve og Solrød kommuner om alene at udgive den fælles lydavis i digitalt DAISY-format. Det er besluttet ikke at fastholde en valgmulighed på kassettebånd, da en produktion med kassettebånd kun giver mulighed for udgivelse af lydavisen i en analog udgave konverteret til DAISY-format, hvilket giver samme begrænsede navigeringsmuligheder som på kassettebånd.
Derfor blev udgivelsen af den nye digitale lydavis udsat for at sikre, at alle brugere, der ikke i forvejen har en DAISY-afspiller, kan nå at få det nye hjælpemiddel.
Efter valget af lydavisproducent til arbejdet med indlæsning, brænding og distribution besluttede de to biblioteker sig for også at overlade den fælles redigering til den valgte producent.
Alt arbejde med den fælles digitale lydavis bliver således outsourcet.
Redigering af stof til den lokale lydavis afhænger af faglig kompetence og ikke nødvendigvis af tilhørsforhold til lokalområdet. Samtidig er den relevante stofmængden ikke større end at kun meget lidt skal fravælges.
Siden mødet med repræsentanten for Dagbladet og Sydkysten udkommer begge lokale aviser nu også som e-papers og det forventes at få en aftale om redigering af lydavisen via de elektroniske udgaver. Med muligheden for at benytte e-papers undgås postforsendelse af aviserne til producenten, som skal redigere. Samtidig øges sikkerheden for, at seneste udgave er til rådighed for redaktørerne inden deadline for redigering. Dertil kommer, at Dagbladet/Sydkysten har valgt formatet e-paper til on-line-udgaven, og det er nemt at klippe og kopiere herfra.
Til temadagen i november 2006 blev der produceret en demoudgave af en fælles lydavis, der skulle afprøve og demonstrere DAISY-formatet. Som demoudgave blev formatet bevidst udfoldet i vid udstrækning for at vise mulighederne for niveauer. Stoffet fra de to kommuner blev derved sammenflettet langt mere end deltagerne på temadagen anså for hensigtsmæssigt. Demoudgaven blev tillige sendt til høring hos DBS’ lokale konsulenter samt kredsformand. De fandt, at sammenfletningen i denne demoudgave var for kompleks for de ældre brugere og tilrådede at vælge en enklere struktur, der var mere traditionelt opdelt for hver af de to kommuner.
Der er i løbet af 2007 blevet arbejdet videre med struktur og indhold for den kommende fælles digitale lydavis med udgangspunkt i tre hovedoverskrifter.
”Fælles stof” omfatter stofområder i datoorden for hele området. Her indgår de traditionelle rubrikker ”Nyt fra foreninger og biblioteker” (eksempelvis meddelelser fra DBS), ”Arrangementer” og ”Politinyt”.
”Greve kommune” og ”Solrød kommune” er de to øvrige hovedoverskrifter, der begge omfatter rubrikkerne ”Kommunal information”, ”Artikler”, ”Læserbreve” og ”Navne”.
Strukturen og indhold skal evalueres af brugere og producenter efter et halvt år, hvor der vil blive taget stilling til eventuel ændring af struktur og indhold.
Den fælles lydavis vil indeholde samme antal indlæste minutter, som de to kommuners lydaviser hidtil har haft tilsammen, hvilket er 80 minutter til Greve og 60 minutter til Solrød.
Som noget helt nyt, vil den udsendte cd-rom som supplement til den ugentlige lydavis også indeholde de foregående to ugers lydaviser. Hermed kan brugeren ganske nemt gå tilbage til sidste eller forrige uges lydavis for at opfriske artiklen, som er baggrund for f.eks. et vredt læserbrev. Det understreger også en af fordelene ved det nye format - nemlig rummeligheden på en enkelt skive.
Samtidig forventes denne løsning at give øget benyttelse i praksis. Brugere, som ikke har fået hørt lydavisen i en given uge, vil nemt kunne få samlet op uden at skulle jonglere rundt med forskellige bånd eller cd’er.
Samarbejdet strækker sig også til planlægning af implementering og markedsføring af den nye digitale lydavis, som i begge kommuner formodes at kunne tiltrække flere potentielle brugere inden for kernemålgruppen. I denne del af samarbejdet inddrages tillige den lokale konsulent fra DBS, der har begge kommuner som arbejdsområde. Ligesom kontakten til ældreplejen intensiveres i forbindelse med markedsføring af det fælles lydavistilbud.
Den indledende del af samarbejdet vedrørende fælles digital lydavis har været en del af det overordnede projektsamarbejde. Samtidig har det krævet ekstra tid til afklaring af lokale forhold og kulturforskelle mellem de to kommuners biblioteker, som er lydavisudgiverne. Mange elementer har været vendt undervejs i processen og vil udgøre et godt fundament for det fremtidige samarbejde om den praktiske udformning og udgivelse.
Når produktionen af den fælles digitale lydavis er i drift, vil bibliotekerne kunne mærke fordelene ved samarbejdet, ligesom brugerne skulle få glæde af det udvidede nyhedsområde med muligheden i DAISY-formatet til at vælge nyheder til og fra alt efter interesse.
I henhold til projektgruppens ansøgning under afsnittet ”formidling af resultater” var det oprindeligt hensigten at afholde en temadag eller konference, for her at kunne formidle erfaringer og viden om digital lydavis, som var blevet indsamlet på daværende tidspunkt.
Formålet var samtidig at bruge en sådan dag til at få en bred debat blandt deltagerne omkring mulige fremtidige strategier.
Relativt tidligt i projektforløb oplevede projektgruppen imidlertid en stadig stigende interesse for de resultater og konklusioner, der var truffet i projektet på daværende tidspunkt. Gruppen havde således behov for at sige noget samlet om, hvad projektet omhandlede og ønskede på dette tidlige tidspunkt i projektforløbet også at få inspiration til det videre arbejde.
Derfor blev det besluttet at afholde en erfa-dag på Roskilde centralbibliotek d. 14. juni 2006.
Senere i processen blev som planlagt afholdt en temadag på Odense Centralbibliotek d.15. november 2006 med titlen ”Lydaviser i digitalt perspektiv – Gør medieskiftet til en succes”
Ved at placere to arrangementer på to geografisk forskellige steder, efterkom gruppen et ønske om, at komme ud til en større interessentkreds. Men den forholdsvis lange periode imellem de to arrangementer, samt det at programmet og sigtet med de to initiativer ikke var ens, gjorde at der var et stort deltagersammenfald. Dette var blot med til at kvalificere diskussionerne og understøttede, at målet for temadagen i Odense var mere fremadskuende end tilfældet var på erfa-dagen i Roskilde. Her var det tydeligt, at det især var spørgsmål omkring økonomi, der trængte sig på blandt deltagerne. Dette behov var væsentligt at få med i arbejdet med planlægningen af temadagen i Odense, hvor fokus på besvarelse af netop dette spørgsmål fik en fremtrædende plads, ligesom økonomien generelt er prioriteret højere end oprindeligt tilsigtet i arbejdet med udviklingen af projektet.
Det var oprindelig hensigten med projektet at få nogle bud på en indholdsmæssig reformulering af det traditionelle lydavisindhold med afsæt bl.a. i input fra interessenter, hvilket blev opfyldt med erfa-dagen i Roskilde. Her var et punkt på dagsordenen at diskutere fremtidige udfordringer i arbejdet med lydaviser i grupper, hvor også indholdssiden af lydaviser blev debatteret.
En af konklusionerne på gruppedrøftelserne var, at man ofte undlader at evaluere indholdssiden af sin lydavis i takt med (og på trods af), at brugergruppen ændrer sig. Nok fordi det er det nemmest at lave lydavisen, som man altid har gjort.
Temadagen i Odense blev bl.a. brugt til at udbrede kendskabet til DAISY-formatet, der på dette tidspunkt var valgt som den platform, projektet skulle bygge sine strategier på.
Det var et væsentligt ønske for mange lydavisansvarlige at se en DAISY-afspiller demonstreret, samt at deltagerne fik mulighed for at stille de tekniske spørgsmål, de havde haft svært ved at få besvaret tidligere.
På programmet var også en lydavisbruger Ole Jensen, der bl.a. fortalte om hvordan en god lydavis efter hans opfattelse burde konstrueres. Dette underbyggede projektgruppens tanker omkring den indholdsmæssige organisering. Ole Jensen afmystificerede i høj grad også betænkelighederne omkring den svært tilgængeligt funktionalitet i forbindelse med DAISY-afspilleren. En betænkelighed mange deltagere også havde på vegne af de mere ”svage” grupper blandt lydavisens brugere, typisk de ældre, der ikke er vant til at betjene andet end den traditionelle kassettebåndoptager.
Et af de temaer, som fyldte rigtig meget på såvel erfadag som temadag, var spørgsmålet om portofri blindeforsendelser. Praksis er meget forskellig og tolkningerne af lovgrundlaget er ligeså mangfoldigt.
Ved henvendelse til Post Danmark gives forskellige og modstridende forklaringer.
Ifølge svar fra Færdselsstyrelsen kan lydavisproducenter søge om portofrihed for forsendelser af lydaviser til synshandicappede. Lydavisproducenten skal indhente den fornødne dokumentation for synshandicap hos brugerne.
På dette grundlag burde alle lydaviser kunne få tilladelse til at udsende lydaviser portofrit til størstedelen af brugerne.
Det var begge gode og lærerige arrangementer. Projektgruppen fik bragt de på det tidspunkt indsamlede informationer, erfaringer og konklusioner, ud til en bred kreds af meget relevante interessenter. Den største forskel mellem de to arrangementer var, at der blandt deltagerne på erfa-dagen i Roskilde var et stort behov for at møde andre ligesindede og via diskussion i grupper få konstateret, at der var andre i samme situation med tvivl om strategi for lydavisens udvikling. I Odense var fokus mere lagt på, hvordan deltagerne rent konkret kom videre i arbejdet med lydaviserne mht. økonomi og tekniske muligheder. På denne måde supplerede de to dage hinanden på udmærket vis.
Blandt den erfaringsudveksling der fandt sted kan nævnes:
Det var oprindeligt projektgruppens mål at sprede budskabet om, at fremtidens lydavis har appel til en langt bredere målgruppe, end man traditionelt har lavet lydaviser for. Dette er, som tidligere nævnt, nedtonet i projektregi, og fokus er flyttet imod at nå flere indenfor den traditionelle kernemålgruppe. Budskaberne om en udvidelse af målgruppen er blevet spredt og diskuteret på både temadagen og erfa-dagen.
Det er i høj grad projektgruppens indtryk, at deltagerne (udover at have dannet nye netværk) fik svar på en del af de spørgsmål, de havde i arbejdet med at konkretisere, hvordan deres fremtidige lydavis skal produceres. Nota har da også siden de to arrangementer oplevet en stigende interesse fra bibliotekernes side i at få produceret lydavis i DAISY-format, hvilket endnu engang bekræfter projektgruppen i, at DAISY-formatet er det rigtige valg.
Et meget væsentligt element i formidlingen, har været udarbejdelsen af en pamflet, som i januar 2007 blev udsendt til samtlige kommuners biblioteksledere og lydavisansvarlige.
Som afrunding på projektet udgør pamfletten ”Lydavis i DAISY-perspektiv” det håndgribelige bidrag til, hvordan det enkelte bibliotek kommer videre med strategien for lydavisudvikling.
Formålet med projektet ”Strategiafsæt for fremtidens digitale lydavis” var at tilvejebringe et validt beslutningsgrundlag på følgende områder:
Det var hensigten at fremsætte bud på en reformulering af indholdet i lydavisen. Projektet satte fokus på nytænkning ved at inddrage både brugeres og potentielle brugeres ønsker og behov til indhold samt forslag fra andre interessenter på erfa-dagen i Roskilde. Det viste sig, at de ønsker og behov, der fremkom af brugerundersøgelserne, ikke adskiller sig væsentligt indholdsmæssigt fra den traditionelle lydavis. Lydavisen forventes at afspejle bredden af lokalsamfundets nyheder og begivenheder suppleret med informationer specifikt målrettet målgruppen.
Af Erfa-dagen fremgik, at der lokalt kan være behov for at revurdere indholdet, idet man nogle steder har undladt at evaluere indholdssiden løbende, ligesom man i redigeringen ubevidst kan få drejet indholdet til ensidigt at målrette sig f.eks. ældreområdet.
Det har været centralt at undersøge, hvorvidt lydavisens målgruppe kan udvides, her har været fokus på ordblinde og syns- og læsehandicappede blandt etniske minoriteter. Ordblinde samt syns- og læsehandicappede blandt etniske minoriteter bør have lydavisen tilbudt, men effekten af en større målrettet indsats vurderes ikke at stå mål med de ressourcer, som ville skulle anvendes til formålet. Hverken den traditionelle lydavis på kassettebånd eller en digital lydavis synes at imødekomme de to målgruppers behov for lokale nyheder – et behov som grundlæggende heller ikke var markant. Behovet var snarere et ønske om en bearbejdet avis til brug f.eks. i undervisningssituationer.
Derimod viste det sig, at kun ca. 50 % af den lokale afdeling af Dansk Blindesamfunds medlemmer i Greve abonnerer på den lokale lydavis. Derfor skal en udvidelse af brugergruppen primært rette sig mod den traditionelle målgruppe, hvilket især omfatter ældre synshandicappede.
Formidlingen af lydavistilbud skal intensiveres med implementering af en ny digital lydavis. I en markant markedsføring er den væsentligste pointe at identificere lokale samarbejdsparter i forhold til de enkelte målgrupper og inddrage dem i arbejdet med at formidle lydavistilbuddet til potentielle brugere.
Det er nemlig i kommunikationen mellem mennesker, at lydavisen formidles bedst. Det er ikke mindst via konsulenterne i Dansk Blindesamfund, som både har den fornødne viden og en stor troværdighed, idet de som blinde eller svagsynede kan sætte sig i brugernes sted. Vigtigst af alt vil Dansk Blindesamfund rigtig gerne indgå i samarbejde med bibliotekerne omkring formidlingen af lydavis og den nye teknologi, som følger med.
Som teknologisk løsning er, med kernebrugeren for øje, valgt at fokusere på en digital løsning i DAISY-format. Dette anses for at være en tidssvarende og langtidsholdbar løsning.
Avisen anbefales indlæst med human tale og udsendt på en cd-rom, der ikke skal returneres. Udsendelse i fastform kan suppleres med genbrug af indlæsningen til en streaming på nettet. Valget af DAISY-formatet forudsætter udskiftning af afspillerudstyr hos brugerne, en udskiftning, der viser sig allerede at være igangsat i kommunerne.
Et af målene i projektet er at udgøre Solrødbibliotekernes og Greve Biblioteks grundlag for fælles lydavis. Der er udarbejdet strategi for samarbejdet og en fælles lydavis i DAISY-format vil udkomme fra foråret 2007. I samarbejdet er der lagt vægt på at udnytte den digitale teknologis muligheder med et udvidet nyhedsområde og effektivisering til følge, således at den enkelte abonnent får større stofmængde stillet til rådighed. Samtidig får de to kommuner en økonomisk gevinst, som kan finansiere en markant udvidelse af brugergruppen.
Den udviklede model for lydavis er baseret på kernebrugerens nuværende teknologiske formåen og ønsker til indhold. Samtidig er taget udgangspunkt i det givne rettighedsgrundlag, som udelukkende omfatter produktion af lydavis med lyd.
Den digitale teknologi åbner imidlertid for nye muligheder, som f.eks. produktion af lydaviser med både tekst, lyd og billeder eller rene tekstaviser til formidling via internettet.
Undersøgelserne blandt brugere og potentielle brugere viste imidlertid ikke umiddelbart behov for sådanne landvindinger. Dette kan skyldes en vis teknologiskræk, samt at det som bruger kan være vanskeligt at forholde sig til produkter, som man ikke kender. En nok så væsentlig begrundelse kan være, at brugerne markant viste sig at foretrække en mere mobil afspilningsmulighed end pc’en.
Brugernes teknologiske formåen, med øget udbredelse af mere mobile pc’ere og adgang til Internettet, må forventes at udvikle sig drastisk de kommende år - også blandt lydavisens målgruppe. Det vil således ikke være usandsynligt med en snarlig efterspørgsel af netbårne lokale nyheder i et format, der er tilgængeligt for målgruppen.
Aftalegrundlaget giver ikke mulighed for dette i dag, men formodes at følge den samfundsmæssige udvikling, således at også syns- og læsehandicappede fortsat vil kunne have glæde af udviklingen på lige fod med alle andre borgere.
Evalueringen er foretaget og formuleret af evaluerings- og analysekonsulent, cand. scient. soc. Isabella Gothen, Udviklingssektionen, Roskilde Bibliotekerne, Kulturforvaltningen.
Evalueringen af rapporten ”Strategiafsæt for fremtidens digitale lydavis” består af følgende dele: Evaluering af metode, analyse, samt konklusioner.
Evalueringen fokuserer på argumentationen for brug af de valgte metoder, validitet af data, samt overensstemmelse mellem analyse og konklusioner.
Metodebeskrivelsen s. 4-5 er grundig. Metodebeskrivelsen belyser, hvilke undersøgelseselementer der indgår i projektet: Kvantitativ struktureret spørgeguide undersøgelse; Kvalitative fokusgruppe interviews og individuelle interviews.
Ligeledes beskrives det, hvilke bruger- og interessentgruppers holdninger, behov og interesser, der afdækkes ved hvert af undersøgelseselementerne.
Metodebeskrivelsen indeholder en kort og klar argumentation for de valgte metoder. Herunder beskrives det, hvilken type data man indsamler med henholdsvis den kvantitative spørgeguide undersøgelse og de kvalitative fokusgruppe- og individuelle interviews. Det beskrives hvordan der via den kvantitative undersøgelse kan opnås repræsentative data, samt hvordan der via de kvalitative undersøgelser kan opnås dybdegående beskrivende data, som kvalitativt belyser brugergruppernes holdninger, behov osv.
Det vurderes, at argumentationen for de valgte undersøgelsesmetoder er både grundig og relevant.
I bilagssamlingen findes en udførlig beskrivelse af de undersøgelser, som indgår i rapporten. Hver undersøgelse beskrives i forhold til metode og de indsamlede data. Bilagssamlingen er kendetegnet ved en grundig beskrivelse af metoder og resultater. Ligeledes argumenteres der her for kvaliteten af data.
Samlet set vurderes det, at både den kvantitative og den kvalitative dataindsamling er sket på et metodisk korrekt grundlag. Desuden, at de indsamlede data er af en sådan kvalitet, at de belyser bruger- og interessentgruppes holdninger, behov og interesser på en valid og gyldig måde.
Evaluering af analyse:
Hoveddelen af analysen fra brugerundersøgelserne udgøres af afsnittet ”Modeludvikling” s. 5-16.
I dette afsnit gennemgås resultaterne fra både den kvantitative og de kvalitative undersøgelser, med henblik på at belyse brugernes ideer til nytænkning af indhold, samt de potentielle brugeres ønsker og behov.
Afsnittet er opbygget overskueligt. Hver brugergruppe gennemgås for sig.
Argumentationsgangen i dette afsnit er fint underbygget med henvisninger til konkrete resultater. Der fremstår således en klar sammenhæng mellem analysen og datagrundlaget, som underbygges ved henvisninger til kildematerialet i bilagssamlingen.
Analysen fremstår som værende velunderbygget af de indsamlede data, ligesom selve analysearbejdet virker stringent og systematisk. Desuden forklares det i analyse, hvor datagrundlagets begrænsninger ligger og der tages forbehold for dette i analysen.
Evaluering af konklusioner:
Overordnet set fremstår konklusioner og delkonklusioner (s. 16, s. 24 og s. 29) som opsummeringer og perspektiveringer på de argumentationsgange som har været centrale i analysedelen.
Konklusionerne bygger således direkte på analyserne og det er gennemskueligt, hvordan de er fremkommet. Det vil sige, at konklusionerne tydeligt refererer til analyserne og der med til datagrundlaget.
Det er ligeledes muligt via den beskrevne metode at efterprøve resultaterne i rapporten, som de kommer til udtryk i konklusioner og delkonklusioner.
Samlet set er der i rapporten ”Strategiafsæt for fremtidens digitale lydavis”:
Rapporten og dens konklusioner bygger således på et godt undersøgelses-metodisk grundlag.
I 2005, hvor politikerne i Solrød Kommune havde besluttet at nedlægge lydavisen, havde de samtidig bedt biblioteket undersøge alternativer for lydavisens målgruppe.
Det fik Solrødbibliotekerne til at iværksatte en brugerundersøgelse for at få et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.
Denne brugerundersøgelse, som altså ligger forud for ”Strategiafsæt for fremtidens digitale lydavis”, har efterfølgende dannet grundlag dels for at dette projekt er etableret og dels for den brugerundersøgelse vedrørende Greve Biblioteks lydavis, som indgår i projektet.
Brugerundersøgelsen i Greve er dog justeret og målrettet efter dette projekts formål.
For at følge op på brugerundersøgelsen i Solrød med henblik på projektets fokusområder, blev lydavisens abonnenter i Solrød inviteret til brugermøde.
I det følgende beskrives, hvordan henholdsvis brugerundersøgelser og brugermøde metodisk er tilrettelagt og hvorvidt de levede op til deres formål. Hertil er det hensigtsmæssigt samtidig at beskrive, hvilke resultater undersøgelserne får afdækket, for dermed at kunne vurdere om undersøgelsens validitet.
Efterfølgende beskrives, hvordan andre målgrupper inddrages mhp. flere perspektiver i afdækningen af, hvordan fremtidens lydavis ville kunne imødekomme potentielle brugere indenfor en lidt bredere forståelse af lydavisens målgruppe.
Som nævnt ligger denne undersøgelse før selve projektets udformning.
Målet var at få et overblik over brugernes behov for lydavis og alternative muligheder for at tilegne sig lokale nyheder samt deres foretrukne emner indenfor lydavisens stofområder. Desuden blev spurgt til brugernes forhold til teknologi samt lokale spørgsmål i relation til politikernes tanker om alternative måder at formidle lydavis på.
Alle brugere blev ringet op af den samme medarbejder fra biblioteket og interviewet ud fra en struktureret spørgeguide.
Svarene blev sammenfattet ved meningskondensering og sat ind i nedenstående skema.
I lydavisen blev undersøgelsen omtalt på forhånd med følgende information:
”Meddelelse fra Solrød Bibliotek:
Byrådet har som bekendt vedtaget at nedlægge lydavisen pr. 1.1.2006. Det indgår som besparelse på budget 2005-2008. Forinden ønsker byrådet en undersøgelse af, hvilke alternative løsninger, der kan peges på for lydavisens målgruppe.
Derfor vil Solrød Bibliotek i løbet af ugen fra den 7. til den 11. marts kontakte alle lydavisens abonnenter, for at få kendskab til målgruppens behov.
Du vil således blive ringet op i ugens løb, hvor en af bibliotekets ansatte vil stille dig nogle spørgsmål. Du vil bl.a. blive spurgt om, hvad der interesser dig mest i lydavisen.
Solrødbibliotekerne siger på forhånd: tak for hjælpen!”
Det gøres klart ved opringningen, at det er det samlede billede af lydavisens brugere, som skal afdækkes. Oplysninger om den enkelte offentliggøres ikke og gemmes heller ikke!
Resultatet af undersøgelsen omtales efterfølgende på lydavisen.
|
SPØRGSMÅL |
SVAR * Her er der kun mulighed for ét svar |
OPSUMMERING AF SVAR 27 indgår ud af 31 |
|
1. Køn (egne oplysninger) ? |
* Mand: 13 Kvinde: 14 |
Ud af 31 abonnenter er 2 udeladt pga. svar på 3. hånd og 2 var ikke mulige at opnå kontakt til. |
|
2. Fødeår eller alder: |
Fødeår: Alder: 50, 46, 79, 64, 66, 100, 83, 71, 92, 52, 63, 79, 60, 70, 92, 48, 60, 78, 81, 77, 83, 86, 62, 52, 47, 91, 76, |
Fra 46-100 år. 71 i gennemsnit. 3 i 40’erne, 3 i 50’erne, 6 i 60’erne, 7 i 70’erne, 4 i 80’erne, 4 i 90’erne (incl. 100). 6 under 60 år – 8 over 80 år. |
|
3. Hvor længe har du fået lydavisen ? |
Ca. antal år: 3, 20, 4, 20, 20, -, 6, 20, 2, 3, 2, 10, 20, 20, 6, 20, 20, 3, 3, 7, 10, 5, 20, 20, 20, - , 4, |
11 siden start – dvs. i 20 år 9 i 2-4 år (ingen i kortere tid) |
|
4. Hvilke dele af lydavisen interesserer dig mest ? . |
Aktivisten : 1 Arrangementer: 4 Artikler: 5 Komm.inf.: 10 Lok. nyh.: 13 Læserbr.: 7 Navnestof: 4 Nye forretninger: 1 Nyt fra bibl.: 4 Nyt fra Dansk Blindesamfund: 6 Politik: 3 Politinoter: 5 Prædikantliste: 1 Det hele: 11 Ikke ret meget : 2 Hører flere gange: 5 |
11 udtrykker: Det hele 5 hører lydavisen flere gange 2 er reelt ikke længere interesserede Mest høres lokale nyheder, kommunal information, læserbreve: Navnestof, nye forretninger, information om opgravninger m.v., arrangementer og nyt fra Dansk Blindesamfund fremhæves også. |
|
5. Er der områder i lydavisen, som ikke interesserer dig ? |
Nej: 10 Aktivisten: 1 Arrangementer: 1 Arrangementer for seende: film, udstill.: 2 Arrangementer, der har fundet sted: 2 Gamle nyheder: 1 Prædikantliste: 4 Kirkestof: 4 Læserbreve: 2 Mødereferater: 1 Politik: 1 Valg: 1 Ja, meget: 2 |
10 svarer nej 2 (som nævnt ovenfor) svarer det meste Mindst interesse for kirkestof og prædikantliste – som andre omvendt var positivt interesserede i ovenfor. Ellers blandet tilbagemelding, som udtryk for brugernes forskellige smag og behag |
|
6. Låner du fra Nota ? |
Ja: 21 Nej: 7 |
21 låner fra Nota |
|
7. Bruger du PC hjemme hos dig selv ? |
Ja: 1 Nybegynder: 8 Nej: 16 |
16 svarer nej |
|
8. Hvis Ja til PC. Kender du Notas nye portal www.e17.dk |
Positiv respons: 6 Negativ respons: 20 |
Kun 6 kender til E17 – hvilket siger noget om at digitale løsninger ikke er aktuelle. |
|
9. Kommer du jævnligt i Aktivitetscentret i Solrød Centret ? |
Ja: 10 Nej: 17 Evt. hvorfor ikke: Afstand 5 Dansk Blindesamfunds Roskilde: 4 Travlt: 2 Kan ikke gå: 1 Uinteresseret: 0 Har ikke alderen: 4 |
10 svarer ja 17 svarer nej – især pga. afstand eller pga. at de i stedet kommer i Dansk Blindesamfund i Roskilde eller fordi de ikke føler, de har alderen til det. |
|
10. Hvad betyder lydavisen for dig ? |
Svar: Lokale nyheder: 6 Megen information: 1 Orientering om lokalsamfund: 8 Rodfæste – del af lokalsamfundet: 4 Ikke meget: 2 Meget: 16 |
16 udtrykker at den betyder meget for dem – i forhold til at være orienteret i lokalsamfundet og dermed kunne føle sig som en del af lokalsamfundet, frem for at være lukket ude af fællesskabet. 2 udtrykker, som tidligere nævnt, at den ikke betyder noget. |
|
11. Hvis du ikke fik tilsendt lydavisen, hvordan tror du da, du ville kunne få de lokale nyheder ? |
* Fra familie- og bekendte: 12 / Fra radioen: / Fra internettet: / Andet: Læselup / læseapp. med besvær: 8 Ingen mulighed: 7 |
7 ser ingen muligheder 12 nævner familie og bekendte, som kunne læse op – men i mindre omfang 8 nævner læselup m.v., hvormed de med besvær kan læse overskrifter |
|
12. Hvori består dit syns- eller læsehandicap ? |
* Svagtseende: 18 /Blind: 7 /Ordblind: 1 /Medfødt: 2 medfødt og værre m. alder (sukkersyge): 4 / Aldersbetinget: 15 Sygdom: 4 |
18 er svagtseende – de fleste stærkt svagtseende 7 er blinde, 1 er ordblind Medfødt eller aldersbetinget: 15 oplyser, at det er aldersbetinget, 2 at det er medfødt, resten at det er sygdomsrelateret – især som følge af sukkersyge |
Undersøgelsen gjorde især indtryk på to områder. Dels i forhold til at 60 % udtrykte, at lydavisen betyder uendelig meget for dem. Dels bekræftelsen på, at IT ikke synes at have haft særlig stor gennemslagskraft blandt brugerne.
Den mest overraskende og derfor værdifulde nye viden, som blev afdækket var, at
Set i bakspejlet er svagheden ved undersøgelsen især, at der kun i enkelte spørgsmål (1, 11 og 12) blev opgivet svarmuligheder. Mht. øvrige spørgsmål – f.eks. vedrørende hvilke områder i lydavisen, som interesserede mest – har man selv skullet nævne, hvad der blev opfattet som interessant.
Det betyder, at hukommelsen i højere grad end den reelle prioritering præger resultatet.
Samtidig er der en tidsmæssig forskydning på godt et år i denne brugerundersøgelse i forhold til den efterfølgende brugerundersøgelse i Greve. Indenfor dette år kunne Solrøds brugere i mindre omfang forventes at have fået andre holdninger til de spørgsmål, som blev stillet i undersøgelsen.
Solrøds brugerundersøgelse er ikke gennemført indenfor projektets rammer og derfor heller ikke ud fra samme metodiske grundlag. Data fra brugerundersøgelsen belyser imidlertid brugergruppens holdninger og inddrages derfor til at understøtte øvrigt datagrundlag i det omfang, det metodisk kan forsvares.
Greves brugerundersøgelse tog afsæt dels i Solrøds brugerundersøgelse og dels i projektets fokusområder. Samtidig var der, i kraft af projektets strukturerede form, en mere metodisk tilgang til denne brugerundersøgelse.
Formålet med brugerundersøgelsen var overordnet set at tilvejebringe et dybdegående og helhedsorienteret beslutningsgrundlag for strategi omkring digital lydavis, som bl.a. omfattede inddragelse af nuværende brugeres ønsker og behov.
Målgruppen var de personer, der på undersøgelsestidspunktet modtog Greve Kommunes lydavis, dvs. 39 borgere.
Metoden omfattede en kvantitativ undersøgelse efter struktureret spørgeguide.
Ved udformning af spørgeguiden blev der taget afsæt i Solrødbibliotekernes brugerundersøgelse i 2005.
Målet var først og fremmest at få afdækket lydavisbrugernes behov og ønsker vedrørende indhold og stofområder samt at afsøge deres forhold til teknologien. Samtidigt blev der spurgt efter personlige data, som koblet med de øvrige besvarelser kunne tegne et billede af, om eventuelle systematiske forskelle i besvarelser relaterede sig til bestemte brugergrupper, eksempelvis afhængig af alderssammensætningen.
Greve Biblioteks brugerundersøgelse blev suppleret med et spørgsmål om lokale forhold, som ikke blev inddraget i projektsammenhæng.
Interviewene blev foretaget pr. telefon af tre medarbejdere på Greve Bibliotek i perioden maj-juni 2006. Lydavisbrugeren blev informeret om baggrunden for interviewet og om dets sandsynlige varighed. Dernæst blev de lovet, at informationer om den enkelte person ikke ville blive offentliggjort eller gemt.
Spørgsmål og svar
Mand 16
Kvinde 19
40 – 49 2
50 - 59 4
60 – 69 7
70 - 79 6
80 – 89 10
90 - 6
Blind 9
Grøn stær 3
Grå stær 1
Forkalkning 4
Svagsynet 8
Blødning i øjet 3
Sygdom i hinden 1
Næsten blind, på vej til seende igen 1
RP, øjensygdom 1
CT-tillæg 1
Mistet centralsynet 1
Læser meget langsomt 1
Ordblind 1
Ja 23
Nej 11
Ja 21
Nej 13
Arrangementer 9
Artikler 25
Kommunal information 24
Korte nyheder 21
Navne (Dødsannoncer) 19
Nyt fra biblioteket 15
Nyt fra Dansk Blindesamfund 19
Nye lydbøger på biblioteket 19
Politinyt 20
Prædikantlisten 7
Alle stofområder 4
Ikke meget interesserer mig 2
Ønske:
Arrangementer (Tid & Sted) 20
Artikler 1
Kommunal information 4
Korte nyheder 1
Navne (Dødsannoncer) 8
Nyt fra biblioteket 10
Nyt fra Dansk Blindesamfund 11
Nye lydbøger på biblioteket 8
Politinyt 3
Prædikantlisten 20
Ønske: Sæt arrangementer bagved (1)
Er sport et område, du savner i Lydavisen?
Ja 8
Nej 26
Ved ikke 0
Ønske: Artikler om Handicap-idræt (1)
9. For tiden dækker Lydavisen ikke læserbreve. Er læserbreve noget, du savner i Lydavisen?
Ja 19
Nej 16
Ved ikke 0
Ønske:
10. Er du interesseret i andet navnestof end dødsannoncer?
Ja 7
Nej 24
Ved ikke 3
Forslag:
Ja 30
Nej 4
Ved ikke 0
Gennem familie eller venner 10
Gennem Socialforvaltningen
Gennem ældreplejen
På biblioteket 8
Via lokalaviserne
Via Dansk Blindesamfund 13
Andet 5
Andet:
Oplæsning af avis 7
Gennemkontakt med andre mennesker 18
TV 24
Internet 6
Andet 3
Nej 3
Andet: Radio (2)
Internet 8
DAISY-afspiller 18
MP3-afspiller 2
Båndafspiller 5
Ønske: Lydavis med mail (1)
Ja 15
Nej 19
Ja 3
Nej 26
Ved ikke 5
Hver uge som nu 29
Med længere mellemrum? 3
Andet? 2
Med længere mellemrum = hver 14. dag
Andet:
- 2 gange om ugen (1)
- Opsigelse af abonnement (1)
Lokalt Greve-spørgsmål
Ja 15
Nej 18
Ved ikke 0
Andet 1
Kommentarer:
(Modtaget lydavisen i 10 år og meget tilfreds med den) (1)
Greve Bibliotek havde i flere år ikke fastholdt en direkte kontakt med abonnenterne om lydavisen og dens indhold. Det var derfor en interessant og oplysende proces at gennemføre en brugerundersøgelse.
Brugerundersøgelse ved telefonisk interview af alle abonnenterne var tidskrævende, men god at bruge i dette tilfælde, hvor der ikke havde været jævnlig direkte kontakt.
Eftersom der var tale om en lille gruppe adspurgte, var det vigtigt at få kontakt til så mange abonnenter som muligt. På undersøgelsestidspunktet havde Greve Kommune 39 lydavis-abonnenter, og af disse blev der skabt kontakt til de 35. Da en borger kun ønskede at besvare de fire første spørgsmål, blev vedkommende ikke inddraget i undersøgelses-resultatet. Af de abonnenter, det ikke lykkedes at komme i kontakt med trods adskillige forsøg, viste det sig, at den ene lå på sygehuset, og en anden var ved at flytte på plejehjem. Undersøgelsesfeltet er da på 34 brugere, dvs. 87 % af brugerne. Selv om besvarelse fra alle abonnenterne havde været at foretrække med et så lille undersøgelsesfelt, var det et forventeligt resultat, når målgruppens alder tages i betragtning. Andelen af interviewede opfattes som repræsentativ for gruppen
Kvaliteten af brugerundersøgelsens datagrundlag menes derfor at være i orden, da de repræsentative data har tilstrækkelig statistisk validitet.
Der blev taget udgangspunkt i Solrøds tidligere brugerundersøgelse samt erfaringerne hermed. Blandt disse var vigtigheden af at nævne stofområderne for den interviewede, så at besvarelsen ikke skulle afhænge af hukommelsen for områderne lige i det øjeblik spørgsmålet blev stillet. Til gengæld kunne spørgsmålene så virke lange og opremsende for den interviewede.
Det var svært at spørge ind til teknologien, da mange af de interviewede havde svært ved at skelne mellem de forskellige muligheder. Det kan give lidt usikkerhed om resultatet vedrørende besiddelse af en DAISY-afspiller, hvilket 53 % svarede positivt på.
Greve Bibliotek benyttede tre medarbejdere som interviewere, hvilket gav variationer i typen og mængden af tilføjede noter til skemaet i form af besvarelser og bemærkninger, som ikke var en af svarmulighederne. Svar, der ikke kan bruges som en reel del i undersøgelsesresultatet, men synspunkter som kan inddrages i overvejelser i det den senere praktiske opfølgning.
I spørgsmål nr. 6 og 7, hvor der spørges til arrangementer som et af stofområderne, ville det have været godt at opdele spørgsmålet om arrangementer i to dele, nemlig ”Tid og sted” og artikler om kommende arrangementer, da der efterfølgende tegnede sig et billede af, at de interviewede havde svaret ud fra forskellige udgangspunkter.
Til spørgsmålet om emneområderne, var hovedindtrykket en accept af den nuværende lydavis, som brugerne kender den. Brugerundersøgelsen har dog efterfølgende ændret lidt på strukturen og stofområder i Greve Biblioteks lydavis for at imødekomme tendenserne i de fremkomne synspunkter.
Formålet med brugermødet er primært at afdække ønsker og behov vedrørende lydavisen fra brugere af Solrød Kommunes lydavis som led i tilvejebringelsen af et dybdegående og helhedsorienteret beslutningsgrundlag for strategi omkring digital lydavis.
Sekundært skal brugermødet informere brugerne om mulige udviklingsplaner vedrørende den lokale lydavis samt give brugerne mulighed for at stille spørgsmål og udtrykke deres holdninger i forhold til udviklingen.
Lydavisens målgruppe er blinde, svagsynede og andre læsehandicappede.
I Solrødbibliotekernes brugerundersøgelse i 2005 indgik 31 brugere, hvoraf 27 var i stand til at medvirke i undersøgelsen. I 2006 har lydavisen 28 brugere på tidspunktet for brugermødet, hvor et tilfredsstillende mål ville være en deltagelse på omkring 1/3, da der er mange ældre og mindre mobile borgere blandt brugerne.
Deltagerne indgår i brugermødet som repræsentanter, da de alle er brugere af lydavisen.
Brugermødet skal især afdække brugergruppens ønsker og forudsætninger mhp. teknologi og eventuel talesyntese samt lydavisens indhold, dækningsområde, udgivelsesfrekvens, formidling m.v.
I forhold til Solrødbibliotekernes brugerundersøgelse i 2005, hvor brugerne blev ringet op og interviewet, skal brugermødet i 2006 aktuelt og emnemæssigt ”opdatere” svarene fra 2005 (hvor fokus for undersøgelsen var lidt anderledes) således at afdækningen af brugersynsvinklen i undersøgelserne fra Solrød og Greve kan ligestilles i forhold til projektet.
Brugermødet skal således bidrage til følgende:
Brugermødet er at betragte som et udvidet fokusgruppeinterview og gennemføres som semistruktureret interview ud fra en spørgeguide, der indeholder alle de områder, der ønskes belyst. Dvs. stikord til spørgsmål, som målrettet forsøges besvaret med afsæt i en relativt fri diskussion.
Der inviteres til brugermødet dels via lydavisen og dels skriftligt via brev til samtlige brugere.
Tidspunktet for brugermødet blev drøftet indgående og en sen eftermiddag kl. 16-18 blev valgt for at imødekomme både de brugere, som går på arbejde og de brugere, som ikke bryder sig om at skulle ud om aftenen.
Af invitationen fremgår at ledsagere er velkomne, da brugerne kan have behov for at blive fulgt frem og tilbage til mødet. Desuden blev det tilbudt de brugere, som ikke havde mulighed for at deltage i mødet, at blive ringet op. Hermed fik de mulighed for en tilsvarende drøftelse pr. telefon.
I selve brugermødet skal deltage 2 fra projektgruppen, suppleret med den medarbejder fra Solrød Bibliotek, som p.t. har ansvaret for redigering af lydavisen.
Én får rollen som ordstyrer og de to andre refererer og supplerer ordstyreren.
Der gøres meget ud af at tage imod ved bibliotekets indgang og følge til mødelokalet samt skabe en behagelig og tryg stemning med forplejning.
Indledningsvis tages en præsentationsrunde og der varmes op med lidt afslappet smalltalk.
Herefter uddybes såvel status på den lokale lydavisudvikling og projektsammenhæng som fokusgruppeinterviewets formål og indhold samt indvirken på projektets videre forløb.
Gennem selve interviewdelen samles konkluderende op for hvert spørgsmål.
Brugermødet er en kvalitativ afdækning af de områder, som ønskes belyst.
Det meldes ud med invitationen, at brugermødet vil bestå af følgende punkter:
Det er således de sidste 3 punkter, som omsættes til selve spørgeguiden med underliggende stikord.
Samtidig med positive tilmeldinger på invitationen til brugermøde viste det sig, at brugermødet kolliderede med et særarrangement i Dansk Blindesamfund. Det blev derfor besluttet at holde et ekstra brugermøde, som efter disse brugeres ønske blev en lørdag formiddag.
I alt deltog 12 brugere og 2 ledsagere i de to møder, mens 2 brugere tog imod invitationen til tage dialogen pr. telefon. Hermed blev opnået kontakt med 50% af de 28 brugere, hvilket overstiger forventningen om at nå 1/3 af brugerne.
Trods enslydende dagsorden og spørgeguide blev de to møder og de tilkendegivelser, som kom frem på møderne, ret forskellige. Anvendelsen af den semistrukturerede spørgeguide, gav mulighed for at dialogen kunne bevæge sig i forskellige retninger alt efter deltagernes fokus og temperament.
Generelt oplevedes en positiv stemning kombineret med konstruktiv kritik i forhold til forandring af den kendte lydavis. Brugernes holdninger til udviklingen i retning af digital lydavis er markant forskellige.
Resultatet af fokusgruppemødet skal ses i forhold til den anvendte spørgeguide med underliggende stikord, som gengives nedenfor for hvert af de 3 emneområder.
Der anvendes meningskondensering mhp. at videreformidle de mest tydelige tilkendegivelser eller generelle tendenser i tilbagemeldingerne.
Sport, arrangementer, kommunal information, artikler, billeder, reklamer, navnestof, læserbreve m.m.
Ønskerne til selve indholdsstoffet er meget differentierede og bærer præg af, at lydavisen for Solrød Kommune er reduceret fra 1½ til 1 time ugentlig pr. 1.1.2006. Brugerne giver udtryk for, at de ser reduceringen som en markant forringelse og de er således meget bevidste om, at ethvert tilvalg vil være på bekostning af andet stof.
sport efterspørges ikke, med mindre det har karakter af navnestof i form af omtale af personer, som har opnået særlige sportslige resultater eksempelvis indenfor handicapidræt. Dette vil da typisk blive bragt under artikler.
arrangementer, var der delte meninger om. Flere var ikke interesserede i omtale af film, udstillinger eller børnearrangementer. Mens andre var mere bredt interesserede i hvad der forgår. Mange ønskede omtale af afholdte arrangementer nedprioriteret. Desuden var der delte meninger om, hvornår et arrangement skulle omtales og om det skulle udelades, hvis tilmeldingsfristen var forpasset – eller det fortsat havde værdi, som information.
kommunal information om opgravninger, m.v. ønskes fortsat, men ønskes samtidig også forkortet eller vurderet i forhold til målgruppen.
Artikler efterspørges generelt.
Billeder var der enten ligegyldighed overfor eller modstand mod, ud fra en antagelse om, at inddragelse af billeder ikke kunne undgå at være på bekostning af noget andet.
Reklamer blev der ikke udtrykt interesse for.
Navnestof blev nævnt som et meget vigtigt element i lydavisen.
Læserbreve havde ligeledes stor interesse – om end der er stor variation i interessen for politik.
Erhvervsstof var der ligeledes delte meninger om. Der var interesse for at få oplysninger om nye forretninger og særlig aften- eller søndagsåbent i Solrødcentret.
Udgivelsesfrekvens blev ikke kommenteret ret meget. Lydavisen forventes at komme som den altid har gjort.
Umiddelbart blev udtrykt ønske om hensyn til målgruppen, f.eks. gennem nedprioritering af stof om børneinstitutioner. Ved nærmere eftertanke og drøftelse foretrak deltagerne en bredere udvælgelse, som ikke baserede sig på at ”sætte målgruppen i bås”.
Af andre kommentarer til form og indhold blev vist interesse for større begivenheder udenfor kommunegrænsen – dog med store variationer i forhold til hvad der er interessant nok og i hvilken geografisk retning man er interesseret.
Det blev diskuteret om overskrifter på udeladte artikler ville have værdi, hvilket der også var delte meninger om.
Direkte adspurgt var der ingen der savnede prædikantliste og andet kirkestof, som er udeladt efter at lydavisen blev reduceret med 1/3 pr. 1.1.2006.
Flere mente, at det var spild at bringe nyheder fra Dansk Blindesamfund i og med at medlemmerne får oplysningerne via Dansk Blindesamfunds medlemsblad.
Der blev tilkendegivet ønske om at betale for at få yderligere en halv times lydavis ugentligt ud over den time, der nu produceres. Flere var interesserede i at få et sådant tilbud.
Hvilke muligheder ser brugerne som erstatning for kassettebånd?
Her var igen forskellige holdninger. Fra positive erfaringer med DAISY-formatet til ønsket om at få tilsendt lydavisen som lydfil via nettet.
Der fremkom også mere negative synspunkter bl.a. vedrørende ufleksibiliteten i en DAISY-afspiller i forhold til en bærbar CD-afspiller (discman).
Størstedelen tilkendegiver at lydavisen skal kunne høres uden anvendelse af computer.
Omkring halvdelen af deltagerne så en fordel i lettere at kunne ”hoppe” rundt i teksten, som det er muligt i DAISY-formatet.
Umiddelbart fremkom ikke nogen klar tilbagemelding vedrørende anvendelse af talesyntese.
Formidling:
Konsulenterne fra Dansk Blindesamfund nævnes som de primære formidlere af lydavistilbuddet. Desuden blev nævnt ældreplejens personale og socialforvaltningens medarbejdere samt omtale i Ældresagens lokalblad eller Aktivisten samt i lokalradio/-TV.
Ofte formidles lydavistilbuddet fra mund til mund, hvor biblioteket blev opfordret til især at formidle mulighederne til blinde og svagsynede, som fysisk besøger biblioteket.
Den brede brugerdeltagelse er med til at sikre en bred meningstilkendegivelse, hvor den semistrukturerede spørgeguide og uformelle dialogform er med til at få holdninger frem i lyset.
Kompleksiteten i de fremsatte synspunkter gør det dog ikke muligt at konkludere entydigt på baggrund af brugermøderne. Men synspunkterne kan medvirke til at understøtte og kvalificere de beslutninger, der skal træffes omkring lydavisens udvikling – uanset om synspunkterne er i overensstemmelse med den strategi, som lægges eller ej.
Metoden med den semistrukturerede spørgeguide sikrer således mere dybdegående og beskrivende data, som kvalitativt belyser brugergruppens holdninger og behov, hvilket gør, at det afdækkede datagrundlag kan betragtes som validt.
For at kunne belyse vores antagelse om at kunne udvide målgruppen af lydavisbrugere samt for at kvalificere en revurdering af lydavisens indhold og teknologi i forhold til den bredest mulige målgruppe, var det hensigtsmæssigt at inddrage andre end de nuværende brugere.
I indsamlingen af viden til projektet indgår følgende fokusgrupper indenfor målgrupperne:
Med henblik på afdækning af en mere overordnet tilgang til den primære målgruppe gennemføres desuden fokusgruppeinterview med
Formålet med fokusgruppeinterviewet er overordnet set at inddrage potentielle brugeres ønsker og behov i tilvejebringelsen af et dybdegående og helhedsorienteret beslutningsgrundlag for strategi omkring digital lydavis.
Lydavisers målgruppe er blinde, svagsynede og andre læsehandicappede, som er omfattet af § 17 i ophavsretsloven.
I fokusgruppeinterviewene udforskes muligheden for mere målrettet udvidelse af den aktuelle brugergruppe med f.eks. ordblinde samt læse- og synshandicappede borgere med anden etnisk baggrund.
Fokusgruppeinterviewene skal afdække behov hos brugergrupper, som formelt hører til målgruppen, men typisk ikke er brugere.
Mhp. mere målrettet imødekommelse af potentielle brugeres behov for lokal lydavis afdækkes ønsker og forudsætninger mhp. teknologi, indhold, dækningsområde, udgivelsesfrekvens, talesyntese, formidling m.v.
Herigennem skal fokusgruppeinterviews bidrage til følgende:
Afdækning af fordele og ulemper ved en lydavis med et bredere dækningsområde med både de nuværende og potentielle brugerne som målgruppe. Vurdering af inddragelse af billede- og tekstfiler samt andre nyskabelser, vurdering af konsekvenser for den traditionelle målgruppe ved særlig imødekommelse af potentielle brugere, model for indholdsrubrikkerne i fremtidens lydavis
Bud på PR for den digitale lydavis målrettet mod hele målgruppen, men med fokus på forskellig formidling til forskellige dele af målgruppen.
Fokusgruppeinterviews gennemføres som semistrukturerede interviews ud fra en spørgeguide. Emnerne søges belyst med åbne spørgsmål, der lægger op til diskussion suppleret med opklarende spørgsmål. Ved benyttelse af metoden fokusgruppeinterviews opnås en kvalitativ afdækning af de områder, der ønskes belyst.
Den spørgeguide som der tages afsæt i til alle fokusgruppeinterviews er følgende, som rettes til i forhold til den relevante målgruppe:
I hvilket omfang har målgruppen kendskab til den lokale lydavis?
Behov:
”Mund til mund” via venner og bekendte, skoler, arbejdsplads. Radio, TV.
Indhold:
Sport, arrangementer, kommunal information, artikler, billeder, reklamer, navnestof, læserbreve m.m.
Teknik:
Lytte på nettet, DAISY-afspiller, MP3-afspiller?
Udgivelsesfrekvens:
Formidling:
Fokusgruppeinterviewet gennemføres som udgangspunkt med deltagelse af 3 fra projektgruppen.
Én får rollen som ordstyrer og de to andre refererer på skift.
Indledningsvis tages en præsentationsrunde og der varmes op med lidt afslappet smalltalk.
Herefter uddybes såvel projektsammenhæng som fokusgruppeinterviewets formål og indhold samt indvirken på projektets videre forløb.
Heri indgår også præsentation af en typisk lydavis.
Gennem selve interviewdelen samles konkluderende op for hvert spørgsmål.
De enkelte fokusgruppeinterviews udformes indenfor ovenstående ramme, men uddybes metodemæssigt hver for sig i det følgende.
Til fokusgruppeinterviewet inddrages borgere med anden etnisk baggrund, dvs. omkring 4-5 nøglepersoner fra boligområder nær biblioteket i Hundige. Disse ses som informanter, der udtaler sig på målgruppens vegne ud fra eget kendskab og ud fra deres forbindelser til andre grupper og personer blandt de etniske minoriteter i området.
Foruden nøglepersonerne deltager en person, der har kendskab til specielt syns- eller læsehandicappede borgere med anden etnisk baggrund.
Da det er vanskeligt at skabe kontakt til en så afgrænset gruppe borgere som etniske minoriteter med syns- og læsehandicap, benyttes en lokale nøglepersoner som ”mellemmænd”. Nøglepersonerne er karakteriseret ved et stort netværk og en vis status indenfor deres bagland samt udadvendthed i forhold til det danske samfund. Anvendelsen af disse nøglepersoner er en praktisk gennemførlig, om end ikke optimal løsning.
Fokusgruppeinterviewet gennemføres som semistruktureret interview ud fra den semistrukturerede spørgeguide, som indeholder alle de områder, vi ønsker belyst i form af brede spørgsmål, som suppleres med opfølgende spørgsmål.
Udover den primære afdækning af behov for og ønsker til en digital lokal lydavis for etniske minoriteter omfattet af § 17, belyses tilsvarende behov og ønsker for etniske minoriteter, der har sproglige vanskeligheder med læsning af det danske sprog og dermed svært ved at orientere sig i lokale nyheder og forhold.
Dette ligger uden for projektets rammer, men kan give en pejling på et evt. efterfølgende arbejde for udvidelse af tilladte målgrupper for modtagelse af lydavisen.
Fokusgruppeinterviewet gennemføres med deltagelse af 2 fra projektgruppen.
Den ene fungerer som ordstyrer og interviewer, mens den anden refererer og supplerer med yderligere spørgsmål.
Særlige spørgsmål i den semistrukturerede spørgeguide udformet til etniske minoriteter er under hovedspørgsmålet vedrørende behov:
Fokusgruppeinterviewet fandt sted 21. juni 2006.
Her deltog 2 informanter fra boligområdet Askerød, far og voksen datter med tyrkisk baggrund samt en informant i form af en lærer af dansk afstamning med erfaring i undervisning af etniske minoriteter med læsehandicap.
Desuden deltog 2 personer fra projektgruppen.
Under indledningen blev redegjort for baggrunden for mødet og formålet med deltagernes tilstedeværelse som informanter for etniske minoriteter samt - for lærerens vedkommende - som specialist ud fra sin viden som mangeårig underviser af denne målgruppe.
Informanterne havde i første omgang ikke den store tiltro til, at lydavisen i dens nuværende form kunne være interessant for etniske minoriteter omfattet af § 17. Senere på mødet blev dette udsagn dog modificeret til, at der måske var et behov, men at dem, der havde behovet, ikke kendte tilbuddet. Informanterne kendte p.t. ingen, de regnede med ville være interesserede.
Efter informanternes opfattelse ser etniske minoriteter hovedsageligt nyheder fra deres hjemlande og meget sjældent danske nyheder. Den relevante kommunale information spredes fra mund til mund, og borgere med anden etnisk baggrund føler, at de via denne form får den viden, de behøver.
Hvis lydavisen kunne indlæses på de etniske minoriteters respektive sprog, mente informanterne dog godt, at det kunne være interessant.
Informanterne kunne ligeledes se en pointe i, at behovet for lydavis kunne opstå, når en person nåede plejehjemsalderen og vedkommendes normale netværk blev mindre.
For at lydavisen kunne være interessant for etniske minoriteter med problemer i forbindelse med læsning af dansk, foreslog interviewpersonerne at lade dem stifte bekendtskab med lydavisen via sprogskolen. Her kunne de i tilegnelsen af dansk høre lydavisen og samtidig læse teksten i aviserne.
Det ville efter informanternes mening være et godt integrationsmæssigt tiltag. Deltagerne i danskundervisningen ville lære en lydavis at kende, og denne viden ville kunne spredes.
De tre interviewpersoners erfaringer med undervisning på en sprogskole kom tydeligt til udtryk i besvarelsen af dette spørgsmål
Refleksionerne om, hvorvidt etniske minoriteter kunne bruge talesyntese til at få lydavisen oplæst, førte til forslag om bearbejdelse af lydavis-artiklerne, da det sproglige er meget vanskeligt for de etniske minoriteter. Interviewpersonerne mente, at flere blandt de etniske minoriteter ville bruge dette som en måde at lære det danske sprog. Endnu et positivt element ville være, at lokalkendskab via lydavisen ville give denne befolkningsgruppe en større mulighed for at kunne tage del i den offentlige debat.
Specifikke ønsker til indholdet af en lydavis blev ikke drøftet, da det som mødet forløb, ikke forekom muligt at spørge ind til med informanternes manglende kendskab til lydaviser.
Da de tekniske muligheder for udsendelse af en lydavis blev vendt, gik informanternes overvejelser mest på, om det var bedst at få lydavisen tilsendt via internet. De fleste hjem har internet, dog er det primært de unge i husstandene, der benytter det.
Informanterne forslog at formidle oplysninger om den lokale lydavis gennem kontakt til boligforeninger, evt. via nøglepersoner fra de forskellige befolkningsgrupper, foruden sprogskolerne. Formidling på plejehjem med beboere fra de etniske minoriteter forekom dem også relevant.
Fokusgruppen endte med at blive så lille, at der ikke kan konkluderes repræsentativt på interviewet. Men det giver en pejling på målgruppens behov.
De kringlede kontaktveje til nøglepersoner i dette beboelsesområde nær Hundige var en barriere for at skabe tilstrækkelig interesse for at møde op til et interview om noget så fjernt fra dagligdagen som ”lydavis”. Ud over sprogskolelæreren mødte således kun 2 personer fra målgruppen op til fokusgruppeinterviewet - ud af 4 personer, som der var truffet en aftale med. Disse to var som nævnt far og datter og med tyrkisk baggrund. De havde begge undervist etniske minoriteter, især på Sprogskole. Begge reflekterede velvilligt over de stillede spørgsmål sammen med læreren og forsøgte at agere som informanter både på de etniske minoriteters og på egne vegne. Netop som far og datter kunne de repræsentere to generationer, mens de i praksis ikke kunne repræsentere andre med anden etnisk baggrund.
Den tredje deltager ydede gode bidrag med viden om undervisning af etniske minoriteter med sprogproblemer, og selv om det viste sig at de to tyrkiske informanter også havde erfaring i undervisning af etniske minoriteter, havde han viden om den specielle vinkel med undervisning af læsehandicappede etniske minoriteter.
Alle tre interviewpersoner deltog engageret i diskussion og refleksioner, der gav projektgruppens medlemmer stof til eftertanke. Ideen om en mulig udvidelse af brugere af lydavisen til også at omfatte etniske minoriteter med syns- og læsehandicap, forekom ikke mere så realisabel.
Informanternes interesse var til gengæld større for en bearbejdet lydavis beregnet til undervisning eller en lydavis indlæst på de etniske minoriteters oprindelige sprog. Begge disse gode ideer ligger dog udenfor dette projekts område.
For at kvalificere resultatet af fokusinterviewet, blev det suppleret med to telefoninterviews med en bibliotekar fra Indvandrerbiblioteket og en integrationsbibliotekar fra Vollsmose Bibliotek. Disse to blev interviewet som eksperter på området for etniske minoriteter.
Ingen af de to interviewede troede på en lokal lydavis for etniske minoriteter.
I den almindelige ordning med en lokal lydavis udsendt pr. post mangler opsamling af indholdet og ordforklaringer. Den kan være svær at forstå. De ordinære lydaviser betragtedes som værende alt for lange til den omtalte målgruppe.
Som bibliotekaren fra Indvandrerbiblioteket påpegede, har ældre medborgere for svært ved at forstå dansk til at få glæde af en lokal dansksproget lydavis. Det blev nævnt, at skulle en lydavis kunne bruges af en borger med anden etnisk baggrund, skal lydavisen indlæses i en et langt roligere tempo end nu.
Begge troede til gengæld på bearbejdede lydaviser enten i sprogundervisningen eller som samtaletræning over dagens nyheder i et projekt svarende til ”Læs avisen sammen” – som i stedet kunne udformes som ”Lyt en avis sammen”.
Der var ingen forslag til emner i lydavisen, udover af det blev nævnt, at dødsannoncer var et eksempel på uinteressant stof for etniske minoriteter.
Integrationsbibliotekaren havde tidligere i et andet projekt afprøvet muligheden for også at formidle lydavisen i sit gadearbejde. I denne forbindelse havde hun lagt vægt på lydavisen som en mulighed for at få de lokale nyheder med lydudtale for de etniske minoriteter.
De to personer besvarede spørgsmålene som specialister indenfor deres arbejdsområde med etniske minoriteter og reflekterede villigt over spørgsmålene.
De to telefoninterviews underbyggede flere af refleksionerne og de lidt spinkle pejlinger fra fokusgruppeinterviewet. Både fokusgruppeinterview og telefoninterviews peger på at der er begrænsede udviklingsmuligheder i forhold til udvidelse af målgruppen for lydavisbrugere blandt borgere med anden baggrund.
Med de forbehold, som skitseres omkring det afdækkende datagrundlag på dette område, menes de kvalitative data at kunne anvendes til belysning af interessentgruppens begrænsede behov for lydavis, på en valid og gyldig måde.
Deltagere
I fokusgruppeinterviewet inddrages informanter vedrørende ordblinde.
Ordblinde defineres her som læsehandicappede, der vil kunne visiteres som brugere af Nota (Nota). Ved indmeldelse på Nota kræves en udredning, der dokumenterer ordblindhed. Udredning fås fra Kommunikationscenter, PPR eller ordblindeskole.
”En landsdækkende undersøgelse fra 1991 viser, at 12 procent af den voksne danske befolkning har vanskeligheder med at læse dagligdags tekster. Ud af de 12 procent har 3 procent meget vanskeligt ved at læse, men det er uklart, om det skyldes ordblindhed. Det kan altså ikke præcist konkluderes, hvor mange ordblinde der er i Danmark”.
Når projektet trods ovenstående ikke inddrager alle ordblinde, men udelukkende dem, der kan visiteres, skyldes det hensynet til overholdelse af § 17 i Ophavsretsloven.
I fokusgruppeinterviewet tænkes inddraget følgende informanter:
Fokusgruppeinterviewet gennemføres med deltagelse af 2 fra projektgruppen.
Den ene fungerer som ordstyrer og interviewer, mens den anden refererer og supplerer med yderligere spørgsmål efter den semistrukturerede spørgeguide udformet til ordblinde.
Omkring ordblinde viste det sig at være særdeles vanskeligt at få kontakt til informanter, som ville eller kunne deltage i fokusgruppeinterviews.
Fokusgruppeinterviewet, som fandt sted hos Nota, var præget af at være interview med kun én person, som er repræsenteret i landsorganisationen Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark og bestyrelsesmedlem i kredsbestyrelsen for København og Frederiksberg Kommuner.
Kontakten til interviewpersonen er opnået gennem ordblindeforeningens repræsentant i Nota’s Brugerkomité.
Ordblindes netværk, der især repræsenterer de unge ordblinde, som også var tænkt inddraget i fokusgruppeinterviewet, havde ikke ressourcer til at deltage.
Inddragelsen af en ansat fra ”Roskilde Amts specialundervisning”, som i det daglige vejleder ordblinde, blev udeladt fra vores side. Projektgruppens erfaring fra erfa-dagen i Roskilde var, at oplægholderen kunne bidrage med relevant viden, men da hun kun kunne deltage mod betaling, ville det kunne give anledning til uligevægt i fokusgruppen.
Frederikssund Biblioteks ansvarlige for ordblindeprojektet havde ikke ressourcer til at deltage i fokusgruppeinterviewet, men har bidraget pr. telefon.
Det samme gælder Dansk Videnscenter for Ordblindhed.
Da der kun indgik én informant i interviewet, medvirkede kun to fra projektgruppen. En interviewer og en referent.
Efter en indledende præsentation, præcisering af indbyrdes roller samt orientering om projektet generelt og lydavis i særdeleshed, blev den semistrukturerede spørgeguide anvendt.
Som supplement til fokusgruppeinterviewet er talt med to repræsentanter fra henholdsvis Dansk Videnscenter for ordblindhed og Frederikssund Bibliotek i relation til projektet ”Læs og skriv med IT”.
Informanten havde ikke kendskab til tilbuddet om kommunale lydaviser og blev positivt overrasket over at tilbuddet fandtes i København og Frederiksberg kommuner.
Informanten ser et klart behov for at ordblinde får lokale nyheder, som kun i begrænset omfang kan fås på andre måder. Kun i større byer bringer lokal- eller regionalradio og –TV lokale nyheder.
Informanten mener at de traditionelle stofområder i lydaviser er dækkende. Sport menes ikke at være relevant, da der dels er meget sportsstof fordelt på mange forskellige sportsgrene, hvor man selv opsøger det, man specifikt er interesseret i. De landsdækkende sportsresultater, som har størst interesse formidles i forvejen via TV og radio.
Informanten mener, at ordblinde primært lytter. I relation til lydavis menes billeder ikke at være væsentlige – om end det kunne være mere attraktivt i forhold til formidling til unge ordblinde.
Til gengæld ville information fra ordblindeforeningen være relevant.
Informanten mener at lydavisens indhold skal målrettes de unge ved at imødekomme en bred interesse gennem et alsidigt stofområde.
Informanten foretrækker at få lydavis i form af cd’er eller ved at lytte via PC.
Syntetisk tale vurderes ikke relevant i forhold til ældre – muligvis som tilbud til de unge.
Informanten finder, at lydavis en gang ugentlig er tilpas.
Informanten foreslår kontakt til interesserede ordblinde sker gennem skoler, fagblade, kurser for ordblinde og fastslår desuden, at mund-til-mund er den bedste anbefaling.
I forhold til målrettet formidling til ordblinde, mener informanten ikke at kunne bidrage til, hvad der i særlig grad skal fokus på. Han nævner fordelene ved digital lydbog og peger samtidig på problematikken i at ikke engang 1 % af de ordblinde i Danmark er medlem af en ordblindeforening.
På baggrund af samtalerne med repræsentanterne fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed og Frederikssund bibliotek, kan suppleres med følgende:
Erfaringerne fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed er, at ordblinde ønsker at være uafhængige og klare sig selv. De ønsker selv at styre, hvad de vil. Der menes ikke at være det store behov for kommunale lydaviser i gruppen af ordblinde. Interessen for nyhedsblad på lyd eller lyd+bånd har været markant lille.
Principielt ønskes så mange materialer som muligt dog tilgængelige for målgruppen.
Frederikssund Bibliotek har til gengæld oplevet en positiv respons efter formidling af lydavis til ordblinde.
Mht. formidling anbefales at komme med eksempler på, hvordan produktet skal bruges i hverdagen – dette bevirker, at produktet bliver virkeligt så den ordblinde kan forholde sig til relevansen. Samt at bruge mange forskellige medier i formidlingen – med vægt på lyd.
Ordblinde og dysleksiforeningen er gentagne gange kontaktet mhp. behandling i forretningsudvalget af invitation til fokusgruppeinterview.
Manglende tilbagemelding kan tolkes som om emnet kommunal lydavis ikke har høj prioritet blandt ordblinde. En anden tolkning kunne være at henvendelsen fra vores side ikke har været formidlet med tilstrækkelig relevans til ordblindes hverdag.
Repræsentativiteten i interviewet er problematisk, idet informanten talte mere på egne end på gruppens vegne og uden forudgående kendskab til lydavistilbuddet. Han var således mere repræsentant end informant, hvilket metodisk kun kan anvendes i meget begrænset omfang.
Interviewet som sådan har da heller ikke bidraget med nyt vedrørende kontakt til og imødekommelse af målgruppen.
Når det er så svært at komme til at føre en dialog om emnet, forventer projektgruppen det vil være tilsvarende op ad bakke at formidle lydavisen til ordblinde.
Erkendelsen og bekendelsen af at være ordblind synes at være en markant barriere, hvilket også påpeges af de to repræsentanter fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed og Frederikssund Bibliotek, som supplerende blev kontaktet.
Denne nye viden om barrierer for samt tilbuddet om de kommunale lydaviser, vil det dog være oplagt at beskrive i en artikel til Ordblindeforeningens blad, som afrunding af projektet.
Med de forbehold som skitseres omkring det afdækkede datagrundlag på ordblindeområdet, menes de kvalitative data – på en valid og gyldig måde - at kunne anvendes til belysning af interessentgruppens begrænsede behov for lydavis.
Deltagere:
Informanter vedrørende blinde- og svagsynede. Der tages kontakt til bestyrelsen for Dansk Blindesamfund i Roskilde Amt, samt Dansk Blindesamfunds landsorganisation mhp. at samle 4-6 personer.
Mødedeltagerne skal betragtes som informanter, der udtaler sig på målgruppens vegne ud fra bestyrelsesmæssig viden og erfaring.
Det forventedes, at der fra den lokale bestyrelse ville deltage personligt brugerorienterede repræsentanter. Derfor blev det tydeliggjort at der ønskedes en generel drøftelse af lydavisudvikling og blindes behov i den sammenhæng, frem for specifikke brugertilkendegivelser på Solrød eller Greve kommunes nuværende lydaviser.
Fokusgruppeinterviewet skulle gennemføres som semistruktureret interview ud fra den semistrukturerede spørgeguide.
Dette møde blev også betegnet som et dialogmøde for at understrege intentionerne om at orientere og uddybe overfor denne principielt primære målgruppe om projektets mål og intentioner.
Ellers gennemføres efter samme model som de øvrige fokusgruppeinterviews.
Særlige spørgsmål i den semistrukturerede spørgeguide udformet til Dansk Blindesamfund er følgende under temaet ”indhold”, som bærer præg af vores forventning om at denne målgruppe kender mere til lydaviser end de øvrige fokusgrupper.
Fokusgruppemødet med informanter fra Dansk Blindesamfund fandt sted den 8.11.2006 med deltagelse af følgende:
Kredsformand for DBS i Roskilde Amt, medlem af hovedbestyrelsen i DBS og formand for Hjælpemiddel- og Tilgængelighedsudvalget.
DBS konsulent for Ramsø, Solrød, Køge, Vallø og Skovbo kommuner.
DBS’ konsulent for Greve, Lejre, Hvalsø, Gundsø, Bramsnæs og Roskilde kommuner.
Desuden deltog 3 fra projektgruppen.
Indledningsvis blev redegjort for baggrunden for og formålet med mødet.
Deltagerne deltog som informanter for gruppen af DBS medlemmer.
De tre informanter var alle bekendte med lokale lydaviser. De formodede, at de fleste af deres medlemmer måtte være abonnenter på den lokale lydavis.
Der er dog p.t. kun omkring 39 abonnenter af Greve Kommunes lydavis mod ca. 80 medlemmer af DBS. Dette overraskede informanterne meget. De mente det kunne skyldes den dårlige lydkvalitet, der har været i en periode. Samtidig formodede de, at efterspørgselen vil stige, når lydavisen ville udkomme i DAISY-format, da dette efter deres erfaring giver en bedre og mere fordelagtigt lyd samt mulighed for at bladre i avisen.
Andre muligheder for at få adgang til lokale nyheder er TVLorry, lokalradio eller at have en person til at oplæse den lokale avis. Reelt er dette ifølge informanterne ikke et alternativ til en lydavis, idet der ikke er dybde i indslagene. Lydavisen blev fremhævet for dens alsidighed, kvalitet og aktualitet. Artikler fra avisen er generelt bedre og mere informerende end radioen.
Informanterne påpegede, at tekst-meddelelser fra lokale TV-stationer mangler oftest oplæsninger af tekstmeddelelser til glæde for blinde og svagsynede. Dette gøres i både Sverige og Norge, som er langt foran i denne type tilbud til målgruppen.
Der blev også udtrykt interesse for at udvide dækningsområdet således, at lydavisen ikke begrænsede sig til bopælskommunen, men også omfattede de omkringliggende kommuner.
Der var enighed om at lydavisen principielt skal være et spejl af det omgivende samfund.
Deltagerne fandt det ikke hensigtsmæssigt at begrænse indholdet i en lydavis efter en specifik målgruppe. Synshandicappede omfatter alle aldre som andre borgere, og interesserne er meget forskellige. Muligheden for at lytte til en lydavis bør være som at læse en avis. Der skal være personlig mulighed for at vælge til og fra. Alt for megen målretning kan udelukke nye brugere.
Sport er underrepræsenteret i de fleste lydaviser i dag. Informanterne mente, at det er begrænset hvor mange, der er interesseret i dette emne. De, der er interesserede, er det primært i sportsgrene og hold, der rangerer på landsplan, eller større sportsbegivenheder.
Meget vigtige emner i lydavisen er f.eks. oplysninger som lægernes feriemeldinger, omlægninger af busplaner og informationer om aktuelt vejarbejde. Det blev påpeget, at der kan være et aktualitetsproblem, idet f.eks. arrangementer ofte er afholdt, når lydavisen modtages af abonnenten.
Endvidere savnes oplysninger om aktiviteter i indkøbscentrene, f.eks. aftenåbent, underholdning og fødselsdagsarrangementer med musik.
Det blev understreget, at ”Nyt fra DBS” skal forblive i lydavisen, selvom medlemmerne af DBS også får meddelelserne på anden vis.
Sammenlægning af flere kommuners lydaviser, vil give et støre dækningsområde, og mente informanterne, gøre lydavis-abonnenterne mere velinformerede. Hvis DAISY-formatet bruges, kan man springe det uinteressante over og f.eks. vælge kun at høre om nyheder fra den ene kommune. En sammenlægning vil absolut ikke have interesse, hvis det ville medføre afkortning i den enkelte kommunes lokale nyheder for at skabe plads til nyheder fra flere kommuner. Sammenlægning af flere kommuners lydavis kan bedst gøres, hvis lydavisen udgives i DAISY-formatet. En cd-audio ville være for besværlig, idet lyden ikke komprimeres. Den ville skulle udgives på to cd’er, hvis lydavisen skulle have samme omfang som nu, hvilket vil gøre det for besværligt for abonnenterne. Til gengæld ville lydavisens omfang skulle reduceres, hvis to kommuners nyheder skulle samles på én cd.
Informanterne fandt det interessant med inddragelse af andre målgrupper, men var ikke så sikre på, at der ville være interesse for det. Dels mente informanterne, at ordblinde er ikke så afklarede med deres handicap som blinde og svagsynede, og dels ser de ordblinde mere tv end de læser. Det samme mente informanterne gør sig gældende for størstedelen af de etniske minoriteter.
Informanterne anslog, at max. 50 medlemmer ud af 400 medlemmer benytter pc. Det blev understreget, at den lokale avis typisk ikke er tilgængelig med skærmlæseprogrammet JAWS. En lokal lydavis på nettet via det lokale biblioteks hjemmeside eller via E17 vurderede informanterne dog, at der ville være en vis interesse for. Grunden til den begrænsede interesse ligger i ønsket om fleksibilitet mht muligheden for at kunne aflytte lydavisen andre steder end ved pc’en, ligesom seende læser en papir-avis i huset eller haven.
DAISY-formatet blev nævnt som den foretrukne måde at læse den lokale lydavis på, da dette format er kendt og allerede benyttes af de synshandicappede, når de læser lydbøger fra Nota. Informanterne anslog, at ca. 85 % er kendt med DAISY-afspillere. Den gode lyd, muligheden for at springe i teksten samt uafhængigheden, f.eks. fra pc’en, blev fremhævet som begrundelse for valget af DAISY-formatet.
Til spørgsmålet om brug af syntetisk tale understregede informanterne, at den syntetiske tale langt fra er god nok.
Der var et udbredt ønske om at få nyhederne tættere på avisens deadline. Det optimale ville være en lydavis i postkassen hver morgen.
Færre seende læser avis end tidligere, og både for seende og synshandicappede gives der nu flere muligheder for at få nyheder end før.
Informanterne udtrykte ønsket om at få en daglig avis på lyd, ligesom seende kan få en daglig avis, hvilket kunne give en mulighed for selv at vælge stof af interesse og ikke være bundet af andres udvalg. Men en avis et par gange om ugen ville dog også være godt i forhold til den nu ugentlige lydavis.
Der var forståelse for, at lydavisen afspejler lokalavisernes udgivelsesfrekvens. Men det blev pointeret, at en god ting var at få nyhederne tættere på omtalerne i aviserne, så emnerne kan debatteres, mens den seende og læsende nabo også er interesseret.
Da metoder til at formidling af lydavisen til målgruppen blev vendt, foreslog informanterne at lave en kampagne, hvor bl.a. hjemmehjælperne blev nævnt som en væsentlig gruppe i samarbejdet. Informanterne foreslog at producere en folder f.eks. til brug på sygehuse og i lægepraksisser. De pointerede, at det skal gøres mere synligt, at tilbuddet findes – også i den trykte avis. DBS’ konsulenter blev nævnt som en væsentlig faktor i udbredelse af lydavisen blandt synshandicappede.
Sidst blev det understreget, at der nok skal komme flere brugere, når lydavisen kommer i DAISY-formatet, da der er mange, der venter på dette.
Der blev udtrykt ønske om punktskrift på kuverten, da blinde og svagsynede modtager mange kuverter med cd-rommer, Det er ikke muligt at skelne mellem de forskellige kuverters indhold, hvis der ikke er punktskrift på kuverten.
Informanterne nævnte, at mange medlemmer benytter tilbuddene fra både Nota og folkebibliotekerne, da denne kombination giver et større titeludbud. Det kan være uoverskueligt for mange at udvælge og bestille de ønskede lydbøger ud af det den store titelmængde på Nota. Ligesom det kan være vanskeligt for mange at komme ind på den relevante side til bestilling af lydbøger via E17. Derfor blev der udtalt et ønske om at folkebibliotekerne kunne yde hjælp til bestilling for de brugere, der har behov derfor.
Mødet afsluttede med, at informanterne udtrykte tilfredshed med muligheden for at deltage i dialog og ideudveksling.
De tre informanter arbejder alle som konsulenter i Dansk Blindesamfund og var således øvede informanter, der evnede at viderebringe mange informationer og refleksioner på mødet, så det for projektgruppens medlemmer blev et meget givende møde med stof til eftertanke og opfølgning.
Informanterne videregav desuden erfaringer med egen brug af DAISY-afspillere samt især med instruktion i brug af disse afspillere. Mange forlydender om vanskeligheder for ældre og især svagsynede medborgere ved mødet med den nye teknik, blev imødegået af informanternes oplevelse af, at de fleste modtagere efter kortere tid ændrede holdning og blev både gode til at benytte DAISY-afspilleren og tillige glad for den.
Fokusgruppemødet afdækkede for projektgruppens medlemmer, hvor værdifuld en samarbejdspartner Dansk Blindsamfund kan være i arbejdet med lydaviser og tillige i en kommende introduktion af en digital lydavis i DAISY-format. De lokale konsulenter i DBS arbejder allerede nu som instruktører i håndtering af DAISY-afspillere, både i medlemmernes egne hjem og ved møder.
Det kvalitative datagrundlag, som er resultatet af den metodiske tilgang med semistruktureret spørgeguide, belyser og uddyber interessentgruppens holdninger og interesser på en valid og gyldig måde, som har relevans for den samlede undersøgelse.
Greve Bibliotek, Solrød Bibliotek og Danmarks Blindebibliotek
undersøger nye muligheder
for stofområdet i en lokal lydavis og
for udbredelsen af en lokal lydavis
Som grundlag for en bedre lydavis
spørger Greve Bibliotek lydavisens lyttere
Hvad synes de om lydavisen, som den er nu
Er der ønsker om andet indhold
Hvilken teknologi er lydavisens brugere vant til
Spørgsmålene vil tage omkring 10 minutter
Oplysninger om den enkelte offentliggøres ikke og gemmes heller ikke!
Vi siger på forhånd tak for din deltagelse
1. Køn
2. Alder
(angiv alder)
____________________
3. Hvori består dit syns- eller læsehandicap?
________________________________________________________
________________________________________________________
4. Er du medlem af Dansk Blindesamfund?
Ja
Nej
5. Låner du fra Nota?
Ja
Nej
6. Hvilke områder i lydavisen interesserer dig mest?
(nævn hvilke)
(Interviewer: sæt gerne flere krydser)
Kommunal information
Korte nyheder
Navne – (dødsannoncer)
Nyt fra biblioteket
Politinyt
Prædikantlisten
(Nævnes ikke for den interviewede):
7. Er der områder i den nuværende lydavis, der ikke interesserer dig?
(Interviewer: sæt gerne flere krydser)
Kommunal information
Korte nyheder
Navne – (dødsannoncer)
Nyt fra biblioteket
Politinyt
Prædikantliste
______________________________________________________________
______________________________________________________________
8. Lydavisen bringer ikke artikler om sport.
Er sport et område, du savner i Lydavisen?
9. For tiden dækker lydavisen ikke læserbreve.
Er læserbreve noget, du savner i lydavisen?
10. Hvilke typer navnestof er du interesseret i?
(Interviewer: sæt gerne flere krydser)
□ Dødsannoncer
□ Jubilæer
□ Fødselsdage
□ Bryllupper
□ Fødsler
□ Jobnyt
□ Andet
11. Er du tilfreds med den rækkefølge, områderne kommer i?
12. Hvordan blev du i sin tid opmærksom på lydavisen?
□ Gennem familie eller venner
□ Gennem Socialforvaltningen
□ Gennem ældreplejen
□ På biblioteket
□ Via lokalaviserne
□ Via Dansk Blindesamfund
□ Andet
 |
13. Får du lokale nyheder andre steder fra?
14. Hvilken af følgende teknologier bruger du?
(Interviewer: sæt gerne flere krydser)
(til interviewer:
Syntetisk tale er oplæsning af tekst ved hjælp af en computer, ikke et menneske)
16. Kunne du tænke dig at få lydavisen læst op med syntetisk tale?
17. Hvor ofte ville du foretrække at modtage lydavisen?
Til interviewer sæt kryds hvis interviewede nævner følgende
Lokalt spørgsmål
18. Er du interesseret i at modtage lydavis på CD fra 1. maj 2006 og året ud?
Interviewperson nr.________________
Dato:_________________
Interviewer: ________________________
Fra: FS Gunnar de Gier Thornfeldt [ggt@fstyr.dk]
Sendt: 9. marts 2007 13:08
Til: Jytte Dahl
Emne: Spørgsmål vedrørende
blindeforsendelser
FS522-000014
Vi har modtaget din email af 16. februar og 6. marts 2007, hvori det anføres, at fortolkningen af reglerne om, hvem der kan afsende kommunale lydaviser, tilsyneladende praktiseres forskelligt rundt om i landet, og at der gives decideret modstridende svar, når der spørges til regler for blindeforsendelser på forskellige posthuse eller ringes til Post Danmark.
Indledningsvis vil vi gerne fremhæve, at blindeforsendelser kun kan sendes portofrit, såfremt der er tale om et ikke-kommercielt forhold mellem afsender og modtager.
Vi kan bekræfte, at Københavns Kommunes biblioteker på visse betingelser har fået tilladelse til at sende og modtage lydaviser som ufrankerede blindeforsendelser. Øvrige biblioteker, som opfylder disse betingelser, vil også kunne godkendes som afsender og modtager af lydaviser som ufrankerede blindeforsendelser.
Godkendelsen gives på følgende vilkår:
En synsrest lig 6/60 eller mindre,
En synsrest på over 6/60, hvor komplikationer medfører, at synsrestens værdi vurderes til lig med eller mindre end 6/60.
Denne definition skal biblioteket lægge til grund ved afgørelsen af, om en bruger kan blive omfattet af den portofri ordning for blindeforsendelser.
Dokumentationen for at opfylde den nævnte definition må bestå i en øjenlægeerklæring.
Dog gælder, for så vidt angår lånere, der er medlemmer af Dansk Blindesamfund, at dokumentationen kan ske i form af fremlæggelse af bevis for medlemskab af Dansk Blindesamfund. Baggrunden herfor er, at Dansk Blindesamfund benytter den førnævnte definition i forbindelse med optagelse af medlemmer. Det er i den forbindelse forudsat, at Dansk Blindesamfunds optagelsesbetingelser ikke ændres.
Vi skal samtidig bede om oplysning om,
For god ordens skyld meddeles, at vi forbeholder os muligheden for, at vi fremover vil kunne indhente supplerende oplysninger om de enkelte lydavisers administration af den meddelte godkendelse.
Post Danmark A/S, Direktionssekretariatet, Tietgensgade 37, 1566 København V, modtager kopi af denne mail.
Se resultater vedr. fokusgruppeinterview med syns- og læsehandicappede med anden etnisk baggrund i Bilag 2, s. 48 ff.
I forhold til borgere med anden etnisk baggrund, vil en bearbejdet lydavis imidlertid være integrationsmæssigt væsentlig som led i sprogundervisning. Her taler vi således ikke om syns- og læsehandicappede og muligheden ligger uden for dette projekts rammer. Spørgsmålet er også om ikke den mundtlige og dialogorienterede form, som praktiseres i projektet ”Vi læser avisen sammen” fungerer bedst. Borgere med anden etnisk baggrund, som på denne måde lærer dansk samtidig med at de inddrages og integreres i deres lokalsamfund, vil på sigt blive potentielle lydavisbrugere, hvis synet skulle svigte dem senere i livet.
Resultater vedr. fokusgruppeinterview med syns- og læsehandicappede med anden etnisk baggrund ses i Bilag 2, s. 48 ff.
Foreningen af danske lokale ugeaviser har 12. marts 2007 udsendt en pressemeddelelse under overskriften ”Lydaviser til svagsynede og blinde - Ny teknologi vil gøre det lettere at høre avis” til medlemmerne, som er landets mange ugeaviser, om lydaviser og om DAISY-formatets mulighed for at give avisens ”lyttere” mulighed for at bladre i lydavisen.
Vi læser avisen – sammen: Avislæsning som målgrupperelateret kulturarbejde. Om etniske minoriteters læring på Odense Centralbibliotek. Hans Elbeshausen. 2005. Danmarks Biblioteksskole.
Kilde: Danskernes læsefærdigheder. Elbro, Carsten et al. 1. udg. Projekt Læsning og Undervisningsministeriet, 1991. Dansk Videnscenter for Ordblindhed.
Top | Webredaktion | Sitemap
