"Handicap er situationsbestemt forstået på den måde, at i nogle situationer er mennesker med en eller flere funktionsnedsættelser handicappede, og i andre er de ikke".
Peter Christiansen, Center For Tilgængelighed.
Synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler er ikke nødvendigvis identiske med Nota's holdninger.
Af Elsebeth Tank
Den digitale teknologi har givet kraft til visionen om ultimativ informations-mæssig ligestilling af blinde, svagsynede og andre handicappede. Fra sølle 700 nye lydbogstitler årligt - og et par hundrede titler på punkt - taler vi nu om det forjættede land, hvor handicappede sikres informationsadgang på lige fod med andre mennesker.
Men det hele kommer ikke af sig selv. Det er nødvendigt at alle vi der arbejder med formidling af informationer bruger noget af vores humane såvel som PC-baserede software på at sikre tilgængelighed. Det gælder, når vi tilrettelægger hjemmesider, publicerer databaser, redigerer internet-vejvisere eller opstiller publikums-pc'ere. Det er ikke nogen uoverkommelig opgave, men betydningen af at opgaven bliver løst, er vital.
For Nota er det naturligt og indlysende rigtigt at påtage sig sin del af ansvaret for at sikre ligestillingen. Men uden folke- og forskningsbibliotekerne går det ikke. Med denne pamflet ønsker vi at sætte fokus på udfordringen og invitere til samarbejde om at løse opgaven.
Af Jan Trøjborg
Det er utvivlsomt erfaret af mange, at anvendelsen af informationsteknologi (IT) i forskellige sammenhænge kan være en fordel og en stor lettelse i dagligdagen. Rejsen kan lægges til rette via nettet, kontakten til offentlige myndigheder vil i stadig højere grad kunne klares samme vej.
Meget er i gang, og meget mere kan forudses at blive muligt.
Udbredelsen og anvendelsen af elektronisk udstyr i de danske hjem, på arbejdspladserne og hvor vi i øvrigt færdes, skaber betingelser for, at stadig flere funktioner vil kunne klares elektronisk. Muligheden for elektronisk selvbetjening udnyttes således allerede af mange, og den udvikling vil fortsætte.
Hertil kommer, at anvendelsen af IT i stigende grad bliver en del af alle arbejdsopgaver, reelt en forudsætning for at få et arbejde i vores samfund, og i stigende grad en forudsætning for at få adgang til information og viden.
Derfor er det vigtigt, at spørgsmålet om tilgængelighed for alle inddrages konsekvent.
Med den store udbredelse af IT er det derfor velbegrundet, når regeringens IT-politiske planer til stadighed har haft en hovedmålsætning om, at IT skal være for alle, at IT skal anvendes, der hvor det kan gøre nytte - en ambition, der blev styrket gennem regeringens handlingsplan for handicappedes IT-brug, som så dagens lys i 1996.
Her blev blandt meget andet ideen om det universelle design introduceret - en ide, der vil byde de bedste muligheder for at tilgodese flest mulige behov for tilgængelighed. Men tillige en ide, der forudsætter samarbejde imellem de, der udvikler og de, der ved, hvor skoen trykker.
Man kan forudse en positiv vekselvirkning: De universelle løsninger, som tilgodeser forskellige handicap, de kommer samtidig alle tilgode i form af bedst mulig tilgængelighed - en større brugervenlighed med mindre risiko for ulemper på grund af vanskelig tilgængelighed og arbejdsmiljømæssige forhold.
Det betyder, at bestræbelsen for at gøre adgangen til disse meddelelsesformer universel kræver en løbende indsats.
Udviklingen af dansk syntetisk tale - talegengivelse på dansk af elektroniske tekster - og efterfølgende tillige elektronisk talegenkendelse, det er et væsentligt led i at sikre den universelle og brugervenlige adgang til, og forståelse af, information fra mange forskellige kilder.
Det vil få stor betydning for synshandicappedes muligheder for at få glæde af den elektroniske kommunikation og den elektroniske selvbetjening, som kommer. Det vil også være et muligt alternativt værktøj til betjeningen af IT-udstyr - og det vil måske kunne afhjælpe nogle af de ulemper, som er forbundet med ensidig anvendelse af tastatur og pegeredskaber.
Den umiddelbare universelle tilgængelighed til offentlig information vil blive yderligere forbedret gennem en indsats fra Statens Information.
Indsatsen omfatter blandt andet en vejledning i opbygning af hjemmesider, og visse minimumskrav vil være med. Det drejer sig om sikring af tilgængelighed for synshandicappede - og tillige for alle andre.
Der forestår endvidere en forbedring af adgangen til offentlig information og service, dels møntet på elektronisk kontakt, men også en videreudvikling af den service, der rettes til brugere, som ikke er på Internettet.
Det er ganske klart, at realiseringen af "IT for alle" kræver en løbende indsats, en indsats, der må drives konsekvent på tværs af det offentlige.
Men tillige gennem et tæt samarbejde imellem handicaporganisationernes repræsentanter, de der udvikler og producerer - og den enkelte bruger.
Reference Link til Forskningsministeriet (www.fsk.dk)
Af Peter Christiansen
IT-konsulent, Center For Tilgængelighed
Der findes ingen samlede statistikker over antallet af handicappede mennesker, men Kommissionen for EU har offentliggjort et skøn, der dækker Europa. Her vurderes det, at mellem 5 og 7% af befolkningen er handicappede i en eller anden form. Hertil kommer, at gruppen af ældre vokser. Tilsammen udgør disse grupper en betragtelig del af befolkningen. Hvor stor en del af disse, som har problemer med hensyn til brug af Internettet vides ikke med sikkerhed. Det er dog klart, at antallet er betydeligt.
Selvom Internettet rummer en lang række fordele for mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, rummer Internettet også mange problemer for eksempelvis handicappede brugere. Problemerne består især i, at det er svært at orientere sig og navigere, at foretage valg, at læse og forstå information og at udforske informationen.
Handicap er situationsbestemt forstået på den måde, at i nogle situationer er mennesker med en eller flere funktionsnedsættelser handicappede, og i andre er de ikke. En blind vil næppe blive betragtet som handicappet, når det drejer sig om at lytte til et radioprogram. Tilsvarende vil en døv i de fleste tilfælde ikke være handicappet i relation til en grafisk brugergrænseflade på en computer. Handicap kan således opstå i situationer, hvor omgivelserne eller produkterne ikke er optimale.
Men det kan lade sig gøre at opbygge internetsider, der tager hensyn til forskellige handicapgruppers funktionsnedsættelser. Ved at følge en række simple retningslinier, er Internettet et af de områder, hvor tilgængelighed lettest lader sig realisere netop ved at udforme hjemmesider med tilgængelighed for øje.
Mange både danske og udenlandske hjemmesider er utilgængelige for synshandicappede. Årsagerne til dette forhold skal søges flere forskellige steder: Udbydere af information på Internettet glemmer at stille krav om tilgængelighed til deres udviklere. Udviklerne af hjemmesider er ikke klar over, at der findes teknologiske muligheder, der kan gøre hjemmesiderne tilgængelige. Og de er måske ikke klar over omfanget af problemet med utilgængelige hjemmesider. Endelig betyder de mange forskellige retningslinier og anbefalinger, at det kan være svært at få overblik over problemstillingen.
Problemerne med tilgængelighed på Internettet er ofte simple, og kan i det fleste tilfælde afhjælpes ved at strukturere og udforme et web-sted anderledes.
Følgende eksempler giver et indtryk af nogle typiske problemer for udvalgte handicapgrupper:
Blinde brugere og mennesker med motoriske funktionsnedsættelser kan have svært ved at benytte et web-sted, hvis det forudsætter, at man skal anvende en mus. Blinde brugere kan ligeledes have svært ved at forstå illustrationer, som ikke er beskrevet verbalt.
Svagsynede brugere kan have svært ved at læse tekster med faste fonte, fontstørrelser og farver, hvis de ikke kan ændres med brugerens egne valg.
Ordblinde brugere kan have svært ved at forstå tekstelementer i en ellers grafisk brugergrænseflade.
Døve brugere har svært ved at opfatte digitaliseret lyd og tale, hvis de ikke samtidig er gengivet i en visuel form.
I langt de fleste tilfælde falder problemerne i forbindelse med manglende tilgængelighed inden for et af følgende felter: Struktur, navigation og alternative formater.
Struktur. HTML dokumenter, som indeholder for megen formatering til at styre layout og præsentation og for lidt information om dokumentets struktur giver anledning til problemer for synshandicappede brugere. Forfattere bør anvende HTML formateringstags til at beskrive et dokuments struktur.
Navigation. Designerne bør altid gøre det muligt at navigere alene ved hjælp af tastaturet (adgang til hyperlinks, navigation mellem links, navigation på og imellem sider). Ligeledes bør designerne lette orienteringen mest muligt ved at nummerere og anvende beskrivende titler.
Alternative formater. Designerne bør altid sørge for, at information som billeder, lyde, applets og scripts er tilgængelige i alternative formater. Eksempelvis bør lyd og tale tekstes eller på anden vis gengives i en form, som er tilgængelig, hvis man ikke kan høre. Tilsvarende giver en tekstgengivelse af en grafisk fremstilling - enten som en beskrivelse af indholdet eller funktionen - adgang til informationen for mennesker, som ikke kan se.
Center For Tilgængelighed har i 1998 udarbejdet et omfattende materiale om området Internettet og tilgængelighed. Materialet henvender sig til alle, som enten allerede publicerer information på Internettet, eller som planlægger at gøre det. Materialet vil også med fordel kunne læses af den, som overvejer at forbedre tilgængeligheden af eksisterende web-steder.
Materialet indeholder en grundig gennemgang af problemstillingen, samt en dansk oversættelse af centrale dele af de globale retningslinier fra World Wide Web Consortiets (W3C) tilgængeligheds initiativ: Web Accessibility Initiative (WAI). Desuden findes også i materialet en oversigt over relevante links indenfor området "Internet og Tilgængelighed" opdelt i danske og udenlandske links.
Center For Tilgængelighed tilbyder foruden materialet om "Internettet og tilgængelighed" konsulentrådgivning i forbindelse med tilrettelæggelse, design og test af tilgængeligheden på hjemmesider.
På adressen: www.centil.dk/teknologi/webguide.asp kan du læse guiden om Internet og tilgængelighed.
Center for Ligebehandling af Handicappede har i efteråret 1998 lavet en undersøgelse af 144 offentlige hjemmesiders tilgængelighed for mennesker med handicap.
I rapporten gennemgås resultaterne af en undersøgelse af offentlige hjemmesiders tilgængelighed for handicappede. Undersøgelsen, der omfatter statslige, amtslige og kommunale hjemmesider i Danmark, er lavet i løbet af efteråret 1998. Den viser, at der ikke er særlig mange hjemmesider indenfor det offentlige, der er udformet på en sådan måde, at de er tilgængelige for handicappede.
Forskningsministeriet nedsatte i efteråret 1997 en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge de problemer, forskellige grupper af handicappede oplever med grafiske brugerflader. Rapporten blev fremlagt i februar 1998, og gennemgår særdeles grundigt de tilgængelighedsproblemer, som findes på internetet.
WAI Accessibility Guidelines: Page Authoring, Working Draft er guidelines, der giver anvisninger på, hvorledes web-steder og dokumenter bør struktureres. Desuden indeholder disse guidelines en række eksempler på, hvorledes almindelige problemer med tilgængelighed kan løses, ligesom WAI Accessibility Guidelines indeholder en checkliste for tilgængelighed. Page Authoring. World Wide Web Consortium. 1998.
Adresse: WAI Accessibility Guidelines (www.w3.org/TR/1998/WD-WAI-PAGEAUTH-0414.html)
John Gill: Telecommunications: The Missing Links for People with Disabilities
COST 219
The European Commission
Directorate-General XIII
Telecommunications
Information Market and Exploration of Research
1996.
John Gill: Telecommunications (www.centil.dk/tekn)ologi/navigation.asp?4
Se under afsnit "Relevante steder på Internettet":
Liste over relevante links indenfor området "Internet tilgængelighed" i Danmark og udlandet.
Af Kim Pedersen
Jeg har fundet det hensigtsmæssigt at starte denne artikel med at rydde nogle almene misforståelser om grafisk design af vejen:
Den ene er en holdning, jeg ofte møder, nemlig den, at grafisk design er en slags "pynt". Det skal bare være pænt, flotte farver, smukke skrifttyper og helst må det gerne se både friskt og smart ud. NEJ! Grafisk design er et forsøg på at kommunikere med mere end det skrevne ord. Et forsøg på netop at videregive essensen af indholdet, før det første ord er læst. Hvis der er mange budskaber eller ord, er det en grafisk design-disciplin at skabe klarhed - overskuelighed.
Det er ikke pynt. Det behøver ikke at være pænt. Det skal blot hjælpe modtageren til at fatte budskabet. Og det skal hjælpe afsenderen til at få solgt sit budskab, sin vare eller hvad, det nu måtte være.
Den næste misforståelse er opfattelsen af Internettets potentiale som massekommunikations-distributions-forum. Jeg ser tit udtalelser som: "Hvis du er på nettet vokser din målgruppe til millioner af mennesker". NEJ! Din målgruppe er kun dem, der tiltales af dit grafiske design. Dem, du har skabt overskuelighed for. Dem, du vil sige noget helt bestemt til. Hvis du vil råbe dem alle op, vækker du ingen!
Forskellen på en hjemmeside målrettet en normalt seende og en hjemmeside målrettet en synshandicappet er nogenlunde ligeså stor som forskellen mellem blindskrift og det latinske alfabet: Du kan ikke lave en hjemmeside, der tilgodeser begge målgruppers behov for overskuelighed. En normalt seende bliver påvirket og guidet af farver, afstande, kontraster og andre grafiske virkemidler, som skal give et hurtigt overblik eller måske en oplevelse. Lad os kalde det et digitalt informations-flow;ÿinformationerne opfattes som en helhed. En synshandicappet internetbruger har hard- og software, der kræver en anden disponering af indholdet på en hjemmeside. En analog disponering: Bogstav efter bogstav, ord efter ord.
Du bliver altså nødt til at vælge. Men god grafisk kommunikation er netop resultatet af den slags valg. Så, dit første valg bør være: Vil jeg lave en hjemmeside, der kan læses af synshandicappede eller ikke? Mit forslag til dig er: Lav én til synshandicappede og én til normalt seende. Målret din kommunikation.
Hvis du tilbyder en alternativ version til synshandicappede, bør det fremgå meget tidligt på din hjemmeside; som en af de første informationer, den synshandicappede bruger får. Et godt eksempel er Amazon.com
Da denne artikel omhandler det grafiske udtryk -, de grafiske virkemidler, kan du af gode grunde sætte spørgsmålstegn ved, om det har nogen relevans for synshandicappede. Svaret er til dels nej. For grafiske virkemidler er ikke kun billeder og flotte farver. Det er også disponeringen af den skrevne tekst. Ofte med visse typografiske kontraster, som har til hensigt at opdele og tydeliggøre. Hvis brugeren kan se og læse skrifttyper på skærmen, bør de altid kunne indstilles af brugeren selv. Lav aldrig et dokument, der overskriver hans indstillinger. Netop skrifttype, skriftstørrelse samt baggrundsfarve er essentielle elementer, der kan gøre ondt værre eller godt bedre. Det er jo trods alt brugeren, der ved hvilke skriftvalg, der er de mest hensigtsmæssige for lige netop hende.
Det, der efter min mening betyder noget, når du skal designe en hjemmeside til synshandicappede, er struktureringen af informationerne, sproget samt emnets relevans for den synshandicappede. Brug ikke de grafiske ressourcer her!
Nogle gange kan jeg støde på hjemmesider, som i kraft af deres ustrukturerede og opsvulmede grafiske design, efterlader mig ligeså hjælpeløs, som hvis jeg var blind. En sådan hjemmeside er den diamentrale modsætning til en hjemmeside, der er målrettet synshandicappede. Netop derfor kan mange af de tilgængelighedsprincipper, som bør anvendes ved hjemmesider for synshandicappede, med fordel anvendes ved designet af mere grafiske hjemmesider: Brug af frames er stadigvæk til gene for en del brugere. Tung grafik (store billeder) besværer informations-surfere. Enkle skærmbilleder skaber overskue-lighed. Valgfri typografi giver bedre læselighed. Forklarende links, kontrastrige farver osv.
Med hensyn til billeder er det ofte en fordel at henvise til en større version af billedet, som er på en side for sig. De gammel-kendte "knapper" eller ikoner gør ofte opdateringen af navigerings-elementerne mere besværlig. Derfor kan du med fordel udelade grafikken fra navigeringen og kun bruge tekstlinks. Det er hurtigere og nemmere at opdatere.
Hvis du blot lader din tekst "løbe ned ad siden" er du på den sikre side. Overskrifter bør ikke være konverteret til billeder. Billeder kan du indsætte i små størrelser med forklarende tekst under. Du behøver ikke at bruge tabeller til opsætningen, selvom det, indrømmet, er langt lettere og ofte ser bedre ud. Men det handlede jo ikke om udseendet?!
Selvfølgelig -, det er jo indholdet, som tæller. Spændende hjemmesider for almindeligt seende? Selvfølgelig -, for det er jo indholdet, der tæller! Uanset hvor mange grafiske krumspring du laver, kan du aldrig få en hjemmeside til at blive spændende, hvis indholdet ikke er i orden! Så prøver du at øge spændingen -, oplevelsen om du vil -, ved at øge antallet af bits og bytes, der skal frem til brugerens maskine, ja så øger du også ventetiden og dermed risikoen for, at brugeren aldrig kommer til at se dit geniale design.
Information Architecture for the World Wide Web
af Louis Rosenfeld og Peter Morville
O'Reilly & Associates inc., ISBN 1-56592-282-4
Designing Visual Interfaces
af Kevin Mullet og Darrell Sano
Sunsoft Press, ISBN 0-13-303389-9
Grundbog i grafisk design
af Kim Pedersen og Henrik Birkvig
Forlaget Grafisk Litteratur, ISBN 87-88263-15-0
Design til skærmen
af Kim Pedersen og Pernille Hansen
Forlaget Grafisk Litteratur, ISBN 87-88263-45-2
Jakob Nielsens Website (www.useit.com)
References on Web Accessibility (www.w3.org/WAI/References)
Kim Pedersens web-site (www.kim-inter.net)
Kim Pedersen, Den Grafiske Højskole
The Graphic Arts Institute of Denmark
72 Emdrupvej, DK-2400 KBH NV
T: +45 77 40 50 00
F: +45 77 40 50 99
I: Den Grafiske Højskole (www.dgh.dk)
E: Kim Pedersens E-mail adresse: kip@dgh.dk
Af Anette Mørch. Artiklen er skrevet på baggrund af en samtale med forskningslektor Ove Andersen.
Forskellen er ens, kunne man mene, men hvor syntetisk er lig med kunstig, betyder syntese sammenfatning af enkeltheder til en helhed. At få enkeltheder, nemlig de 40-50 lyde som findes på dansk, via teknik til at udgøre en helhed, der kan sidestilles med en menneskelig stemmes formåen, er en opgave, som Center for Person Kommunikation (CPK) har arbejdet med siden 1993.
Det har været forbeholdt få og særdeles motiverede brugere at anvende den nuværende danske talesyntese som adgangsværktøj til skreven tekst.
Den syntetiske tale er svær at opfatte uden en lang tilegningsperiode og dermed særdeles langt fra at være universel anvendelig.
I 1998 deltog og vandt CPK en delt 1. præmie i en åben projektkonkurrence udskrevet af Forskningsministeriet om udformningen af en dansk talesyntese. I konkurren-cematerialet står bl.a. "Det er en nødvendig forudsætning for at kunne udnytte informationsteknologien optimalt, at der udvikles dansk syntetisk tale af høj kvalitet. I et samfund, hvor syntetisk tale på eksempelvis engelsk og fransk bliver en integreret del i det meste nye teknologi, risikerer vi, at dansk sprog og kultur bliver særlig udsat, hvis der ikke sikres en pris- og kvalitetsmæssig attraktiv dansk syntetisk tale."
Den nuværende anvendte danske talesyntese ligger kvalitativt langt fra, hvad der kan tilbydes på f.eks. engelsk. En optimal fungerende talesyntese vil være et hjælpemiddel, ikke blot for synshandicappede, men også for ordblinde, personer uden verbalt sprog, og personer med kognitive funktionsnedsættelser. Derudover kan en velfungerende dansk talesyntese være et værktøj til indlæring, medvirke til dynamisk informationsvirksomhed og være med til at bevare det danske sprog.
CPK's arbejde med at udvikle en dansk talesyntese er baseret på indspilning af korte lydsegmenter, i modsætning til den hidtidige syntetiske (danske) talesyntese, der har været baseret på en matematisk beskrivelse af talen. CPK's database indeholder ca. 2600 lydsegmenter, som gør det muligt for systemet at udtale samtlige danske ord. Input til systemet er almindelig tekst og output er et syntetisk akustisk signal.
Projektgruppen har arbejdet med at give talesyntesen stor flexibilitet bl.a med flere nuancer i stemmen. De eksisterende talesynteser har udgangspunkt i 100% kunstigt generede lyde. I CPK's konkurrenceprojekt er det en menneskelig stemme, der har indtalt de mange lydkombinationer.
Der er ord, som staves ens, men udtales forskelligt afhængigt af, hvilken kontekst de står i. Disse ord kaldes homografer. Det kan være meningsforstyrrende, hvis synteseprogrammet vælger at benytte en forkert udtale af et ord. Et eksempel kunne være sætningen:
Der er mange ting i forbindelse med naturlig tale, som vi ikke i det daglige regner for værende specielt vanskeligt. Vi tænker ikke over ting som sætningsmelodi, rytme, tryk, stød osv. Vi siger det bare, så det lyder naturligt. Det er nødvendigt at forholde sig til disse ting, når man vil lære en maskine at tale. Maskinen skal kunne kontrollere, hvilke lyde, der skal siges, hvor lang tid hver lyd skal vare, samt med hvilken grundtone lyden skal siges.
"En mand med hul røst dør bag en dør med hul i", sætningen må underkastes en syntaktisk analyse, for at talesyntesen kan udtale sætningen korrekt.
Ved en demonstration af CPK's bud på en ny dansk talesyntese, blev det klart, at udviklingsarbejdet bestemt har medført grundlag for en betydelig bedre teknologisk platform for en dansk talesyntese; En talesyntese, der kan anvendes analogt med trykt tekst og med universel brugbarhed.
Forskningsministeriet har i første kvartal i 1999 indbudt de to vindere: CPK i samarbejde med TeleDanmark , Institut for almen og anvendt sprogvidenskab (Københavns Universitet) og Tawido samt et konsortie bestående af Lernout & Hautspi, Nordisk sprogteknologi (Norge) og Center for sprogteknologi (Københavns Universitet) til forhandling om videreudvikling af nye danske talesyntesesystemer rettet mod hele den danske befolkning.
Demo af den syntetiske tale (www.cpk.auc.dk/syntese/)
Generelt om CPK (www.cpk.auc.dk)
Af Flemming Berthelsen
En nethindelidelse gør, at mit centrale synsfelt er ubrugeligt. Derfor har jeg brug for, at tekst og billeder bliver for-størret op eller, at længere tekststykker bliver læst op for mig. Til at afhjælpe dette benytter jeg Zoomtext 7.0 (forstørrelses-program) eller Jaws 3.2 (en skærmlæser) med tilhørende talesyntese (apollo2). Afhængig af hvor det er, jeg ender i min surfen på nettet, skifter jeg imellem de to ovenstående hjælpemidler.
Hjælpemidlerne fungerer ganske udmærket med de fleste kommercielle software-produkter så som Microsoft Office (Word, Exel, Access), Microsoft Internet Explorer og Netscape Communicator. Det betyder, at jeg ikke er bundet til en bestemt software-producent.
Jeg bruger Internettet til for eksempel at finde rapporter, bekendtgørelser og lovforslag på ministeriernes hjemmesider. Derudover bruger jeg også Internettet til at finde hjælpeprogrammer til Windows 95, småspil og komponenter til design af hjemmesider, som jeg skal bruge på mit job.
Angående søgning på ministeriernes hjemmesider går det meget godt med at bruge Jaws og talesyntese. Informationerne fremstår som ren tekst eller hyperlinks, hvilket gør det nemt for synshandicappede at navigere.
Det stiller sig helt modsat, når jeg surfer rundt på de kommercielle hjemmesider. De fleste sider er lavet i mange forskellige farver, inddelt i frames såvel horisontalt som vertikalt. Desuden indeholder mange af dem også reklameskilte fremstillet i Java-script. Reklamerne er små vinduer eller billeder på hjemmesiden, der med forskellige intervaller skifter, således at man kan have mange billeder på samme sted. De mest "poppede" hjemmesider indeholder også "giffer" og animerede billeder. Det er ofte tegneseriefigurer der gør et eller andet. Disse bevægelige ting er umulige at få noget ud af for brugere af talesyntese.
Med hensyn til forstørrelsesprogrammer og animationer går det lidt bedre. Det bliver dog aldrig nogen fornøjelse at benytte forstørrelse i forbindelse med bevægelse, idet computerens ressourcer hurtigt bliver knappe, når den både skal håndtere forstørrelse og bevægelse på samme tid. I øvrigt kan forstørrelsesprogrammet kun gengive 256 farver, hvilket ikke altid er nok.
Et ønske til fremtidens hjemmeside-designere er "keep it simple". Hvis det er informationen på hjemmesiden, der er vigtigst at viderebringe, er det ikke nødvendigt at klistre hjemmesiden til med animerede billeder og andre effekter, der gør det svært for brugeren at orientere sig på hjemmesiden. Hvis der skal billeder med så sørg for, at der er en alternativ tekst. Hvis der bruges links så husk, at de skal indeholde en sigende tekst og ikke blot teksten "klik her", for talesyntesen fortæller ikke, hvor linken fører mig hen.
Af Henning Strange
Med vedtagelsen af den nye ophavsretslov er der kommet nye og bedre regler for eksemplarfremstilling til fordel for handicappede.
Reglerne om ophavsret har til formål at beskytte kunstnere, forfattere osv. mod, at andre personer uretmæssigt og gratis benytter litteratur og kunst uden ophavsmandens samtykke. I Danmark reguleres området i lov om ophavsret til litterære og kunstneriske værker.
Udgangspunktet i ophavsretten er, at forfatteren eller kunstneren (ophavsmanden) har eneret til at råde over værket. Eneretten betyder, at det kun er forfatteren, der har ret til at fremstille flere eksemplarer af værket (eksemplarretten) og gøre det tilgængeligt for almenheden (fremførelses-, sprednings- og visningsretten).
Forfattere, musikere og andre kunstnere er økonomisk afhængige af, at deres værker ikke udnyttes eller misbruges af andre forfattere og musikere eller at et forlag kopierer og udsender en bog eller en CD uden, at kunstneren får en krone.
For at afbalancere eneretten, er den underkastet nogle vigtige begrænsninger. Efter udgivelse af sin bog bestemmer forfatteren f.eks. ikke længere over, hvem bogen skal videresælges eller udlånes til. Retten til at bestemme om der skal fremstilles flere eksemplarer bevares dog uindskrænket.
På samme måde gælder der også nogle indskrænkninger i ophavsmandens eneret i forhold til fremstilling af eksemplarer og lignende til brug for personer med handicap, jf. § 17 i ophavsretsloven. Det er nemlig tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, uden ophavsmandens tilladelse når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Et værk, der alene offentliggøres over Internettet anses ikke som et udgivet værk.
Som eksempler på gengivelser mv. kan nævnes eksemplarfremstilling og distribution af litterære værker i syntetisk tale og blindskrift, forstørrelse af teksten, særligt tilrettelagte gengivelser af tekst og billede, f.eks. i kombination med tegnsprog, diktion, men det kan også være transmission fra centrale databaser via digitale net. Der er ikke længere begrænsninger i hvilken form eller på hvilket medium, de særlige eksemplarer fremstilles. Eksemplarerne må dog aldrig krænke ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse, f.eks. ved forvrænget og nedladende gengivelse af værkets indhold.
Bestemmelsen giver ret til fri udnyttelse, dvs. at ophavsmanden hverken har krav på vederlag eller kan forbyde udgivelsen. Hvis udnyttelsen foregår i forlags- eller anden erhvervsmæssig virksomhed har ophavsmanden imidlertid krav på vederlag, men han kan ikke forbyde udnyttelsen.
Lydbøger og lydaviser er omfattet af særlige regler. Af udgivne litterære værker kan man fremstille lydbøger, lydaviser mv. til blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og andre, der er ude af stand til at læse almindelige bøger. Men i forhold til andre medier er det en forudsætning, at der ikke er tale om erhvervsmæssig udnyttelse. Ophavsmanden har endvidere altid krav på vederlag.
Lydoptagelser, dvs. CD'ere, plader og bånd med musikværker, er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Her gælder de almindelige regler om ophavsmandens eneret til eksemplarfremstilling og spredning, med mindre musikværket indgår som en del af et materiale, f.eks. et multimedieprodukt.
Den, der har erhvervet et særligt fremstillet eksemplar af værket, må ikke udnytte eksemplaret på anden måde ud over at fremstille en sikkerhedskopi til eget brug. Man må altså ikke udleje eller videresælge sit eksemplar af en multimedieprodukt. Hvis dette sker mister man retten til at benytte eksemplaret. Statslige, kommunale og andre sociale og almennyttige institutioner, f.eks. Blindebiblioteket, må dog gerne udlåne og udleje de erhvervede eksemplarer.
Fra radio og tv kan offentlige og almennyttige institutioner lave optagelser af udsendelser, hvis udsendelserne skal benyttes af syns- og hørehandicappede, efter de særlige regler om aftalelicens. Dette muliggør f.eks. indspilning og distribution af tv-optagelser specielt for døve og tunghøre.
Peter Schønning:
Ophavsretsloven med kommentarer
2. udg. 1998.
Mogens Koktvedgaard:
Lærebog i immaterialret
4.udg. 1996
Lovbemærkninger til L 77 fra 1996 om forslag til ændring af ophavsretsloven.
Af Lisbeth Trinskjær. Artiklen er skrevet på baggrund af Nota's IT-strategi af Thomas Kjellberg Christensen og strategipapiret "Nota's bedste bud på fremtiden"
Mens den danske befolkning i almindelighed har øget sit medieforbrug gennem udnyttelse af PC'ere, Internet- og databaseadgang, multimedieprodukter og satellit-tv er hovedparten af Nota´s brugere stadig henvist til et minimalt uddrag af den samlede informationsmængde via det strukturfattige kassettebånd og den dertil hørende båndafspiller. Men også i forhold til tilsvarende brugere i andre vestlige lande, er Nota's brugere sejlet agterud, idet dansk er et lille sprogområde, hvilket ikke har motiveret markedskræfter til at udvikle en brugbar dansk talesyntese.
Nota arbejder derfor på at være i førerfeltet, når det gælder implementering af nogle af de andre teknologiske muligheder, målgruppen har. For at danske blinde- og svagsynede kan serviceres tidssvarende, er det en forudsætning at en øget prioritering af midler til området finder sted.
Den officielle handicappolitik i Danmark lægger i dag vægt på universelt design og standardløsninger. I blinde-verdenen har det på informationsformidlingens område traditionelt været muligt at anvende markedets medier og afspilningsudstyr. Man har sammen med det øvrige sam-fund bevæget sig fra brugen af lakplader til store spolebånd og siden til kassettebånd. Afspillerne har været hyldevarer, om nødvendigt med enkelte tilretninger.
Det synes derfor umiddelbart nærliggende at tage skridtet videre med det aktuelle universelle produkt: musik-CD´en. Det forholder sig imidlertid sådan, at CD'en har mange begrænsninger som lydbogsmedie:
De senere år, hvor dele af Nota's brugere har taget nye teknologiske løsninger i brug, er der som basis brugt mainstream-hardware, hvortil der er udviklet handicapkompenserende interfaces, såsom Braille-display til punktlæsere, talesyntese, forstørrelsesprogrammer mv. Erfaring viser ligeledes at udviklingshastigheden for specialudstyr i et ikke-kommercielt regi kan resultere i forældet teknologi, allerede ved lanceringen af produktet. Og det forekommer ikke realistisk at akkumulere ressourcer til en specialudvikling, der kan holde trit med markedet og dermed være garanten for en fremtidig informationsmæssig ligestilling.
I lang tid så det ud til at fremtidens læsemedie for Nota's brugergruppe ville blive en CD-ROM-afspilningsmaskine (Plex-Talk) udviklet i samarbejde med det internationale DAISY-konsortie, specielt til brugergruppen. I dag har Nota mange og væsentlige forbehold overfor disse afspilningsmaskiner. Det er urealistisk at forestille sig, at der i Danmark udover Nota's primære brugergruppe, findes et marked til at aftage denne type maskine. En implementering af disse rummer derfor risikoen for etablering af et lukket kredsløb, hvor alene Nota og andre udbydere indenfor blindeverdenen, kan servicere Nota's brugere med informationer, der kan afspilles på de nye maskiner. Dermed afskæres Nota's brugere fra at hente information direkte ved kilden - hvilket er en forudsætning for infor-mationsmæssig ligestilling med det øvrige samfund.
Anvendeligheden af tekstfiler stiger med strukturens detaljerigdom. Jo mere struktur, jo flere søge- og opslagsmuligheder. Naturligt nok fordrer en finmasket struktur et omfattende redigeringsarbejde, mens en enkel struktur kan klares med en mindre arbejdsindsats. I 1998 brugte Nota gennemsnitlig mellem 50-170 minutter på simpel tilrettelægning af en tekstfil svarende til 10 trykte sider afhængig af sværhedsgrad.
Tekstfilerne vil jævnligt være udgangspunkt både for produktionen af en punktet tekst på papir og for den elektroniske udgivelse. Brugeren kan læse e-tekstfilen via sin PC'er med talesyntese, punktdisplay eller stor skrift. I lighed hermed gælder det også i lydproduktion, at anvendelsen af den digitaliserede lyd forudsætter, at lyden suppleres med en struktur, der giver søgemuligheder. Uden denne struktur er der ingen rimelig grund til at udskifte kassettebåndafspilleren. (Om end den digitale afspiller siges at gengive en bedre lyd end den analoge.)
Strukturbehovet afhænger af teksttype og brug. Er der tale om en roman til fritidslæsning kan man klare sig med en simpel struktur, der angiver kapitler, afsnit mv. Skal der derimod lægges struktur nedover en vanskelig faglitterær tekst, vil der ofte være behov for en struktur, der giver brugeren mulighed for at søge helt ned på det enkelte ord. Denne form for strukturering af teksten er ønskelig, men meget langsommelig og meget bekostelig.
Den internationale standard for strukturering af digitaliseret lyd, forventes at blive godkendt i løbet af 99.
Den forestående informationsteknologiske udvikling kræver store investeringer. Navnlig etableringsinvesteringer i maskinel er meget ressourcekrævende, hvilket kan sinke eller umuliggøre påbegyndelsen af digital produktion. Det er derfor afgørende at alle muligheder afsøges for at billiggøre den produktion Nota har i dag, ved omlægning af produktionsgange og reorganisation, hvorfor Nota er inde i en omfattende omstillingsproces.
Det er Nota's hensigt at udnytte teknologiske løsninger til at producere flere titler for de samme midler. Eksempelvis vil en velfungerende, forståelig dansk syntetisk tale kunne reducere ressourceforbruget i forbindelse med produktion af tidsskrifter, aviser og anden mere flygtig information betragteligt. Idet egentlig indlæsning af materialet vil kunne vige til fordel for oplæsning med syntetisk tale.
En ressourcebevidst model for implementering af digital optagelse vil blive prioriteret højt, da det er afgørende at få størst mulig resultat af investeringen. At påbegynde opbygningen af en digital samling haster, hvis et reelt digitalt tilbud skal udbydes indenfor en overskuelig fremtid.
Endelig vil fremtidens teknologi muliggøre, at Nota's brugere selv henter informationer direkte hos informa-tionsudbyderen. Dette er vejen til at sikre bredden i informationsudbudet for målgruppen. Men målsætningen er langsigtet og forudsætter at brugere er udstyret med adækvat hardware, at informationsudbydere tager det nødvendige hensyn til blinde og svagsynede PC-brugere samt at en anvendelig dansk talesyntese tages i anvendelse.
- Nota's IT-strategi 1999-2003,
Nota's chefgruppe, januar 1999.
- Nota's bedste bud på fremtiden,
Elsebeth Tank, december 1998.
Begge papirer er tilgængelige i deres fulde længde på:
Notas web-site (www.nota.nu)
Af Anette Mørch og Lisbeth Trinskjær
Internettets fundamentale ide skaber informationsadgang i en proces, der ligger tæt på menneskers måde at tænke på. Når den ene tanke griber den anden og hopper fra sted til sted, følger informationerne i samme tempo. Således er det ofte associationer, der bestemmer rækkefølgen af informationer frem for et systematisk indeks. Når information indhentes via traditionelle informationkanaler er navnlig blinde og svagsynede tvunget til slavisk at følge den rækkefølge og disposition, forfatteren har foretaget. Internettet, derimod, giver i videre udstrækning brugeren mulighed for at disponere sin tilgang til informationen.
Det er ganske vist informationsudbyderen, der disponerer klikpunkter i en tekst og søgefelter på et web-sted - en logik, som i nogen grad styrer læseren, men mediet er alligevel banebrydende, fordi blinde nu kan skimme en tekst eller søge på enkeltord og derved få det overblik, de ellers har været afskåret fra.
Internettet giver blinde og svagsynede mulighed for individuelt at vælge ikke bare læsemedie, men også sprog, stemmedybde, forstørrelse, antal punkttegn på display'et etc. indenfor det pågældende handicaps muligheder. Der er dermed mulighed for individuelt tilpassede ydelser, i et og samme produkt uden en tredje parts indblanding.
I Danmark er det legitimt at opfatte uhindret adgang til information som en menneskeret. Denne rettighed søges blandt andet sikret gennem lovgivning, betænkninger og handlemønstre. Alligevel er det ikke en selvfølge, at blinde og svagsynede frit kan vælge den information, de ønsker. På bibliotekerne tages der valg for alle. Men for en lille målgruppe, der ikke har alternative muligheder bliver valget så meget mere afgørende. De kriterier informationsformidleren lægger til grund for prioriteringen, tager ofte afsæt i pragmatiske ræsonnementer. Dermed er det informationsformidlerens opfattelse af handicappet, der bliver bestemmende for udbudet. Hvis valget derfor står mellem at købe en lydbog om nazistisk propaganda eller en om førerhundens pleje, er valget ofte indlysende. Konsekvensen er, at handicapgruppen utilsigtet formenes adgang til værker, som ikke er umiddelbart oplagt interessant for gruppen. På samme måde bliver det for informationsudbydere f.eks. i orden at ræsonnere; "Min hjemmeside handler om luftballoner, dem kan blinde jo alligevel ikke se, så jeg behøver ikke tilgængeliggøre min side for blinde". Man glemmer, at den blinde kan have andre interesser i emnet end den visuelle. Det er essentielt, at andre ikke fravælger information på blinde og svagsynedes vegne.
Handicappolitisk brydes en lang tradition for gode, solide specialløsninger af en ny kurs, blandt andet med en IT-politisk handlingsplan i 1996. Det traditionelle mønster har været at designe løsninger med afsæt i "normaltfungerende" brugeres behov, for derefter at udvikle et tilsvarende produkt alene til brug for en specifik handicapgruppe. Således var handicappede aldrig på omgangshøjde med det øvrige samfund, og man kunne højst tilstræbe, at efterslæbet blev så lille som muligt. Men specialløsninger kan ikke følge med den kommercielle udvikling. Alene markedets ubegribelige volumen umuliggør udvikling af specialprodukter i en rimelig hastighed, uanset vilje og økonomisk prioritering.
Kursen peger nu mod at udvikle universelt anvendelige produkter, indrettet til at kunne sammenkobles med standardiserede handicapkompenserende teknologi, som en slags "personlig reservedel", der følger den handicappede. Dette forudsætter, at kravsspecifikationer udvides til brug for udviklere og designere samt at handicapkompenserende løsninger udvikles. I mange situationer kan få justeringer af et produkt medføre tilgængelighed for flere. Ofte afholder udviklere og bestillere sig dog fra at tage højde for minoritetsgruppers behov, enten fordi det formodes for dyrt, for vanskeligt at gennemføre, værende produktforringende eller fordi aspektet simpelthen er glemt.
Opfyldelse af handicappedes særlige behov vil i mange tilfælde forbedre produkterne for alle brugere. F.eks. vil nytteværdien af grøntsagsvægten i supermarkedet højnes, hvis knapperne med æbler og bananer både kan ses, læses og høres. Dette er blot et af mange eksempler, der anskueliggør, at der er basis for universel interesse for udvikling af informationsteknologiske løsninger, f.eks. dansk syntetisk tale, som umiddelbart synes forbeholdt handicappede.
Med en politisk strategi, Internettets gunstige potentiale og anerkendelse af retten til uhindret adgang til information er fundamentet lagt, men der er stadig lang vej til fuld tilgængelighed for alle. Engelsksprogede film tekstes med danske oversættelser med den største selvfølgelighed på trods af, at en meget stor del af befolkningen forstår engelsk. På samme måde bør det blive naturligt også at sikre handicappedes adgang til den information, man udbyder. En forudsætning for implementering af den overordnede strategi er vilje, prioritering, placering af ansvar samt allokering af økonomiske ressourcer fulgt op af en konsekvent og kontinuerlig gennemførelse.
"Stedet som ikke er"
Tor Nørretranders
Aschehougs forlag, 1997.
FN's standardregler om Lige muligheder for handicappede
United Nations, New York, 1994
Socialministeriet, København, 1994.
IT-politisk handlingsplan 1996.
Af Per Mogens Petersen
Formål: At give befolkningen adgang til via Internet at se/kende, hvad der findes i de danske biblioteker, og hvor det findes.
Målgruppe: Alle uanset alder, forudsætninger, sted, evt. handicap.
Afgrænsning: Søgning i DanBib, bestilling og levering via eget bibliotek.
På Kommunernes Landsforenings bibliotekskonference i slutningen af oktober 1998 sagde kulturministeren, at hun i forbindelse med bibliotekslovsrevisionen ville arbejde for at realisere tanken om et DanBib-for-alle, altså ideen om at give hele befolkningen adgang til DanBib via Internettet, inklusiv muligheden for elektronisk bogbestilling.
DanBib-for-alle er dermed et projekt, som specificeres af Biblioteksstyrelsen og gennemføres af bibliotekerne og DBC i forening. Første fase forventes sat i drift 1. januar 2000, men i praksis bør der overvejes en anden dato pga. årtusindskiftet. Første fase vil kun indeholde de allermest nødvendige funktioner for at opfylde målet. Brugeridentifikation, overførsel af brugerdata mellem systemer og betalingsformidling er eksempler på faciliteter, som ikke indgår i første fase.
DanBib-for-alle er teknologien - eller det system, der giver borgeren fri adgang til at søge i de danske bibliotekers fælleskatalog - med bestillingsmulighed. I denne sammenhæng er opgaverne koncentreret om brugergrænsefladen, databasen, funktionaliteten, drift af systemet samt brugerstøtte.
Brugergrænsefladen skal være slutbrugervenlig, og der skal tages hensyn til særlige brugergrupper. Databasen skal indeholde registreringer af de materialer, der kan lånes fra danske biblioteker eller kan bruges på biblioteket. Vi er således på vej mod, at registrering af al materiale skal leveres til DanBib. Det stiller krav om langt bedre fletning af poster i DanBib end i dag. Vi skal også tage stilling til, hvilke biblioteker, der skal indgå i DanBib-for-alle; gælder det også skolebiblioteker, fællesbiblioteker og små special- og fagbiblioteker? Som led i bestillingsfaciliteten skal brugeren kunne søge frem til bibliotekets e-mail adresse. Det ville blive opfattet som en relevant service, hvis biblioteket samtidigt kunne fremvise en aktuel udlånsstatus.
Når teknikken er afklaret, så ligger udfordringen på det enkelte bibliotek. Denne udfordring er naturligvis langt større, ja man kunne ligefrem overveje at bruge navnet: Biblioteket-for-alle.
Eksempler på disse udfordringer:
DanBib-for-alle stiller således indirekte krav om, at bibliotekerne under ét gennemfører et ensartet og veldefineret niveau for serviceydelser vedrørende besvarelser af henvendelser og dokumentlevering.
Nota
Biblioteket for læsehandicappede
Teglværksgade 37
DK-2100 København Ø
Telefon: 39 27 44 44
Fax: 39 27 44 54
E-mail til Nota (Nota.nu)
Notas web-site (www.nota.nu)
Nota har til formål at ligestille blinde og læsehandicappede kulturelt og informationsmæssigt med det øvrige samfund.
Udgivet af: Nota, 1999Den trykte udgave rekvireres ved henvendelse til Nota.
Top | Webredaktion | Sitemap
