Forord
Du sidder med anden generation af DBB's værdigrundlag. Værdigrundlaget afspejler vores værdimæssige prioriteringer, sådan som de ser ud, herfra hvor vi står, lige nu! Værdierne ændrer sig i takt med at omverdenen, organisationen og dens ansatte ændrer sig. Men vi regner med at dette værdigrundlag - ligesom resultatkontrakten - holder til udgangen af 2003. Herefter vil det være passende at tage en ny værditørn med afsæt i en ny resultatkontrakt.
Værdigrundlaget er blevet til som led i DBB's store kompetenceudviklingsprogram, der netop hedder ”Slip værdierne løs”. Konkret har alle ansatte deltaget i et af seks heldagsseminarer med værdier som tema. Vi har talt om hvilke værdier, der har været i højsædet i forskellige generationer af DBB's udvikling. Hvert hold har udvalgt de værdier fra sagaen, som skulle med over i DBB's fremtid, og så har holdene formuleret fragmenter til nye værdier.
Herefter er alle ansatte blevet bedt om at skrive en kort historie om livet på DBB. Historien skulle være selvoplevet og den skulle være et eksempel på noget livgivende, på en god oplevelse, på en situation, der havde fået temperaturen til at stige på det positive parameter.
Med alle disse eksempler i bagagen drog 14 DBB’ere - repræsentanter fra de 6 værdihold og repræsentanter fra DBB's chefgruppe - på endnu et seminar. Her identificerede vi de temaer, vi ønskede som del af vores værdigrundlag. Vi læste alle historierne grundigt igennem og udvalgte nogle gode eksempler, som kunne være med til at tydeliggøre hvad vi mener med de forskellige værdier.
I denne lille pamflet kan du læse om DBB's værdier og om nogle af de livgivende historier, som viser at værdier ikke bare er noget man skriver ned på papir, fordi det er moderne. På DBB er værdier, noget om spilleregler, om gensidige forventninger men også lidt om drømme og ambitioner.
Værdigrundlaget kan ikke stå alene. Det skal sammenholdes med DBB's syv overordnede mål, for det er også et middel til at nå målene. Derfor er målene også at finde bagest i denne lille pamflet.
Jeg vil gerne takke organisationen for den livgivende proces, som arbejdet med udviklingen af værdigrundlaget i sig selv har været eksponent for. Tak også for de mange gode historier vi har fået som bidrag til processen. Og tak til organisationspsykolog Mette Nørbjerg der med stor kompetence, indfølingsevne og respekt har ledt os gennem processen.
Og som sædvanlig slutter vi ikke her. Tværtimod, nu kan værdiarbejdet for alvor begynde.
Elsebeth Tank, direktør
14.05.01
Selvledelse
DBB's mål og værdier er velkendte i organisationen, og udgør et godt grundlag for at den enkelte selvstændigt kan træffe beslutninger og agere på en måde, så hver lille handling bliver et bidrag til målopfyldelsen. Herved skabes en fleksibel og handlekraftig organisation hvor alle reelt har
medansvar og - indflydelse.
Helene Friese, Fællesområdet:
Panik før lukketid. En dag i oktober, stod jeg med overtøjet på og var klar til at gå hjem, da telefonen ringede. Det var Henrik Munch fra kulturministeriet, som havde fået en hasteopgave fra finansministeriet, hvor de med få timers varsel bad om en oversigt over Økonomien i DBB’s digitaliseringsprojekt.
Der var ingen tilbage i økonomiafdelingen, og Elsebeth var ikke tilstede. Hvad gør man så, når man ved at dette projekt er en del af resultatkontrakten.
Jeg prøvede på at få fat i Peter men det lykkedes ikke. Derefter blev mapperne på Peter og Bents kontor kikket igennem for brugbare oplysninger. Der fandt jeg heller ingenting som kunne bruges. Endelig fik jeg fat i Thomas, som overtog opgaven og løste den.
Dagen efter kom der en mail til Peter fra Henrik Munch, hvor han bl.a. roste Thomas og jeg for den indsats som vi havde gjort for at løse opgaven.
Marie K. Andersen, kontorelev:
Der er mange værdier på DBB, som jeg kunne vælge at fortælle om, men den jeg har valgt til dette er ”lov til at tage initiativ” (der er plads til og accept af folks initiativer).
Jeg startede som kontorelev i august 2000. Da begge mine forældre har haft med elever at gøre, var jeg opmærksom på, at jeg ikke skulle regne med, at man får lov til de helt store ting. Jeg har kendt flere personer, som stoppede midt i deres elevperioder, fordi de ikke havde nogle arbejdsopgaver og derfor blev de sat til ting, som ikke havde noget med kontorarbejde at gøre. Lige siden jeg startede har jeg fået lov til mange ting. Man kunne måske have forestillet sig, at når en ny person starter i en afdeling og laver nogle af arbejdsprocedurerne om, at nogle ville blive irriteret eller sure over det, men tværtimod har jeg kun oplevet, at folk har reageret positivt. Og jeg vil da lige tilføje, at jeg har følt mig utrolig heldig, når jeg hører, at det bestemt ikke er alle steder at eleven får lov til så mange ting, som jeg har fået lov til her.
Når jeg har spurgt om det var i orden at lave en eller anden database, eller at rydde op i nogle mapper og lave det hele om eller hvad det nu kunne være, har reaktionerne altid været, at det var da helt i orden. Det er sådanne ting, der gør at det er rart at være et sted, synes jeg. Det er ikke fordi der altid skal ændres på det gamle, men jeg mener nu, at det er positivt, at man kan få lov at lave om på procedurerne, hvis det kan gøres på en hurtigere og lettere måde.
Social ansvarlighed
Gennem udarbejdelse af et socialt kapitel har vi på DBB tydeliggjort, hvordan vi ønsker at bidrage til samfundsudviklingen ved (også) at skabe arbejdspladser til personer, som, af forskellige grunde, kan have svært ved at få og fastholde beskæftigelse. Det er en udfordring til DBB at møde alle med respekt og åbenhed. Når det sker tilføres organisationen både ressourcer og mangfoldighed, som i samfundet omkring os.
Michael Drud, Produktionen: få mig ud, når lænken var løst, foreslog jeg, at Min historie tager sin begyndelse på modul 1 jeg selv tog stilling til om tovet var kraftigt og ude i skoven. Vi var nået til den øvelse, der gik stift nok til at jeg kunne klatre. Ingen hørte efud på at komme igennem nettet og stod plud-ter, så da det var 30 sekunder i deadline og vi selig i den situation at vi manglede en fysisk ikke kunne få selen til at fungere hensigtsmæsstærk person på den ene side. Da vi havde sigt, klatrede jeg simpelthen ud. diskuteret problemet et stykke tid, gik jeg hen for at se nærmere på nettet og fandt ud af, at Dette har jeg tænkt en del over siden, og bedet ikke ville være noget problem for mig at sluttet mig til at blive bedre til at byde ind med stå på den ene side af det og hjælpe folk igen-hvilke muligheder der ligger i mig, også som nem. arbejdskraft. Det har bl.a. betydet at jeg her i
marts har taget et kursus i internet og outlook. Under denne proces kom jeg til at tænke på, at jeg ofte trådte tilbage fra en opgave, som jeg mente folk, ikke tror jeg kan løse, fordi jeg ikke gider diskutere med dem, om jeg kan. Nu besluttede jeg, at jeg ville byde ind på andre af opgaverne. Da jeg senere stod lænket til et træ og man diskuterede, hvordan man dog skulle
Lisbeth Trinskjær, Formidlingen:
Retfærdighed er ikke altid ens ”Lige løn, for lige arbejde”, siger parolerne 1.maj. ”Man må kunne kræve det samme, af alle på samme niveau”, foreskrev traditionen på DBB. Men sådan er det ikke mere…
Måske startede det i virkeligheden allerede da nogle introducerede begrebet ”mande-arbejde”, i Ekspeditionen. Med definitionen ”mande-arbejde” fandt gruppen et ord at sætte på de opgaver som kræver fysisk styrke eller ganske enkelt fordrer at man er over 1,60 høj. Nogle så undrende til, mens andre bifaldt opgøret med ”Vi er alle ens-tankegangen”.
I mellemtiden skrev Samarbejdsudvalget på DBB et socialt kapitel, om DBB’s sociale ansvar, som også satte hensynet på dagsordenen.
Og allerede tidligt i arbejdet med udvikling af en ny måde at have selvstyrende grupper på i Ekspeditionen, blev tankegangen ført videre endnu: ”Det er ikke rimeligt at forvente at alle skal levere præcis den samme indsats - uanset forudsætninger og fysisk ydeevne!” - blev der sagt.
Arbejdsgruppen om de nye selvstyrende grupper arbejdede videre ud fra det udgangspunkt. Hvorfor ikke fordele specialistopgaverne til de der kender dem bedst - og lade de fysisk stærkeste om de tungere opgaver? Da forslaget skulle præsenteres var alle spændt på kollegernes reaktion. Var det virkelig vilje til at tage så meget hensyn til en gruppe kolleger, at man ville afgive sin ret til nogle af de sjovere opgaver?
Heldigvis var svaret for langt de flestes vedkommende ”JA” - ellers havde denne beretning vel næppe været min livgivende historie. Men jeg synes det er det flotteste eksempel jeg kan komme i tanke om på, at hensynet til andre, kommer foran egne interesser …
Efterskrift ….
Og så er der stadig mange ting der skal falde på plads - vi skal blandt andet finde ud af at skabe variation nok i de øvriges arbejde, men at der er tilslutning til princippet, synes jer er imponerende.
Brugere
DBB er til for sine brugere. Nuværende og kommende. For den person, som ikke kan læse almindelig trykt tekst, er adgangen til informationer og kulturoplevelser via alternative medier nærmest livsvigtig. DBB arbejder kontinuerligt på at forbedre brugernes informationsadgang ved modernisering og styrkelse af produktion og formidling, ved inddragelse af nye teknologier og ved etablering af alliancer og samarbejdsprojekter udenfor organisationen. DBB arbejder konstruktivt sammen med sine brugere og brugernes repræsentanter.
Paul Aaved, Fællesområdet: Ganske vist mister man den ene sans, men til DBB gør en forskel gengæld bliver man bedre til at udnytte de øv-Blindhed er en aldersbetinget begivenhed; Langt rige sanser. Synstabet kan på visse punkter de fleste blinde/svagsynede er ældre menne-vise sig at være en berigelse! sker. Men selvfølgelig skal der hjælp til overgan-
For mange vil det umiddelbart føles som en gen og her er der to organisationer, som står katastrofe at miste synet. En hændelse som parat. Nemlig Dansk Blinde Samfund og - hvad de ikke kan se nogen løsning på. Skal alt nu der ikke kan undre nogen - Danmarks Blindelæres forfra? Hvordan kan jeg opdrage mine bibliotek. børn, sikre mig at de er rene og velklædte? Og hvordan med mig selv og med min ægtefælde? DBS står parat med sen-blinde kurser, hvor Og hvordan med at holde hus og lave mad? man sammen med andre i samme situation, Og ikke mindst hvordan med mit arbejde? får mulighed med at snakke problemerne igen-
Det skorter ikke på problemer. Kan livet dog nem og får mulighed for at indøve gamle færvære værd at leve efter et alvorligt synstab? digheder på nye måder, så man med øvelse og Naturligvis er det det! træning kan fungere optimalt med et alvorligt
Men hvordan med fritiden? Her kommer DBB ind i billedet.
Tidligere har man sagt at det danske biblioteksvæsen er den største kulturinstitution i Danmark, om det stadig er sådan ved jeg ikke, men hvad jeg ved er, at DBB er blindes største kulturformidler.
Langt de fleste synshandicappede låner bøger, tidsskrifter og andet på DBB. Og flere låner rigtig meget. Jeg vover påstanden at blinde og svagsynede læser mere end den tilsvarende gruppe normalt seende.
Lykkeligvis har DBB nu et godt renommè. Vi skal ikke mange år tilbage i tiden for at have oplevet DBB’s ledelse spændt ventende på DBS’s årsberetning, hvor der blev peget på DBB’s utilstrækkeligheder, men det er jo heldigvis historie. Nu nævnes vi ikke ofte i DBS’s årsberetning. Og det er vist gode tegn.
Men heldigvis er der brugere som giver udtryk for deres begejstring! Nogle ringer blot for at sige tak for den gode service. Andre for at påskønne den hurtige fremsending af erstatningsbånd og atter andre for at sige bibliotekarerne tak for de gode bøger, de vælger til dem på trods af, at de ikke har indsendt nogen ønskeliste.
Så derfor gør DBB en forskel!
Lene Harder, Formidlingen:
Som sagt - så gjort eller: historien om den fleksible medarbejder Kursus med Mette. Formiddagen var knap begyndt, men ord som fleksibilitet, arbejdsomhed, kompetence, faglig udfordringer….var allerede begyndt at dukke frem på tavlen. Det var naturligvis DBB’s værdier der nu var på programmet. Da bankede det på døren. Telefon til Kirsten fra DBB. Hvad nu? Jo, der var sygdom, og dermed ingen til at redigere Radioprogrammet. Deadline kl. 12 i morgen. ”Den klarer jeg”, siger Kirsten. ”Jeg tager da bare nogle timer i aften og så klarer jeg resten i morgen”. Se, det var en sandfærdig historie om en fleksibel DBB- medarbejder.
Hanne R. Hansen, Formidlingen:
Jeg skulle til møde kl. 9.00 en fredag og da vi holdt en kort pause i mødet kl.12.00 kikkede jeg lige i min post. I erhvervsposten lå fra kl.
10.05 en bestilling fra en låner på en sag som helst skulle produceres og returneres på punkt samme dag. På trods af det sene tidspunkt, udfyldte jeg en arbejdsseddel og fandt en medarbejder fra Punktproduktionen. Han lovede at kigge på sagen og se om han kunne nå den med det samme. Da jeg kom fra mødet kl. 15.00 kunne jeg afhente sagen i Punktproduktionen og selv putte den i postkassen på vej hjem.
Det var dejligt at møde en imødekommende kollega, der var så fleksibel, at han lagde no-get andet til side for at nå hastesagen. Så ved fælles hjælp fik låneren sin sag ordnet.
Erling Christensen, Produktionen:
Jeg vil ikke fremhæve en enkelt episode fra afdelingen. Vi har i den periode jeg har været ansat her på DBB i punktafdelingen, oplevet mangt og meget under skiftende afdelingsledere. Hvor meget positivt, der har været i dette, kan man sætte et spørgsmålstegn ved, så længe man har indtryk med sig fra det private erhvervsliv. Det jeg imidlertid vil fremhæve er, at produktionen i denne periode har undergået en udvikling fra indskrivning på zinkplader til i dag, hvor vi i stadig stigende grad har fået vores del af den elektroniske udvikling ind i hverdagen. Dette har medført, at vi i dag producerer meget mere, langt hurtigere end tidligere. Samtidig har hver enkelt overfører fået et større ansvar for udformningen af de forskellige typer opgaver.
Specielt på erhvervsopgaverne har vi i dag en betydelig mere præcis opgaveløsning, idet vi i stigende grad har kontakt med de enkelte bestillere, så vi rammer deres specifikke behov.
Vi må jo se i øjnene at kravene til os ændres i takt med at den elektroniske verden også vinder indpas hos mange af vore brugere. Allerede i dag skal vi håndtere mange fil-formater og dertil orientere os på Internettet.
Hele dette forløb betragter jeg som både spændende og positivt, idet det i højere grad giver mere arbejdsglæde at have direkte indflydelse på sine arbejdsopgaver.
Organisationens udvikling
Integration og anvendelse af den nyeste teknologi sætter konstant nye dagsordener. Flere muligheder for at opfylde målene kalder på nye kompetencer og ideer, alternative samarbejdsformer og arbejdsmetoder. DBB tilfører ønskede spydspidskompetencer gennem nyansættelser. Samtidig gennemfører DBB kompetenceprogrammer, der giver alle allerede ansatte mulighed for en meningsfuld fremtid på DBB. DBB gennemfører sin organisationsudvikling i en åben dialog på kryds og tværs af organisationen.
Bente Dahl, Formidlingen: er glade og der er rigtig mange abonnenter. Men Når det lykkes at få visioner det tager tid - både i biblioteket og i produktioudmøntet i praksis nen. På DBB er der i mange år blevet redigeret og Vi ved at 80% af al punkt- og e-tekstproduceret nyheder og blade med et indhold, produktion skal være baseret på elektroniske der direkte er målrettet døvblinde eller blinde filer. Det er et af DBB’s erklærede mål. Så er og svagtseende. Jeg kan nævne Punktnyt det da bare lykken når det lykkes henholdsvis (dagens nyheder i kort form for døvblinde), at få aftaler med forlæggere om at få leveret e-Kalejdoskop (baggrundsstof og artikler) og Den filer (som vi f.eks. har fået det på DSB’s ”Ud sorte gryde (madopskrifter og gode hus-og se”) og at hente filer mange steder på nettet holdningsråd). til Den sorte gryde.
Tidligere har man siddet og bladret og klip-Mere tilfredsstillende for biblioteket og langt pet og klistret og på denne måde redigeret en hurtigere for produktionen er det når e-filen udgivelse sammen, hvorefter denne er blevet kommer direkte ”ind i postkassen”. afleveret til scanning i produktionen. Brugerne Det bliver jeg bare i rigtig godt humør af.
Inge Padkær Nielsen, Produktionen:
Jeg er et menneske, der trives og fungerer godt i situationer hvor flere mennesker ved fælles indsats får løst en opgave eller et problem. Jeg synes det er utroligt givende når man i et samarbejde har held til at trække de forskellige styrker vi som personer besidder frem, kombinerer dem og derved opnår et resultat der er kvalitativt bedre end det den enkelte for sig selv ville have kunnet opnå.
Jeg husker arbejdet med DEF redegørelsen som en sådan proces. Der var rigtigt mange DBB’ere der var med til at trække det store læs, det var på meget kort tid at få skrevet rapporten. Netop det at vi, der deltog, var så forskellige og havde så forskellige ting og kvaliteter at byde på var med til at sikre et godt slutprodukt.
Personligt fik jeg dyb respekt for de personer, jeg så producere dele af rapporten på et højt, fagligt niveau, som de ofte var de eneste, der var i stand til at operere på. Det lærte jeg meget af.
For mig er det livgivende at ting lykkes og at man kan glæde sig i fællesskab over en sejr. Det har også efterfølgende været en stor tilfredsstillelse at se hvilket massivt gennembrud redegørelsen var med til at give DBB i forhold til en omverden, der hidtil ikke havde ment at tilgængelighed var et væsentligt DBB anliggende.
