Kontrakten indgås mellem kulturministeren og Nota, Nota. Kontraktperioden er fireårig og dækker perioden 2000-2003. Dette er Notas anden resultatkontrakt. Den første kontrakt dækkede perioden 1995-1998 og blev grundet direktørskifte forlænget med eet år til udgangen af 1999.
Med denne kontrakt eller det kontraktlignende forhold, som den er udtryk for, er der på den ene side skabt større råderum for Notas opgaveløsning. På den anden side er der opstillet en række resultatkrav for Notas virksomhed, der sikrer, at det større råderum omsættes i øget effektivitet og kvalitet.
Det skal præciseres, at det aftale- og kontraktlignende begreb, som dette dokument er omfattet af, juridisk set ikke er en aftale i almindelig aftaleretslig betydning.
Kulturministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til afvigelse.
Dette indebærer også, at der til enhver tid kan gøres sædvanlig politisk eller juridisk ansvar gældende for ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse, herunder også forløbet af kontrakten.
Dette indebærer endvidere, at Kulturministeriet fortsat kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. I så fald ændres kravene til Nota tilsvarende. Kontrakten er således en gensidig tilkendegivelse fra henholdsvis Kulturministeriet og Nota vedrørende den ønskede fremtidige udvikling i Notas aktiviteter og de vilkår, der politisk gives herfor.
Nota er det offentlige landsdækkende hovedbibliotek for blinde, svagsynede og andre, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Det er Notas vision at sikre fuld informationsmæssig ligestilling for disse mennesker, således at handicappede reelt får samme adgang til informationer som ikke handicappede. Nota har hentet inspiration til denne vision i den moderne teknologiske udvikling samt i betænkninger, rapporter, handleplaner o.lign. i særlig grad publiceret af Forskningsministeriet fra 1996 og fremefter (se note 1).
Nota udvikler og producerer materialer på lyd, punktskrift og i elektronisk form. Denne del af Notas virksomhed baserer sig på Lov om ophavsret § 17 (se note 2) . De producerede materialer formidles direkte til de brugere, der opfylder betingelserne for at blive meldt ind som lånere på Nota.
Jævnfør Biblioteksloven (se note 3) § 13 stk. 2 varetager Nota funktionen som folkebibliotekernes overcentral for lydmaterialer. Funktionen understøtter folkebibliotekernes udlån af lydmaterialer og fungerer især som et tilbud over for folkebibliotekernes ordblinde brugere. Funktionen baserer sig på Lovbekendtgørelse om ophavsret § 17 stk. 4 (se note 4). I nærværende kontrakt søges overcentralfunktionen moderniseret, idet Nota inden for sit kernefelt søger at udvikle rollen som rådgiver over for offentlige biblioteker.
Nota har tradition for et tæt samarbejde med brugernes repræsentanter. Med virkning fra år 2000 er brugerorganisationen omlagt, således at Brugerkomite med repræsentanter fra relevante handicaporganisationer og Overbygningsudvalg med repræsentanter fra biblioteksvæsenet udgør grundstrukturen i brugerorganiseringen. Under disse faste udvalg kan nedsættes ad-hoc-udvalg, som relaterer sig til Notas særlige prioriteringer. I hele eller dele af kontraktperioden arbejdes med følgende ad-hoc-udvalg under Brugerkomiteen: PC og erhvervsbrugerudvalg, Døvblindeudvalg, Kvalitetsudvalg.
Andre udvalg nedsættes, hvis der viser sig behov herfor.
Det er Notas vision at sikre blinde, svagsynede og andre, der på grund af et handicap ikke kan læse skriftsprog, fuld informationsmæssig ligestilling med ikke handicappede. I kraft af den teknologiske udvikling er det i dag teoretisk muligt at virkeliggøre visionen.
Digitalisering er kodeordet. For denne kontraktperiode er det Notas overordnede mål at øge den informationsmæssige ligestilling gennem digitalisering af virksomheden - så langt som muligt.
Nota indleder fra år 2000 et fuldstændigt teknologiskifte, der i løbet af de kommende år vil ændre organisationen og dens opgaveløsning væsentligt. Den eksisterende industrikultur skal grundlæggende forandres og udvikles i retning af en videns- og teknologibaseret kultur. Der er to forudsætninger, som skal opfyldes, for at en sådan radikal forandring kan gennemføres hensigtsmæssigt. Det ene forhold vedrører Notas fysiske rammer, som i dag er i en forfatning, der i sig selv virker hindrende for den planlagte udvikling. Efter Notas opfattelse er tilførsel af fornødne anlægsmidler til ombygning af væsentlig betydning for opfyldelsen af resultatkontraktens krav. Det andet forhold vedrører behovet for en betydelig kompetenceudvikling. Dette behov forventes imødekommet igennem afvikling af et storstilet kompetenceudviklingsprojekt, der er planlagt til gennemførelse i årene 2000-2002.
For at give brugerne adgang til de størst mulige mængder af informationer vil andre nøgleord for Notas virksomhed være bredde og volumen. Derfor lægges der i kontraktperioden vægt på at følge standardløsninger og universelt design, hvor det overhovedet er muligt.
Notas strategier for de kommende år er beskrevet i Notas bedste bud på fremtiden og i Notas IT strategi (se note 5).
Produktion og udvikling
Forudsætningen, for at Notas målgrupper sikres informationsadgang, er, at de ønskede informationer er til rådighed i en form, som gør dem læsbare for mennesker, der ikke kan læse skriftsprog. I den kommende periode vil Nota producere informationer på lyd, punkt, stor skrift og som digitale tekster.
Overgangen fra fortidens analoge til nutidens digitale teknologi rummer potentialet til en fuld informationsmæssig ligestilling af Notas brugere med ikke handicappede. I kraft af digitalisering er der sket en betragtelig vækst i den mængde af informationer, der med enkelte tilretninger kan tilgængeliggøres for Notas brugere. Dertil giver den digitale teknik mulighed for at berige tekstmængden med en struktur, der gør teksten søgbar, hvilket er et helt nyt og revolutionerende fremskridt for hovedparten af Notas brugere.
Notas punktproduktion er godt i gang med nyttiggørelse af den digitale teknologi, mens lydproduktionen fortsat baserer sig på analog teknik. En fuld digitalisering af Notas lydproduktion forudsætter adgang til digitale lydstudier, kopieringsanlæg og arkivfaciliteter. Herudover er der behov for at konvertere de eksisterende 80.000 analoge masterbånd til digitale bånd. Endelig skal Notas brugere have rådighed over et adækvat afspilningsudstyr for at få glæde af de mange, nye faciliteter, som følger af digitaliseringen.
Investeringsomkostningerne ved et gennemgribende teknologiskifte vurderes til at være af en beløbsstørrelse, som det er svært for Nota at generere indenfor en tilfredsstillende tidsramme. Af ressourcemæssige grunde har Nota valgt en IT-strategi, som sigter mod en trinvis overgang til digital teknologi brugergruppe for brugergruppe. For at reducere etablerings- og engangsomkostninger vil Nota i den kommende kontraktperiode forsøge at udlicitere dele af sin virksomhed.
Brugergruppens aldersmæssige sammensætning betyder, at langt hovedparten af Notas brugere tilegner sig informationer på lyd gennem brug af kassettebåndoptager og analog teknologi. Gennem sit internationale samarbejde er Nota bekendt med nye afspilningsapparater, som er indrettet på digital teknologi og dermed giver brugeren mulighed for at søge og springe rundt i tekstmængden.
Disse afspilningsmaskiner repræsenterer et meget stort fremskridt for Notas brugergrupper, men rummer også den svaghed ikke at være et standardprodukt. Udviklingen bevæger sig dog med stor hast, og Nota oplever et voldsomt pres fra brugerside på implementering af den digitale virkelighed bl.a. gennem en stillingtagen til og produktion til de nye afspilningsmaskiner. I løbet af de kommende år vil en stadig større del af brugerne foretage et teknologisk skifte fra analoge til digitale afspilningsmaskiner. Ligesom pc'ere vedvarende vil vinde større udbredelse blandt Notas brugere.
Det bliver en stor udfordring for Nota i de kommende år at indrette sig på at kunne betjene analogt såvel som digitalt på en for brugerne tilfredsstillende måde.
Nota påbegynder opbygningen af det digitale blindebibliotek ved starten af nærværende kontraktperiode. Som led i denne opbygning overgår Nota fra år 2000 til digitale lydoptagelser for så vidt gælder den skønlitterære produktion. For at minimere væsentlige etableringsomkostninger søges produktionen udliciteret.
Den aktuelle udvikling af digital optageteknik, som er relevant for Notas produktioner, vil antageligt medføre en mere omstændelig og tidskrævende optageteknik i forhold til den analoge. Dette vil virke ind på produktionsprisen og dermed på antallet af mulige produktioner.
Af ressourcehensyn, men også fordi hovedparten af Notas brugere alene råder over analogt afspilningsudstyr, vil de skønlitterære, digitale lydoptagelser blive konverteret til analoge udgaver, før de distribueres til brugerne. Brugerne vil som hovedregel ikke opleve nogen teknologisk forandring på dette felt i kontraktperioden.
I forhold til den brede brugergruppe består opgaven i at opbygge en større digital samling, således at der er reel mulighed for at overgå til en digital betjening for store brugergrupper ved kontraktperiodens udløb.
En yderligere forudsætning for at indfri ovenstående målsætning er konvertering af masterlager fra analog til digital optagelse. Notas masterlager indeholder primo 1999 80.000 analogt optagede masterbånd, svarende til cirka 11.000 titler. Nota forventer inden for den kommende kontraktperiode at konvertere 32.000 masterbånd, svarende til 40% af samlingen. Konverteringen gennemføres i 2002-2003.
Notas IT-strategi er i høj grad bygget op omkring pc- og erhvervsbrugere. Der har fra erhvervsaktive brugere gennem de senere år været en stigende efterspørgsel på ydelser fra Nota. Brugerundersøgelser over for denne gruppe afdækker en ringere tilfredshed med Notas ydelser, end den tilfredshed Notas brugere generelt giver udtryk for. Hovedparten af de erhvervsaktive brugere har adgang til en pc'er. Digitaliseret lydproduktion til denne gruppe påbegyndes primo 2000, sideløbende forventes efterspørgslen på elektroniske tekster at stige. Det er Notas ambition at bruge gruppen som test- og dialoggruppe i udviklingen af nye ydelser, da Nota lægger vægt på, at udviklingen sker i samspil med brugerne.
Punktlæsere er en anden særlig prioriteret brugergruppe. Baggrunden for denne prioritering skal findes i de senere års vigende aktiviteter på dette område. Punktskrift er blinde og svagsynedes skriftsprog, og Dansk Blindesamfund arbejder for at fastholde og styrke punktlæsningen. Nota anser det for væsentligt at støtte disse bestræbelser. En øget indsats over for gruppen påbegyndes i år 2002. Der lægges vægt på, at det sker i et samspil med brugerne.
Døvblindblevne er en af Notas svageste brugergrupper. Nota har gennem en årrække tilbudt døvblinde en individuel service på punkt. Af de omkring 1.000 døvblindblevne, som findes i Danmark, er det under 30 personer, som gør brug af denne service. Repræsentanter fra gruppen har gentagne gange efterspurgt forsøg med særlige indlæsninger samt udgivelser med stor skrift. Nota vil prioritere en indsats på dette felt fra år 2001. Der lægges vægt på, at det sker i et samspil med brugerne.
Nota er de senere år i begrænset omfang blevet kontaktet med forespørgsler fra handicappede indvandrere og flygtninge. Nota har i 1999 iværksat en udredning, der har til formål at identificere et muligt behov for biblioteksbetjening af denne gruppe. Efterspørgslen herfra ventes at stige i de kommende år både med baggrund i den aldersmæssige sammensætning af flygtninge og indvandrere i Danmark, og fordi forekomsten af øjensygdomme blandt disse befolkningsgrupper formodes at være relativt større her end i den danske befolkning. Med baggrund i resultaterne fra Notas 1999-udredning forventes indsatsen over for flygtninge og indvandrere at skulle styrkes. Nota lægger vægt på, at dette arbejde udvikles i samspil med relevante institutioner og organisationer. Nota vil påbegynde en indsats over for gruppen i år 2000.
Som supplement til sin egen produktion vil Nota søge at udvide brugernes informationsadgang ved at etablere samarbejde med eksterne informationsudbydere om tilgængeliggørelse af konkrete produkter. Mange kommercielle producenter beriger markedet med nye produkttyper af multimediekarakter, der som udgangspunkt ikke kan anvendes af blinde og svagtseende. Nota anser det som en væsentlig opgave at medvirke til, at Notas brugere kan få glæde af moderne informationsprodukter. Det kan f.eks. ske gennem udvikling af handicapvenlige brugergrænseflader på kommercielle multimedieprodukter som opslagsværker o.lign. Nota ønsker at deltage i et samarbejde med eksterne producenter om dette.
Gennem samarbejdet med de kommercielle producenter og i kraft af rationaliseringbestræbelser, sponsorater mv. vil Nota arbejde for at sikre en større bredde i det titeludbud af lydbøger, som Nota stiller til rådighed.
En ny dansk talesyntese forventes markedsført i 2001-2002. Hvis kvaliteten af denne talesyntese lever op til forhåbningerne, vil Nota med en kombination af tekstfiler og talesyntese kunne producere større lydmængder og tilgængeliggøre tekstfiler for færre midler. Nota forventer at afprøve og eksperimentere med talesyntesens muligheder, når den kommer på markedet.
Endelig vil Nota prioritere arbejdet som brobygger mellem eksterne informationsudbydere og primærbrugere for at give brugerne adgang til information direkte ved kilden. Konkret ønsker Nota at udbygge samarbejdet med Instituttet for Blinde og Svagsynede, Refnæsskolen, Undervisningsministeriet, Danmarks Radio samt med kommercielle informationsudbydere.
Nota forestår den direkte biblioteksbetjening af sine brugere over hele landet. Der er i 1994 og 1997 gennemført brugertilfredshedsundersøgelser blandt samtlige brugere. For at optimere den samlede betjening vil Nota i den kommende periode arbejde med brugersegmentering og en opsplitning af tilbudene til brugerne i såkaldte 'basale serviceydelser' og 'særlige serviceydelser'.
'Basale serviceydelser' omfatter lydproduktion og -distribution til hovedparten af Notas individuelle brugere. Indholdet i disse ydelser vil typisk være orienteret mod rekreativ læsning. 'Særlige serviceydelser' repræsenterer en prioriteret indsats og betjening af udvalgte brugergrupper. De brugergrupper, der således prioriteres i nærværende kontraktperiode er pc- og erhvervsbrugere, punktlæsere, døvblindblevne samt handicappede flygtninge og indvandrere. Planerne vedrørende de særlige serviceydelser fremgår under hovedformål 1 Produktion og udvikling under afsnit om prioriterede brugergrupper.
I kontraktperioden ønsker Nota at give såvel individuelle brugere som institutionsbrugere fra biblioteksverdenen direkte adgang til at søge og bestille materialer i Notas katalog. Principielt ønsker Nota at sikre sine brugere adgang til den informationsmængde, som biblioteksvæsenet i almindelighed giver sine brugere adgang til. For at indfri disse mål kræves implementering af et standard-bibliotekssystem, der kan suppleres med specielle moduler, til varetagelse af Notas særlige funktionsbehov. Herved får Nota et tidssvarende arbejdsredskab samtidig med, at opkoblingen til det danske biblioteksvæsens elektroniske netværk kan realiseres.
Som national institution med pligt til at servicere brugere over hele landet vægter Nota udvikling af sin hjemmeside. Hjemmesiden er Notas vindue mod verden og et kontakt- og formidlingsled mellem brugere og institution. I kraft af en veludviklet hjemmeside og et tidssvarende bibliotekssystem kan Nota udvide såvel den direkte som den indirekte åbningstid.
Der findes ingen sikkerhedskopier af de analoge masterbånd. Samlingen opbevares under mindre tilfredsstillende klimaforhold til skade for masterbåndene. Nota mener, at opbevaringsproblematikken må henvises til en løsning i forbindelse med overgang til digital teknologi. Midlet til at løse problemet kunne være etablering af et samarbejde med andre producenter om udvikling af et fælles digitalt lydarkiv.
Det har ikke været muligt at tilvejebringe økonomi til udvikling af et digitalt arkiv inden for nærværende kontrakts rammer. Derfor opbevarer Nota de kommende fire år sine digitale produktioner i fast form. Ved udgangen af kontraktperioden forventer Nota at have opbygget en digital samling af et omfang, som nødvendiggør en mere permanent digital arkiveringsløsning. For at forberede denne situation samt for at sikre udnyttelse af potentielle samarbejdsmuligheder for etablering af digitalt arkiv i løbet af kontraktperioden arbejder Nota dog videre med at afklare muligheder for og krav til digital lagring. Konkret fremlægger Nota en rapport vedr. digitalt arkiv for Kulturministeriet i forbindelse med virksomhedsmøde år 2001.
Nota virker som folkebibliotekernes overcentral for lydbogsmateriale mv. Målgruppen for overcentralfunktionen er folkebibliotekernes læsehandicappede lånere. I den kommende resultatkontraktperiode ønsker Nota at udbygge sin viden om brugernes tilfredshed med denne ordning og tage initiativ til at udvikle ordningen under henvisning til behov og mulighed herfor.
Såvel folke- som forskningsbiblioteker arbejder med at styrke handicappedes adgang til information. Nota finder det samfundsnyttigt at stille sin ekspertise til rådighed for at understøtte disse bestræbelser, derfor prioriteres en udvikling af rollen som bibliotekernes inspirator og rådgiver inden for Notas kerneområde.
Det kan ske gennem tilbud om konsulentydelser, kurser, udgivelser o.lign., eller det kan ske i etableringen af konkrete samarbejdsprojekter mellem Nota og udvalgte folke- og eller forskningsbiblioteker. Herigennem kan Nota udvikle en overbygningsfunktion med størst mulig relevans for bibliotekerne - og deres læsehandicappede brugere.
Notas overbygningsfunktion vedrører principielt både børn og voksne, fokus har dog traditionelt været koncentreret om voksne med handicap. Inspireret af kulturministerens børnekulturpolitiske redegørelse ønsker Nota at styrke den brede biblioteksindsats for handicappede børn. I år 2000 tager Nota derfor initiativ til et eller flere samarbejdsprojekter om børnekultur med udvalgte folkebiblioteker/kommuner. Nota søger ligeledes at involvere Refnæsskolen, da denne institution råder over stor ekspertise i arbejdet med handicappede børn.
Udviklingen på det informationsteknologiske område vil over tid medføre en omkalfatring af Notas samlede virksomhed. Rollen som producent og bibliotek vil blive suppleret med rollen som lobbyist og brobygger mellem informationsudbydere og Notas brugergrupper. For at kunne udfylde denne rolle og udnytte sin særlige ekspertise maximalt vil Nota de kommende år have brug for at positionere sig som kompetencecenter inden for sit specialområde.
Nota vil de næste år bl.a. tilbyde denne kompetence over for styregruppen af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) med det formål at medvirke til at gøre de utallige digitaliserede datamængder i DEF-regi tilgængelige for handicappede med et informations-tilgængelighedsproblem.
I denne udvikling er det vigtigt for Nota at beherske en projektkultur på bekostning af en driftsorienteret produktionskultur. For at forpligte sig til denne ændringsproces har Nota opstillet to interne mål. Inden for nærværende resultatkontraktperiode ønsker Nota således at være primus motor i et internationalt samarbejdsprojekt i EU-regi og at være primus motor i et projekt med tilknytning til et relevant ministerium.
Som det nationale bibliotek for mennesker, der på grund af handicap ikke kan læse skriftsprog, ser Nota det som sin opgave at vedligeholde og udbygge et internationalt samarbejde. Notas primære mål med de internationale aktiviteter er inden for sit specialområde at følge med i udviklingen og præge den, hvor det er nyttigt og muligt. Sekundært medvirker Nota gennem sine aktiviteter til at understøtte udviklingen i udviklingslandene inden for Notas kerneområde.
Den internationale opgave løser Nota bl.a. som aktivt medlem af internationale organisationer, der beskæftiger sig med: biblioteksforhold (IFLA); produktudvikling til blinde og svagsynedes informationsadgang (DAISY); europæiske biblioteksforhold i ophavsretssammenhæng (EBLIDA); internationale standarder (NISO - via DAISY); punktnodesamarbejde i EU-regi (MIRACLE). Derudover eksisterer et veludbygget nordisk samarbejde og et tilbagevendende ad-hoc samarbejde med kolleger over hele verden.
Nota er en produktions-, en udviklings-, og en servicevirksomhed. Derfor er Nota en arbejdsplads med en stor variation i opgavetyper og arbejdsform og med 6-7 større faggrupper med forskellige traditioner, overenskomster, uddannelsesbaggrunde og arbejdsvilkår.
For at udvikle organisationen til at varetage fremtidens opgaver er en omstillingsproces indledt i 1998. Nøgleordene for omstillingen er kompetenceopbygning, udviklingsfokus, flad struktur, forenkling af arbejdsprocesser, øget fleksibilitet, troværdighed og tværgående opgaveløsning. Nota har herved taget hul på en omstillingsproces, der i løbet af de kommende år vil ændre organisationen og dens opgaveløsning væsentligt. Den eksisterende industrikultur skal grundlæggende forandres og udvikles i retning af en videns- og teknologibaseret kultur.
Baseret på de gode erfaringer fra omstillingsprocessen i 1998 og 1999 er planlægningen af et omfattende omstillings- og uddannelsesprojekt påbegyndt i slutningen af 1999. Projektet hedder "Slip værdierne løs".
Under rammen af projekt "Slip værdierne løs" er det Notas ambition at gennemføre 3 store uddannelsesprogrammer, der skal opkvalificere Notas nuværende personale til at modsvare de nye faglige og personlige krav, teknologiskiftet stiller til organisationen. To af disse uddannelsesprogrammer handler om hhv. produktion og formidling og forventes at have en varighed af to år. Det sidste program sætter fokus på de personlige kvalifikationer. Det forventes at have et kortere forløb, men skal til gengæld gennemføres af alle ansatte på Nota. Forløbene afsluttes med en personlig evaluering.
Med baggrund i projekternes betydelige omfang planlægges de delvist finansieret af eksterne kilder, herunder satser Nota på et anseligt tilskud fra "Udviklings- og omstillingsfonden" (Se note 6).
Notas opgaveløsning baserer sig på cost-effectiveness. Det hindrer ikke prioritering af en social dimension og ønsket om også at fungere som en rummelig arbejdsplads. Nota færdiggør i 1999 et værdigrundlag og et socialt kapitel. Disse to papirer udgør et væsentligt fundament for Nota i den kommende kontraktperiode. (se note 7)
Nota lægger vægt på at udvikle en arbejdsplads med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det skyldes både respekten for den enkelte medarbejder og en overbevisning om, at arbejdspladsens præstationer hænger nøje sammen med klimaet.
Nota har traditionelt haft et sygefravær langt over gennemsnittet for sammenlignelige arbejdspladser. Det kan ikke udelukkes, at det høje sygefravær har en sammenhæng med Notas arbejdsmiljø. I 1998 har Nota sat fokus på trivsel, og denne linie ønskes videreført i en ny kontraktperiode.
Der er langt fra den enkelte medarbejders dagligdag til de overordnede strategier og mål i resultatkontrakten. Nota ønsker at synliggøre sammenhængen mellem ansattes præstationer og Notas indfrielse af resultatkontraktkrav og andre prioriterede indsatsområder. Med dette mål for øje har Nota i 1998 indledt arbejdet med virksomhedsplaner. Virksomhedsplanerne ønskes raffineret og udviklet som internt styringsinstrument i den kommende kontraktperiode.
Tydelige mål, og heraf afledte forventninger til ansatte er forudsætninger for udvikling af en fleksibel lønpolitik, der aktivt understøtter de formulerede mål. Nota har vedtaget en ny lønpolitik i slutningen af 1999 (Se note 8), og forventer således at have et brugbart redskab til at tydeliggøre sammenhængen mellem præstation og løn. Nota ønsker at arbejde videre med en skærpet bevidsthed på dette felt.
Det gennemgående tema i Notas resultatkontrakt for perioden 2000-2003 hedder teknologiskifte, og derfor får teknologiens potentiale og Notas talent for at udnytte potentialet afgørende betydning for graden af succes.
Da Nota beskæftiger sig med et specialområde, er det i reglen problemfyldt at skaffe ekstern bistand til udviklingsopgaver. I konsekvens heraf har Nota gennem interne omprioriteringer af budgetrammen samt i kraft af konsulentopgaver med ekstern finansiering i 1998/1999 udvidet den faste IT-medarbejderstab med 4 årsværk. Det er målet at opbygge maksimal kompetence på udvikling af kerneområdet internt samt at styrke kompetencerne yderligere gennem realisering af de andetsteds omtalte uddannelsesprogrammer.
For at tilvejebringe et kvalificeret rum for teknologiudvikling opbygger Nota et IT-testlaboratorium.
Nota kan ikke skaffe ressourcer til selvstændigt at forestå grundlæggende teknologiudvikling. Derimod ønsker Nota at indgå i teknologisamarbejde med andre udviklere af standardprodukter og herved søge at tilføre disse produkter ny værdi i form af "handicaptilgængelighed". Disse samarbejdsforløb foregår både nationalt og internationalt.
Nota ønsker at implementere ny teknologi, hvor den ny teknologi virker til at understøtte virksomhedens målsætninger. Under henvisning til denne teknologiholdning ønsker Nota at give alle blinde og svagsynede medarbejdere adgang til IT-arbejdspladser. Herved sikres en ligestilling på arbejdspladsen i overensstemmelse med Notas sociale kapitel samtidig med, at Nota kan bruge blinde og svagsynede medarbejdere som testpersoner i udviklingen.
Med henblik på at fremme fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen samt understøtte ansattes opbygning af IT-kompetence generelt ønsker Nota at anskaffe et antal distance-arbejdspladser.
Nota bor til leje i et erhvervslejemål beliggende på det ydre Østerbro i København. Erhvervslejemålet er nedslidt og præget af beskeden vedligeholdelse, udvendigt og indendøre, igennem 20-30 år. Den årlige husleje er overkommelig.
I 1997/1998 lykkedes det Nota i kraft af en anlægsbevilling og en intern omprioritering at påbegynde første fase af et planlagt ombygningsprojekt. Herved blev 600 af Notas godt 4000 m2 ombygget. Ultimo 1999 har Nota indhentet tilladelse til at færdiggøre første fase af et planlagt ombygningsprojekt for egne midler.
Hovedparten af de resterende kvadratmeter fremstår fortsat i en meget nedslidt forfatning. De fysiske rammer repræsenterer en industrikultur uden fremtid på Nota. De fysiske rammer opleves tværtimod som en hindring for den planlagte udvikling, og det er efter Notas opfattelse af væsentlig betydning for indfrielsen af resultatkontraktens mål, at der bevilges anlægsmidler til færdiggørelse af renoveringen af lejemålet.
En videreførelse af ombygningen vurderes ligeledes som betydningsfuld i forhold til Notas resultatkrav om nedbragt sygefravær gennem øget trivsel.
Det er forventningen, at Nota med en intensiveret indsats vil kunne øge indtægtsdækningen både ved insourcing af opgaver og ved fundraising. Gennem indtægtsdækningen kan Nota medvirke til at øge den samlede mængde af information, som tilgængeliggøres for Notas målgrupper. Det er et mål i sig selv. Herudover betragtes øget indtægtsdækning som middel til at optimere udnyttelsen af det eksisterende produktionsapparat og af personalets ekspertise, at skabe anledninger til nytænkning og øge forandringsevnen samt, sidst men ikke mindst, at øge eget råderum.
Som led i bestræbelserne på at øge sine indtægter har Nota i 1998 og 1999 forhandlet med Dansk Blindesamfund om medfinansiering af de produktioner, Nota traditionelt har gennemført vederlagsfrit for organisationen. En aftale herom vil medvirke til at øge det samlede indtægtsniveau for Nota.
| 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | ialt | |
|---|---|---|---|---|---|
| Produktion og udvikling | |||||
| Drift | 13,8 | 13,8 | 13,8 | 13,8 | 55,2 |
| Kontrakt | 1,0 | 1,3 | 2,5 | 2,5 | 7,3 |
| IT-tipspulje | 0,7 | 0,7 | |||
| Formidling | |||||
| Drift | 13,5 | 13,5 | 13,5 | 13,5 | 54,0 |
| Kontrakt | 0,6 | 0,2 | 5,2 | 0,2 | 6,2 |
| Nationale opgaver | |||||
| Drift (ikke opgjort særskilt før) | |||||
| Kontrakt | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,8 |
| Ledelse og administration | |||||
| Drift | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 24,0 |
| Kontrakt | 0,5 | 0,7 | 0,5 | 0,5 | 2,2 |
| Hjælpefunktioner | |||||
| Drift | 6,6 | 5,9 | 5,9 | 5,9 | 24,3 |
| Kontrakt | 0,7 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 1,3 |
| Anlæg | 0,8 | 0,8 | |||
| Ialt | 44,4 | 41,8 | 47,8 | 42,8 | 176,8 |
| Financiering | |||||
| Bevilling FL | 38,2 | 38,2 | 38,2 | 38,2 | 152,8 |
| Indtægtskrav FL | -0,1 | -0,1 | -0,1 | -0,1 | -0,4 |
| Indtægter fra tidsskrifter | 1,1 | 1,1 | 1,2 | 1,2 | 4,6 |
| Bevilling til ny kontrakt | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 12,0 |
| Forbrug af kontraktmidler fra tidligere kontraktperioder | 3,1 | 3,1 | |||
| Forbrug af Nota's egen opsparing | 1,5 | -0,4 | 2,4 | 0,5 | 4,0 |
| IT-tipspulje | 0,7 | 0,7 | |||
| Samlede udgifter | 44,4 | 41,8 | 47,8 | 42,8 | 176,8 |
| Relativ fordeling på formål (drift, kontrakt og anlæg) | |||||
| Produktion og udvikling | 34,9% | 36,1% | 34,1% | 38,0% | |
| Formidling | 31,8% | 32,8% | 39,1% | 32,0% | |
| Nationale opgaver | 0,5% | 0,5% | 0,4% | 0,5% | |
| Ledelse og administration | 14,6% | 16,0% | 13,6% | 15,2% | |
| Hjælpefunktioner | 18,2% | 14,6% | 12,8% | 14,3% | |
| 100% | 100% | 100% | 100% |
| Skønnet saldo 1.1.2000 | Forbrug i kontraktperioden | Saldo 2003 | |
|---|---|---|---|
| Overført fra tidligere kontrakt | 3,1 | 3,1 | 0 |
| Notas egen opsparing | 5,2 | 4,0 | 1,2 |
| Total | 8,3 | 7,1 | 1,2 |
Aktiviteter under indtægtsdækket virksomhed, indtægtsgivende forskningsvirksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter indgår ikke i bevillingsaftalen, og budgetteringen sker som hidtil på FFL, FL og FTB. Nettoindtægter fra indtægtsdækket virksomhed kan anvendes som normalt.
I år 2000 bevilges Nota et engangsbeløb på kr. 700.000 fra IT-tipspuljen til forsøg med dansk syntetisk tale.
De i kontrakten anførte bevillinger er i aktuelt prisniveau (år 2000 niveau). Bevillingerne opregnes årligt med de satser, som udmeldes af Finansministeriet for de pågældende bevillinger.
Nota friholdes i kontraktperioden fra generelle og specifikke besparelser samt dispositionsbegrænsninger i kontraktperioden med de forbehold, der er nævnt i vedlagte notat om flerårige budgetaftaler og budgetsikkerhed dateret 25. november 1999.
Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2000 og løber indtil 31. december 2003, hvor kontrakten ophører med mindre andet aftales.
Basis for kontrakten er den faktiske situation ved kontraktens ikrafttræden den 1. januar 2000, som det er beskrevet i finansloven for 2000. De midler, der er afsat til særlige initiativer i kontraktperioden, bortfalder således ved kontraktperiodens udløb.
Nota rapporterer årligt i virksomhedsregnskabet om iværksatte initiativer og udviklingen i de fastlagte resultatkrav, herunder om resultatkravene opfyldes. Specielt skal der i virksomhedsregnskabet indgå et resultatopgørelsesskema, der med angivelse af de fastlagte tidsfrister opgør, hvorvidt de enkelte resultatkrav er indfriede for hver hovedaktivitet. Afrapportering i virksomhedsregnskabet erstatter dog ikke den tilbagemelding, som bør foregå løbende igennem året eller specifikt er aftalt i kontrakten.
Ved kontraktperiodens afslutning skal Nota aflægge en samlet rapportering om resultatopnåelsen i hele kontraktperioden i virksomhedsregnskabet for 2003. Rapporteringen skal belyse organiseringen, aktiviteternes omfang og karakter samt eventuelle justeringer og reformer i institutionen.
Genforhandling/justering af kontrakten i kontraktperioden kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom. Efter enighed mellem parterne kan der føjes yderligere initiativer til kontrakten.
Underskrevet i København den 20. januar 2000 af
Elsebeth Gerner Nielsen, Kulturminister
Elsebeth Tank, Direktør, Nota
1 Info-samfundet for alle - den danske model. IT politisk redegørelse 1996 til Folketinget og IT politisk handleplan. 1996. Frihed til at vælge - handlingsplan for handicappedes IT-brug. Forskningsministeriet. August 1996. Information til tiden. Betænkning 1342. Fra udvalget om offentlig informationspolitik. Forskningsministeriet. September, 1997. Rapport om "Det digitale Danmark" Udkast på internettet august 1999.
2 Lov om ophavsret af 14.06.1995, L395 med tilhørende ændringslove/bekendtgørelser.
3 Lov om folkebiblioteker. Lov nr. 1100 af 22. december 1993.
4 Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 194 af 11. marts 1997.
5 De to strategipapirer er:
Nota's bedste bud
IT og tilgængelighed
6 En fælles fond til fremme af udvikling og omstilling administreret af Centralorganisationernes Fællesudvalg og Finansministeriet.
7 De to dokumenter er vedlagt som bilag.
8 Notas lønpolitik vedtaget ultimo 1999 er vedlagt som bilag.
Nota er den statslige virksomhed, der har til opgave at sikre blinde, svagsynede og læsehandicappede lige adgang til information. For at opfylde sit mål udvikler, producerer og formidler Nota alverdens forskellige informationer til sine individuelle brugere.
Nota har tradition for, blandt sine ansatte, at beskæftige blinde og svagsynede medarbejdere. Dette har været en del af Notas udviklingshistorie, og det er stadigvæk en naturlig del af hverdagen. Den gældende alsidige sammensætning blandt ansatte betragtes som en styrke for såvel Nota som for den enkelte. Derfor ønsker Nota at fastholde og udvikle sit sociale engagement.
Det er ikke uden omkostninger for arbejdspladsen at ansætte mennesker med et handicap, eller mennesker som af andre grunde har svært ved at komme ind og forblive på arbejdsmarkedet. Med ansættelser af handicappede følger ofte et behov for investering i handicapkompenserende udstyr. Tilsvarende vil medarbejdere med en betydelig funktionsnedsættelse, hvad enten den skyldes et handicap eller andre forhold, ofte have problemer med at indfri de stigende krav om effektivitet og tempo, som stilles af det omgivende samfund. Hvis man således alene måler en virksomheds nytte gennem traditionelle cost/benefit-analyser, vil virksomheden med en høj social profil fremstå som mindre veldrevet end en rendyrket effektivitetsorienteret virksomhed.
Nota ønsker at fungere som en virksomhed, der kan rumme mange forskellige dimensioner. En alsidig sammensat personalegruppe forlener virksomheden med styrke i kraft af en stor spændvidde i kvalifikationer og erfaringer. En markant social profil er derfor ikke alene en omkostning. Tværtimod er det Notas opfattelse, at investeringer i et socialt ansvar kommer mangfoldigt tilbage, når der arbejdes bevidst og succesfuldt med den enkeltes potentialer.
Nota har valgt ansættelse og fastholdelse af blinde og svagsynede medarbejdere som den sociale profils højest prioriterede indsatsområde. Det er en naturlig følge af Notas overordnede målsætning.
Indenfor flere arbejdsområder på Nota er det i sig selv en kvalifikation at være blind eller svagsynet. Det gælder for punkt- og punktnodekorrekturlæsning og det gælder for visse udviklingsprojekter, hvor Nota har brug for at kunne gennemføre test med personer, der selv er blinde- og svagsynede.
Ved årsskiftet 98/99 havde Nota fastansat 7 synshandicappede medarbejdere. Hertil kommer blinde/svagsynede praktikanter, der efter aftale gennemfører praktikophold med vekslende varighed og indhold.
Ovennævnte syv fastansatte er beskæftiget med lydteknik, korrekturlæsning og telefonpasning. I foråret 99 har Nota yderligere ansat en svagsynet IT-medarbejder.
Mål for beskæftigelse af blinde og svagsynede medarbejdere
Ressourceforbrug ved beskæftigelse af blinde og svagsynede medarbejdere
For Nota er der løbende ekstraomkostninger ved disse ansættelser i eksempelvis handicapkompenserende studieudstyr, handicapkompenserende telefonomstillingsudstyr. Omkostning til dette udstyr kan ikke refunderes. Det kan derimod udgifter til handicapkompenserende udstyr på PC'er o.lign. Hvor det er muligt, vil refusion altid blive søgt.
I 1999 forventer Nota at skulle anvende omkring kr. 500.000 på ikke refusionsberettiget handicapkompenserende udstyr.
Ved årsskiftet 1998/99 havde Nota 9 medarbejdere ansat med anden etnisk baggrund end den danske:
Nota er opmærksom på, at integration i det danske samfund udgør et større problem for nogle grupper af etniske minoriteter end for andre. Nota har i alt ca. 90 årsværk, og medarbejdere med anden etnisk baggrund end den danske udgør således ca. 10% af den samlede medarbejderstab.
For gruppen af disse medarbejdere, der er kommet til Nota gennem puljeordninger, har integrationen på arbejdspladsen været lige så succesfuld, som for øvrige medarbejdere, og de er med samme hyppighed blevet foretrukket ved besættelse af faste stillinger.
Mål for beskæftigelse af etniske minoriteter
Ressourcforbrug ved beskæftigelse af etniske minoriteter
Nota ansætter disse medarbejdere på almindelige overenskomstmæssige vilkår, og påtager sig udgifter til supplerende kurser i det danske sprog i nødvendigt omfang.
Ved årsskiftet 1998/99 havde Nota 4 medarbejdere i puljejob i henhold til aftale om ansættelse af ledige i puljejob, jobtræning og individuel jobtræning i staten, samt en medarbejder ansat i ordningen "Projekt Springbræt".
Institutionen har haft succes med at opkvalificere disse medarbejdere i aftaleperioden, så de med fordel har kunnet fastansættes som medarbejdere på almindelige vilkår ved stillingsledighed.
Nota er opmærksom på, at forudsætningen for et succesfuldt arbejdsforløb, er et ledelsesmæssigt fokus og løbende opfølgning på ansættelsesforholdet.
Ved årsskiftet 1998/99 havde Nota fastansat 4 medarbejdere, som tidligere har været ansat i puljejob på Nota.
Mål for beskæftigelse af medarbejdere i puljejob
Ressourceforbrug ved beskæftigelse af medarbejdere i puljejob
Nota betaler i aftaleperioden 10% af højeste dagpengesats. Dertil kommer udgift til oplæring, som forestås af de faste medarbejdere, og et engangstillæg til medarbejdere, der fungerer som "mentorer" for puljemedarbejderne.
Nota har i 1999 ansat 1 medarbejder efter reglerne om fleksjob. Nota er sindet at leve op til sit sociale ansvar på dette område, og er åbne overfor at ansætte personer i fleksjob, når der blandt institutionens mangesidede arbejdsfunktioner findes funktioner, som er egnede hertil. Nota er indstillet på løbende at følge op på disse ansættelsesforhold, og er opmærksom på de særlige hensyn, der skal tages til disse medarbejdere.
Det afhænger af den individuelle aftale, som indgås. Kommunen betaler 1/3, 1/2 eller 2/3 af begyndelseslønnen for det pågældende overenskomstområde. Fra 1.1.1999 refunderes resten af lønudgiften af en fællespulje, som alle statsinstitutioner betaler 50 kr. pr. medarbejder pr. måned til.
Rev. sidst d. 01.10.99
Kvalifikation
Motivation
Ambition
15.04.1999
Nota har i 1998 påbegyndt en mangesidet omstilling af organisationen. Organisationsændringer har ført til en fladere struktur, hvor ansvar og kompetence i højere grad er uddelegeret til medarbejderne, og hvor projektgrupper og teams arbejder på tværs af afdelingerne. På det strategiske område har Nota igangsat en omfattende proces, hvor grundlaget for Nota's indsatsområder i de kommende år er fastlagt. Denne proces har været karakteriseret af stort engagement og alle ansatte har aktivt medvirket i formuleringen af Nota's fremtidige strategi, mål og indsatsområder.
En forudsætning for at opfylde Nota's strategier er et konsekvent langsigtet arbejde med at øge kompetencerne på en lang række områder. Formålet med lønpolitikken er at understøtte og forstærke denne udvikling.
Lønpolitikken gælder for alle ansatte hvis overenskomst giver mulighed for fleksibel løndannelse i form af lokalløn, resultatløn eller ved overgang til nye lønsystemer. Det skal understreges, at lønpolitikken understøtter udvikling af både drift- og udviklingsopgaver. Det er Nota's ønske, at så mange personalegrupper som muligt overgår til aflønning efter de nye lønsystemer.
Personalegrupperne aflønnes forskelligt i henhold til de regler, som er fastlagt ved aftaler. Udgangspunktet for alle lønsystemer er en grundløn eller en skalaløn, som kan suppleres med tillæg i henhold til overenskomst, lokalløn eller nye lønsystemer. Grundlønnen eller skalalønnen er ikke omhandlet af denne lønpolitik. Grundlønnen og skalalønnen anses for dækkende for det daglige arbejde, da det forudsættes, at enhver ansat lever op til de krav opgavevaretagelsen stiller, og holder sine generelle kvalifikationer og sin viden ajour.
Tillæg kan ydes for varetagelsen af særlige funktioner (funktionstillæg) eller for besiddelsen af særlige kvalifikationer (kvalifikationstillæg) eller som honorering af en i forvejen aftalt indsats (resultatløn). Tillæg kan aftales som engangstillæg, midlertidige tillæg eller som varige tillæg.
Ansatte, der påtager sig en særlig aktiv rolle i forbindelse med tilrettelæggelse af, deltagelse i, eller ledelse af projekter eller projektgrupper.
Ansatte, der påtager sig en særlig opgave, der er central i forhold til Nota's strategi eller har stor politisk bevågenhed.
Ansatte, der udviser en høj grad af fleksibilitet og omstillingsevne i forbindelse med strukturændringer, rokeringer og tværgående projekter. For eksempel når det medfører, at ansatte må påtage sig mere kvalificerende, ansvarsfulde, samarbejdsprægede eller tværgående opgaver, der medvirker til at fremme organisationens udvikling.
Ansatte, påtager sig og succesfuldt gennemfører undervisningsopgaver internt eller eksternt.
Kvalifikationstillæg aftales på grundlag af medarbejderens faglige, personlige og sociale kvalifikationer. Den løbende kvalifikationsudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand. Efter og videreuddannelse danner ikke i sig selv grundlag for aftale om kvalifikationstillæg. Derimod kan den måde det lærte anvendes på i praksis give anledning til ydelse af tillæg.
Ansatte, som erhverver sig og udnytter faglige kvalifikationer på et avanceret niveau.
Ansatte, der i forbindelse med udlån/udveksling til andre organisationer erhverver sig kompetencer, der tilfører opgaveløsningen yderligere kvalitet.
Ansatte, der kan skabe hurtige resultater af høj kvalitet og med overensstemmelse mellem det færdige arbejde og de opstillede mål og succeskriterier.
Ansatte, som besidder kvalifikationer som er af vital betydning for Nota's udvikling og som efterspørges generelt på arbejdsmarkedet.
Ansatte, som er iderige og engagerede og har evne til at formulere projekter og handlekraft til at virkeliggøre dem.
Ansatte, som udviser evne til at forholde sig til og agere i komplekse problemstillinger.
Ansatte, som er i stand til at formidle et budskab på en klar, engageret og pædagogisk måde: - skriftligt og mundtligt, - for enkeltpersoner eller større forsamlinger - nationalt og internationalt.
Ansatte, som udviser evne og lyst til samarbejde i og på tværs af afdelinger. Som virker som igangsætter og inspiration for andre medarbejdere, og medvirker til at skabe en projekt- og vinderkultur på Nota.
Ansatte, der yder en særlig serviceindsats over for eksterne og interne brugere og hvis positive og engagerede holdning og adfærd i væsentlig grad medvirker til en hurtigere og smidigere opgaveløsning. Der kan også være tale om den ansatte, der driftsikkert varetager væsentlige opgaver udover den gennemsnitlige indsats.
Ledere som i særlig grad udmærker sig, ved i ledelsesarbejdet at skabe vægtige resultater og/eller anspore til og give plads for udfoldelse af medarbejdernes engagement og kreativitet..
Ovenstående liste er ikke udtømmende, men skal udelukkende ses som eksempler på kriterier for tildeling af tillæg.
Resultatløn indebærer, at ansatte har mulighed for at opnå et tillæg for løsning af en bestemt opgave. Aftaler om resultatløn er fremadrettede, og der skal bl.a. aftales følgende: Fastsættelse af resultatkravene, beskrivelse af de parametre resultatet skal måles på (målbare mål og succeskriterier), størrelsen af det tillæg der udløses som følge af indfriede resultatkrav og deadline for aflevering af opgaven og udbetaling af tillægget.
Ansatte omfattet af nye lønsystemer
Lønforhandlingerne foregår direkte mellem ledelsen og den enkelte tillidsrepræsentant. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter, og forhandlinger skal finde sted mindst en gang om året, hvis en af parterne ønsker det. Tillæg kan forhandles ved nyansættelse, og løbende hvis behovet opstår.
Ansatte omfattet af lokalløn
Lokallønsforhandlinger finder ligeledes sted en gang årligt, og forslag til tillæg indkaldes af ledelsen og forhandles af ledelsen og den enkelte tillidsrepræsentant.
Resultatløn (gælder for alle ansatte)
Aftale om resultatløn indgås mellem ledelsen, medarbejderen og tillidsrepræsentanten. Eventuelle problemer med resultatopfyldelsen, som kan betyde at tillægget ikke udbetales eller kun udbetales delvist, drøftes ligeledes mellem disse parter.
Vedtaget på SU-møde den 22.12.1999
NOTAT:Flerårige budgetaftaler og budgetsikkerhed
Finansministeriet har siden 1996 afstået fra at yde budgetsikkerhed ved indgåelse af flerårige budgetaftaler. Hvis der i resultatkontrakter, -aftaler eller i andre sammenhænge indgår vilkår om budgetsikkerhed, vil Kulturministeriet yde denne sikkerhed efter nedenstående retningslinier:
I den periode en flerårig budgetaftale løber, kan der opstå behov for at tilføre institutionen nye opgaver eller at nedprioritere hidtidige opgaver.
Som udgangspunkt skal mindre opgaveomlægninger eller ændringer i aktivitetssammensætningen håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Omfattende ændringer i institutionens opgavesammensætning vil altid give anledning til en genforhandling af institutionens bevillingsmæssige grundlag.
For institutioner med en aktivitetsafhængig bevilling vil bevillingsprincipperne i de aktivitetsgenererede budget være grundlaget for beregning af de bevillingsmæssige konsekvenser af en opgaveomlægning eller ændring i aktivitetssammensætningen.
En flerårig budgetaftale hindrer ikke, at der sker til- eller fraførsel af ressourcer i forbindelse med en ressortændring.
Kulturministeriet yder sikkerhed mod visse typer af besparelser, som det fremgår af nedennævnte punkter. Men Kulturministeriets handlingsmuligheder med en stadig større andel af aftalebelagte bevillinger indenfor rammerne af det samlede kulturbudget er imidlertid så ringe, at der ikke kan ydes 100% budget-sikkerhed.
En flerårig budgetaftale indebærer som hovedregel, at institutionen ikke kan pålægges specifikke besparelser i løbet den periode, hvor budgetaftalen løber
Undtagelserne omfatter særlige besparelses- eller begrænsningsinitiativer, hvor sparehensynet er kombineret med eller underordnet et særligt politisk hensyn. I sådanne tilfælde er også områder med flerårige budgetaftaler omfattet, medmindre andet besluttes i forbindelse med indgrebets gennemførelse.
Som et eksempel på denne type besparelsesinitiativer i 1997 kan nævnes merarbejdsafgiften på 40% samt anlægsafgiften på 20%.
I de tilfælde hvor Finansministeriet i forbindelse med de årlige forhandlinger om rammerne for finanslovsforslaget udmelder generelle - som regel procentuelle - besparelser gælder følgende retningslinjer for institutioner med flerårige budgetaftaler.
Kulturministeriet kan uanset hvilke budgetteringsprincipper, der er anvendt i budgetaftalen pålægge institutionen at spare en nærmere aftalt andel af bruttodriftsudgifterne på den ordinære virksomhed, dvs. samtlige bruttodriftsudgifter eksklusiv tilskudsfinansierede aktiviteter, indtægtsdækket virksomhed og indtægtsdækket forskningsvirksomhed.
Det aftales samtidig hvilke resultatkrav, projekter eller aktiviteter, der modsvares af den givne besparelse og om disse som konsekvens heraf bortfalder eller ændres.
Hele den generelle besparelse vil endvidere blive pålagt det første år efter budgetaftalens udløb.
Dispositionsbegrænsninger anvendes i det løbende finansår af Finansministeriet i forbindelse med den løbende opfølgning af udgiftspolitikken. I visse tilfælde kan der - som ved de specifikke besparelser - indgå særlige hensyn, jf. punkt 2.1., hvorfor samme undtagelse gør sig gældende.
Men i de fleste tilfælde er der tale om almindelige dispositionsbegrænsninger i form af generelle procentbeskæringer af visse typer af udgifter.
Udgangspunktet er det samme under punkt 2.2:
Kulturministeriet kan uanset hvilke budgetteringsprincipper, der er anvendt i budgetaftalen pålægge institutionen at spare en nærmere aftalt andel af bruttodriftsudgifterne på den ordinære virksomhed, dvs. samtlige bruttodriftsudgifter eksklusiv tilskudsfinansierede aktiviteter, indtægtsdækket virksomhed og indtægtsdækket forskningsvirksomhed.
Det aftales samtidig hvilke resultatkrav, projekter eller aktiviteter, der modsvares af den givne besparelse og om disse som konsekvens heraf bortfalder eller ændres.
Ved opregningen til et nyt finanslovforslags prisniveau indregnes en niveaukorrektion, såfremt indeværende års finanslov skønnes at bygge på et forkert pris og lønniveau. Institutioner med flerårige budgetaftaler følger de almindelige regler. Det indebærer, at der kun gives kompensation ved for lav opregning i de tilfælde, hvor Finansministeriet yder en generel kompensation for året. Omvendt kan en for høj opregning inddrages, hvis dette sker generelt.
Institutioner med flerårige budgetaftaler er ikke friholdt fra direkte eller indirekte budgetvirkninger, som følger af ændringer af budgettekniske forhold.
Der kan for det første være tale om ændringer, der vedrører afgifter, bidrag og lignende, for eksempel ambi, AER og tjenestemandspension. For sådanne ændringer gælder, at de er blevet indført for alle statslige institutioner, og at institutioner med flerårsbudgetter behandles efter samme retningslinier som øvrige institutioner. Hvorvidt der generelt ydes kompensation vil afhænge af den pågældende ordnings formål.
For det andet kan institutionens budget påvirkes af regel- eller systemændringer, fx ændringer vedrørende selvforsikringsordningen og PL-opregning af overførte beløb. Også her gælder de samme retningslinier for institutioner med flerårige budgetaftaler som for andre institutioner.
Et flerårsbudget betyder, at der allerede i det efterfølgende års budgetrunde skal tages stilling til, hvorledes det første år efter aftalens udløb skal budgetteres.
Udgangspunktet er, at det første BO-år efter kontraktperioden skal afspejle, at flerårsaftalen er udløbet. Har institutionen i forbindelse med indgåelsen af flerårsaftalen fx. fået tilført ekstraordinære ressourcer til gennemførelse af et konkret initiativ i den periode, hvor budgetaftalen løber, skal det efterfølgende BO-år principielt udvise et tilsvarende bevillingsfald.
NOTAT 25. november 1999
Finansministeriet har siden 1996 afstået fra at yde budgetsikkerhed ved indgåelse af flerårige budgetaftaler. Hvis der i resultatkontrakter, -aftaler eller i andre sammenhænge indgår vilkår om budgetsikkerhed, vil Kulturministeriet yde denne sikkerhed efter nedenstående retningslinier:
I den periode en flerårig budgetaftale løber, kan der opstå behov for at tilføre institutionen nye opgaver eller at nedprioritere hidtidige opgaver.
Som udgangspunkt skal mindre opgaveomlægninger eller ændringer i aktivitetssammensætningen håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Omfattende ændringer i institutionens opgavesammensætning vil altid give anledning til en genforhandling af institutionens bevillingsmæssige grundlag.
For institutioner med en aktivitetsafhængig bevilling vil bevillingsprincipperne i de aktivitetsgenererede budget være grundlaget for beregning af de bevillingsmæssige konsekvenser af en opgaveomlægning eller ændring i aktivitetssammensætningen.
En flerårig budgetaftale hindrer ikke, at der sker til- eller fraførsel af ressourcer i forbindelse med en ressortændring.
Kulturministeriet yder sikkerhed mod visse typer af besparelser, som det fremgår af nedennævnte punkter. Men Kulturministeriets handlingsmuligheder med en stadig større andel af aftalebelagte bevillinger indenfor rammerne af det samlede kulturbudget er imidlertid så ringe, at der ikke kan ydes 100% budgetsikkerhed.
En flerårig budgetaftale indebærer som hovedregel, at institutionen ikke kan pålægges specifikke besparelser i løbet den periode, hvor budgetaftalen løber
Undtagelserne omfatter særlige besparelses- eller begrænsningsinitiativer, hvor sparehensynet er kombineret med eller underordnet et særligt politisk hensyn. I sådanne tilfælde er også områder med flerårige budgetaftaler omfattet, medmindre andet besluttes i forbindelse med indgrebets gennemførelse.
Som et eksempel på denne type besparelsesinitiativer i 1997 kan nævnes merarbejdsafgiften på 40% samt anlægsafgiften på 20%.
I de tilfælde hvor Finansministeriet i forbindelse med de årlige forhandlinger om rammerne for finanslovsforslaget udmelder generelle - som regel procentuelle - besparelser gælder følgende retningslinjer for institutioner med flerårige budgetaftaler.
Kulturministeriet kan uanset hvilke budgetteringsprincipper, der er anvendt i budgetaftalen pålægge institutionen at spare en nærmere aftalt andel af bruttodriftsudgifterne på den ordinære virksomhed, dvs. samtlige bruttodriftsudgifter eksklusiv tilskudsfinansierede aktiviteter, indtægtsdækket virksomhed og indtægtsdækket forskningsvirksomhed.
Det aftales samtidig hvilke resultatkrav, projekter eller aktiviteter, der modsvares af den givne besparelse og om disse som konsekvens heraf bortfalder eller ændres.
Hele den generelle besparelse vil endvidere blive pålagt det første år efter budgetaftalens udløb.
Dispositionsbegrænsninger anvendes i det løbende finansår af Finansministeriet i forbindelse med den løbende opfølgning af udgiftspolitikken. I visse tilfælde kan der - som ved de specifikke besparelser - indgå særlige hensyn, jf. punkt 2.1., hvorfor samme undtagelse gør sig gældende.
Men i de fleste tilfælde er der tale om almindelige dispositionsbegrænsninger i form af generelle procentbeskæringer af visse typer af udgifter.
Udgangspunktet er det samme under punkt 2.2: Kulturministeriet kan uanset hvilke budgetteringsprincipper, der er anvendt i budgetaftalen pålægge institutionen at spare en nærmere aftalt andel af bruttodriftsudgifterne på den ordinære virksomhed, dvs. samtlige bruttodriftsudgifter eksklusiv tilskudsfinansierede aktiviteter, indtægtsdækket virksomhed og indtægtsdækket forskningsvirksomhed.
Det aftales samtidig hvilke resultatkrav, projekter eller aktiviteter, der modsvares af den givne besparelse og om disse som konsekvens heraf bortfalder eller ændres.
Ved opregningen til et nyt finanslovforslags prisniveau indregnes en niveaukorrektion, såfremt indeværende års finanslov skønnes at bygge på et forkert pris og lønniveau. Institutioner med flerårige budgetaftaler følger de almindelige regler. Det indebærer, at der kun gives kompensation ved for lav opregning i de tilfælde, hvor Finansministeriet yder en generel kompensation for året. Omvendt kan en for høj opregning inddrages, hvis dette sker generelt.
Institutioner med flerårige budgetaftaler er ikke friholdt fra direkte eller indirekte budgetvirkninger, som følger af ændringer af budgettekniske forhold.
Der kan for det første være tale om ændringer, der vedrører afgifter, bidrag og lignende, for eksempel ambi, AER og tjenestemandspension. For sådanne ændringer gælder, at de er blevet indført for alle statslige institutioner, og at institutioner med flerårsbudgetter behandles efter samme retningslinier som øvrige institutioner. Hvorvidt der generelt ydes kompensation vil afhænge af den pågældende ordnings formål.
For det andet kan institutionens budget påvirkes af regel- eller systemændringer, fx ændringer vedrørende selvforsikringsordningen og PL-opregning af overførte beløb. Også her gælder de samme retningslinier for institutioner med flerårige budgetaftaler som for andre institutioner.
Et flerårsbudget betyder, at der allerede i det efterfølgende års budgetrunde skal tages stilling til, hvorledes det første år efter aftalens udløb skal budgetteres.
Udgangspunktet er, at det første BO-år efter kontraktperioden skal afspejle, at flerårsaftalen er udløbet. Har institutionen i forbindelse med indgåelsen af flerårsaftalen fx. fået tilført ekstraordinære ressourcer til gennemførelse af et konkret initiativ i den periode, hvor budgetaftalen løber, skal det efterfølgende BO-år principielt udvise et tilsvarende bevillingsfald.
Top | Webredaktion | Sitemap
