Printversion. Alt P

Fremtidens lydavis

Nota logo
Produceret af Nota

i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten

 


 

Danmarks Blinde-
biblioteks lydavis

Kig ind i fremtiden og få oplæst
dagens nyheder med syntetisk tale.

ANMELDELSE, SIDE 2

Fokus på
samtidighed

Gå med bag om lydavisens
struktur og de nye digitale muligheder.

DIGITALT, SIDE 3, 4

Prototype på digital lydavis

cd-rom'er


Nota er i fuld gang med at tilpasse sig tidens digitale krav. En del af denne proces er at opfatte papiravis, internetavis og lydavisudgaver som et og samme produkt.

INDHOLD
PÅ CD-ROM

Webside
Placer cd-rom'en i dit
drev og en startside åbnes
automatisk.

JP Lydavis
Nota's prototype på en
digital lydavis.

LpPlayer
Installér denne afspiller
for at lytte til lydavisen.

Infomateriale
Speech-Ware
Labyrinten Data AB

Kunst & Kultur, side 2

Digitalt, side 3

Fremtidens lyd ...

Nota's svar på
fremtidens digitale
lydavis er
udkommet.

ANMELDELSE

Af Lena Petersen

Nota udsender i dag deres bud på, hvordan fremtidens lydavis kan se ud i form af en digital version af Jyllands- Posten oplæst med syntetisk tale på cd-rom.

Lad mig allerede her i starten slå det fast - det er en nem og hurtig måde at læse nyheder på. Blot et enkelt klik med musen og man kan, på grund af den struktur informationerne er lagret efter, læse netop den artikel man har lyst til.

Princippet bag Nota's prototype er at præsentere en lydavis, som dels udkommer dagen efter papirudgaven, dels indeholder samtlige artikler fra Jyllands-Posten. Dette må siges at være lidt af en revolution inden for lydavisudgivelser og kan bl.a. være med til at ligestille blinde og læsesvage i forhold til aktualitet og nyhedsstof.

Der kræves et specielt afspilningsmedie, for at kunne læse lydavisen. Det er derfor et meget stort plus, at der på prototypen er installeret det nødvendig software for at kunne høre lydavisen. Prototypen er med andre ord lige til at gå til og fremstår som et fremragende eksempel på et digitalt spring ind i lyd-avisernes univers.

Godt gået af Nota!

- Nu er det så op til producenterne at gribe bolden, så der bl.a. kan opnås fuld samtidighed i forhold til kildematerialet.

 

 

båndpilcd-rom
DET NYE MEDIE
Cd-rom'en erstatter snart kassette-båndet

... avis i ny stil

For at afspille
Nota's digitale
lydmaterialer skal
du have et afspil-
ningsprogram.

VEJLEDNING

Af Christian Wallin

På denne cd-rom findes både „Fremtidens lydavis" og et afspilningsprogram til installation på din PC. For at køre LpPlayer skal du have en PC med Windows- 95, 98, 2000 eller Windows NT, Internet Explorer, min. 64 Mb RAM og 16 Mb fri hardiskplads. Desuden skal din computer være udstyret med et lydkort.

Når du har installeret LpPlayer, kan du åbne Nota's lydudgave af JP.

Fremtidens lydavis består både af en tekstdel og en lyddel. Tekstdelen er mindre interessant for blinde brugere af en digital lydavis, men er meget nyttig for svagtseende, ordblinde og andre der har svært ved at læse trykt tekst.

Man kan vælge blot at lade computeren læse avisen op fra ende til anden, eller man kan vælge at slå op på de artikler eller sektioner, man finder interessante.

For at gøre det muligt at lave opslag i en lydbog skal denne være tilført struktur. I „Fremtidens lydavis" er der tilført følgende struktur:

· Sektioner: Niveau 1

· Artikler: Niveau 2

· Rubrikker: Niveau 3

Derved kan man navigere i lydavisen, som var det den trykte udgave, man sad med.

Sådan kommer jeg igang: Installer LpPlayer fra websiden der åbnes automatisk. Start LpPlayer, vælg cd-rom-drev og hent bogen ind i afspilleren.

Hav tålmodighed!

I venstre side er der en menu, hvor du kan bladre i avisen. Du kan navigere v.h.a. musen, Ctrl+ piletaster, eller du kan benytte andre genvejstaster (F4).

Bemærk: Nota har ikke med udviklingen af afspillesoftware at gøre. Nota står derfor ikke til ansvar for fejl eller problemer i forbindelse med disse. Nota yder heller ikke support på afspillere.

Mandag
4. marts 2002

V E J R E T

Nota i verden

E-mail: info@nota.nu

" "Danmarks Blindebibliotek (Nota) fik i december 2001 årets Jytte-pris af HK/Kommunals biblioteksudvalg. Og ikke uden grund! Nota går i front i forhold til den digitale udfordring. Således har alle medarbejdere f.eks. deltaget i et større kompetenceprojekt, med målet mest hensynsfuldt at kunne håndtere den omstillingsproces digitaliseringen fordrer.

Men ikke nok med det. Nota drager ud i verden (både den lokale og globale) med raffinerede nyskabelser, der ofte har et teknologisk udgangspunkt. Det være sig hjælpemidler i forhold til opmærkning af XML filer og produktion af digitale lydbøger med syntetisk tale.

Nota's initiativer har altid til formål at fremme ligestillingen til information og at give blinde, ordblinde og svagtseende mulighed for at få information direkte ved kilden. Lydavisen anmeldt under sektionen Kunst & Kultur er blot ét initiativ herpå.

 

sol

 

Udgivet af Nota: Det offentlige, landsdækkende bibliotek for blinde, svagsynede og andre, der på grund af handicap ikke kan læse almindelig trykt tekst.

 

 

Danmarks
Blindebibliotek
Teglværksgade 37
2100 København Ø
Tlf.: 39 27 44 44
Fax: 39 27 44 54
E-mail: info@nota.nu
Internet: www.nota.nu

 

Nota har i samarbejde med Jyllands-Posten allerede gjort det muligt for blinde og svagtseende at læse den daglige Morgenavis på internettet. Det kræver abonnement at få adgang til artiklerne, der findes på internetadressen: http://www.jp.dk/ssmorgenavisen/

Ud over artikler er der også en udførlig vejledning i, hvad der skal til for at komme i gang med at læse/høre de daglige nyheder, som Morgenavisen Jyllands-Posten dagligt producerer.

God fornøjelse.


Top | Webredaktion | Sitemap