Historien
om mange sygedage der blev til arbejdsglæde og større livskvalitet
Udgivet af: Nota, 2003
Layout: Katrine Dahlerup
Skitser: Pernille Kløvedal Helweg
Tryk: Kailow Graphic - Oplag: 300
Sygefraværet er eksploderet på de danske arbejdspladser, og hvad gør man ved det? Spørgsmålet er vigtigt - ikke kun når det bliver beskrevet i tv, aviser og radio - og der er noget at tage fat på ude på arbejdspladserne.
Nota (Nota) har selv været belastet af med et alt for højt sygefravær gennem flere år og har derfor stillet sig selv den udfordring at gøre medarbejderne gladere og sundere - naturligvis med den bag-tanke at få en mere stabil arbejdskraft ud af dem.
Det er lykkedes bl.a. ved hjælp af projektet "Kvinde - pas på dig selv og din krop - et projekt til forøgelse af kvinders arbejdsevne og livskvalitet", som blev gennemført i perioden 1. juni 2001 - 1. oktober 2002.
24 ansatte kvinder deltog i projektet; den ene halvdel havde meget sygefravær og var reelt udstødningstruet fra arbejdspladsen, og den anden halvdel var i risikogruppen på grund af deres arbejdes karakter. Mange af kvinderne er ufaglærte og har beskæftiget sig med tungt, manuelt arbejde det meste af deres arbejdsliv, også på Nota. De har derfor fysiske skavanker - smerter i arme, skuldre og hænder og decideret slidgigt - og det kan aflæses direkte i sygefraværsstatistikken.
Projektet har sat fokus på kvindernes helbred, det psykiske arbejdsmiljø og en ændret livsstil, der også har haft positiv effekt på privatlivet. På den måde har projektet været med til at give disse kvinder mere mod og energi i hverdagen og derigennem øget arbejdsglæden og -evnen.
I konkrete tal bliver projektets succés illustreret ved, at medarbejdernes sygedage er reduceret drastisk. I 2000 lå sygefraværet gennemsnitligt på 12,6 fraværsdage pr. medarbejder, svarende til 2,7 årsværk eller næsten en million kroner i tabte arbejdstimer. Efter projektet - i 2002 - var det tilsvarende tal 7,6 gennemsnitlige sygedage pr. medarbejder.
I det følgende er der flere detaljer om projektet, iblandet citater fra kvinderne selv og fra Arbejdsmiljøinstituttet, der har fulgt og evalueret indsatsen. Projektet har fået økonomisk støtte fra Arbejdsministeriet og er en del af et større forskningsprojekt.
”Nota har fået en bedre medarbejder, jeg har fået mulighed for at påvirke tingene, og den har jeg udnyttet. Det ville jeg ikke have gjort for 10 år siden, men nu er der forventninger til mig.
Nota valgte at målrette projektet mod 24 af de ansatte kvinder, inddelt ligeligt i en primær- og en sekundær gruppe.
Hovedparten af målgruppen er ufaglærte, som begyndte deres arbejdsliv i alderen 14-17 år. De er alle over 40 år og har primært været beskæftiget med manuelt arbejde hele deres arbejdsliv. De har alle været ansat på Nota mellem 14 og 23 år. Det er loyale, ansvarsbevidste kvinder, som har gjort et stort stykke arbejde på Nota gennem årene.
Denne gruppe består af lige dele faglærte og ufaglærte kvinder. Med et par
enkelte undtagelser er alle over 40 år. De er beskæftiget forskellige steder
i organisationen.
Nogle af kvinderne i primærgruppen gik rundt med en angst for at blive opsagt
og så sort på fremtiden. De var bange for, om de kunne klare sig økonomisk og
socialt, hvis de røg ud af arbejdsmarkedet. Den angst ville Nota gerne vende
til sikkerhed og tryghed via afklaring og hjælp. Alle de udvalgte kvinder tog
imod tilbuddet om at deltage, om end enkelte måske var lidt usikre på, hvad
ledelsens intentioner egentlig var.
”Jeg blev rigtig glad, da jeg fik tilbuddet, det gav en enorm fællesskabsfølelse i starten: Her er 12 kvinder, som får lov til at forkæle sig selv. Den der voldsomt fede følelse af at være en af de 12 udvalgte, den kunne jeg godt tænke mig at fastholde bagefter, for det var ren energi.
Udvælgelsen har i øvrigt været genstand for positiv misundelse, da flere af arbejdspladsens mænd har spurgt til, hvornår noget lignende bliver lavet for dem!
Der blev planlagt og udført en lang række aktiviteter i projektperioden; nogle var rettet mod primærgruppen, andre mod se-kundærgruppen, og atter andre igen var fælles.
Deltagerne i primærgruppen fik tilbudt en gennemgribende helbredsundersøgelse af en læge og efterfølgende af en fysioterapeut. Derefter har fysioterapeuten besøgt Nota og sammen med hver enkelt kvinde gennemgået dennes arbejdsopgaver.
Før projektet udførte alle ansatte i lydbogsekspeditionen, hvor hovedparten af primærgruppens kvinder kommer fra, alle opgaver som forefindes i afdelingen. Man var optaget af, at alle skulle være fuldstændigt lige om alt _ også dem, der var ældre og/eller slidte. Det blev ændret ved at omfordele arbejdet, så de mest belastende opgaver blev fjernet fra de fysisk svage kvinder i pri-mærgruppen.
En arbejdsfastholdelseskon-sulent kom på besøg en hel dag og fortalte om ordninger, der gør det muligt at trække sig gradvist tilbage, og besvarede konkrete spørgsmål.
Der blev gennemført et to-dages eksternt inspirationsseminar for sekundærgruppen. Der var inviteret en diætist, en ergoterapeut og en fysioterapeut samt arrangeret et besøg i et fitness-center. Kvinderne lavede sammen en 3-retters menu efter opskrifter fra diætisten, og en oplægsholder gav et foredrag med titlen "Husk at leve før du dør".
Alle deltagere udarbejdede deres egne individuelle handlingsplaner og succéskriterier (mere motion, rygestop, psykolog-bistand mm.) og fik hver 3.000 kroner til at realisere planen.
Der blev tilknyttet en psykolog som proceskonsulent til projektet; dels på grund af den professionelle arbejdspsykologiske indfaldsvinkel og dels, fordi del-tagerne sandsynligvis ville udtrykke sig mere frit til en uvildig person, der kunne se tingene med nye, friske øjne. Proceskonsulenten har haft tre individuelle samtaler med kvinderne for at følge op på og støtte gennemførelsen af handlingsplanerne.
Samarbejdsudvalget på Nota har fulgt projektet.
Sig ordet "forandringsprojekt" på en arbejdsplads, og det vil ofte udløse uro og frygt for, at der er fyringer i luften, og at færre mennesker skal løbe hurtigere for at nå det samme antal opgaver. Forandringer kan skabe utryghed og negative tanker om fremtiden blandt medarbejderne og muligvis resultere i, at sygefraværet stiger.
Nota (Nota) har gennemført mange vidtgående forandringsprojekter og organisationsændringer de senere år. Tilknyttede konsulenter har i den forbindelse været forbløffede over, at sygefraværet holdt sig på et stabilt leje. End ikke en omfattende afskedigel-sesrunde i 2002 har fået antallet af sygedage til at stige, og det kan formentlig forklares med, at Nota nu i flere år har haft fokus på netop sygefravær, og på hvordan man som arbejdsplads kan bryde den onde cirkel.
Projektet "Kvinde - pas på dig selv og din krop", er netop et forsøg på at bremse den negative udvikling, og i stedet finde ud af, hvad fraværet egentlig handler om: Dårlig fysik, smerter, mistrivsel af sociale grunde, manglende selvtillid mm.
De 24 kvinder, der var udvalgt til at være med i projektet, har deltaget i aktiviteter, der har skabt store forandringer for mange af dem, også i privatlivet.De har gennemgået helbredsunder-søgelser, haft samtaler med psykolog, fået omlagt deres fysisk krævende arbejdsopgaver og ikke mindst udviklet egne individuelle handlingsplaner, der f.eks. omfattede fitness, kostomlæg-ning, fysioterapi, kiropraktik, psykologbistand, massage og assertionstræning.
På Nota mener projektledelsen det er vigtigt at understrege, at informationsniveauet
før og undervejs i et sådant projekt bør
være meget højt for at skabe tillid og for at undgå mytedannelser om ledelsens
egentlige intentioner.
”Medarbejderne fremhæver, at de ikke er vant til den form for omsorg, der ligger i projektet. Tidligere skulle man oftest være bange for alle initiativer oppe fra. Fra AMI-rapporten.
Nogle medarbejdere reagerede da også med skepsis og mistro overfor projektet, da det blev præsenteret. Ifølge AMI-rapporten følte de sig truet og prikket ud som problemmedarbejdere, ikke mindst i forbindelse med lægeundersøgelsen. Den blev opfattet som ledelsens mulighed for endelig at få at vide, hvor galt det stod til med de ansatte, så de kunne fyres.
Der er selvfølgelig en grænse for, hvor tæt man kan gå på folk, om end den kan være nærmest usynlig, og dette eksempel viser i hvert fald, at der skal være et klart og tydeligt budskab til medarbejderne om, at projektet har en positiv indfaldsvinkel: At det ikke drejer sig om at fyre folk, men om at finde en metode til at fastholde dem på arbejdspladsen.
Mere overordnet kan man sige, at projektet skal klargøre for den enkelte kvinde, hvad hun egentlig vil: Om hun vil blive på arbejdspladsen, trække sig gradvist tilbage eller finde et helt nyt arbejde.Hovedsagen er, at det bliver hendes eget valg og noget, hun selv har indflydelse på - ikke noget, hun får trukket ned over hovedet. Derfor har nøglen også været at behandle kvinderne som unikke, individuelle væsener og ikke som en gruppe, der havde ens behov.
Hver enkelt fik en pulje på 3.000 kroner til at realisere den individuelle handlingsplan, og det blev af kvinderne opfattet som den allerflotteste "gestus" fra ledelsens side. Det gav dem mulighed for at gøre noget, de ellers kun gik rundt og drømte om i hverdagen.
”Målene at ændre spisevaner, dyrke mere motion og holde op med at ryge, det var nogle af de ting, som jeg selv havde tænkt på, at jeg ville. Men det gode var, at jeg blev holdt fast på mine udtalelser. Det er sværere at løbe fra det i en større sammenhæng.
Projektet betød også, at der blev gjort op med en tænkning, som har præget Nota i mange år. Der har været en opfattelse af, at alle skulle yde præcis den samme indsats uanset alder, kræfter og køn, og denne praksis har tæret uforholdsmæssigt hårdt på de midaldrende kvinder, der arbejder med tunge løft i Nota's lydbogsekspedition.
Det er ikke svært at forstå, at sådan en lighedstanke kræver sine "ofre" i
form af medarbejdere med smerter i bevægeapparatet. Det ligger heller ikke fjernt
at tro, at en stor del af grunden til sygefraværet skal findes her. Igen var
det åbenheden, der banede vejen for et godt resultat. Nota var omhyggelig med
at fortælle kvindernes kolleger, at det var nedsat fysisk ydeevne, der udløste
en omlægning af arbejdsopgaverne.
Samtidig blev der udpeget teams til at varetage forskellige opgaver, og det
blev understreget, at projektets kvinder ikke var en "svag gruppe", men derimod
specialister. De fik nu mindre fysisk belastende opgaver, som i stedet krævede
mere ekspertise og specialisering.
”Det lykkedes at ændre arbejdsfordelingen således, at de projektdeltagere i primærgruppen, der kom fra distributionen, blev skånet og fysisk flyttet væk, hvilket gav et bedre psykisk arbejdsmiljø for alle og en øget effektivitet i distributionen. Fra AMI-rapporten.
Der bliver stadig mere fokus på kvinders velbefindende. Et eksempel er hjerteforeningens kampagne "Pas dig selv, kvinde". Den var rettet mod de mange kvinder, der yder service og omsorg for andre på jobbet og i fritiden, men som glemmer at gøre noget godt for sig selv. De bliver slidt ned fysisk og psykisk af samme grund. Dette aspekt gennemsyrer også hele Nota's projekt, eftersom flere af kvinderne har givet udtryk for, at de aldrig har haft særlig megen tid til sig selv - eller prioriteret at have det.
Man kan ikke gennemføre et sådant projekt og isolere det til at være noget, der kun foregår på og omfatter arbejdspladsen. Når en personlig udvikling går i gang, er der flydende grænser mellem arbejdsliv og privatliv, og mange af de deltagende kvinder har måttet tage deres forskellige roller op til revision, ikke mindst rollen som serviceorgan i familien. Det, der var selvfølgeligt før, er pludselig blevet noget, der kan stilles spørgsmålstegn ved, og som mænd og børn må til at acceptere: At konens/moderens tid nu ikke længere udelukkende bliver brugt til at yde omsorg for familien, men at hun også prioriterer sig selv som individ og kan finde på at afsætte ugentlige timer til at gå i fitnesscenter. Kvinderne var på forhånd skeptiske overfor, om der ville være opbakning på hjemmefronten til et så tidskrævende udviklingsarbejde, men blev positivt overraskede. De tilskriver det ikke mindst den forventning og opbakning, de har fået fra Nota. Det hjælper formentlig på baglandets accept, at de deltagende kvinder så åbenlyst er støttet af ledelsen på deres arbejdsplads. Den ekstra energi og det velvære, der kommer af at passe på sig selv, vender også positivt tilbage til arbejdspladsen i form af større effektivitet og et forbedret psykisk arbejdsklima.
”Jeg har fået det bedre med mig selv. Har lært at spise sundere og dyrke mere motion. Det betyder jo, at jeg har det bedre hver morgen, når jeg står op, at livet ikke er så surt, og at det ikke er det samme, jeg gør hver dag, nu hvor der er kommet nye elementer ind. Mine børn spørger nu: "Er du kommet i panikalderen?" fordi jeg pludselig går til motion og laver sund mad. Så mine børn oplever, at jeg lever livet anderledes.
For arbejdspladsen Nota er der skabt nye arbejdsgange, mere effektivitet, dynamik og et bedre arbejdsklima, samtidig med at succéskriteriet - et markant lavere sygefravær - er blevet indfriet.
Men projektet medførte også, at nogle af deltagerne begyndte at overveje deres helbredssituation, både her og nu og i fremtiden. Det betød blandt andet, at én sagde sin stilling op, to skiftede arbejde, og tre gik på efterløn. I alt er syv fra primærgruppen og tre fra sekundærgruppen væk fra Nota i dag. Det var ikke formålet i sig selv at få folk til at sige deres stillinger op, eftersom "fastholdelse på arbejdsmarkedet" var en af de to indfaldsvinkler til dette projekt.
Den anden var imidlertid et ønske om at give kvinderne basis for en god og gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis projektet mundede ud i et sådant ønske. Dette valg kan kun tages, når den enkelte har dannet sig et klart overblik over sin egen livssituation, over egne muligheder, begrænsninger og drømme. Her har ikke mindst samtalerne med psykologen, der var ansat som proceskonsulent, været med til at åbne for nye erkendelser hos kvinderne. Flere af dem har sagt, at de aldrig af egen drift ville have taget kontakt med en psykolog, men at de nu har haft stor gavn af de fortrolige samtaler om både arbejds- og privatliv.
Nota
har derfor med projektet hjulpet kvinderne til at opnå et psykisk overskud,
så de blev i stand til at handle individuelt og selv tage det vigtige valg om
deres fremtidige rolle på arbejdsmarkedet.
”Når jeg går herfra om eftermiddagen, har jeg ikke længere et deprimeret åg på mine skuldre. Jeg kan da godt være træt. Men ikke af livet.
Projektet kom i alt til at koste 315.974,- kroner. Det var budgetteret til 270.000 kroner, men Nota valgte at bruge lidt ekstra penge. De enkelte deltagere fik hver deres individuelt designede projektdagbog samt en bog om sund kost, et elektronisk minutur til at skifte arbejdsstilling efter, lækker fugtighedscreme, sund slik, et års-abonnement på "I Form" med adgang til internettet og individuelt udarbejdede motions- og slankepro-grammer, adgang til et slankeprogram med elektronisk kost-planlægning og fitnesstøj.
Arbejdstilsynet bidrog til projektet med 135.000 kroner; resten finansierede Nota selv.
”Der er enighed om, at det har haft en positiv betydning for projektet, at medarbejderne blev inddraget i beslutningen om at søge projektpenge, kunne komme med idéer til indholdet og endelig selv kunne udforme deres eget individuelle projekt. Medarbejderne udtrykker tilfredshed med den mængde indflydelse de har haft". Fra AMI-rapporten
Nota er national bibliotek og producent for blinde, svagsynede og andre, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Nota ejes af staten og refererer til Kulturministeriet. Det er visionen at sikre fuld informa-tionsmæssig ligestilling, således at handicappede reelt får samme adgang til informationer som ikke handicappede. Nota bor på Østerbro i København i gamle produktionslokaler. Der er omkring 80 ansatte og der anvendes cirka 40 millioner kroner om året på at realisere visionen. I 2001 modtog Nota Jytte-prisen, der uddeles af Biblioteksudvalget under HK Kommunal. I 2002 modtog Nota "Certificate of Excellence" fra EU kommissionen. Begge priser blev motiveret med den vellykkede kombination af for-andringsprocesser, kompe-tenceudvikling og udvikling af psykisk arbejdsmiljø.
Susanne Hansen,
personalechef, shn@nota.nu
Lisbeth Trinskjær, projekt- og distributionschef, lmt@nota.nu
Hele rapporten "Kvinde - pas på dig selv og din krop - et projekt til forøgelse af kvinders arbejdsevne og livskvalitet" samt Arbejdsmiljøinstituttets evalueringsrapport kan læses på www.nota.nu.
„Kvinderne er blevet mere til tegn på krukker end personlige portrætter. De er blevet til en symbolsk abstraktion på form, rum, indhold og forandring svarende til de menneskekroppe som man f.eks kan aflæse på antikke græske krukker. Kvinderne er på billederne genkendelige for dem der kender dem, men der er kommet luft til emnet ved, at fjerne dem fra de konkrete triste arbejdsrum. I bogstaveligste forstand er kvinderne, som jeg har forstået det, blevet luftet under processen. Det er dem der har forandret sig ikke omgivelserne. De har via projektet fået overskud til at tage nye former, sætte grænser, hældt noget af mosevandet ud og givet plads til frisk vand i deres kroppe/krukker. Det får mig til at tænke på, at Dario Fo engang har sagt: Latter giver luft til hjernen."
Top | Webredaktion | Sitemap
