Dette er et uddrag af:

Bestil hele udgivelsen her

 

Oversigt

Sådan bruges oversigten (kræver IE4+ eller NS6+):
Brug TAB for at bevæge dig nedad i menuen.
Brug SHIFT + TAB for at bevæge dig opad i menuen.
Brug ENTER for at åbne undersider.
Du kan også bruge din mus ved at klikke på plus/minus.
Alt O: Oversigtens start.

---

Der er noget på trapperne

"Kommer der ikke snart en erstatning for de gammeldags lydbøger...?", er Nota blevet spurgt mange, mange gange de senere år - og forståeligt nok. Lydbøgerne på kassettebånd har 25 års jubilæum og forekommer måske ældre end som så. De er store, besværlige at håndtere, dyre at kopiere og deres anvendelsesmuligheder er afgrænsede - i hvert fald når de sammenlignes med raffinementerne i vor tids moderne teknologier.

I 25 år har kassettebåndene alligevel været et uvurderligt og højt værdsat medie for synshandicappede og læsesvage mennesker. Uden kassettebåndene havde disse handicappede, stort set, ikke haft adgang til informationer og litterære oplevelser. Alene fra Nota låner brugerne hvert år omkring 420.000 lydbøger og andre 300.000 lydbogsprodukter med tidsskrifter og aviser. I alt cirka 5,7 millioner kassettebånd svarende til 6,7 millioner timers lyd. En hel del, kan man sige, men nu er det tid til forandring. Derfor er svaret på ovennævnte spørgsmål: "Jo, der er noget på trapperne..."

Hvad kan man så vente sig?

Fra 2002 starter Nota al digital produktion af hele værker med opmærkning af elektroniske filer i standardformatet XML. På baggrund af en kildefil i XML genereres forskellige materialetyper bestemt af den enkelte brugers behov.

Det første nye produkt blev lanceret i 2001 som elektroniske bøger, der kan downloades fra Nota's hjemmeside. Ved årsskiftet 2001/2002 udbød Nota 405 titler til download. Kun et mindre antal af disse titler er opmærket med den detaljerede struktur; men som nævnt ovenfor vil det gælde alle nyproducerede titler fra 2002.

Den elektroniske download service har vakt stor begejstring blandt brugerne, og i løbet af de 7 måneder, servicen nåede at fungere i 2001, hentede de tilmeldte brugere på hjemmesiden i gennemsnit 9 e-bøger hver. Nota forventer, at forbruget af e-bøgerne stiger, i takt med at flere brugere anskaffer sig pc'ere.

Det næste nye produkt er blevet lanceret i begyndelsen af 2002. Her har Nota inviteret sine brugere til at blive medlemmer af en nyoprettet digital lydbogklub. Medlemskabet er en del af et pilotprojekt, der har til formål at afdække vanskeligheder ved at bruge de nye digitale lydbøger, og lette overgangen til brugen af digitale medier, når den skal gennemføres i stor skala. Bogklubmedlemmerne får tilsendt månedens digitale lydbog på cd-rom, og kan eksperimentere med det nyt medie. Samtidig kan Nota selv samle erfaringer i dialog med en afgrænset og forventningsjusteret brugergruppe. I nærværende udgivelse præsenteres Nota's digitale produkter og deres anvendelsesmuligheder mere uddybende.

Nota's brugere vil digitaliseres

Den digitale teknologi byder på muligheden for flere forskellige slutprodukter. På Nota udnytter vi teknologiens potentialer ved at basere hele IT virksomheden på anvendelse af åbne, internationale standarder. Det betyder, at digitaliserede informationer opmærkes og lagres i åbne, anerkendte formater. Herved sikres fremtidig fleksibilitet, fordi der forholdsvis enkelt kan gennemføres tilretninger og ændringer af versioner, som kontinuerligt følger af teknologiudviklingen.

Tilsvarende når det gælder afspilning af Nota's produkter, for eksempel en digital lydbog. Her har Nota gerne ville satse på universelt design fremfor specialfremstillede produkter. Som det fremgår af en af pamflettens artikler, kan denne anbefaling ikke fuldt ud efterleves, da de mainstream produkter, der kan afspille lydbøgerne, endnu ikke er på markedet. Men på grund af de åbne standarder som basis for produktionen kan Nota's produkter rettes mod afspilning på mainstream udstyr f.eks. mp3 afspillere og PDA'er (Personal Digital Assistant).

Oprindeligt var Nota's plan at afvente udlån eller anden distribuering af digitale materialer til 2004.

Perioden 2000 - 2003 skulle bruges på at gennemføre skiftet fra analog til digital teknologi, og til at opbygge en digital samling, så der virkelig ville være noget at byde på, når den digitale distribuering for alvor slår igennem. Brugernes pres på Nota, for at komme i gang med at bruge digitale materialer, kombineret med Nota's faktiske muligheder for at imødekomme en begrænset efterspørgsel, har betydet, at vi er kommet tidsplanen i forkøbet. Og der kommer mere til.

I 2002 er der sat skub i den store konvertering af analoge masterbånd til digitalt format. Over to år er det målet at konvertere 32.000 bånd svarende til 4.000 lydbogstitler. Når det er sket, kan vi begynde at overveje udfasningen af de gamle bånd.

Men først skal digitaliseringen mere markant bringes ud i brugernes hjem. Det bliver ikke nogen triviel affære, men mange af Nota's brugere er stærkt motiverede for at komme videre med anvendelsen af nye teknologier, og denne brugerentusiasme skal nok medvirke til at få succesen hevet i land.

De kommende år bliver der stærkt behov for oplæring og uddannelse af brugere, som i langt overvejende grad er ældre, svagsynede mennesker. Brugeruddannelse ligger ikke inden for rammerne af Nota's virksomhed; men det turde være åbenbart, at relevansen af Nota's teknologiskifte alene eksisterer i kraft af brugernes ditto. Derfor søger Nota at koordinere sine aktiviteter med interesseorganisationer og uddannelsesvirksomheder på området.

Og andre bibliotekers brugere...

Digitale formater har mange fordele. De fylder næsten ingenting. De kan indeholde store datamængder på lidt plads. Der giver navigationsmuligheder, som gør brugeren i stand til hurtigt og effektivt at søge og springe rundt i store tekstmængder. Kopieringen er billig.

Den digitale lydbog kan indlæses med menneskestemme, men den kan også meget hurtigt genereres med syntetisk tale centralt eller på brugerens egen pc. Herved åbnes muligheden for adgang til verdener af information, der hidtil har været forbeholdt almindeligt læsende.

Ovenikøbet kan disse tekstmængder i opmærkede, og dermed brugervenlige, formater stilles til rådighed for brugerne med en samtidighed, som ikke tidligere har været gældende. Meget, meget godt for Nota's egne brugere.

Men hvad med de andre? Det er ikke helt enkelt at svare på, men lad mig forsøge. Nota fungerer i dag som overbygningsfunktion for bibliotekerne, og det indebærer blandt andet, at bibliotekerne kan supplere egne samlinger ved at låne Nota's materiale til handicappede brugere. I princippet bør denne ordning kunne fortsætte med Nota's nye digitale materialer, men der er nogle problemer, som skal løses først.

Rettighedshaverne til de produkter, Nota udgiver, er naturligt nok meget opmærksomme på, at Nota's produkter alene anvendes til de grupper, de er tænkt til. Altså personer, der kan dokumentere, at de har et handicap, og derfor ikke kan læse almindelig trykt tekst. Folkebibliotekerne har generelt været tilbageholdende med at bede om en sådan gyldig, skriftlig dokumentation. Det forhold har været accepteret - mere eller mindre - dels fordi folkebibliotekernes træk på Nota's samlinger har været begrænsede, dels fordi risikoen for misbrug har været minimal. De gamle materialer har tilsyneladende ikke haft nogen stor attraktionsværdi, og interessen for materialerne er fortfarende for nedadgående.

Med de nye medier forventer Nota en anden holdning og en større efterspørgsel. Problemet er, at disse nye medier, som de foreligger i dag, kan misbruges, idet de som udgangspunkt rummer en fuld tekstfil, der kan kopieres. Det er Nota's opgave at gøre, hvad vi overhovedet kan, for at forhindre misbrug. Derfor bliver vi nødt til at have mere snor i forbruget. Det kan vi få ved selv at bede om dokumentationen fra de pågældende brugere, ved at optage dem som medlemmer eller ved at forsyne materialerne med krypteringsprogrammer, der hindrer misbrug. En anden mulighed er at undlade de fulde tekstfiler i de produkter, der kan stilles til rådighed for bibliotekerne, men det nedsætter brugernes anvendelsesmuligheder.

Som det fremgår er der flere uafklarede spørgsmål, der skal gøres til genstand for en diskussion med bibliotekerne og med forlæggerne; men Nota ser også andre perspektiver. De nyproducerede digitale lydbøger er af en sådan kvalitet, og har et så stort potentiale, at de kan have interesse på et frit marked. Derfor vil Nota undersøge mulighederne for at indgå aftaler med rettighedshavere med henblik på salg af visse produkter. En anden udløber af dette scenarie kunne være at sælge teknologisk ekspertise til biblioteker, forlag og andre udbydere. Sådanne tanker harmonerer fint med det interview Nota, i denne udgivelse, bringer med Jesper Holm, direktør for Forlaget Carlsen og nyvalgt formand for Den danske Forlæggerforening.

Prøv selv en digital lydbog

Du sidder med Nota's første initiativ til samlet at orientere bibliotekerne, om de nye digitale produkter - samt deres potentialer og begrænsninger. Netop begrænsninger og de heraf følgende udfordringer til den generelle opfattelse af digital teknologi tages under behandling af Simon Hansen, direktør for Statens Information. Det er en reminder til os alle sammen om ikke at glemme den demokratiske fordring i ren overgivelse til IT optimismen. Spændende læsning!

Endelig bruger Nota anledningen til at introducere et eksempel på den digitale lydbog på vedlagte cd-rom, der kan læses på en pc. Lyddelen er indlæst med menneskestemme, men vær opmærksom på, at vi netop har udsendt et andet eksempel på en digital lydbog med syntetisk tale. Nemlig hele Morgenavisen Jyllandsposten på en tilfældig dag. Vi håber, at denne udgivelse og aviseksemplet kan virke som et seriøst grundlag for de fremtidige overvejelser om forskellige brugergruppers muligheder for at anvende Nota's produkter og for overvejelser om nye samarbejdsprojekter.

God læselyst og tak for opmærksomheden.

---

Skumlæsning af e-bøger med HTML struktur

E-bøger på Nota

Siden 1997 har lånerne på Nota kunne låne e-bøger. I de første år på diskette og siden maj 2001 også via en downloadservice på Nota's hjemmeside. Man kan i dag låne e-bøgerne i to forskellige formater - ASCII og HTML. ASCII er et simpelt tekstformat, der kan åbnes i de fleste gængse tekstbehandlingsprogrammer såsom Word, WordPerfect, Notepad etc. ASCII formatet er især interessant for blinde, fordi det er det format, der bruges i punktlæse/skrivecomputere som f.eks. Braille Lite. Men hvor ASCII formatet er stort set ren tekst lige ud af landevejen, giver e-bøgerne i HTML formatet nogle langt mere avancerede muligheder for læsning.

HTML formatet er det tekstformat, man bruger til f.eks. hjemmesider på internettet. HTML gør det muligt at sætte nogle koder i teksten, der f.eks. markerer overskrifter, kapitler, afsnit og sidenumre. HTML gør det endvidere muligt at lave links, så man kan springe fra et sted i teksten til et andet. Dermed får HTML e-bøgerne den store fordel, at de ikke nødvendigvis må læses lineært. Man kan f.eks. springe direkte til et bestemt kapitel ved hjælp af indholdsfortegnelsen, hvor hvert kapitel har et link til det sted i teksten, hvor kapitlet begynder. Eller man kan bruge et indeks til at springe direkte til det sted i teksten, hvor et givent emne omtales.

HTML e-bøger giver altså en meget fleksibel måde at læse på, der også kan give et større overblik over store tekstmængder.

... læs mere i bogen

---

Nye læsevaner med digitale lydbøger

Af Susie Christensen, human-teknolog, Nota.

At læse en bog

Nogle bøger læser man fortløbende fra begyndelsen til slutningen, andre bøger skimmer man, og andre igen læser man kun få linier i ad gangen, men til gengæld slår man op i dem ofte. Og så er der også de bøger, hvor man straks springer om og læser slutningen...

Er man syns- eller læsehandicappet, har man måske ikke mulighed for at læse almindelige trykte bøger, som man kan bladre i efter forgodtbefindende på ovenstående måde. Men derfor kan man godt være en læsehest, for der findes f.eks. mange gode lydbøger.

Indtil for nylig har det mest moderne medie for lydbøger været kassettebåndet, og det er et medie, der sætter nogle ret ufleksible grænser for, hvordan man læser en bog. En analog lydbog på kassette består i gennemsnit af 6-8 bånd (dette varierer naturligvis i forhold til den trykte bogs volumen). Mulighederne for at "bladre" på disse bånd er begrænset til frem og tilbagespoling. I visse tilfælde er der lavfrekvente toner, der kan høres, når der spoles med medhør.

Disse toner angiver, når der starter et nyt kapitel og i særlige tilfælde også sideskift.

En lydbog på kassettebånd er for så vidt udmærket, hvis man blot vil læse en bog kronologisk fra side et til sidste punktum. Men har man læselyster, der rækker ud over denne simple stil, er kassettebånd et stærkt begrænsende læsemedie.

En digital lydbog fra Nota giver nogle hidtil usete muligheder for at bladre i bogen, der mindsker lydbøgers begrænsninger som læsemedie. Det vil sige, at læsesituationen i højere grad kommer til at ligne den, man har, når man læser en trykt bog. I en digital lydbog kan man f.eks. springe rundt til bogens kapitler og underkapitler, man kan slå op på et bestemt sidetal, søge efter ord i teksten, anvende registre aktivt og meget andet.

En digital lydbog læses enten på en pc ved hjælp af specielt afspillesoftware eller på særlige afspillemaskiner, der minder lidt om båndoptagere og er specielt udviklet til de digitale lydbøger. Læs mere om de forskellige muligheder for at læse digitale lydbøger i artiklen Udstyr til læsning af digitale lydbøger af Christian Wallin.

... læs mere i bogen

---

Udstyr til læsning af digitale lydbøger

Mediet

Forskellene på de gamle analoge lydbøger på kassettebånd og de nye digitale bøger er mangfoldige - faktisk er det en hel del nemmere at opregne lighederne: informationen i bøgerne bliver præsenteret for læseren i form af lyd og bøgerne bliver sendt til brugerne på et fast medie: et kassettebånd eller en cd-rom.

En digital lydbog ligger på en cd. Men en cd er ikke bare en cd. Der findes efterhånden en mængde forskellige cd typer, der har det tilfælles, at de er indbyrdes inkompatible. En digital lydbog ligger på den underart af cd-familien, der kaldes en cd-rom. Denne type kan afspilles på en computer eller i et apparat, der er specielt designet til at læse denne type af cd'er, men den kan ikke sættes i musik cd-afspilleren.

Der kan på nuværende tidspunkt ligge omkring 30 timers lyd på en cd-rom, svarende til hvad der kan være på ca. 20 kassettebånd. Det vil sige, at man i de fleste tilfælde vil kunne have en hel titel på en enkelt cd-rom. Med de digitale lydbøger er det slut med at modtage adskillige lydbogsbokse med posten, samt at skulle skifte og vende bånd under læsningen af lydbogen.

... læs mere i bogen

---

Fremtidens digitale lydavis

Digitale skridt

Forestil dig en verden, hvor nyhedsstof altid først selekteres og ankommer til din dør flere dage forsinket - hvis du da overhovedet kan opstøve tilgængelig nyhedsinformation. Hvordan ville du have det, hvis der var klippet artikler og reklamer ud af din i forvejen forældede morgenavis, eller hvis du aldrig kunne få information om aktuelle emner fra tidsskrifter.

Som syns- eller læsehandicappet er det kun alt for let at forestille sig denne verden afskåret fra avislæsning, nyheder fra tidsskrifter eller andre nyhedskilder. Internettet har været en formildende omstændighed i adgangen til nyhedsinformation, men ikke alle handicappede borgere har adgang til internettet, eller er interesseret i at læse avis på internettet om morgenen - hvem er det?

På Nota har et af de første digitale skridt været at lave en tilgængelig internetversion af Morgenavisen Jyllandsposten, hvor Nota's brugere endelig kunne gå på internettet og læse de samme nyheder som alle andre borgere.

Næste skridt er at præsentere fremtidens lydavis, så den enkelte læser - med eller uden handicap - med eller uden internetopkobling - har flere valgmuligheder i forhold til at få dagens nyheder ind ad døren.

... læs mere i bogen

---

Alsidighed og fleksibilitet er vigtig

Interview med Jesper Holten af Susie Christensen, Nota.

En af frontløberne, i forhold til at tage den nye digitale teknologi i brug, er låner på Nota og stud.scient.pol. Jesper Holten. Jesper Holten er 26 år og mangler ca. et år for at få sin kandidatgrad i statskundskab på Århus Universitet. Endvidere er Jesper Holten en entusiastisk og erfaren pc-bruger og derfor en af de brugere, der hjælper Nota med at teste de nye digitale produkter.

... læs mere i bogen

---

40.000.000.000.000 bytes

Af Thomas Kjellberg Christensen, IT-udviklingschef, Christian Wallin, IT-konsulent, og Susie Christensen, human-teknolog på Nota.

Sikkerhed og fleksibilitet

I lighed med andre kulturinstitutioner står Nota overfor at skulle finde en egnet opbevaringsmåde for vores digitale materialer. I de kommende år vil Nota dels producere nye digitale titler og dels konvertere allerede eksisterende lydbøger i et omfang, der svarer til ca. 30 - 40 Terabytes lyd og tekst. 40 Terabytes svarer til hvad der kan være på ca. 64.540 standard cd-rommer.

Formålet er at opbevare digital information - tekst, lyd, billeder, film, etc.- på en sikker og fleksibel måde. Sikkerheden er nødvendig, fordi den information, der opbevares i kulturinstitutioner, er en del af den danske kulturarv. Fleksibibliteten er en nødvendighed, fordi den digitale information til stadighed er i brug, og derfor løbende skal kunne hentes, ændres - og til tider slettes.

Digital information kan opbevares på forskellige medier - hvilke er afhængig af mængde, pris og formålet med opbevaringen. På nuværende tidspunkt er digitale bånd - ofte brugt til back-up og harddiske - det mest almindelige.

Men udviklingen går hurtigt på dette område, og nye opbevaringsmetoder vil efterhånden vise sig. Det er således ikke usandsynligt, at en overføring fra det ene opbevaringsmedie til det andet vil finde sted på et tidspunkt i fremtiden.

Nødvendigheden af et digitalt arkiv opstår som følge af de store datamængder som kulturinstitutioner producerer. I modsætning til tekst, er billeder, lyd og video meget pladskrævende. Samtidig er det almindelig kendt, at de nuværende analoge medier har en bergænset levetid. Film smuldrer og lydbånd forringes gradvist. Digitale medier lever heller ikke evigt, men de har den fordel, at data kan fornyes, hvilket gør informationen uafhængig af opbevaringsmediets eventuelle begrænsede levetid.

Nota's intention er, at et arkivsystem skal kunne tjene både som en pålidelig og sikker opbevaringsløsning og som del af et on-line distributionssystem. Desuden skal en arkivløsning kunne integreres i både on-demand produktion og i Nota's almindelige digitale produktion.

... læs mere i bogen

---

Et kig i krystalkuglen

Af Thomas Kjellberg Christensen, IT-udviklingschef og Susie Christensen, human-teknolog på Nota.

De nye digitale produkter har allerede skabt nye fordele for Nota's lånere i form af bedre adgang til en øget mængde af informationer, og der er ingen tvivl om, at det vil fortsætte sådan i fremtiden. I flere år har det været muligt at låne e-bøger på Nota, siden foråret 2001 har det været muligt at downloade dem via hjemmesiden og i 2002 lancerer Nota en digital lydbogklub, hvor lånerne kan få månedens digitale lydbog. Men det er endnu kun en flig af det potentiale, som den nye teknologi rummer. Hvordan ser verden ud, hvis man kigger i krystalkuglen? Følgende fire hverdagshistorier er et bud på, hvordan digitaliseringen kan komme til at påvirke dagligdagen i en ikke så fjern fremtid.

En interaktiv kogebog

Gerda er en aktiv kvinde på 82 år. Hun er bedstemor til 4 halvvoksne børnebørn, der kommer og spiser middag hos hende den første søndag i hver måned. Gerdas syn er meget nedsat på grund af grå stær, og hun kan heller ikke selv klare de store indkøb længere. Men det er alligevel ikke noget problem for hende at lave den månedlige middag. Gerda har nemlig en lille computer, der er koblet til hendes køleskab og til internettet, og som kan afspille digitale lydbøger.

Så når hun skal forberede middagen for børnebørnene, bladrer hun først lidt rundt i et par digitale kogebøger. Hun vælge tre retter, som hun gerne vil lave. Derefter beder hun computeren undersøge, hvad hun mangler i sit køleskab for at kunne lave menuen. Hun får en liste med de varer, hun mangler. Det, der skal købes ind, sætter hun et hak ved, og så bestiller hun automatisk det hele over internettet hos den lokale web-købmand. Varene bliver bragt til hende lørdag eftermiddag.

Om søndagen går Gerda i ro og mag i gang med at lave middagen. Med den digitale lydbog som kogebog er det let for hende at hoppe mellem de tre forskellige retter, hun skal lave. På den måde er det meget nemmere at koordinere tingene, så alt er færdigt på den rette tid. Computer har et talegenkendelsesprogram, der gør, at Gerda kan navigere i bogen ved hjælp af sin stemme. Gerda tænker på, da hun skulle stå og spole på sin båndoptager, når hun ville lave mad efter en kogebog. Det var lige før, de havde været nødt til at opgive traditionen med at at børnebørnene kom til middag. Det var godt jeg fik den køkkencomputer, den gør det virkelig nemmere at følge med, tænker hun. Gerdas tanker bliver afbrudt af, at det ringer på døren. Det er børnebørnene, der kommer og maden er også næsten klar.

Truckkørekortet

Svend er gået ud af 10. Klasse for en del år siden, og han har siden da arbejdet som medhjælper på et værksted. Værkstedet er desværre lukket, fordi værkmesteren skulle på pension. Svend er ordblind og har ingen uddannelse, men på arbejdsformidlingen får han et tilbud om et job som truckfører. Det kræver bare, at han tager et truckkørekort på det lokale AMU-center.

Svend går i gang med at tage kørekortet, og det viser sig hurtigt, at han er ret ferm til det rent praktiske i at styre en truck, så den praktiske del af prøven har han hurtigt bestået. Men teoriprøven består han ikke, for han har ikke kunne læse teoribogen, og han har derfor ikke kunne forberede sig til prøven.

Da Svends sagsbehandler hører, at Svend er dumpet til teoriprøven, får han fat i en multimedie teoribog til Svend.

Multimedie teoribogen er en digital lydbog med billeder af de forskellige situationer, der omtales, animerede tegnefilm og videoklip af forskellige situationer og scenarier. Der er endvidere løbende spørgsmål, der sikrer, at indholdet er forstået korrekt og en quiz-test, der forbereder læseren til den teoretiske prøve.

Det tager Svend et par dage, så er han atter klar til sin teoriprøve. Og denne gang består han uden en eneste fejl. Med truckkørekortet har Svend nu fået job på lageret hos WebBrugsen.

Dagens nyheder

Henrik arbejder som investeringsrådgiver på konsulentbasis for et stort dansk pengeinstitut. I løbet af de seneste par år er Henrik blevet stadigt mere svagsynet, da han lider af Retinitis Pigmentosa, der er en sygdom i nethinden. Men Henrik har næse for investeringer, og hans synshandicap har ikke forringet hans evner som rådgiver.

En vigtig del af Henriks job går ud på at holde sig orienteret om alverdens begivenheder, der kan have indflydelse på forskellige investeringsmarkeder. Han abonnerer derfor på flere forskellige digitale tidsskrifter, som han kan downloade i fuld tekst på udgivelsesdagen og læse ved hjælp af syntetisk tale på sin pc.

Henrik holder også tre forskellige aviser, som han hver morgen henter i form af digitale lydbøger med syntetisk tale via sin bredbåndsforbindelse. Aviserne produceres i løbet af natten af særligt software, der med udgangspunkt i XML filer producerer dem som digitale lydbøger med syntetisk tale.

Mens han drikker sin morgenkaffe, kan Henrik således skimme dagens nyheder igennem og sætte bogmærker ved det, han skal have kigget nærmere på. Det er også blevet meget nemmere for Henriks sekretær, at aviserne foreligger i digital form, når hun skal arkivere artikler, som Henrik ønsker at gemme. Hun behøver blot at søge på de bogmærker, Henrik har sat i aviserne og trykke på arkivér emne knappen.

For Henrik ville det have været meget svært at fortsætte som succesrig investeringsrådgiver, hvis han ikke havde haft muligheden for at få sine aviser og tidsskrifter digitalt.

New York med digital førerhund

Hanna er født blind. Hun skal til New York på ferie og går derfor ind på Notas hjemmeside, for at se hvad hun kan få af rejselitteratur om New York. I Nota's digitale samling kan hun søge på al relevant information om New York og lave sin egen digitale hybridbog bestående af lige præcis de brudstykker fra forskellige værker om New York, som hun finder interessante.

På baggrund af denne hybridbog og et rejsetillæg fra Jyllands-Posten (den digitale) om New York laver hun en egentlig rejseguide til sig selv, som hun gemmer i sin PDA som digital lydbog.

Da Hanna lander i Kennedy lufthavnen, får hun automatisk opdateret sin PDA med de nyeste oplysninger om dagspriser, åbningstider i butikker og på museer, nye seværdigheder, aktuelle begivenheder m.m..

Hanna ankommer den dag en ny taktil udstilling åbner på Guggenheim Museum, så hun vælger at tage hen for at overvære åbningen. Ved hjælp af den indbyggede GPS i hendes PDA guides hun hen til Guggenheim Museum, der ligger i gå-afstand fra hendes hotel.

Da Hanna har overværet åbningen og „set" udstillingen, er hun blevet sulten. Hun har lyst til sushi og spørger sin PDA, hvor hun finder den nærmeste sushi restaurant. Hun får angivet to restauranter i nærheden af Guggenheim Museum. Endvidere får hun angivet prisniveauet, anmeldelser og om der er plads. Hanna vælger Sushi Plaza på 5th avenue, og PDA'en guider hende hen til restauranten ved hjælp af GPS'en.

Efter en god middag bliver Hanna siddende og nyder en kop te, mens hun med hovedtelefoner læser en af artiklerne fra Jyllands-Postens rejsetillæg på sin PDA. Herefter skriver hun en mail hjem til sin veninde om den taktile udstilling.

For Hanna er det en stor frihed, at hun kan tage til New York alene som blind uden at være bange for at fare vild.

---

I kølvandet på Nota's udvikling

Af Susie Christensen, human-teknolog, Nota.

... læs mere i bogen

---

Strømme i det digitale flow

Af Jakob B. Rasmussen, human-teknolog, Nota.

Sideløbende med den analoge produktion er Danmarks Blindebibliotek ved at omstille sig til digital produktion - dels ved at konvertere den gamle analoge samling, dels ved at producere nye titler digitalt. Den digitale produktion vil give nogle fordelagtige forandringer for både ansatte og lånere. Som mange er bekendt med, er den analoge teknologi forholdsvis 'tung' at arbejde med i forhold til den digitale - den er både plads- og tidskrævende, savner søge- og navigationsmuligheder og er ikke særlig brugervenlig i forhold til at lave individuelt tilpassede produkter.

Vejen brolagt med XML

Med en XML-baseret produktionsstrategi, hvor kilden til alle medier er en XML-fil, kan Nota levere data tilpasset det medie en given målgruppe efterspørger. Følgende er et eksempel på, hvorledes det digitale flow kan komme til at se ud i fremtiden. Følg eventuelt strømmen på flowdiagrammet.

Nota modtager en tekstfil fra en udgiver, som renses for irrelevante tekniske data og opmærkes i XML. Med XML-filen som kilde og via Nota's specielt udviklede software, er det muligt at generere følgende relevante bøger for Nota's lånere:

1. En digital lydbog med struktur og fuld tekst. Efter XML opmærkningen indlæses bogen, og lydbogen gøres søgbar ved at knytte de enkelte lyd- og tekstfiler sammen
2. Bøger eller dele af bøger (f.eks. indholdsfortegnelser og registre), tidsskrifter og aviser lavet som digitale lydbøger med syntetisk tale
3. E-bøger i HTML eller ASCII som kan downloades fra hjemmesiden eller tilsendes på diskette.
4. Forberedelse af filer til produktion af punktbøger
5. Bøger med stor skrift

En bruger ønsker eksemplevis et bestemt tidsskriftsnummer og bestiller et eksemplar via hjemmesiden. Forespørgslen registreres i bibliotekssystemet, og den rette XML-fil hentes og sendes i produktion. I dette tilfælde er der næsten ingen mennesker indblandet, da filen automatisk bliver produceret som lydfil. Brugeren modtager samme dag tidsskriftet i en e-mail eller kan hente det fra sin konto på Nota's server.

En anden bruger ønsker at få tilsendt en bog om et bestemt emne. Låneren ringer ind til biblioteket, og bibliotekaren finder en relevant titel i bibliotekssystemet. Ud fra brugerens ønsker ser bibliotekaren samtidig på, i hvilket format filen er gemt i arkivet, og vælger dernæst produktionsflowet for den pågældende titel.

Er titlen produceret som digital lydbog og gemt som sådan i det digitale arkiv, hentes filen automatisk, og den sendes til produktion og distribution. Med andre ord kopieres og brændes filen på en cd-rom, der sendes til brugeren med posten.

Med fremtidens højhastighedsforbindelser vil det desuden være muligt, at den digitale lydbog sendes direkte via internettet.

Låneren kan alternativt vælge at downloade teksten som e-bog fra hjemmesiden. Idet titlen er opmærket som XML-fil kan den hurtigt konverteres til en HTML e-bog, som Nota har gjort brugervenlig og søgbar.

Produktionsflowet kunne have involveret andre formater - nogen mere afhængige af den traditionelle analoge produktion end andre. Men generelt må det digitale flow siges at skabe nye automatiserede og individualiserede muligheder.

... læs mere i bogen

---

Mens vi venter på det digitale mirakel