Artiklens start

Teknologien stimulerer med sine mange, nye muligheder og udfordrer os på kreativitet og mental kapacitet. Set med fremtidens øjne har lydbøger-på-kassettebånds-epoken været præget af få, men forsinkede tilbud, tunge arbejdsgange og besværlige produkter - der på forhånd har medvirket til at klistre et kedeligt image på denne del af biblioteksvæsenets tilbud.

Lyd på kassettebånd har siden slut 1970'erne været et noget tungt vilkår, som har tilført handicappede biblioteksbrugere uendelig stor værdi. Igennem de næste år vil DBB lukke og slukke for den analoge produktion og distribution og skabe mere værdi med digitale boller på suppen!

Derfor vil biblioteksvæsenet fremover kunne tilbyde sine handicappede brugere digitale produkter af langt større kvalitet og med en unik brugerfunktionalitet. Effektiviteten i betjeningen, i såvel et aktualitets som i et økonomisk perspektiv, vil nå et attraktivt, digitalt niveau. Og på flere punkter vil den digitale biblioteksbetjening af handicappede medborgere kunne fungere som pilotprojekt for den transformation, som formentlig også vil have relevans i folke- og forskningsbiblioteker.

Med nærværende publikation ønsker DBB at orientere bibliotekerne om nye produkter og tilbud til brugere med særlige behov. Vi ønsker samtidig at invitere bibliotekerne til samarbejde om udvikling af fremtidig biblioteksbetjening, om udnyttelse af nye tilbud - på kryds og tværs - og om videreudvikling af www.e17.dk - bibliotekernes motorvej til tilgængelig information.

"Digitalt mindset" på DBB

Det er nok banalt at konstatere, at alle involverede biblioteker vil være nødt til at tænke og agere anderledes end hidtil, for at biblioteksbrugere med særlige behov kan profitere maksimalt af teknologien. Men det er ikke desto mindre et væsentligt udgangspunkt, som forhåbentligt kan blive et fælles udgangspunkt for alle biblioteker, der beskæftiger sig med betjening af handicappede.

For at blive dygtige til at tænke digitalt, har vi på DBB besluttet at gøre begrebet "digitalt mindset" til omdrejningspunkt for vores aktuelle praksis. "Digitalt mindset" handler for os om at blive i stand til at forstå og udnytte teknologiens potentialer maksimalt. Det betyder kontinuerligt at være bevidste om at tage det digitale udgangspunkt og samtidig at aflære alle de tænkemåder, konventioner og traditioner, der er knyttet til den analoge teknologi, og som skal udfases sammen med denne. Herved sikrer vi indførelse af egentlige digitale processer, som bl.a. betyder højere hastighed, bedre muligheder for personalisering, flere valgmuligheder, forstærket brugerfunktionalitet og lavere stykpris pr. produkt.

I dag kan vi bl.a. tilbyde 12.000 digitale lydbogstitler og 1.200 e-bøger samt et par e-aviser. Mere volumen er et kerneindsatsområde de kommende år, og vi håber at lykkes på denne front i kraft af partnerskaber med biblioteker, biblioteksportaler, andre offentlige informationsudbydere samt kommercielle udgivere.

Om 2-3 år vil DBB være fuldt digitaliseret. Den analoge teknologi vil være udfaset, og vi vil ikke have én eneste fysisk enhed til udlån på hylderne. Faktisk vil vi slet ikke have hylder. Vi vil have store afkølede servere, som digitale arkiver, der står og snurrer og som er bundet sammen i et netværk med kopierings- og distribueringsmoduler.

Alle individuelle biblioteksbrugere vil være flyttet over på en digital platform. Vi kopierer alene produkter til udsendelse til brugere, når de efterspørges, og vi skal for alt i verden ikke have noget retur. Brugeren destruerer og kasserer efter endt brug. Det er langt den billigste og mest effektive metode.

Nyt samspil mellem biblioteker og DBB

Som det fremgår af flere artikler i denne publikation (f.eks. om sikkerhed og tilgængelighed) indebærer overgangen til digital service en ændring i arbejdsfordelingen mellem biblioteker og DBB. Det skyldes en kombination af ophavsretslige hensyn og teknologiske muligheder.

Bundlinien er, at alle brugere af DBB's klausulerede digitale servicer (ophavsretsbelagt materiale) skal indmeldes individuelt på DBB. Fra 2005 har DBB åbnet for ordblindes adgang til at blive optaget som direkte, digitale brugere. Det sker for at sikre ligestilling mellem grupper af handicappede og for at kunne levere den krævede sikkerhed mod misbrug af digitale materialer fra DBB. Udvidelsen af den direkte brugergruppe har skabt meget stor glæde blandt ordblinde og deres landsforening, og det er også blandt ordblinde - især efterskoleelever - DBB har rekrutteret flere af de nye digitale brugere.

5

Den gamle ordning, hvor folkebibliotekerne har kunnet rekvirere analoge lydbøger fra DBB, ophører med udgangen af 2005. Det sker lidt hurtigere end oprindelig forventet. Og igen er det pengeforbruget, der har været udslagsgivende. DBB er i gang med at udvikle og implementere nyt bibliotekssystem. Systemet ville være blevet stærkt fordyret, hvis det skulle kunne håndtere analoge udlån til folkebibliotekerne og da analoge udlån under alle omstændigheder har en kort fortsat levetid har DBB - af økonomiske grunde - valgt at stoppe nu.

Selvom folkebibliotekernes årlige lån fra DBB har ligget så lavt som 6.000 - 7.000 eksemplarer og dermed aldrig har været særlig efterspurgt, vil enkelte biblioteker sikkert opleve forandringen som væsentlig, og måske som en væsentlig forringelse. Men det vil kun være et spørgsmål om tid, før disse biblioteker har fået mulighed for at hjælpe deres brugere over på en digital platform og til et medlemskab af DBB. Så "kører" det igen.

Set fra en brugersynsvinkel må hele omkalfatringen opfattes som en samlet serviceforbedring. Der er sikkert mange andre brugere, der ville være glade for, kvit og frit, at få bragt materiale direkte til egen postkasse - uanset om det foregår virtuelt eller fysisk. Så her får handicappede et usædvanligt fortrin.

Ordningens positive gennemslag vil dog i meget høj grad afhænge af, at bibliotekerne og DBB formår at udvikle et godt og konstruktivt samarbejde om en ny rollefordeling. En rollefordeling, der giver handicappede biblioteksbrugere det bedste fra begge verdener. Viden om og introduktion til tilbud fra DBB, hjælp til brugerne til bestilling/download af materiale, nærhed og tæt formidling - alt dette må i sagens natur foregå lokalt. DBB kan på sin side understøtte de lokale behov med knowhow på et specialområde og med forsyning af materiale i form af digitale, brugertilpassede produkter fra de centrale baser og hjem til brugerens egen postkasse - det sidste uden udgifter for kommunen.

Men der er og vil givet komme flere muligheder og ideer, som bibliotekerne og DBB bør afprøve i partnerskaber. På DBB er vi åbne overfor forslag. Selv arbejder vi i øjeblikket med et muligt scenario, hvor folkebiblioteker indgår i partnerskab med DBB, således at materialer udsendt til personer i brugergruppen vil være præget med navn, og eventuelt logo, fra det folkebibliotek, hvortil brugeren er knyttet. Hermed kunne folkebibliotekerne få understøttet den nære kontakt til brugerne, og DBB kunne levere de ønskede materialer til brugerens dør på bibliotekets og egne vegne. Således kunne folkebibliotekerne og DBB arbejde sammen mod målet om at opnå informationsligestilling for personer, som ikke har det privilegium blot at kunne gå hen på biblioteket og vælge en bog på hylden.

Den seje overgang

DBB havde ønsket at gennemføre den fulde overgang fra analog til digital teknologi hurtigere, end det har vist sig økonomisk muligt. Den centrale bevillingsmæssige prioritering har betydet, at DBB har måttet strække overgangsfasen over en længere årrække, men vi håber og tror, at de igangværende kontraktforhandlinger mellem Kulturministeriet og DBB vil munde ud i en kontrakt, som sikrer aflivning og udfasning af al analog teknologi.

Den trinvise overgang har både fordele og ulemper. Fordelen er, at de nye produkttyper og distributionsformer er udviklet i en iterativ proces, hvor brugertest på afgrænsede brugergrupper har kunnet gennemføres i betydeligt omfang i diverse for-projekter. På den måde har både brugere og DBB høstet stor, anvendelig erfaring, som kan forlene den kommende omstillingsproces med et bekvemt overblik og en god fornemmelse af tryghed.

På negativsiden hører prisen for at køre med dobbelt produktionslinier gennem en årrække, samt ikke mindst det faktum, at DBB ikke for nuværende har kapacitet til at optage flere digitale brugere end de 1.000, vi har optaget i 2005. Derfor er der oprettet ventelister, som ventes at tælle andre 1.000 ved udgangen af 2005.

Vi håber herefter at få mulighed for at optage nogle tusinde i 2006 og gerne de sidste i 2007 eller 2008. Forventningen er, at DBB ved udgangen af 2009 vil have 15.000 individuelt indmeldte brugere mod i dag 10.000. Udvidelsen ses først og fremmest i forlængelse af den udvidede målgruppe. Men det er da også både ønskværdigt og tænkeligt, at de nye produkttyper vil appellere til flere synshandicappede medborgere.

Artiklens start

Digitalisering er ikke længere bare et buzzword - det er en realitet, også i biblioteksverdenen. Her har digitaliseringen udfoldet en ny virkelighed samt en bred vifte af perspektiver for den fremtidige udvikling. Den revolution, digitaliseringen har affødt på Nota (DBB), er åbenbar i et produktionsflow, der 24 timer i døgnet står parat til at producere nye eksemplarer af ønskede materialer, og i de muligheder de nye digitale formater medfører. Mindre synlig er den gradvise omstilling, der foregår i hovederne på DBB's ansatte - en omstilling til et "digitalt mindset", der er nødvendig for at få fuldt udbytte af de bekvemmeligheds- og ressourcemæssige fordele, digitaliseringen kan byde på. Denne udvikling er ikke unik for DBB, men foregår i hele samfundet, af lyst såvel som af nød.

Digitalisering på DBB

DBB's fokus på digitalisering er bestemt af viljen til at tilbyde sin brugergruppe det bedst mulige specialmateriale, der samtidig skal være fremtidssikret, så det også fremover kan benyttes i takt med den rivende teknologiske udvikling.

Idet brugernes ønsker til materialetyper varierer (lydbøger, e-bøger, punktskriftbøger m.m.), har fleksibilitet været et krav til DBB's produktionsmetode. Et andet krav er effektivitet, hvilket er opnået gennem automatisering af nærved samtlige led i produktionsflowet. Når et materiale bestilles, enten via netbiblioteket E17 (www.e17.dk) eller ved hjælp af en DBB-bibliotekar, findes materialets kildefiler automatisk frem og sendes til produktion. Her bliver den efterspurgte materialetype produceret fysisk på det ønskede medie, f.eks. via DBB's cd-brændertårne eller punktprintere.

Materialer, der nyproduceres, skannes enten ind fra forlægget, konverteres fra en forlagsfil eller hentes direkte ned fra Internettet. Teksten mærkes op i XML med en bestemt struktur og indføjes herefter i det automatiserede produktionsflow. Materialer, der skal udformes som digitale lydbøger med human tale, indtales i DBB's digitale studier, og lydsiden kobles automatisk til teksten. Herefter indgår de digitale lydbøger i det automatiske produktionsflow på lige fod med andre materialetyper. Digitale lydbøger med syntetisk tale genereres direkte ud fra XML-teksten.

DBB har valgt at benytte internationalt anerkendte standarder for lagring af data, og derfor er al kildetekst til produktion af DBB's materialer, som nævnt, lagret i XML. Ved at udvikle specielt software er det blevet muligt at præsentere XML-filerne som f.eks. tekstdelen af en digital lydbog eller e-bøger i forskellige formater, såsom Braille, HTML, Word og ASCII. Denne metode medfører, at det kun er nødvendigt at opbevare XML-filerne, da alle de andre formater først genereres i det øjeblik, en bruger ønsker en bestemt tekst i et bestemt format.

Gennem udviklingen af det beskrevne produktionsflow har DBB opbygget en betydelig ekspertise i bl.a. lagring af store mængder tekst og lyd, samt hurtig og effektiv distribution af materialer via automatiserede procedurer, f.eks. til produktion af store mængder cd'er. Denne ekspertise medfører, at DBB kan maksimere produktionen af materialer mens udgifterne minimeres. Dermed kan ressourcer frigøres til at øge antallet af titler i DBB's samling.

Digitale lydbøger

DBB producerer digitale lydbøger i det såkaldte DAISY-format, der er en international standard for digitale lydbøger. Standarden er udviklet i DAISY-konsortiet (www.daisy.org), der er et internationalt samarbejde mellem biblioteker, humanitære organisationer og ikke kommercielle producenter af materialer i særlige formater. DAISY-standarden er også blevet optaget som en national standard af den amerikanske standardiseringsorganisation NISO. DAISY-standarden udvikles dynamisk, bl.a. i samarbejde med hardwareproducenter, hvilket bevirker, at der til hver en tid er tale om spydspidsteknologi. DBB har gennem flere år været meget aktiv i DAISY-konsortiet og har derigennem præget udviklingen af lydbogsstandarden. En digital lydbog (internationalt kaldet Digital Talking Book, DTB) består udelukkende af filer i internationale standardformater. DTB'ens lyd er enten indspillet med human stemme, eller genereres syntetisk med en softwareapplikation.

Fordelen ved DTB'er i DAISY-formatet er, at de giver brugerne rig mulighed for at navigere i bogen, hvilket ellers kan være nær umuligt for især blinde mennesker. Med en speciel DAISY-afspiller kan brugeren hoppe rundt i bogen efter lyst, hvad enten dette er til en specifik side eller mellem afsnit og kapitler. Det er tillige muligt at indsætte bogmærker og noter, sidstnævnte enten ved at indtale eller indtaste dem. Disse unikke muligheder for DAISY-DTB'er kan tilgås ved hjælp af to former for DAISY-afspillere, enten en hardwareafspiller, et apparat, der af udseende kan minde om en båndoptager, eller ved brug af en pc med specielt software, en såkaldt softwareafspiller.

8

Med en softwareafspiller kan teksten ofte vises, f.eks. i stor forstørrelse, synkront med at lydsiden bliver læst op.

Ønsker man at høre en DAISY-DTB fra ende til anden, kan den også afspilles med en MP3-afspiller, eller med en cd-/dvd-afspiller eller bilradio, der kan afspille MP3-formatet, men herved mister man dog næsten alle muligheder for at navigere i bogens indhold. Derfor egner disse konventionelle afspillere sig bedst til afspilning af skønlitterære værker, hvor lyden blot skal gengives lineært. Mindre egnede er de til komplekse værker, hvor det er ønskeligt at kunne danne sig et overblik over teksten og slå op i f.eks. en tabel eller et indeks. Brugen af en egentlig MP3-afspiller kræver også, at lydbogen bliver overført fra cd til afspilleren via en computer, noget der kan være et problem for bl.a. blinde personer.

Den fremtidige udvikling af DAISY-standarden vil føre til en udvidelse af DTB-lydbogsformatet til et multimedieprodukt, der ud over tekst, lyd og billeder også vil indeholde video. Dermed vil formatet på alle måder være attraktivt som et multimedieprodukt for den brede befolkning, med den ekstra finesse, at det samtidig er tilgængeligt for personer med læsemæssig funktionsnedsættelse, personer med hørenedsættelse m.fl.

Digitalt mindset

Den ovenfor beskrevne måde, hvorpå materialer først produceres, når de bliver bestilt, afspejler det digitale mindset. Ved tilpas effektiv udnyttelse af teknologien spares mængder af lagerplads, både i computere og rent fysisk.

Benyttelsen af internationalt vedtagne standarder for filformater giver flere fordele. Da XML-formatet er vidt udbredt, kan informationer lagret i dette format ubesværet indføjes i DBB's samling. Dette er sket med information fra nyhedstjenester, der i dag stort set alle benytter XML-formatet. Således opdateres en tilgængelig (dvs. brugervenlig for DBB's brugergruppe) onlineavis hver dag, og en nyhedstjeneste fra minut til minut, på det nationale netbibliotek E17, der er leveret af DBB. Endnu en fordel ved standarderne for filformater er muligheden for at følge med udviklingen. Når standarderne i fremtiden udvikler sig vil det være til formater, der er lette at flytte over til fra de gamle standarder, og dermed undgår DBB at skulle gennemgå en drastisk omlægning mht. produktionsmetoder.

Et oplagt eksempel på digitalt mindset er nu så dagligdags, at det ikke virker specielt revolutionært, nemlig en online portal til biblioteksbetjening. For DBB's vedkommende er her tale om det allerede omtalte virtuelle bibliotek E17, nævnt ovenfor. Her kan indmeldte brugere søge i DBB's samling og bestille tilgængelige materialer, eller direkte downloade e-bøger i forskellige formater. På E17 kan brugergruppen også interagere gennem virtuelle opslagstavler eller ved at anbefale bøger til hinanden. Netbiblioteket er udstyret med udførlige hjælpefunktioner specielt henvendt til brugergruppen. Det er også muligt at få indholdet på E17 læst højt med syntetisk tale ved hjælp af den WebLæser, DBB har udviklet til netbiblioteket.

9

WebLæseren kan gengive hele teksten eller udvalgte dele af den, og følges et link til en anden E17-side fortsætter WebLæseren på denne side. Peger linket til en side, der ikke er del af E17, lukker WebLæseren automatisk ned.

Udnyttelse af digitaliseringen muliggør tillige en optimering af betjeningen af brugerne ved at tilbyde dem, ikke blot forskellige formater, men netop det layout, der måtte være ønskværdigt, når de downloader e-bøger via E17. Brugerne kan oprette en personlig profil, hvor de kan indstille fonttype og -størrelse samt farver for tekst hhv. baggrund. Dette er ofte til stor hjælp for især svagtseende personer. Således kan brugeren få forskelligt materiale i forskellige formater og layouts. På længere sigt kan brugere med et seriøst behov for at modtage højt struktureret information få adgang til en DTB-generator, der ud fra brugerens søgekriterier kan finde de tekster i DBB's samling, der har interesse, og derefter skabe en samlet DTB med al informationen. Dette kan sammenlignes med f.eks. at låne et antal fagbøger på biblioteket og udvælge tekststykker fra dem til en opgave. DTB-generatoren vil så rent digitalt tage noterne - dvs. udvælge tekststykkerne - for brugeren, da dette kan være en nær uoverkommelig opgave for brugeren selv. Et sådant overblik vil kraftigt kunne reducere en del af de adskillige ulemper, personer med alvorlig læsemæssig funktionsnedsættelse står over for, når de skal tilegne sig information. DBB har udviklet den teknologiske side af denne løsning, men den er ikke implementeret.

Endnu et udslag af det digitale mindset er fravigelsen fra konventionel praksis for biblioteksudlån, og påbegyndelsen af en "brug-og-behold"-praksis, der implementeres efter en ændring i lovgivningen. "Brug-og-behold"-princippet tillader, at de udleverede materialer ikke skal retur til DBB. Brugerne kan beholde materialerne, så længe de har lyst, dog med det forbehold, at de destruerer materialerne, før de smider dem ud. Denne praksis er inspireret af muligheden for elektronisk at hente materialer via Internettet, hvor det ikke giver mening at brugerne skal returnere materialet. En stor fordel ved "brug-og-behold"-princippet er, at der spares en del af den samfundsfinansierede transport af materialerne, og på DBB skal der ikke afsættes ressourcer til at modtage, behandle og sætte de returnerede materialer tilbage på hylderne. De analoge lydbøger på kassettebånd er ikke omfattet af denne "brug-og-behold"-ordning, men indenfor få år vil de være udfaset, og alt DBB's materiale være digitalt.

Modydelsen for tilladelsen til at benytte "brug-og-behold"-princippet er at øge sikkerheden for at digitalt materiale ikke distribueres af uautoriserede kilder. I første omgang gøres dette ved at tildele alle DBB's brugere et ID-nummer, der integreres i de digitale materialer som del af den proces, der producerer materialer på bestilling. Materialer, der udsendes på cd, præges tillige med modtagerens adresse. Skulle et af DBB's materialer være uretmæssigt distribueret, kan ID-nummeret benyttes til at identificere kilden til misbruget. I den nære fremtid vil materialer indeholdende lyd endvidere få indsat digitale vandmærker, der kan identificere den bruger, der har fået materialet tilsendt. Metoder til at kryptere materialerne specifikt til de enkelte brugere, således at kun selve brugeren kan benytte materialerne, er også under udarbejdning. Både vandmærker og kryptering for en specifik bruger kan indføjes i et materiale før det produceres i et bestemt format.

Den digitale virkelighed medfører som anskueliggjort en række fordele for personer med læsemæssig funktionsnedsættelse. Formaterne er fleksible, således at brugerne kan få forskellige typer materiale i forskellige formater. Brugeren modtager sine materialer med posten, direkte til døren. Leveringstiden på materialer, der allerede findes i DBB's samling, er 1-2 arbejdsdage, og naturligvis endnu kortere, hvis brugeren henter materialet via Internettet.

Læs mere om materialetyper for personer med læsemæssig funktionsnedsættelse på "E17 - bibliotekernes motorvej til tilgængelig information": www.e17.dk/portalen/infotek/materialetyper.aspx

Box fra artiklen

Artiklens start

E17 er et virtuelt bibliotek i en digital hverdag. Et netbibliotek befolket med bibliotekarer i virtuelle rum med helt konkrete servicer og tilbud. Byggestenen er et omfattende netværkssamarbejde, hvor ikke mindst folkebibliotekernes bidrag, vejledning til brugerne og opbakning omkring projektet er af afgørende betydning for E17's fremtid på den flersporede digitale motorvej.

Bibliotekernes motorvej

Det nationale netbibliotek E17 blev lanceret en solskinskold vinterdag i januar 2005. De mange inviterede gæster afspejlede det udbytterige samarbejde, som DBB har haft med folkebibliotekerne og andre organisationer. Dejligt at så mange mødte op for at sende E17 ud i den virtuelle virkelighed - hvor handicappede brugere og biblioteker i dag har én samlet indgang til tilgængelig information.

Forud for snoreklip, taler og musik er gået mange mange timers udviklingsarbejde - udført i en periode på godt og vel to år. Dette udviklingsarbejde hænger uløseligt sammen med E17's formål og vision.

Opbygningen af et levende og nærværende virtuelt bibliotek - der på en gang er syns- og læsehandicappedes foretrukne rum på internettet samt det primære arbejdsredskab for biblioteksansatte i betjeningen af selvsamme gruppe - kræver inspiration, viden og erfaringsudveksling med det fysiske bibliotek. Derfor har det fra begyndelsen været en grundsten i udviklingen - og videreudviklingen af E17 - at det skal ske i et tæt samarbejde med folkebibliotekerne. Og i øvrigt helt i tråd med E17's undertitel: "Bibliotekernes motorvej til tilgængelig information".

Netværkssamarbejdet er foregået på flere niveauer. Nogle biblioteker har deltaget i hele processen som repræsentanter i netværks-, redaktions- eller styregruppe. Andre biblioteker har løbende bidraget med mere specifik viden i forhold til f.eks. materialetyper eller biblioteksbetjening, eller har gjort som i dag, hvor flere biblioteker bl.a. bidrager med anbefalinger, portrætter og relevante temabeskrivelser.

Specielt har samarbejdet med Roskilde Bibliotek været af stor betydning. Som det første blev projekt "Ord-info", med Roskilde Bibliotek som en af tovholderne, integreret i E17-samarbejdet, og senere har biblioteket qua sin status som samarbejdspartner modtaget midler af Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje til produktion af fem animerede flashfilm til E17. Og det konstruktive samarbejde fortsætter, for Roskilde Bibliotek er også i dag en bærende pille på den digitale motorvej E17.

E17 er blevet en del af det virtuelle bibliotekslandsskab, men behovet for samarbejde med eksterne partnere er lige så vigtigt, som det altid har været. Strategiske nøgleord som mere volumen og genbrug fra andre nettjenester går hånd i hånd med det faktum, at E17 er udviklet, så det imødekommer de mange forskellige og divergerende behov, som målgruppen under § 17 har. DBB ved af erfaring, at store dele af denne målgruppe kan have svært ved at bruge internettet. Derfor er det en uvurdelig hjælp og gevinst for disse mennesker, hvis andre veje til viden og information kan nås via E17, så målgruppen tilbydes én tilgængelig indgang.

13

Det personlige bibliotek

I netbiblioteket E17 bevæger man sig i forskellige rum, hvor man ledes på vej af diverse hjælpefunktioner. En hjælpefunktion er den ydelse på E17, der sikrer brugeren en problemfri adgang til information og adspredelse. Det er f.eks. de muligheder, der er for søgning bredt eller specifikt i de enkelte rum, og indholdsfortegnelsen, som altid viser, hvor man er på E17. Eller hjælpeknappen, som giver førstehjælp til særlige sider på E17.

Animerede flashfilm guider i brug af E17 og bibliotekernes tilbud overfor målgruppen. Det er såmænd ikke så forskelligt fra en guidet tur på lokale biblioteker i Danmark. Men tænk hvis man kunne udskifte hele møblementet og farverne på bibliotekerne, så man kunne gøre sig det behageligt i en blød lænestol, med en bog, som man havde formet nøjagtig efter egne behov. Det er vist kun muligt på E17 - og skyldes mulighederne for personalisering.

Personaliseringen betyder bl.a., at brugerne kan tilpasse E17's udseende til særegne behov i forhold til deres specifikke funktionsnedsættelse. Det er f.eks. muligt at ændre farver og skriftstørrelse på websiderne og i de e-bøger, man kan downloade. Det er muligt at fortælle, at man ikke vil have vist ikoner, billeder og resuméer på siderne. Og det er muligt at få oplæst alle websider, med den integrerede WebLæser. WebLæseren afspiller ikke blot sidernes indhold fra start til slut, men kan bl.a. afspille afmærket tekst, indhold i formularfelter, links, eventuelt med hurtigere talehastighed.

På sigt vil det være muligt for brugerne helt selv at tilrettelægge hvilket indhold på E17, de ønsker fremvist. Vil brugeren f.eks. udelukkende downloade e-bøger fra E17, kan brugeren så midlertidigt lukke de rum, der ikke p.t. har interesse, ligesom man på det fysiske bibliotek målrettet kan gå efter kun at låne en bog i voksenafdelingen.

Når en målgruppe indbyrdes har meget forskellige behov for læsning, er det personlige bibliotek en oplagt mulighed. Nogle har måske behov for lyd, andre for Ikoner - nogle vil gerne have uddybet tekst, andre blot et resumé - nogle vil have sort baggrund, andre blå - nogle vil gerne kunne orientere sig centralt via indholdsfortegnelsen, andre vil surfe via indekser og søgeformularer.

Selve downloadservicen er E17's nerve. På E17 bestiller man ikke bare bøger, man kan læse i bøgerne med det samme i det format, man ønsker. Det er den service, som for alvor gør, at E17 kan minde om et almindeligt bibliotek.

14

Læserum: Inspiration

E-download: Læs e-bøger

Netcafé: Mødested

Infotek: Spørg

Netguide: Ud på nettet

15

Virtuel volumen

E17 giver rum for læsning, inspiration, læring og oplevelser. E17 er med skelen til de "rigtige" fysiske biblioteker opbygget med læsesal, voksenudlån, spille-pc og informationsskranke. Det dynamiske indhold i de forskellige rum leveres af DBB og folkebiblioteker i samarbejde med bl.a. Litteratursiden, Biblioteksvagten, Hjælpemiddelbasen, Ritzau og Morgenavisen Jyllands-Posten.

Bibliotekernes bidrag er bl.a. med til at sikre, at der hver måned er et nyt tema på E17, og at nye anbefalinger og forfatterportrætter kan linkes sammen med specifikke titler, som er udkommet på udvalgte materialetyper til målgruppen. Portrættering af brugere og relevante personer i forhold til E17 og biblioteksbetjening er ligeledes med til at gøre netbiblioteket nærværende og identitetsskabende.

Samarbejdet med nettjenesten Litteratursiden er unikt for forøgelsen af volumen. Det betyder, at anbefalinger og forfatterportrætter i letredigeret form kan genbruges på E17. Indholdet kobles sammen med netbibliotekets øvrige indhold, så det formidles på den mest optimale måde for E17's målgruppe. F.eks. vil der fra alle anbefalinger være links til titler på lyd, punkt, let læst, stor skrift, e-medie og materialer til hørehandicappede samt kobling til forfatterportræt, hvis det findes. Det genbrugte indhold er skrevet af bibliotekarer fra mange af landets biblioteker, som er medlem af Litteratursiden. En sådan formidabel genbrugsordning kan med garanti også gennemføres med andre aktører!

E17's brugere kan også stille spørgsmål til Biblioteksvagten, mens de navigerer rundt i det virtuelle bibliotek. Bibliotekaren, der besvarer spørgsmålet, kan se, at det er en bruger fra E17 - og brugeren har samtidig mulighed for at angive, hvilken læsemåde der er den foretrukne. En fremragende løsning, hvor der via netbiblioteket gives adgang til en service, som allerede er udviklet, og som bruges af andre borgere.

Andre samarbejdsrelationer sikrer, at brugerne fra den fælles indgang E17 kan læse en tilgængelig onlineavis og få andre aktuelle nyhedsinformationer, samt at brugere, biblioteksansatte og andre interesserede altid kan få opdateret viden om hjælpemidler, da netbiblioteket linker direkte til Hjælpemiddelbasen.

Perspektiver for samarbejde

Der er utallige muligheder for nye samarbejdsrelationer i stil med dem, der allerede er etableret på E17. Indgangen til netbiblioteket er bred og antallet af spor på motorvejen uendelige, så længe kvalitet og ny volumen følges ad. Vi skal tænke digital udvikling for det virtuelle bibliotekslandskab i fællesskab!

Fællesskabet trives som anskueliggjort på E17, og vi har allerede gode erfaringer i forhold til at samle og videreformidle informationer på netbibliotekets platform. Hvorfor ikke bygge videre og tilpasse platformen nye initiativer. Senest har et samarbejde med Dansk Center for Tilgængelighed udmøntet sig i, at informationer om fysisk tilgængelighed på biblioteker skal være tilgængelige på E17.

Mere volumen og flere strategiske partnerskaber er også i tråd med visionen for E17 som biblioteksansattes primære arbejdsredskab. Igen én indgang hvor aktuel og faktuel information for syns- og læsehandicappede samles. Et sted hvor biblioteksansatte altid har en kilde til information om opsøgende biblioteksarbejde overfor handicappede - herunder viden om materialetyper, hjælpemidler, fysisk og digital tilgængelighed, biblioteksservicer, nye udgivelser på lyd, punkt, let læst m.m.

Et levende og nærværende virtuelt bibliotek fordrer kontinuerlig tilgang af - eller adgang til - nyt indhold. Sammenholdes det med nytænkning tilpasset den digitale virkeligheds mange facetter, så er perspektiverne for det videre samarbejde mange og spændende. Tænk gerne med og del dine idéer med os!

Den digitale motorvej er virkelighed. Det er E17 også - oplev netbiblioteket på www.e17.dk. Du finder en guidet tour side 36-41.

Box fra artiklen

Nye tilbud fra DBB:

E-bøger kan rekvireres i diverse formater f.eks. HTML, RTF til word-læsere og et Braille-format til punktlæsere. Efteråret 2005 er DBB's bestand af e-bøger på 1.200 titler. Her findes romaner, hobby- og faglitteratur af nyere dato. E-bøger kan døgnet rundt downloades fra netbiblioteket E17. Eller bestilles on demand, hvorefter man modtager en cd-rom dagen efter. Bogen skal ikke returneres, og der er aldrig reserveringskøer. E-bøger læses på pc med DAISY-afspillesoftware, der kan købes for en billig penge eller hentes gratis ned fra nettet. E-bøger kan også læses på en Braille Lite. En Braille Lite er en lille maskine med punktdisplay.

Digitale lydbøger i DAISY-standard. DBB har 12.000 digitale lydbøger hvoraf 10.000 titler består af de tidligere lydtitler på bånd. Disse er i løbet af 2003 og 2004 blevet konverteret til det digitale lydmedie.

Tidligere fyldte en gennemsnits lydbog 8 kassettebånd - i dag fylder en tilsvarende bog 1 cd-rom. Bogen er mere holdbar og nemmere at bruge. For at læse en digital lydbog behøver man i princippet blot at sætte bogen ind i afspilleren. Der skal ikke vendes og skiftes bånd, hvilket er en stor lettelse for mange brugere. Bogen har tillige en bedre og tydeligere lyd, så endnu flere kan have glæde af den. Den digitale bog udmærker sig i særdeleshed ved langt større samtidighed. Når først bogen ligger klar, kan den bestilles fra dag til dag. Hver bruger får sit eget eksemplar tilsendt og skal dermed aldrig vente i en reserveringskø, ligesom brugeren ikke skal hen til postkassen, posthuset eller biblioteket for at aflevere den indenfor et afmålt tidsrum.

At bogen er i det internationale DAISY-format betyder, at der kan navigeres og hoppes rundt på en, for brugergruppen, hidtil ukendt måde. Man kan hævde, at det er første gang siden Gutenbergs epokegørende opfindelse, at en bog på et andet medie end det trykte, har en funktionalitet der nærmer sig den trykte bogs og tillige kan kopieres hurtigt og billigt i mange eksemplarer. Overblikket over bogen fås via en indholdsfortegnelse (kaldet en NCC). Du kan springe direkte til det ønskede kapitel, du kan sætte bogmærker, noter og meget mere alt efter type afspiller. De digitale lydbøger kan læses i særlige DAISY-afspillere, der bevilges af amter og kommuner eller kan købes. Læs mere herom på www.e17.dk. Den nye DAISY-afspiller er nemmere at lære at bruge end en båndafspiller. Den er mindre og præsentabel at se på. Den kan tages med i toget, sengen, sofaen, liggestolen eller hvor man nu foretrækker at læse.

Den digitale lydbog kan også læses på en pc, som giver læseren glæde af kombinationen af lyd og tekst. En digital lydbog er et multimedieprodukt. Det betyder, at der på sigt kan arbejdes med at integrere billedmateriale og videoklip. I dag har DBB endnu kun 2 bøger, hvori billeder er medtaget. Også de digitale lydbøger leveres on demand, dvs. at et eksemplar af titlen fremstilles til den pågældende bruger. Brugeren modtager sin egen personlige cd-rom, hvorpå er trykt forfatter, titel og eget navn. Eksemplaret er alene til eget brug. Det skal ikke returneres, men ødelægges før udsmidning. Dette sker ved at ridse med en skarp genstand på bogens bagside.

Hvad siger brugerne til de nye tilbud?

DBB har nu tilbudt digital lydbogsservice i godt 2 år og har haft lejlighed til at tale med mange brugere. Nogle af de væsentlige erfaringer er værdien af, at brugerne opnår en samtidighed til læsning af aktuelt stof på lige fod med andre biblioteksbenyttere, at de bliver mere selvhjulpne, og at det opleves som en god ting at kunne være med på det digitale beat. Man kunne også sige, at brugerne af de digitale servicer opnår en større grad af ligestilling end hidtil.

Tilbagemeldingerne er entydige og lyder:

Og her på DBB glæder vi os over at kunne understøtte kendskab til og brug af tidens medie. Ligesom heller ikke vi vil lægge skjul på, at vi ikke kommer til at savne båndsalat og ituslåede kassetter. Der bliver luft på hylderne og højt til loftet.

Artiklens start

Tilgængelighed - et skridt frem og to tilbage

Det må efterhånden siges at være et faktum, at digitaliseringen af informationer ikke går hånd i hånd med tilgængelighed. I dag fremstilles alle nyproduktioner af litteratur og faglitteratur i Danmark i digitalt format og burde således umiddelbart kunne anvendes af DBB's brugere. Virkeligheden ser desværre anderledes ud, fordi materialernes anvendelighed forudsætter, at det digitale format er tilgængeligt, dvs. at det kan læses ved hjælp af handicapkompenserende læseudstyr.

Dette er langt fra altid tilfældet, og faktisk er der i øjeblikket en tendens til at flere og flere digitale informationer bevidst publiceres i utilgængelige formater. Denne udvikling hænger højst sandsynligt sammen med, at jo flere digitale produkter, der bevæger sig rundt i cyberspace, jo større oplever rettighedshaverne at sikkerhedsrisikoen er. Derfor låser, krypterer og vanskeliggør disse på forskellig vis adgangen til det digitale materiale i håb om at forhindre ulovlig kopiering og misbrug. Dette er forståeligt nok, men har den særdeles uheldige og måske ikke altid gennemtænkte sideeffekt, at læsehandicappede reelt er ligeså udelukket fra adgang til information, som de altid har været!

DBB som garant for sikkerhed

Set fra brugernes synsvinkel er ovenstående udvikling meget uheldig. DBB ser det derfor som sin opgave at træde ind og optræde som sikkerhed og garant for, at rettighedshaver ikke får deres ejendom misbrugt, for ad denne vej at skabe tryghed og dermed forhåbentlig større tilgængelighed for brugerne.

I denne ånd har DBB indgået en samarbejdsaftale med rettighedshavernes organisationer - en samarbejdsaftale der knytter an til og har muliggjort en meget visionær ændring af ophavsretslovens § 17. § 17 er kort fortalt den paragraf i dansk ophavsretslov, som muliggør DBB's udlån til sine brugere - ændringen og mulighederne forbundet hermed bliver behandlet i artiklens sidste afsnit.

I samarbejdsaftalen stiller DBB sig for sit vedkommende som garant for, at der implementeres en række sikkerhedsforanstaltninger i de digitale lydproduktioner, der distribueres af DBB, for at sikre disse mod misbrug.

19

Aftalen er indgået i forståelse med handicaporganisationer og andre interessenter, og DBB forventer, at aftalen vil skabe præcedens for andre danske ikke-kommercielle producenter og leverandører til handicappede.

I et internationalt perspektiv har DBB også i flere år været en aktiv spiller mht. sikkerhed og udvikling af tilgængelige standarder for digitale publikationer.

Mange af DBB's internationale kolleger er principielt modstandere af tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Ud fra politiske idealforestillinger mener de, at alt bør stilles frit og tilgængeligt til rådighed. DBB er ikke uenig i princippet, men har valgt en mere pragmatisk vej for sin egen digitale implementering.

En sikker vej ind i den digitale verden

Den vej DBB har valgt rent sikkerhedsmæssigt er inddelt i fire faser. I første fase forpligtiger DBB sig til, pr. 1. januar 2005, at trykke oplysninger på forsiden af de fysiske cd´er, som sendes til DBB's brugere. Oplysningerne skal indeholde information, som gør det muligt for DBB at identificere brugeren. Samtidig skal DBB i alle digitale lydbøger, som distribueres til brugerne, indføje en entydig identifikation i form af et nummer. Begge sikkerhedsforanstaltninger har været anvendt siden 1. januar 2005.

I anden fase skal DBB pr. 1. januar 2006 indføje en kryptering af alle komplekse digitale lydbøger som distribueres til DBB's brugere. Den nødvendige teknologi, der muliggør en sådan kryptering, er p.t. under udvikling.

Tredje fase indebærer, at DBB ultimo 2007 - i det omfang det er teknisk muligt - skal anvende en vandmærkningsteknologi i de digitale lydbøger, der gøres tilgængelige af DBB, som er teknisk stærkere end det identifikationsnummer, der er indarbejdet i den digitale lydbog i fase 1.

20

I fjerde fase skal der indføjes en stærkere kryptering ved komplekse lydbøger. Det forventes, at denne tidligst vil være udviklet ultimo 2008, og herefter kan krypteringsteknologien formentlig implementeres i DBB's system.

DBB lægger altså mange kræfter i at gøre den valgte vej for DBB's digitalisering sikker og farbar for alle.

Sikkerhed på den digitale motorvej E17

På netbiblioteket E17 er der lukkede områder, hvor servicerne er forbeholdt personer under ophavsretslovens § 17. Det er områder, hvor bl.a. rettighedshavere og nyhedsmedier stiller deres materialer til rådighed ved eksempelvis download og bestilling af DBB's materialer samt adgang til onlineavis. Ligesom DBB's øvrige sikkerhedsforanstaltninger er også dette område på E17 underlagt en sikkerhedspolitik, der sikrer misbrug af netbibliotekets servicer. De lukkede områder på E17 er adskilt fra det øvrige indhold via brugerens personlige login.

Sikkerhedspolitikken foreskriver, at brugeren for det første er indmeldt på DBB og dermed har dokumenteret sit handicap og skrevet under på DBB's brugervilkår. Login til E17 er brugerens brugernummer samt et autogeneret kodeord. DBB brugernummer og kodeord sendes aldrig sammen, men sendes henholdsvis pr. brev og via e-mail.

Brugeren skal hver 3. måned bekræfte rigtigheden af den e-mailadresse, som er knyttet til E17. Dette sker automatisk, når brugeren logger ind på netbiblioteket. Denne politik sikrer aktive og korrekte e-mails - og at kodeord aldrig sendes til en forkert adresse.

Kodeord skal ligesom e-mails vedligeholdes, hvorfor det udskiftes hver 12. måned. Dette sker ved login på E17 og sendes automatisk til e-mail- adressen, når den er blevet bekræftet.

Misbrug af login og dermed ikke-autoriseret adgang til E17 sikres ved at adgangen lukkes, når et brugernummer er søgt benyttet 10 gange uden korrekt brug af kodeord.

Ændret lovgivning - et gennembrud med potentiale

Informationsformidling til DBB's brugere begynder i reglen med at nyproducere et publiceret værk i tilgængelig udgave. § 17 i dansk ophavsretslov giver ret til at producere og distribuere i alternative formater, når dette sker til brug for blinde, svagtseende, ordblinde og andre der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst.

Som tidligere nævnt er der sket en visionær ændring af ophavsretslovens § 17. Hidtil har § 17 alene givet ret til at producere og udlåne sådant dedikeret materiale, men med virkning fra 1. juli 2005 er loven ændret, og det er nu tilladt både at gengive og sprede nævnte materiale, og således slipper brugeren for at sende materiale retur.

21

Lovændringen afspejler i sig selv ideen om det digitale mindset og har været en væsentlig pointe i DBB's arbejde mod udviklingen af det digitale DBB. Når vi taler formidling over nettet giver det ingen mening at bede om at få materiale retur - og det er denne formidling, der på længere sigt vil være hovedkanalen for distribution af DBB's materiale.

Logikken fra netformidlingen er derfor anvendt i forbindelse med formidlingen af digitale lydbøger fra DBB til slutbrugeren. Det er nemlig i den digitale æra meget billigere at kopiere et nyt digitalt eksemplar og sende det ud til en ny bruger frem for at anvende ressourcer på gamle analoge rutiner, som at modtage, gennemse, sætte på plads, reservere, genudlåne osv.

Den danske ordning er indtil videre ikke set magen til andre steder i verden. Én af grundene til de forskellige løsninger er som nævnt, at vi internationalt har forskellige holdninger til ophavsret og sikkerhed. Uanset disse forskelle er konstruktiv internationalt samarbejde vejen frem og en forudsætning for, at vi kan lykkes i den digitale epoke. Derfor har DBB sammen med en amerikansk og hollandsk søsterorganisation brugt ressourcer på et udviklingsarbejde, der skal forlene os med muligheder for implementering af tekniske sikkerhedsforanstaltninger, der ikke forringer tilgængeligheden for brugeren.

Der tegner sig altså et tydeligt billede af, at det kun er muligt at foretage et digitalt kvantespring som det, DBB er ved, hvis sikkerhed og tilgængelighed går hånd i hånd!

Boxe fra artiklen

Artiklens start

Roadshows er sat højt på dagsordenen på DBB i 2005. Vi har allerede været på besøg på mange folkebiblioteker rundt i landet, og i efteråret sætter vi fokus på centralbiblioteker. Målet med besøgsrunden er at udbrede kendskabet til DBB's digitale service: til netbiblioteket E17, digitale lydbøger og afspillere, ændret distributionsform og - ikke mindst - at skabe dialog.

Der bliver taget godt imod os, ja faktisk har biblioteker stået i kø for at få besøg fra DBB. Vi bliver mødt med stor entusiasme og af meget engagerede medarbejdere. Det store engagement giver basis for en konstruktiv debat og videndeling. Alt i alt et meget positivt møde mellem to verdener.

Lærerig dialog

Generelt bliver vi mødt med stor begejstring for de digitale tilbud. E17 ses som et nyt imponerende arbejdsredskab for bibliotekarer med mange muligheder og desuden til stor gavn for brugerne. Digitale lydbøger med mulighed for navigation ses ligeledes som et stort fremskridt. Og ikke mindst opleves distribution on demand - en levering, hvor den bestilte bog kopieres til den enkelte bruger med det samme uden ventetid - som en uovertruffen forbedring for brugerne.

Muligheden for at ordblinde nu kan blive meldt ind som direkte brugere på DBB, bliver også mødt med glæde. Endelig har ordblinde fået et bibliotekstilbud, der passer til deres ønsker og behov.

Nu er ikke alt fryd og gammen. Vi bliver også mødt med en sund portion skepsis overfor de nye tiltag. Mødet mellem biblioteker og DBB danner basis for både kritiske og undrende spørgsmål. Spørgsmål om hvorfor DBB gør tingene på en bestemt måde, og hvorfor denne og hin beslutning er truffet. Dialogen er bestemt meget lærerig for DBB, og ofte må vi hjem og vende tingene igen og måske tænke anderledes. Samtidig er dialogen med til at sætte samarbejdet mellem biblioteker og DBB i en digital tidsalder på dagordenen.

Ny leveringsform

Især den direkte levering fra DBB til slutbruger skaber opmærksomhed, nemlig det faktum, at der i den digitale æra ikke længere er mulighed for at få materialer fra DBB leveret via folkebibliotekerne.

Spørgsmålene er mange og falder hurtigt: "Så behøver brugerne ikke komme hos os mere."; "Folkebibliotekerne bliver overflødige."; "Vi er allerede begyndt at lodse brugerne over til jer"; "Hvad skal vi gøre?"; "Så kan vi ikke betjene brugerne."

Vi er opmærksomme på, at der med ophør af udlån af lydbøger på kassettebånd fra DBB til folkebiblioteker vil opleves et tomrum i bibliotekerne. Et af formålene med rækken af roadshows er netop at udbrede kendskabet til de nye og anderledes muligheder. At invitere til en diskussion om nye samarbejdsformer og inspirere til overvejelser om folkebibliotekernes rolle i forhold til de ændrede procedurer. Den ændrede leveringsform kan ligefrem give anledning til at udvikle den lokale biblioteksbetjening til i endnu højere grad at understøtte biblioteksbetjening af brugere med særlige behov.

De nye tilbud og det øgede fokus på området forventes at munde ud i flere brugere både på bibliotekerne og DBB. Lokal forankring er væsentlig, mens DBB har en rolle som leverandør af produkter og derudover stiller sin viden til rådighed, bl.a. via E17.

Hvis man prøver at tage et par andre briller på - kan man få et helt andet og mere positivt billede af den nye distributionsform frem:

23

Set med disse briller får brugeren i begge tilfælde den samme gode, nære betjening på det lokale bibliotek og har samtidig mulighed for at udnytte bibliotekets øvrige tilbud som værested m.m. Kun leveringsformen er ændret - den er i overensstemmelse med den digitale teknologis muligheder. Den er enklere og lettere for brugeren.

Muligheder for alle

Endnu et spørgsmål der ofte dukker op er: "Hvad så med "restgruppen?". Hvilke tilbud er der til dem?". Vi møder en udbredt bekymring for "restgruppen". Med "restgruppen" forstås personer, der ikke er omfattet af ophavsretslovens § 17 og derfor ikke kan meldes ind på DBB. Der er tale om personer, der af den ene eller anden årsag har problemer med at læse trykt tekst. Det kan være funktionelle analfabeter, ikke dansksprogede m.m.

På dette punkt er der ikke sket ændringer i forhold til tidligere praksis, idet DBB's lydbøger også tidligere har været forbeholdt personer omfattet af § 17. Den digitale tidsalder har endog også forbedret mulighederne for denne gruppe. De kan, alene eller sammen med bibliotekaren, benytte E17. E17 giver i et let læst sprog et overblik over litteratur for målgruppen, f.eks. let læste bøger og lydbøger fra folkebibliotekerne.

Forsat samarbejde og bedre bibliotekstilbud

DBB har stor glæde af besøgene rundt på landets folkebiblioteker. Det store engagement gør, at vi aldrig kommer hjem uden at have nye spørgsmål og udfordringer med i kufferten. Vores indtryk er, at bibliotekarerne, ligesom vi, samlet set finder, at den digitale æra giver mulighed for et bedre bibliotekstilbud til brugere med særlige behov.

Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med bibliotekerne.

Artiklens start

Siden januar 2005 har det på Nota været muligt at låne digitale lydbøger, de såkaldte DAISY-bøger. DAISY-bøger repræsenterer et kæmpe fremskridt for brugeren i forhold til de gamle lydbøger på kassettebånd. Først og fremmest fylder de meget mindre. En lydbog på tyve kassettebånd kan snildt være på en enkelt cd-skive. Pludselig får man mulighed for at have indtil flere bøger med sig i tasken, enten som cd'er eller lagret på harddisken i den bærbare computer.

Desuden er DAISY-bøgerne langt lettere og hurtigere at finde rundt i end de traditionelle kassettebånd. Hvis man skulle finde et bestemt afsnit i en af de gamle båndbøger, skulle man først regne sig frem til det rigtige bånd og derefter spole frem og tilbage, indtil man fandt det rigtige sted på båndet. I en DAISY-bog kan man bladre frem og tilbage i kapitler, underafsnit og sider næsten lige så hurtigt, som en seende læser kan gøre det i den trykte bog. Det har naturligvis en enorm betydning for studerende og andre, der hyppigt skal slå op i mange forskellige bøger. Det kræver dog, at oplysninger om sidetal og kapitler er lagt ind i DAISY-bogen, hvilket desværre ikke altid er tilfældet med de digitale lydbøger, som er lavet på baggrund af en gammel båndbog.

DAISY-systemet rummer ikke bare mulighed for at lave lydbøger på cd-skiver. Man kan også vælge at gemme bogens tekst sammen med den indlæste udgave på cd'en. På den måde bliver det muligt at vise teksten på en computerskærm samtidig med, at man hører den indtalte udgave. En mulighed der er specielt nyttig for ordblinde.

Når man vil afspille en DAISY-lydbog, skal man bruge en såkaldt DAISY-afspiller. De nuværende modeller ligner en krydsning mellem en lille cd-afspiller og en kassettebåndoptager. Foruden knapperne til start, stop, frem- og tilbagespoling rummer den også et sæt piletaster som på en computer. De bruges f.eks. til at slå op i bogens forskellige kapitler og afsnit. På de avancerede afspillere er der desuden et taltastatur som på en telefon. Det bruges f.eks. til at indtaste nummeret på den side, man vil slå op på. Desuden kan man skrue op og ned for afspilningshastigheden. Det gør det muligt at høre en svær tekst i et mere adstadigt tempo eller at sætte lidt mere fut i en langsom indlæser. Det sidste er meget brugt og kan være helt nødvendigt, hvis man læser mange bøger.

En DAISY-afspiller er endnu temmelig dyr, ca. 4.000 kr. Heldigvis skal man som blind ikke selv betale for anskaffelsen. Det er et hjælpemiddel, som bevilges af kommunen, ligesom båndoptageren blev det førhen.

Indtil nu har det været mest almindeligt med DAISY-afspillere, der kun kunne afspille, men der er efterhånden kommet et par modeller, som også kan optage. De er dog noget dyrere og mere avancerede end almindelige DAISY-afspillere og derfor endnu heller ikke særlig almindelige. Med tiden vil de dog nok blive både billigere og enklere at betjene.

25

Med en sådan DAISY-optager vil man som blind f.eks. kunne sende, ikke et brevbånd, men en brev-cd til sine venner og bekendte.

Endelig kan man afspille DAISY-bøgerne på en computer ved hjælp af et såkaldt DAISY-program. Fordelen er bl.a., at man, hvis bogen gør det muligt, kan få vist bogens tekst på skærmen sideløbende med, at man hører den indlæste udgave. Et computerprogram er naturligvis billigere end en egentlig DAISY-afspiller. Alt i alt må det dog i de fleste tilfælde betragtes som en nødløsning, da man i så fald er bundet til sit skrivebord eller til den bærbare pc. Altså ingen mulighed for at læse spændingsromaner på sofaen eller i sengen.

Desværre kan man ikke afspille DAISY-bøger på en almindelig cd-afspiller. Det skyldes bl.a. at lyden på en DAISY-cd ligger i et specielt "sammenpakket" format, som de fleste cd-afspillere ikke forstår. Desuden bliver en normal cd-afspiller "forvirret" over den information på cd'en, som man bruger, når man bladrer mellem bogens kapitler og afsnit. Med de nye DAISY-bøger er det dog samlet set blevet væsentligt lettere at have med lydbøger at gøre.

Artiklens start

Der er mange spændende bøger, men for Katrine Jensen og Mie Hermansen har de været uoverskuelige at gå i gang med - alt for tykke. De har været henvist til letlæsningsbøger. I dag kan de også give sig i kast med tungere tekster. Både Mie og Katrine går på netbiblioteket E17, hvor de finder og låner elektroniske lydbøger. Bøger, de ikke selv kan læse - men det kan computeren.

Katrine siger: "Nu må jeg ikke længere nøjes med at prøve at hakke mig igennem en bog. Nu kan jeg gå ind på nettet, finde lige netop den bog, jeg vil have og gå ind og læse om den. Nu kan jeg tage en bog på over tre hundrede sider". Og Mie tilføjer: "Jeg læser også selv ved siden af, men det er jo sådan nogle tynde let læste bøger".

Katrine og Mie har fået undervisning på Hellig Anders Skolen i Slagelse - en amtskommunal specialskole, der tilbyder læseundervisning og kompenserende specialundervisning til handicappede, voksne senhjerneskadede, sindslidende og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.

De har også begge fået en IT-rygsæk - bærbar computer, scanner og programmer, der understøtter læsning - af deres respektive kommuner. I dag kan de både læse og skrive breve, og ikke mindst læse bøger, selv de tykke.

I januar opdagede pigernes lærer, Peter Bislev, via pressen at DBB nu havde et nyt tilbud. Ordblinde kunne låne lydbøger på cd-rom eller downloade e-bøger fra nettet. Han studerede DBB's hjemmeside og konstaterede at ordblinde, som kan dokumentere at de har modtaget ordblindeundervisning efter lov om specialundervisning, kan benytte sig af tilbuddet. Han opfordrede Mie og Katrine til at blive lånere. Blanketter og breve blev sendt af sted.

Flere bøger på få uger

Efter kun et par uger som lånere hos DBB har Mie allerede lånt og læst fire bøger, mens Katrine har lånt to, tre stykker. De har altid kunnet lide at læse, selvom de har haft svært ved det. Det sidste år har Katrine haft en bog hjemme hele tiden. Hun siger: "Jeg synes selv, jeg har læst meget i forhold til, at jeg ikke læser særlig godt".

I dag er fem af Hellig Anders Skolens 30 elever tilmeldt som brugere af DBB's tilbud.

29

To er blevet brugere på eget initiativ, men mange unge ordblinde står helt af. Peter Bislev, der selv underviser i læseafdelingen, siger: "Nogle er slet ikke interesserede. De har aldrig siddet med en bog. De er simpelthen ikke vant til at læse".

Katrine er begejstret for e-bøgerne og muligheden for at downloade fra nettet. Hun har selv bogen, og kan læse når hun har lyst - helt uden tidspres. "På folkebiblioteket vanker der altså en bøde, når bogen bliver afleveret for sent", siger hun. "Så er du presset til at hakke dig igennem den på en måned".

Begge piger er også glade for den mulighed, e-bøgerne giver dem for at følge med i teksten samtidig med, at de hører den. "Det at se ordene igen og igen hjælper jo én til at kunne stave det selv", siger Katrine. "Læser den for eksempel kærlighed, så er det jo sådan et ord, som det vil være meget sjovt selv at kunne stave til".

Nu har Mie læst Benny Andersens samlede digte. Katrine har læst Ditte Menneskebarn - en tyk bog i fem bind. Katrine har også læst en af Jane Aamunds bøger. Hun kan godt lide sådan noget med gamle dage - og kærlighed.

Boxe fra artiklen

Artiklens start

Brian Olesen, 34 år, er førtidspensionist, fordi han er født blind. Men han har job som musiker og underviser også andre blinde i at bruge edb. Brian er begejstret for de nye elektroniske medier.

Brian bor i Aalborg sammen med sin fuldt seende kæreste, Hanne, der er et par år ældre end ham. Han har taget flere edb-uddannelser, men har endnu ikke haft held til at få et fuldtidsarbejde indenfor det felt. Brian underviser derfor i edb som løst ansat ved amtet og samtidig lidt på privat basis.

Med sit keyboard tager Brian også ud og spiller til fester - selskabsmusik eller som han siger "suppe, steg og is". Hanne hjælper ham med at slæbe de tunge kasser og stille op. Brian siger: "Det er en hobby, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det. Jeg troede jo, at jeg ville blive en stor rockmusiker".

Brian har taget sine uddannelser ved hjælp af materialer på bånd eller i punktskrift. Det har ikke altid været lige let. Undervisningsmaterialerne bliver lavet løbende og kommer tit lidt for sent. Brian har altså ofte haft en anelse mere travlt end sine medstuderende, når eksamen nærmede sig, og hans bøger begyndte at dukke op.

Materialerne til brug for undervisningen har Brian fået fra Blindeinstituttet i København og fra Teknik og Punkt i Skive. Brian har desuden brugt Nota (DBB) som erhvervslåner, da han var i arbejde. Her lavede biblioteket de materialer, han havde brug for til sit job.

Meget lettere og hurtigere

Brian har haft kontakt med DBB gennem lang tid og brugt de forskellige medier, der har været til rådighed gennem tiden. Han er meget glad for det nye DAISY-format, der giver helt nye muligheder for faglitteraturen, og især opslagsværkerne.

I dag er der typisk en hel bog på én cd. Tidligere kunne den fylde seks, otte eller tolv kassetter. Det sparer tid og stimulerer læselysten. Brian siger: "Det tog en evighed for båndet at tøffe frem til det kapitel, jeg skulle læse. Nu kan jeg bladre ved at klikke".

Han er også begejstret for den nye elektroniske service hos DBB, og siger: "Jeg bestiller en bog inden klokken tolv, og så kommer den næste dag med posten".

Brian er flittig bruger af Internettet og er lige begyndt at bruge E17. Han downloader e-bøger, men får også tilsendt cd-rommer med indlæste bøger. Når det skal gå stærkt foretrækker han e-bogen. Det tager mindre end et halvt minut at hente en bog.

Brian bruger syntetisk tale, når han arbejder på nettet. Og synes nok, at rigtig mange hjemmesider er lidt tunge at danse med. Der er for meget information. For mange muligheder på et givet tidspunkt. Desværre gælder det også E17. Han siger: "Maskinen plaprer derudad. Jeg må høre en masse, inden jeg når til det væsentlige".

Brian er til Victor

Brian har fået sig en DAISY-afspiller af modellen Victor. Han siger: " Den er dejlig. Den vejer ingenting, fylder ingenting og er utroligt robust og nem at betjene". Nogen gange slæber han sin Victor med ud på terrassen. Victor kommer også med på lange bilture og rejser.

Brian har fået Victor gennem sin konsulent i Dansk Blindesamfund, som har søgt tilskud hos kommunen. Læsehjælpemidlet koster 3.500 kroner plus moms.

Brian har hørt om andre synshandicappede, der har fået afslag på deres ansøgninger. Der er stadig kommuner, der med henvisning til lydbåndene ikke vil bevilge en DAISY-afspiller. Brian er dog ikke i tvivl om, at det er vejen frem, selvom det er en stor investering på landsplan.

Trods sin kærlighed til Victor er Brian dog lidt irriteret over de tekniske problemer, der er mellem Victor og nogle bøger fra DBB. Victor hakker sætningerne i stykker, især på de bøger, DBB har konverteret fra lydbånd. De gamle bøger er heller ikke niveaudelt ordentligt. "DBB har her været lidt for hurtige", mener han.

Læser tre-fire gange mere i dag

Brian læser næsten lige så mange bøger med syntetisk tale som indlæste bøger. Han har præsteret at læse tredive bøger i et stræk med syntetisk tale, men når han vil slappe af og høre en god bog, foretrækker han klart de indlæste bøger. "Oplevelsen er lige den tand bedre med en rigtig menneskestemme", siger han.

31

Det svinger meget, hvor meget Brian læser. I perioder kan han "spise, knuse eller fortære" fem bøger på en uge. Til andre tider kan der gå en måned mellem, at han rører en bog. Han læser gerne forfattere som Wilbur Smith eller Tom Clancy, for som han siger: "Som pensionist har jeg jo ellers ikke megen spænding i livet".

Brian er lidt ked af, at der endnu ikke er tidsskrifter i DAISY-format. Han er trofast abonnent på lydbåndsversionen af "Alt om Data", men har i de seneste år dårligt nok sat et bånd i båndoptageren. Siden de nye elektroniske muligheder dukkede op, er han ikke meget for at røre sin båndoptager. Han siger: "Jeg er blevet så forvænt".

Brian er blevet en meget flittigere læser efter, at både e-bøger og DAISY-bøger, er blevet tilgængelige. Hans læsning er eksploderet med 300-400 pct. Læsningen er en vigtig del af hans liv. Han siger: "Jeg er utroligt glad for, at det er blevet så nemt at læse en bog. Når jeg nu er hensat til et liv uden alt for meget arbejde, uden så mange pligter, så er det godt at kunne få noget ud af en god bog".

Artiklens start 

Inge Jensen er 78 år, blind, og bor alene i en villa på Amager ved København. Hun har i 52 år været gift med Svend, som døde for tre år siden. Hun savner stadig Svend, men har stor glæde af sine lydbøger.

Inge læser masser af bøger. Hun siger: "Jeg læser bøger både dag og nat. Jeg kan ikke sove. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dem".

Inge har været fast bruger af Nota (DBB) i mindst 33 år. Tidligere lånte hun også på Tårnby Bibliotek, men der var somme tider lidt problemer med at finde ud af, hvilke bøger hun havde lånt. Svend - der var ti pct. seende - kunne se nok til at ordne det, men Inge holdt op med at bruge folkebiblioteket, da han døde.

Lige før sommer har Inge skiftet sin gamle båndoptager ud med en digital afspiller af mærket Victor. Den har den store fordel, at kassetterne ikke hele tiden skal vendes eller skiftes. Der har været lidt begyndervanskeligheder - somme tider har cd-rommen strejket, og Inge har måttet bede om at få en ny tilsendt.

"Det skulle være det enkleste redskab, blinde kan få, men jeg fik et chok. Der er 25 knapper", siger Inge om sin start med den nye afspiller. Hun har siden forsommeren ventet på at få et kursus, men er først blevet tilbudt en plads nu. Nu vil hun ikke. Hun siger: "Jeg har selv fundet ud af det meste, nu har jeg jo læst over 80 bøger".

Manden sagde elefant

Inges mand, Svend Jensen, var en aktiv handicappolitiker. I 30 år var han landsformand for Dansk Blindesamfund og i en periode også formand for De Samvirkende Invalideorganisationer. Inge og Svend mødte hinanden allerede som børn på Blindeskolen på Refsnæs. Han var da ni år, mens hun var to år ældre.

Svend var en god og forstående ægtemand, og Inge er taknemmelig for de mange år, de fik sammen. De fik aldrig et barn med hinanden, fordi der var 90 procents risiko for, at det ville blive blindt, men de adopterede en lille halvblind pige, Kathÿ.

Inge har altid været glad for at fotografere - og gør det stadig. Hun tager billederne efter lyden. Hun har selv taget det sidste billede, hun har af Svend.

Inge har også glæde af sin niece, Solveig, som kommer på besøg en gang imellem og bl.a. hjælper med at ordne Inges lydbøger. Sammen skriver de labels i punktskrift og sætter dem på cd-rommerne, så Inge kan hitte rundt i sin efterhånden betragtelig samling.

Svend og Inge begyndte at gå til computerundervisning, efter at han var gået af som formand. Svend og Inge blev dog hurtigt enige om at holde op. Inge syntes, at den syntetiske tale lød forfærdeligt - som hun siger: "Selvom jeg vidste, at manden sagde elefant, så kunne jeg simpelthen ikke høre det".

Ser film med lukkede øjne

En bekendt sagde en gang til Inge, at hun ligner et uhyre fra en amerikansk film, fordi hendes øjne er blevet mælkefarvede af leddegigt, en sygdom hun har haft siden den tidlige barndom.

Inge er i dag ikke meget for at forlade hjemmet og gå ud. Hun vil ikke gå med sorte briller, og som hun lidt spøgende siger: "Jeg vil jo ikke skræmme folk".

Inge går ikke meget ud, men hun læser - og hun har altid læst meget. I dag læser hun mest krimier og spændingsromaner. Det kan godt nok være drabeligt eller uhyggeligt, men det er jo bare fantasi. Derimod kan hun ikke lide at se krimifilm eller gysere alene - det virker alt for stærkt for det indre øje.

Inge læser især forfattere som Alistair MacLean, Torben Nielsen, Leif Davidsen, men hun er også glad for slægtsromaner og bøger som f.eks. Thit Jensens "Stygge Krumpen". Hun går heller ikke af vejen for Morten Korch. Inge siger: "Læsningen er faktisk det eneste, jeg kan tage mig til nu".

Somme tider ser Inge dog film på sofaen med lukkede øjne. Hun har en stor samling af gamle danske film på video. Hun kender filmene så godt, at hun kan se billederne for sig. Nogle gange ser veninderne med, og Inge kan så fortælle, hvad der sker, mens de hører filmen.

33

Artiklens start

Solveig Justesen er snart 64 år, tidligere sygehjælper, men nu førtidspensionist, fordi hun for omkring ti år siden fik en hjerneskade. I dag læser hun en lydbog hver dag.

Solveig bor alene i sin lejlighed på Nørrebro i København. Hun er dog ikke helt alene, hun har sin hund Sophie, og hendes datter bor i samme boligkompleks. "Hun holder mig i ørerne", siger Solveig.Solveigs datter er en stor støtte i det daglige. Hun bor i boligblokken lige ved siden af, og har også kolonihave i samme haveforening som Solveig. Hun hjælper, hvis der er noget. For eksempel læser hun de breve, Solveig får. Solveig kan godt læse dem, og måske tilmed forstå ordene, men har svært ved at fange meningen.

Hjerneskaden fik Solveig, fordi hun gennem længere tid gik rundt med et for lavt stofskifte - uden at vide det. Men lige så stille opdagede hun efterhånden, at noget var galt. Det kneb mere og mere med at huske. Solveig siger: "Jeg troede bare, jeg var stresset, men det blev værre og værre".

"Jeg er altså plim"

Solveig kunne finde sig selv i en bus, og ikke vide, hvor hun var på vej hen. Hun arbejdede dengang som sygeplejer på Sønderbro Hospital, og hendes søn boede også på Amager. Hun vidste ikke, om hun skulle på familiebesøg eller på job. Solveig måtte stå af ved sin arbejdsplads, gå ind, og hvis der var to på vagt, som der skulle være, lod hun blot som om, hun skulle hente et eller andet.

Hun skjulte sit problem for arbejdspladsen i lang tid. De var altid to plejere på samme vagt. Og Solveig lavede en lille intern arbejdsdeling med sin faste kollega. Kollegaen tog sig af alt papirarbejdet, mens Solveig klarede den fysisk hårde del af opgaverne, de tunge løft. Begge havde de fordel af ordningen. Begge havde noget at skjule. Kollegaen havde nemlig dårlig ryg.

Når Solveig var ude at handle, kunne hun ikke finde ud af at give de rette penge, hun betalte derfor altid med en seddel. Hun kunne ikke overskue de forskellige mønters værdi. Solveig siger: "Jeg var alt for forstyrret. Det var meget ubehageligt".

Hun troede selv, at det måske var Alzheimers syndrom. Til sidst så hun sig nødsaget til at gå til læge og sige: "Jeg er altså plim". I dag får Solveig medicin, som holder hendes stofskifte på et normalt niveau, men hjerneskaden kan lægerne ikke gøre noget ved. Hun kan stadig ikke finde rundt, det kniber med koncentrationen, og hun husker dårligt. Solveig siger: "Nu har jeg lært at leve med det - det skal jeg jo".

Syvkabelen afgør, om det er en god dag

Det er op og ned, hvordan Solveig har det. Når hun ikke har det så godt, kan hun have svært ved at forstå, hvad folk siger. Og det hun selv siger, kommer ikke rigtigt ud, som hun havde tænkt det. Det bliver noget vrøvl. De forkerte ord.

Fjernsynet kan Solveig slet ikke følge med til. Der bliver snakket alt for hurtigt. Hun ser billederne og fanger noget af det, der bliver sagt. Resten må hun selv fylde ud. Hun prøver dog altid at komme til at se nyhederne på tv. Solveig siger: "Jeg må jo følge lidt med, ellers ved jeg slet ikke, hvad andre folk snakker om".

Solveig spiser, når hun er sulten og sover, når hun er træt. Hun får sin mad hver dag, men kan lige så godt lave middag klokken fire om eftermiddagen som klokken tolv om aftenen. Hun kan glemme, at hun er ved at se noget spændende i fjernsynet, og så begynde på opvasken. Eller omvendt.

Solveig ordner tingene i sin egen rytme, men når dagen er slut, har hun trods alt klaret det, hun skulle. Og som hun siger: "Jeg er jo kun mig selv og skal ikke stå til regnskab for andre, så det generer ikke nogen".

Solveig har en computer - og har haft det længe, også før hun blev invalidepensionist. Men på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV), København, har hun nu lært at bruge den som et praktisk hjælpemiddel i sin hverdag. Det første, hun gør hver dag, er at se på sin computer.

35

Der har hun sin liste over, hvad hun skal den dag. Så spiller hun syvkabale. Solveig siger: "Hvis jeg ikke kan finde ud af det, så ved jeg, at det er en dårlig dag. Og så går jeg ikke ud den dag".

Problem med at holde kvoten

Det var også skolen, CSV, der fandt tilbuddet fra DBB til Solveig. I mange år var hun bruger af centrets eget lille bibliotek af letlæste bøger.

I dag bruger Solveig blandt andet E17 til at hente lister over bøger, hun kunne tænke sig at læse. Lige i øjeblikket læser hun gysere, som f.eks. Stephen King, men også mange krimier og spændingsbøger. Men hun har skam også læst bøgerne om Harry Potter, "Ringenes Herre", "Kaninbjerget", "Hulebjørnens Klan" og resten af den serie.

Det kniber dog også for hende med at huske titler og forfattere. Og det er sket, at hun har lånt en e-bog, hun allerede har læst som lydbog, men så læser hun den alligevel igen. Som Solveig siger: "Jeg kan måske nok huske, hvordan det ender, men det er ikke altid, jeg helt kan huske, hvordan det egentlig gik til".

Selvom Solveig læser mange bøger, tager det temmelig lang tid for hende at læse en bog. Lydbøgerne har den store fordel, at hun kan gå lidt tilbage, og høre det samme stykke igen og igen, indtil hun får fat på det. Hver gang der kommer et nyt navn, en ny person i historien, må hun skrive det op. Og så giver hun personen et særligt kendetegn. For eksempel ham med brillerne, hende, der er gravid eller ham, der er tyk. Det hjælper.

Ellers bestiller Solveig ikke meget andet end at læse sine lydbøger. Hun læser næsten en bog om dagen. Hun kan ikke så meget andet. I år har hun allerede de første seks måneder lånt 80 bøger fra DBB. Solveig siger: "Der får jeg desværre nok et problem. Man må jo kun låne 140 om året".

Box fra artiklen

Hardwareafspillere:

Softwareprogrammer: