STATUS OVER TILGÆNGELIGHEDEN AF FORSKNINGSBIBLIOTEKERNES ELEKTRONISKE YDELSER
STATUS OVER HANDICAPPEDE STUDERENDE OG AKADEMIKERES BIBLIOTEKSBRUG
OVERSIGT OVER PRODUCENTER AF MATERIALER TIL HANDICAPPEDE
STATUS OVER HANDICAPTILGÆNGELIGHED FOR STUDERENDE OG AKADEMIKERE I ANDRE LANDE
TILGÆNGELIGHEDSPYRAMIDENS TRE ØVERSTE TRIN
TILGÆNGELIGHEDSPYRAMIDENS FJERDE TRIN
BIBLIOTEKSSYSTEMER OG ANDRE ELEKTRONISKE BIBLIOTEKSYDELSER
BLINDE OG SVAGSYNEDES UDGANGSPUNKT
TILGÆNGELIGHEDSPROBLEMATIKKER FOR PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSER
Teknologien er med os. I kraft af digitaliseret tekst, pc'ere i netværk, billige scannere, særlige skærmlæsere, syntetisk tale, punktdisplay mv. er det for første gang i historien realistisk muligt at arbejde for en informationsmæssig ligestilling mellem handicappede og ikke handicappede.
Forskningsbibliotekerne har generelt været dygtige til at nyttiggøre teknologiens muligheder, men de tilbagelagte tigerspring har kun i meget begrænset omfang haft positiv, afsmittende virkning på bibliotekernes tilbud til blinde, svagsynede, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til at læse almindelig, trykt tekst. Fra mange sider er der i dag ønske om at ændre på forholdene for denne gruppe, derfor rettes opmærksomheden mod den moderne teknologis potentiale. Således også i nærværende rapport, der forhåbentlig kan tjene som grundlag for nogle sikre skridt mod en øget informationsmæssig ligestilling. Der er meget at komme efter. Denne udredning fortæller noget om hvorfor og hvordan.
Udredningsarbejdet startede i august måned 1999, da Biblioteksstyrelsen bad Nota(Nota) om at gennemføre en undersøgelse, der skulle kortlægge handicappedes adgang til forskningsbibliotekernes elektroniske ydelser. Udredningen skulle indkredse potentielle aftagere af forskningsbibliotekernes elektroniske ydelser blandt handicapgrupper og gøre status over den aktuelle tilgængelighed til elektroniske ydelser via de 12 store forskningsbiblioteker. Udredningen skulle udmunde i en række anbefalinger og medvirke til at kvalificere beslutningsgrundlaget for de videre prioriteringer omkring arbejdet med Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF).
Nota har afleveret første delrapport i november og denne endelige rapport ultimo januar 2000. Der har således været 5 måneder til at gennemføre arbejdet. Det har betydet meget korte tidsfrister i hele forløbet. Derfor kan der også være skønhedspletter i forskellige afsnit af udredningen. Det beklager vi, samtidig med at vi fremhæver det væsentlige, at udredningen giver ny relevant viden på et uudforsket område, og at den er gennemført så betids, at dens anbefalinger reelt kan inddrages i den fortsatte virkeliggørelse af DEF projektet.
Men er behovet for handicappedes adgang til forskningen så overhovedet til stede, kunne man spørge? Og det er da også et af de spørgsmål, vi har indledt vores arbejde med at finde svar på. Blandt gruppen af blinde og svagsynede finder vi et relativt stort antal studerende, akademikere og personer på tilsvarende uddannelsesniveau. I modsætning til andre handicapgrupper har blinde og svagsynede haft styrken til at slå igennem med et krav om, at gruppens særlige informationsbehov er et offentligt anliggende. Det skyldes såvel mange års velorganiseret interessevaretagelse, nationalt og på verdensplan, som blinde og svagsynedes åbenlyse behov for alternativ adgang til trykt tekst.
Selvom Refnæsskolen, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Nota ikke har kunnet levere tilrettelagte informationer i et omfang og tempo, der modsvarer informationssamfundets, har der historisk set været god hjælp at hente i den informationsmæssige ligestillings navn. Den eksponentielle udvikling informationssamfundet har budt på, er dog ikke kommet til udtryk i tilbudene for blinde og svagsynede, dette til trods for at gruppen består af mange rutinerede pc brugere. Hovedparten af de studerende og erhvervsaktive står idag klar med potent teknologi, derhjemme, på arbejds-, eller studiepladsen. Nu venter de utålmodigt på at få adgang til forskningsbibliotekernes elektroniske ydelser.
Det forholder sig noget anderledes med andre handicapgrupper. Det kan eksempelvis være problematisk at skaffe en autoriseret dokumentation for ordblindhed som et handicap i et omfang, der giver ret til forskellige kompenserende ydelser. Og når ordblinde med en betydelig funktionsnedsættelse påbegynder højere, videregående uddannelser, kan de ikke hente systematisk støtte hos særlige institutioner, der har til opgave at tilrettelægge individuelt studie- eller erhvervsmateriale, på samme måde som blinde og svagsynede kan.
Det er Notas indtryk, at antallet af studerende med funktionsnedsættelse i forhold til læsning, der tager videregående uddannelser, er noget begrænset i forhold til, hvad det kunne være. Og at dette sandsynligvis kan tilskrives den begrænsede støtte, der gives denne gruppe. Vi skal dog nævne det forbehold, at det er vanskeligt at få et systematisk overblik over denne mulige gruppe, da vi i Danmark ikke registrerer folk på deres handicap.
Der er forskel på handicappedes muligheder for kompensation på informationsområdet afhængigt af, hvor de befinder sig i uddannelsessystemet. I folkeskolen, gymnasiet og erhvervsuddannelserne er kompensationen en selvfølgelig del af uddannelsestilbudet og i øvrigt også en integreret del af lovgivningen.
Anderledes forholder det sig med længerevarende, videregående uddannelser. Forud for optagelse på universiteter og andre højere læreanstalter skal handicappede med behov for kompenserende hjælpemidler, uafhængigt af karaktergennemsnit og lignende, gennem den sociale revalidering for at få tilladelse til at påbegynde en uddannelse. Dette såkaldt "dobbelte optag" har længe vakt harme og utilfredshed blandt handicappede og deres organisationer. I dag er der klare tegn på, at den eksisterende ordning meget snart afløses af princippet om sektoransvarlighed.
Sektoransvarlighed betyder, at den sektor i samfundet, der tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret for at levere og finansiere ydelsen til mennesker med funktionsnedsættelser. Indførelse af sektoransvarlighed vil derfor efter alle skøn betyde stigende uddannelsesaktiviteter blandt personer med funktionsnedsættelse og nye krav til forskningsbibliotekerne om tilgængelighed. Det er således forventeligt, at repræsentation såvel som variation af handicap blandt studerende vil tage til. Følgelig skal tilgængeliggørelse ses i det bredest mulige perspektiv.
Det er da også den synsvinkel, nærværende rapport lægger for dagen. Vi har været igennem mange overvejelser om afgrænsning af målgrupper og er nået frem til, at afgrænsningen alene kan foregå i forhold til det faglige niveau. Hermed mener vi, at forskningsbibliotekssektoren ikke skal anmodes om at tage særlige hensyn til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Til gengæld mener vi, at de særlige hensyn, som skal tages, kan integreres på en måde, så der i én og samme version af en elektronisk ydelse er saft, kraft og grafik for den almindelige bruger, samtidig med at der er tilgængelighed for blinde, svagsynede, ordblinde og andre handicappede, der ikke kan læse trykt tekst.
Udredningens udgangspunkt vedrører forskningsbibliotekernes elektroniske ydelser. Vi har valgt at forstå dette alene som software, og forholder os således ikke i rapporten til behov for særlige ergonomiske løsninger, der kan være en af forudsætningerne for tilgængelighed for personer med betydelige fysiske funktionsnedsættelser.
De informationsmængder, forskningsbibliotekerne stiller til rådighed via køb af nationale eller fælles licenser, er lige så interessante for handicappede, som for alle andre. Vi har dog set bort fra licenser i nærværende arbejde, idet vi formoder, at licensernes vilkår på det ophavsretsmæssige eller tekniske område varierer meget og kan være af en karakter som forudsætter en selvstændig redegørelse.
Udredningen er trykt i en selvstændig rapport, og i tilknytning hertil har Nota afleveret et omfattende bilagsmateriale til Biblioteksstyrelsen. Rapporten er opdelt i 5 hovedafsnit. Herefter følger konklusioner og anbefalinger.
Første afsnit gennemgår de 12 store forskningsbibliotekers hjemmesider mhp. at afklare den aktuelle tilgængelighed på hjemmesiderne og at give tekniske anvisninger på, hvordan hjemmesiderne tilgængeliggøres. Hjemmesidernes tilgængelighed kategoriseres på en skala fra 0 til 4 førerhunde. Hvor 0 førerhunde gives til den ubrugelige hjemmeside, mens 4 førerhunde gives til hjemmesiden, som er velegnet for en handicappet bruger. Til brug for testen har Nota konstrueret en tilgængelighedspyramide i fire niveauer. Af praktiske årsager har vi måttet begrænse os til at undersøge de tre øverste niveauer. Antallet af uddelte førerhunde er derfor meget venligt, da der i testen ses bort fra adgang til de materialer, som ligger under søgeresultaterne, det gælder f.eks. fuldtekst databaser.
Andet afsnit præsenterer resultater og refleksioner omkring en undersøgelse foretaget blandt blinde og svagsynede studerende på højere videregående uddannelser og erhvervsaktive på tilsvarende niveau. Undersøgelsen søger at indkredse gruppens biblioteksvaner, biblioteksbehov samt ønsker til fremtiden.
Tredje afsnit sammenfatter hovedlinierne i en særskilt rapport, der gennemgår totaliteten af personer med funktionsnedsættelse i Danmark. Formålet med denne rapport har været at inddrage alle potentielle handicapgrupper og belyse gruppernes specifikke behov i forbindelse med design og tilrettelæggelse af elektroniske ydelser.
Fjerde afsnit oplister institutioner, organisationer og foreninger, der i dag tilrettelægger og producerer informationer for handicappede. Vi har foretaget en systematisk kortlægning indenfor området for at få et overblik over, hvilke muligheder for særlig tilrettelagt information, der er for undersøgelsens målgruppe, udover de blinde og svagsynedes.
Femte afsnit inddrager erfaringer fra andre lande, når det drejer sig om handicappedes adgang til forskningsbibliotekernes elektroniske ydelser. Vi har valgt at forhøre os i de lande, vi af erfaring ved arbejder seriøst med informationsformidling til handicappede studerende. Det drejer sig om USA, Canada, Holland, Storbritannien, Norge og Sverige.
Sjette afsnit konkluderer og anbefaler.
Igennem undersøgelsesforløbet har vi mødt stor interesse og hjælpsomhed fra mange sider. Det har været opmuntrende. Det har bekræftet os i, at bestræbelserne på at styrke offentlige bibliotekers tilbud til handicappede er vigtige, og det har medvirket til at kvalificere arbejdet.
Der er således mange gode grunde til at sige tak. Til Socialforskningsinstituttet, Center for Tilgængelighed, Instituttet for Blinde og svagsynede for bidrag og sparring. Tak også til fokusgruppen bestående af 2 blinde studerende og 2 blinde erhvervsaktive. Tak til kolleger på Canadian National Institute for the Blind, Royal National Institute for the Blind, Recording for the Blind and Dyslexic, Studie-en Vakbibliotheek, Talboks- och Punktskriftsbiblioteket, Norsk Lyd- og Blindeskriftbibliotek, og tak til Biblioteksstyrelsen, som har taget initiativ til undersøgelsen og bedt Nota om at gennemføre den.
Endelig tak til alle bidragydere fra Nota ikke mindst til Inge Padkær Nielsen og Thomas Kjellberg Christensen som har arbejdet kompetent, energisk og vedholdende, også når vi betrådte ukendte områder, hvor vi følte os på ganske tynd is og når det var svært sideløbende, at gabe over alle de andre opgaver, der naturligvis skulle passes og udvikles, som hidtil.
Det er Notas håb, at det fremlagte materiale kan inspirere forskningsbibliotekerne til at øge handicappedes adgang til forskningsbibliotekernes elektroniske ydelser ved at udnytte de muligheder, teknologien frister med.
Elsebeth Tank
Aftestningen af DEF-12 gruppens hjemmesider og efterfølgende afrapportering af testene er foretaget af Ole Holst Andersen.
Da forskningsbibliotekerne er nogle meget store sites, var det ikke muligt at gennemgå samtlige sider. Vi valgte derfor at koncentrere os om de sider, der omhander elektroniske biblioteksydelser med basesøgninger, samt sider der omhandlede kontaktmuligheder til selve biblioteket. Nota arbejder ud fra det, vi har valgt at kalde Tilgængelighedspyramiden. Der er fire niveauer i denne pyramide og hvert niveau vurderes på en skala fra 0 til 4. For hvert trin på skalaen der opfyldes tildeles én førerhund, altså fire førerhunde for den bedste tilgængelighed. For at det skulle give et så sigende billede som muligt og samtidigt være en afrapportering, der umiddelbart kunne anvendes af de respektive biblioteker, valgte vi følgende fremgangsmåde:
En generel gennemgang af siden(erne)
Under punktet fejl og mangler henvises der til et appendiks, hvor der findes generelle løsningsmodeller, som er tilgængelige. Disse kan dog ikke altid overføres direkte til den aktuelle side.
Efterfølgende er der for hvert biblioteks site udarbejdet en vurdering af tilgængeligheden inden for hvert af tilgængelighedspyramidens tre øverste trin. Vurderingerne knyttes sammen med en kort beskrivelse af sitens tilgængelighed. Ud fra vurderingen skabes den samlede tilgængelighedsvurdering for det testede site. Det skal her bemærkes at tilgængelighedspyramidens nederste trin ikke er testet, idet det elektroniske materiale er meget forskelligartet og idet der i mange tilfælde kun er adgang til fuldtekstmaterialet lokalt.
Det der i denne process har skabt grundlag for den største diskussion har været, hvor vi skulle sætte grænsen for hvilke sider, der skulle testes. Som beskrevet ovenfor vil en testning af hver eneste side i siten være en uoverkommelig opgave, såvel økonomisk som i henhold til det opdrag, der blev stillet fra DEF. Det vil altid være muligt inden for hver site at diskutere, hvilke sider der skulle have været testet, men det er vores overbevisning at en anden prioritering ikke ville ændre væsentligt på udfaldet af undersøgelsen.
Endelig skal det oplyses at der, grundet tidsnød, ikke er blevet testet for tilgængelighed ude på det enkelte biblioteks terminaler. Alt hvad der er testet er nået via Internettet.
Indledningsvis havde vi tænkt os at interviewe samtlige potentielle handicapbrugere af DEF.
Det viste sig hurtigt at dette ikke var muligt, da der i Danmark ikke er nogen tradition for at registrere personer med handicap.
Vi valgte derfor en alternativ løsningsmodel, der bestod af 2 dele:
Vi valgte at lade Center for Tilgængelighed udarbejde rapporten og forestå høringen. På Center for tilgængelighed har man et indgående kendskab til handicaporganisationer og videnscentre i Danmark, og Centrets faglige kvalifikationer har været vores garanti for, at vi har nået alle relevante og væsentlige handicapgrupper.
I spørgeskemaundersøgelsen valgte vi at henvende os til den målgruppe som vi selv, via vort virke, har kendskab til, nemlig blinde og svagsynede i erhverv. For også at få kontakt til blinde og svagsynede studerende, bad vi Instituttet for Blinde og Svagsynede deltage i arbejdet med spørgeskemaundersøgelsen. Instituttet yder gennem deres Studiebogsbibliotek den samme service over for studerende, som Nota yder over for sine erhvervsbrugere, nemlig at skaffe dem relevant arbejdsmateriale i en, for dem, læsbar form.
Det første vi gjorde var i fællesskab at udarbejde et egentligt spørgeskema. I denne proces fik vi bistand af Socialforskningsinstituttet, der har en meget stor erfaring med gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelser.
Vi nedsatte desuden en fokusgruppe bestående af to blinde erhvervsbrugere og to blinde studerende. Gruppen var med til at vurdere forståeligheden af spørgeskemaet. Det viste sig desværre, at vi i nogle tilfælde lyttede for meget til fokusgruppens anbefalinger om at afkorte spørgeskemaet. Nogle steder er den logiske kæde i rækkefølgen blevet brudt, men det resultat, at vi faktisk ikke kan se, om de adspurgtes vurdering af materiale relaterer sig til materiale fra et forskningsbibliotek eller materiale lånt på et folkebibliotek. Dette må siges at være en svaghed i undersøgelsen. Efterfølgende blev spørgeskemaet testet på flere potentielle interviewpersoner.
Vi tog nu kontakt til forskellige analyseinstitutter, eksempelvis Gallup, for at forhøre os om mulighederne for at få professionel assistance til at gennemføre undersøgelsen. Det viste sig dog hurtigt at disse ikke kunne hjælpe. Vi beslutte os derfor for selv at gennemføre undersøgelsen. En gruppe studentermedarbejdere stod for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen. Til løsningen af opgaven egenudviklede vi et indateringsprogram, der kunne opsamle svarerne efter, at de først var noteret på papir. Denne fremgangsmåde viste sig at være utrolig vigtig, altså først at notere svarene på papir og derefter indtaste dataene i et computer program. Efter endt data opsamling fandt vi nemlig ud af, at der var sket en del indaterings fejl af de studerende, vi havde til at hjælpe os med selve opkaldene. Derfor var det godt, at vi efterfølgende kunne rette ved hjælp af papirmaterialet. Selve rundringningen fandt sted mellem kl. 17.30 og 20.00 henover 2 uger. Den endelige data bearbejdning er forgået som følger: der er trukket talmateriale fra på forhånd tænkte områder samt fra kombinationer af datasammensætninger. Desuden blev de elektroniske resultater gennemgået flere gange, hvilket gav anledning til enkelte yderligere konklusioner.
Indkredsning af de ønskede informationer bygger i første omgang på den viden Nota via sit virke har til emneområdet. Dernæst er der telefonisk taget kontakt til externe ressourcepersoner. De udvalgte adresser opererer alle inden for handicapområdet - hver med sin nicheproduktion. Teksten er næsten udelukkende hentet fra internettet, der må formodes at indeholde de nyeste informationer og adresseoplysninger. Opstillingsformen er valgt efter indførslernes funktion: landsdækkende, kommunale, amtslige, statslige, private/selvejende.
De seks udvalgte lande repræsenterer områder Danmark normalt samarbejder og sammenligner sig med, Norden og resten af Europa samt USA og Canada. Kontaktformen var e-mails, der informerede om baggrunden for DEF undersøgelsen samt stillede syv spørgsmål om handicappedes adgang til forskningsbibliotekernes informationer i de pågældende lande.
Kun et bibliotek overholdt svarfristen på tre uger. Resten måtte rykkes flere gange, hvilket formenligt skyldes, at deadline 20.12 er faldet sammen med årsafslutningen på en række andre opgaver samt at Notas interne deadline for hele undersøgelsen var oplyst. Det betød desværre, at flere respondenter mente de kunne vente med at svare til dette tidspunkt. Svarprocenten blev på 100, men kvaliteten af svarene er variererende, en del bygger lidt for meget på formodninger om forholdene mens andre er baseret på faktuel viden. Resultatet giver dog et rimeligt klart billede af forholdene i andre lande.
Denne del af rapporten redegør for hvordan de 12 store forskningsbiblioteker (DF-12 gruppen) rent teknisk er indrettet med hensyn til tilgængelighed af de elektroniske biblioteksydelser. DF-12 gruppen består af forskningsbibliotekerne:
1. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek - DNLB (http://www.dnlb.dk)
2. Danmarks Pædagogiske Bibliotek - DPB (http://www.dlh.dk/dpb)
3. Danmarks Tekniske Videncenter - DTV (http://www.dtv.dk)
4. Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek - DVJB (http://www.dvjb.kvl.dk)
5. Det Kongelige Bibliotek - KB (http://www.kb.dk)
6. Handelshøjskolens Bibliotek i København - HBK (http://www.cbs.dk/library)
7. Handelshøjskolens Bibliotek i Århus - HBÅ (http://www.lib.hha.dk)
8. Risø Bibliotek - Risø (http://www.risoe.dk/risoedk/Bibkiotek)
9. Roskilde Universitetsbibliotek - RUB (http://www.rub.ruc.dk)
10. Statsbiblioteket - SB (http://www.statsbiblioteket.dk)
11. Syddansk Universitetsbibliotek, Odense - OUB (http://www.ou.dk/oub)
12. Aalborg Universitetsbibliotek - AUB (http://www.aub.auc.dk)
Bibliotekernes hjemmesider er her angivet i parentes.
Denne redegørelse er delt op i to dele.
Første del redegør for tilgængeligheden DF-12 gruppens hjemmesider og elektroniske kataloger med adgang via web. Hjemmesiderne testes på grundlag af W3Cs Web Accessibility Initiative's (WAIs) retningslinier og teknikker, som kan findes på internettet.
WAIs retningslinier:
http://www.w3.org/TR/1999/WAI-WEBCONTENT-19990505
WAIs teknikker:
http://www.w3.org/TR/1999/WAI-WEBCONTENT-TECHS-19990505
En kort sammenskrivning af retningslinierne kan endvidere findes på Notas hjemmeside:
http://www.nota.nu/Retningslinier.htm.
Disse retningslinier bruges til at vurdere de enkelte sider på DF-12 gruppens hjemmesiders tilgængelighed på skalaen:
| Ingen førerhunde | Ubrugelig |
 |
Svært tilgængelig |
 |
Mindre velegnet |
 |
Brugbar |
 |
Velegnet |
Vi brugte softwareprogrammet Bobby 3.1.1 build 7, der tester om web sider overholder WAIs retningslinier, og vi har vha. skærmlæseren JAWS 3.3 og Internet Explorer 4.01 lavet en mere praktisk test af sidernes tilgængelighed. De enkelte bibliotekers elektroniske biblioteksydelsers indretning ud fra et tilgængelighedssyn afklares vha. en tilgængelighedspyramide, idet hvert biblioteks elektroniske ydelser får en samlet tilgængelighedsvurdering på ovennævnte skala for de tre øverste af pyramidens trin, dvs. for trinene:
Figur 1: Billede af en pyramide med fire trin. Fra oven: adgang til side/portalen; muligt at stille forespørgelser; adgang til søgeresultater; tilgængelighed til elektroniske materialer
Tilgængelighedspyramidens sidste trin, tilgængelighed af de elektroniske materialer har vi ikke testet. Dette skyldes at vi kun i få tilfælde har haft adgang til databaser fuldtekster og at materialet i disse få tilfælde har været af en meget varierende karakter. Det skal understreges at en forudsætning for overhovedet at tale om fuld tilgængelighed er at også dette lag i pyramiden er tilgængeliggjort, idet det er her den endelige adgang til materialer finder sted. Slutteligt er der lavet en "top 12", der rangerer tilgængeligheden af DF-12 gruppens elektroniske biblioteksydelser indbyrdes.
Anden del af redegørelsen giver et overblik over hvilket handicapkompenserende udstyr forskningsbibliotekerne stiller til rådighed for handicappede ved disses brug af elektroniske biblioteksydelser.
Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
| Adgang til siden/portalen | Brugbar |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Svært tilgængelig |
| Adgang til søgeresultater | Svært tilgængelig |
Generelt er DNLBs hjemmesider meget tilgængelige, der er langt de fleste steder alternativ tekst til billeder. Der er dog en del steder brugt tabeller til at placere en menu til venstre på siderne. Dette gøres bedre vha. rammer, hvis disse vel at mærke gives beskrivende titler og navne, og hvis der gives et alternativ til rammer.
Større problemer er der med DNLBs bibliotekssystem COSMOS. Dette har generelt fået tilgængelighedsvurderingen svært tilgængelig, da COSMOS siderne bruger rammer forkert og gør brug af billeder af pile og andet som links, uden der er angivet en alternativ tekst. Bibliotekssystemet er af typen Aleph, en type som mange af forskningsbibliotekerne benytter sig af.
Generelt vil DNLBs hjemmesider med en forholdsvis lille indsats kunne gøres velegnet set fra en tilgængelighedsvinkel.
Danmarks Pædagogiske Bibliotek
| Adgang til siden/portalen | Mindre velegnet |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Svært tilgængelig |
| Adgang til søgeresultater | Mindre velegnet, grænsende til brugbar |
Generelt er DPBs hjemmesider mindre velegnede. Der er på siderne brugt rammer, som ikke har ordentlige navne og titler. Der er en version af siderne, der ikke bruger rammer, men den kommer man kun til, hvis ens browser ikke kan bruge rammer. Der burde være et link på versionen med rammer til versionen uden rammer.
På DPBs sider er søgeformularerne generelt ikke tilgængelige, idet de mangler ordentlige labels til combo- og tekstbokse. Videre er der brugt tabeller til at lave layoutet af formularerne, hvilket forvirrer skærmlæsere som f.eks. JAWS 3.3.
Til gengæld er søgeresultaterne brugbare, de indeholder ingen fejl.
Med ordentlige navne og titler til rammer vil DPBs generelle sider kunne gøres brugbare, men der kræves en del arbejde, for at gøre søgeformularerne tilgængelige.
Danmarks Tekniske Videncenter
| Adgang til siden/portalen | Mindre velegnet |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Svært tilgængelig |
| Adgang til søgeresultater | Svært tilgængelig |
DTVs sider er generelt lavet på en nogenlunde tilgængelig måde, men begge søgemaskinerne ALIS og re:search er svært tilgængelige.
ALIS, som er af typen Aleph, bruger rammer forkert og bruger billeder af pile og andet som links, uden der er angivet en alternativ tekst og får derfor generelt tilgængelighedsvurderingen svært tilgængelig.
re:search gør ikke brug af rammer, men bruger i stedet tabeller til at placere en menu til venstre på siderne. Dette er ikke en bedre løsning end forkert opmarkerede rammer og da re:search ligeledes bruger billeder uden alternativ tekst som links, får re:search generelt samme tilgængelighedsvurdering som ALIS: Svært tilgængelig.
Hvis man i ALIS gav rammerne beskrivende navne og titler og gav billederne af pile mv. alternative tekster, ville ALIS blive brugbar. Hvad angår re:search, vil det hjælpe meget, hvis billederne brugt som links får alternative tekster, men man skal også finde en alternativ metode til at placere hovedmenuen til venstre på siderne.
Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek
| Adgang til siden/portalen | Svært tilgængelig |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Agroline: Svært tilgængelig Agrovok: Mindre velegnet |
| Adgang til søgeresultater | Agroline: Svært tilgængelig Agrovoc: Mindre velegnet |
Generelt er DVJBs hjemmesider tilgængelige, der er dog en del fejl, såsom manglende alternative tekster til billeder og manglende opmarkering af forkortelser.
Bibliotekssystemet Agroline er af den førnævnte type Aleph, der har problemer med brugen af rammer og med alternative tekster til billeder brugt som links. Agroline er set tilgængelighedsmæssigt svært tilgængelig. Der i mod er tesaurusen Agrovoc mindre velegnet, grænsende til brugbar, med få fejl og mangler.
Som de andre bibliotekssystemer af typen Aleph, vil Agroline temmelig nemt kunne gøre tilgænge, hvis man gav ordentlige navne og titler til rammer og ordentlige alternative tekster til billeder.
Det Kongelige Bibliotek
| Adgang til siden/portalen | Svært tilgængelig |
| Mulighed for at stille forespørgsler | REX: Svært tilgængelig Andre: Mindre velegnet |
| Adgang til søgeresultater | REX: Svært tilgængelig Andre: Mindre velegnet |
Generelt er KBs sider mindre velegnede, men der er en udbredt brug af tabeller med ombrudt tekst til at lave layout. Videre er den på mange af KBs sider en comboboks til navigation og en tekstboks til søgning i KBs sider, som mangler korrekt opmarkeret label.
KBs bibliotekssystem REX er af typen Aleph og som vi har set en del gange og ved derfor at det er svært tilgængeligt. Som de andre Aleph systemer, vil REX relativt let kunne gøres tilgængeligt ved af give rammer ordentlige navne og titler og ved af give billeder brugt som ikoner alternative tekster.
KB har en række andre systemer til søgning efter litteratur og andet. Disse er af en meget varierende karakter, med er generelt mindre velegnede. For uddybning af disse siders tilgængelighed henvises der til "Gennemgang af bibliotekernes sider".
Handelshøjskolens Bibliotek i København
| Adgang til siden/portalen | Svært tilgængelig |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Mindre velegnet |
| Adgang til søgeresultater | Mindre velegnet |
Generelt er HBKs sider svært tilgængelige, hvilket primært skyldes brugen af tabeller til layoutformål, bl.a. til at placere en hovedmenu til venstre på siderne. Et andet stort problem er dog, at der er et billede i øverste venstre hjørne af mange af siderne, som har to billedområder, der ikke har alternativ tekst.
Søgeformularen i bibliotekskataloget Hermes-Cat er egentlig brugbar, med da den har arvet de generelle tilgængelighedsproblemer fra HBKs sider, er den kun kategoriseret som mindre velegnet. Listerne og de fulde poster i Hermes er også mindre velegnede, da de ikke indeholder alvorlige fejl ud over de generelle for HBKs sider.
Generelt ville det være et større projekt at gøre HBKs sider tilgængelige, hvis man vil beholde designet med en hovedmenu til venstre på siderne, er man formodentlig nødt til at gå over til at bruge rammer eller cascading style sheets (CSS).
Handelshøjskolens Bibliotek i Århus
| Adgang til siden/portalen | Svært tilgængelig |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Svært tilgængelig |
| Adgang til søgeresultater | Svært tilgængelig |
Overordnet set er HBÅs hjemmesider svært tilgængelige, da der generelt er mange billeder, som mangler alternativ tekst, og da der i vid udstrækning er brugt tabeller til layoutformål.
HBÅs bibliotekssystem MERKUR er af typen Aleph og følgeligt svært tilgængelig. Som med de andre Aleph systemer, vil også MERKUR kunne gøres tilgængelig, hvis man giver rammer navne og titler, og hvis man giver billeder alternative tekster.
Det vil til gengæld kræve et større arbejde at gøre HBÅs andre sider tilgængelige. Som det vigtigste skal der gives alternative tekster til alle billeder, og der skal bruges CSS eller rammer til layoutet i stedet for tabeller.
Risø Bibliotek
| Adgang til siden/portalen | Svært tilgængelig |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Mindre velegnet |
| Adgang til søgeresultater | Brugbar |
Søgemaskinerne til søgning i baserne ROAR, PERI, PUBL, NEI og DANDOK på Risø er generelt gode, dog kunne der på søgeformularerne være bedre labels til tekst- og combobokse. Denne mangel gør at disse kun er mindre velegnede. Til gengæld er listerne over søgeresultater uden alvorlige fejl, dog er kolonneoverskrifter i tabellerne ikke korrekt opmarkerede. Fejlene i søgemaskinerne vil dog være simple at udbedre, maskinernes generelle opbygning er god.
Større problemer er der med Risøs andre sider. På disse er der i meget vid udstrækning brugt tabeller med ombrudt tekst til at opsætte tekst i spalter. Hvis man vil bruge spalter, skal man enten bruge korrekt opmarkerede rammer eller endnu bedre CSS.
Roskilde universitetsbibliotek
| Adgang til siden/portalen | Svært tilgængelig |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Svært tilgængelig -Mindre velegnet |
| Adgang til søgeresultater | Svært tilgængelig - Brugbar |
Generelt er RUBs sider mindre velegnede, dog er indgangssiden næsten ubrugelig pga. en menu, som siden tilsyneladende har arvet fra Roskilde Universitetscenters hjemmesider. Endvidere er der på de generelle sider brugt tabeller med ombrudt tekst til layout.
Siderne til søgning i basen RUbikon er af en meget varierende karakter, både hvad angår søgeformularer og hvad angår lister over søgeresultater. Problemerne med søgeformularerne er at combo- og tekstbokse mangler labels og problemet med siderne til visning af poster i fuldt format er, at der er link der åbner nye browservinduer.
Statsbiblioteket
| Adgang til siden/portalen | Svært tilgængelig | |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Mindre velegnet | Mindre velegnet |
| Adgang til søgeresultater | Brugbar |
Statsbibliotekets hjemmesider har det store generelle problem, at de indeholder et topbanner og en bundmenu som ikke er tilgængelige, da billeder og billedområder på disse mangler alternative tekster. Dette problem ville formodentlig være nemt at udbedre, da topbanneret og bundmenuen er identiske på alle siderne.
Siderne i Statsbibliotekets Online Katalog (SOL) er til gengæld mere tilgængeligt. SOLs største problem, er brug af tabeller med ombrudt tekst til layoutformål og manglende og mangelfulde alternative tekster til billeder. Det skal her bemærkes, at statsbiblioteket er ved at indføre en afløser til SOL.
Syddansk Universitetsbibliotek, Odense
| Adgang til siden/portalen | Svært tilgængelig | |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Mindre velegnet | Mindre velegnet |
| Adgang til søgeresultater | Mindre velegnet |
På en større del af OUBs sider er der til venstre en ramme, som indeholder en hovedmenu. Denne menu er fuldstændig utilgængelig, da den består af billeder af tekst, som mangler alternative tekster. Dette problem vil nemt kunne udbedres.
Siderne til søgning i OUBs database ODIN er generelt tilgængelige. Der er dog enkelte problemer, såsom manglende alternativ tekst til billeder, manglende labels til combo- og tekstbokse og brug af tabeller til layout. Problemerne på disse sider vil også forholdsvis let kunne udbedres.
Aalborg Universitetsbibliotek
| Adgang til siden/portalen | Svært tilgængelig | |
| Mulighed for at stille forespørgsler | Svært tilgængelig | Mindre velegnet |
| Adgang til søgeresultater | Svært tilgængelig |
Generelt er AUBs sider mindre velegnede, men indgangssiden er ikke god, hvilket er grunden til at adgangen til siden/portalen har fået vurderingen svært tilgængelig. AUBs sider har den fordel, at de er meget ens opbygget, hvilket dels letter læsningen af siderne og dels letter udbedringen af de fejl og mangler ved siderne.
AUB bruger, som omkring halvdelen af de store forskningsbiblioteker, et bibliotekssystem af typen Aleph, der har problemer med brug af rammer og med brug af billeder uden alternativ tekst som ikoner.
Undersøgelsen af de store forskningsbibliotekers hjemmesider giver følgende indbyrdes rangering:
| Bibliotek | Karakter | Rangering |
|---|---|---|
| Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek | |
1 |
| Danmarks Pædagogiske Bibliotek |  |
2 |
| Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek | |
2 |
| Roskilde Universitetsbibliotek | |
2 |
| Det Kongelige Bibliotek |  |
2 |
| Risø Bibliotek | |
5 |
| Statsbiblioteket | |
5 |
| Danmarks Tekniske Videnscenter | |
8 |
| Handelshøjskolens Bibliotek i København |  |
8 |
| Syddansk Universitetsbibliotek, Odense | |
8 |
| Aalborg Universitetsbibliotek | |
11 |
| Handelshøjskolens Bibliotek i Århus | |
11 |
Denne rangering er fundet ved at give hvert bibliotek tre karakterer mellem 0 og 4 førerhunde, svarende til tilgængelighedsvurderingerne ubrugelig (0), svært tilgængelig (1), mindre velegnet (2), brugbar (3) og velegnet (4), en karakter for hver af tilgængelighedspyramidens tre trin. Ud fra disse karakterer rangeres bibliotekerne ved at pyramidens øverste trin vægtes med 3, andet trin med 2 og tredje trin med 1. Videre kan det siges, at denne vægtning gav et gennemsnit for bibliotekerne på 1,6, svarende til midt mellem svært tilgængelige og mindre velegnede. Generelt må vi altså sige at tilgængeligheden af forskningsbibliotekernes elektroniske biblioteksydelser ikke er god. Selv det højest rangerende bibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, har kun et gennemsnit på mindre velegnet og dette biblioteks søgefaciliteter, som er af typen Aleph, får kun vurderingen svært tilgængelig. Med andre ord er ingen af forskningsbibliotekernes elektroniske biblioteksydelser rigtig gode, hvad tilgængelighed angår.
Oprindeligt var det tanken at lave en spørgeskemaundersøgelse af samtlige handicappede brugergrupper med mulig interesse i at få tilgængeliggjort DEF. Resultaterne af undersøgelsen skulle være med til at understøtte rapportens endelige anbefalinger.
Det viste sig imidlertid hurtigt, at det ville blive et meget omfattende arbejde at finde frem til de personer, det ville være relevant at spørge. Et arbejde der i forhold til denne rapports sigte nok ville være noget af en fejlsatsning. Der er ingen tradition for at registrere personer med handicap i Danmark, og derfor ville det kræve et større opsøgningsarbejde at finde frem til de personer med forskellige handicap, der har eller kunne have interesse i at få adgang til DEF.
For alligevel at få et fagligt velkvalificeret grundlag for rapportens endelige anbefalinger, og for at sikre os, at samtlige relevante handicapgrupper blev omtalt og hørt, bad vi Center for Tilgængelighed, Århus, udarbejde en mindre rapport om DEF og handicaptilgængelighed. Denne rapport blev sendt til høring i en lang række handicaporganisationer og videnscentre, der på den måde fik mulighed for at kommentere og underbygge anbefalingerne til DEF.
Samtidigt valgte vi at foretage en mere specifik undersøgelse af blinde og svagsynedes behov for at få elektroniske biblioteksydelser tilgængeliggjort. Baggrunden for at vælge lige netop denne gruppe af brugere ud til en egentlig spørgeskemaundersøgelse var, at vi har direkte kontakt til dem og ved, hvem de er. Desuden havde vi, via vores kendskab til gruppens erhvervs- og studievalg, grund til at formode, at netop denne gruppe kunne være potentielle brugere af DEF-portalen. Langt den overvejende del af blinde og svagsynede studerende og akademikere er indmeldt som brugere enten på Nota, der står for servicering af blinde og andre, der på grund af handicap ikke kan læse trykt tekst, i erhverv, eller på Studiebogsbiblioteket [SBB] på Institut for Blinde og Svagsynede. SBB har til opgave at forsyne blinde svagsynede studerende med materiale. Fra starten af arbejdet med undersøgelsen blev SBB indraget, og SBB har på baggrund af den særlige viden, de har om blinde og svagsynede studerende, biddraget væsentligt til løsningen af opgaven.
Spørgeskemaet, der danner baggrund for interviewundersøgelsen, er struktureret, således at det er specielt målrettet til blinde og svagsynede. Se i bilag for et tomt eksemplar af skemaet.
Spørgsmålene er udarbejdet af Nota med bistand fra SBB og under vejledning af Socialforskningsinstituttet. Desuden har en fokusgruppe bestående af to blinde studerende og to blinde erhvervsbrugere været med til at formulere spørgsmål og indhold og på den måde medvirket til at sortere irrelevante eller misvisende spørgsmål fra. Endelig er skemaet blevet testet på en gruppe blinde brugere, før undersøgelsen blev sat i gang.
Vi ønskede at få følgende hovedområder belyst i undersøgelsen:
Tekniske termer
I rapporten anvendes Statens Øjenkliniks definitioner på forskellige synshandicap. Nedsat syn eller synshandicap viser sig ved, at man ikke længere kan skelne detaljer uden at gå tættere på. Synet måles ved en synsprøve, hvor testpersonen skal se en række testsymboler på en bestemt afstand. Måleresultatet angiver en synsstyrke som måles i en brøk. Synsbrøken er forholdet mellem testpersonens synsafstand i tælleren og den afstand en tænkt normalperson vil se det samme testsymbol i nævneren. Eksempelvis angiver brøken 6/18, at en testperson på 6 meters afstand ser det en person med normalt syn ser på 18 meters afstand. Der findes forskellige former for synshandicap:
Under spørgsmål om kompenserende udstyr, det vil sige teknisk ekstra udstyr, som gør det muligt for blinde og svagsynede at benytte pc, opereres med følgende typer udstyr:
Talesyntese er et stykke software/hardware, som kan omforme elektronisk tekst til tale.
Et punktdisplay er et stykke hardware, som kan vise elektronisk tekst som punktskrift. Typisk kan et punktdisplay vise 40 eller 80 punkttegn ad gangen, men der findes også andre displaystørrelser på markedet. Et punktdisplay har endvidere ofte en række funktionstaster, som kan bruges til f.eks. at scrolle ned igennem en elektronisk fil, eller punktdisplayet kan have et punkttastatur, dvs. et tastatur til at skrive punktskrift. Et punktdisplay kan både være stationært og bærbart. De bærbare typer kan ofte fungere uafhængigt af en computer, som en skrivemaskine/noteapparat.
En punktprinter er et stykke hardware, som kan udskrive en elektronisk tekst på punkt. En punktprinter fungerer meget lig en almindelig printer.
En skærmlæser er et stykke software, som kan oversætte tekst på en grafisk baseret brugerflade til ren elektronisk tekst (såsom ASCII eller lignende), som så kan videresendes til en talesyntese eller et punktdisplay. Oversættelsen foregår typisk ved, at skærmlæserprogrammet scanner skærmbilledet oppefra, således at tekst som står øverst på skærmbilledet læses op/vises på punktdisplay først. Endvidere vil en skærmlæser under navigation i menuer og ikoner typisk overføre titlerne på de aktive menupunkter og ikoner til en talesyntese eller til et punktdisplay. Ofte arbejder en skærmlæser sammen med anden software, såsom tekstbehandlingsprogrammer og Internet browsere. Samarbejdet med en Internet browser foregår typisk ved, at skærmlæseren kan oplæse en internetside og kan overføre aktive link, når brugeren navigerer på internetsiderne vha. tabulatortasten.
Et forstørrelsesprogram er et stykke software, som kan forstørre en del af skærmbilledet. Der er som oftest flere muligheder for at få forstørret skærmbilledet, idet man kan vælge, at det forstørrede billede fylder hele computerskærmen, at det forstørrede billede fylder en del af skærmen eller, at der forstørrede billede følger musen som et forstørrelsesglas. Det skal slutteligt bemærkes at tekst på skærmbilledet ikke bare bliver forstørret, med også bliver omformateret for at forhindre, at teksten ser hakket ud.
Den handicappede bruger kan bruge en scanner til at ind-scanne dels almindelig tekst og dels punkttekst. De ind-scannede tekster kan så vha. hhv. OCR og OBR oversættes til elektronisk tekst. OCR og OBR er to stykker software, som kan oversætte ind-scannede billeder af hhv. almindelig tekst og punkttekst til elektronisk tekst (OCR = Optical Character Recognition og OBR = Optical Braille Recognition).
En storskærm er ganske simpelt en meget stor skærm, typisk 20-25 tommer. En storskærm bruges typisk som alternativ til eller sammen med et forstørrelsesprogram.
CCTV er et meget avanceret forstørrelsesglas. Det fungerer ved at man placerer en almindelig trykt tekst i apparaturet, hvorefter man vha. en skærm kan se en forstørrelse af teksten. Der er mulighed for at ændre forstørrelsen og for at panorere. CCTV apparater fås i mange forskellige udformninger både mobile og stationære. Et mobilt CCTV apparat kan være en mus med indbygget kamera, som kan forstørre, hvad der er under musen. En sådan mus kan både fås til brug sammen med en bærbar computer og med en separat skærm. De stationære består ofte af en skærm og et bord, hvorpå det trykte medie lægges. Vha. et kamera kan man så se en mere eller mindre forstørret gengivelse af det trykte materiale. Panorering foregår typisk ved, at bordet flyttes under kameraet enten manuelt eller motoriseret.
Undersøgelsen resultater bygger på en grundbase bestående af 162 Nota erhvervslånere, 40 SBB 6/60 og 30 6/18 SBB lånere. For Notas erhvervslånere og SBBs 6/60 lånere gælder, at de er indmeldt på Nota og SBB under normale vilkår. For 6/18 lånere gælder, at deres synshandicap ikke berettiger til egentlig indmeldelse på SBB, de har dog en løs tilknytning til stedet. Samlet set bestod grundlaget af 232 personer, af disse fik vi kontakt med 178 personer, og af disse var der i alt 128, der enten havde afsluttet en videregående uddannelse, var i gang med en eller havde en jobprofil, der gjorde det realistisk at forestille sig, at de kunne have behov for at kunne benytte et forskningsbibliotek. Til den sidste gruppe hører eksempelvis personer med forskellige undervisningsjobs.
De adspurgte grupper fordeler sig som følger:
| Type | Antal |
|---|---|
| Nota erhvervslåner | 78 |
| SBB 6/60 | 27 |
| SBB 6/18 | 23 |
| Ialt | 128 |
| Uddannelses/erhvervsvalg | Antal |
|---|---|
| Har videregående uddannelse | 67 |
| Studerende | 54 |
| Har videregående uddannelse og er studerende/18 | 6 |
| Andre | 9 |
Nedenstående grafer viser indenfor hvilket område, den enkelte har uddannet sig, sammenholdt med en optælling af hvor mange der af disse har fået job indenfor det fag, de har uddannet sig i.
Beskrivelse af figur 2
Figur 2 Antallet af brugere med videregående uddannelse på universitetsniveau fordelt på 4 hovedområder og antallet, der beskæftiger sig indenfor deres område.
Beskrivelse af figur 3
Figur 3: Antallet af brugere med mellemlange uddannelser fordelt på 4 hovedområder og antallet, der er beskæftiget indenfor deres område..
For de videregående uddannelser på universitetsniveau (1. niveau) viser det sig, at 12 ud af 14 uddannet i samfundsfaglig retning er beskæftiget indenfor deres fag. For humanistisk uddannede har kun 6 ud af 13 job indenfor deres fag. En enkelt med en naturfaglig uddannelse er ikke beskæftiget med sit fag. Dette tal kan qua sin størrelse ikke tillægges nogen særlig signifikans.
Ser man på gruppen af interviewede med mellemlange uddannelser (2. niveau), tegner der sig en lidt anden tendens. Her har 8 ud af 10 med en humanistisk baggrund job indenfor deres fag. 11 ud af 18 med en samfundsfaglig uddannelse har job indenfor deres fag. Samtlige fire med en naturvidenskabelig uddannelse har job indenfor eget fag. Disse fire har alle en IT-uddannelse og er beskæftiget i IT-branchen.
Tredje niveau er gruppen af interviewede som har kompetencegivende akademiske uddannelser, eksempelvis deluddannelser taget under Åbent Universitet. Gruppen er meget lille, hvorfor der ikke kan generaliseres på baggrund af gruppens svar.
Ser man på studerendes studievalg, er det en tanke værd, at langt den største del beskæftiger sig med humanistiske fag. Dette til trods for at det sandsynligvis, jf. ovenstående grafer om blindes reelle erhvervsvalg, er nemmere at finde beskæftigelse indenfor sit eget fag, hvis man vælger en samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse.
Figur 4: Brugernes studievalg fordelt på 4 hovedområder.
Det falder udenfor rammerne af denne undersøgelse at gå nærmere ind på motiverne til studievalg. Blot kunne man overveje, om der kunne være en sammenhæng mellem studievalg og mulighederne for at skaffe egnet, tilgængeliggjort studiemateriale til tiden.
Nota har erfaring med produktionen af materiale til erhvervsbrugere, der skal have kompliceret materiale med mange tabeller og grafer, edb-manualer, naturvidenskabeligt materiale med tal-tabeller og statistiske oversigter eksempelvis, og Nota ved, at dette er en meget tidskrævende og kostbar produktion. Der er hverken på Nota eller SBB ubegrænsede ressourcer til fremstilling af materiale, derfor er det rimeligt at forstille sig, at netop naturvidenskabelige studerende kan have svært ved at få deres materialer samtidigt med ikke handicappede studerende. Hertil kommer, at det tager længere tid at læse et kompliceret materiale, der er oversat til lyd eller punkt, fordi en del af den logiske opbygning, der ligger i den trykte tekst, ikke umiddelbart kan overføres til disse medier. Altså endnu en barriere, den naturvidenskabelige student skal overvinde. En anden grund til ikke at vælge naturvidenskabelige uddannelser, kunne være den rollemodel man ser i de personer, man normalt sammenligner sig med. Når blinde ofte samles på bestemte studier, eksempelvis jurastudiet på Aarhus Universitet, kan det være, fordi man gør det samme som de andre i den gruppe, man hører til. Der kan ligge en vis tryghed i at vælge et fag, man har set andre, med det samme handicap som en selv, gennemføre.
For at få et mere præcist billede af motiverne til studievalg, bør man dog også sammenligne den adspurgte gruppes valg med studievalget i al almindelighed i Danmark. Dette ligger dog uden for rammerene af denne undersøgelse.
De interviewede var som nævnt indledningsvis alle personer med et synshandicap, der berettiger dem til at benytte enten SBB og /eller Nota. Nedenstående graf viser fordelingen på forskellige typer synshandicap. Som man ser er mere end halvdelen blinde. En af grundene til den forholdsvise stærke repræsentation af svagsynede er, at gruppen af 6/18 er medtaget i undersøgelsen. Gruppen af 6/18 udgør af den samlede gruppe 23 personer, se ovenstående hvor fordelingen på de forskellige grupper gennemgås. Hvis man ser på brugerens egne svar på spørgsmålet ang. deres synshandicap, er der dog 29 personer, der siger, at de er svagsynede. Årsagen til denne diskrepans kunne være, at mange handicappede på et mere eller mindre bevidst plan ønsker at afdramatisere graden af deres handicap. Det er ikke helt så slemt at være svagsynet, som det er at være stærkt svagsynet.
Beskrivelse af figur 5
Figur 5 Fordelingen af antal personer på forskellige grader af synshandicap
Fordeling på køn: 55,5% mænd og 44,5% kvinder. Aldersfordeling: spænder fra 19 år til 68 år med en gennemsnitsalder på 39,9 år.
91,4 % af brugerne har egen computer, og 56,3% af den samlede gruppe har adgang til computer på deres arbejdsplads eller på studiestedet. 90,6% af disse har kompenserende udstyr til deres computer. Det skal bemærkes, at de 90,6% angiver, at en eller flere af de computere, den enkelte har adgang til, har kompenserende udstyr. En grund, til at ikke samtlige brugere har kompenserende udstyr, kan være, at computeren i deres hjem ikke anvendes af den adspurgte, men af vedkommendes familie.
Samlet set kan man sige, at elektroniske biblioteksydelser kunne være relevante for de adspurgte, da de stort set alle har adgang til og bruger pc. Hvilket også underbygges nedenfor.
Ser man på grafen over kompenserende udstyr, vil man se, at langt de fleste bruger tale syntese eller forstørrelsesprogram. Men herudover svarer 33 personer af de 128, at de bruger scanner, 20 personer at de anvender punktprinter.
Beskrivelse af figur 6
Figur 6 Antallet af personer der anvender forskellige former for kompenserende udstyr fordelt på typer af udstyr.
Det er interessant at bemærke, at så mange bruger scanner. Det viser, at de adspurgte er interesserede i at få omsat den trykte tekst til elektronisk tekst. Det viser også, at der er en interesse for selv at medvirke til at tilgængeliggøre trykte tekster.
Fordelen ved en elektronisk tekst er, at brugeren selv kan vælge, hvilket medie teksten skal oversættes til: punktskrift, syntetisk tale eller fremvisning på storskærm.
Ser man samtidigt på hvor mange, der har punktprinter eller bruger punktskriftdisplay (se note 1) man se, at punktskrift mediet stadigt er et væsentligt læsemedium blandt blinde og synshandicappede.
Dette kan hænge sammen med, at læseoplevelsen ved brug af punktskrift er den læseoplevelse, der kommer tættest på læsningen af normal trykt tekst. Lydindlæsninger eller syntetisk tale skubber et ekstra tolkende lag ind mellem læseren og teksten, og netop i forbindelse med det koncentrerede læsearbejde som en akademisk eller fagligt vanskelig tekst kræver, kan dette i en eller anden grad virke forstyrrende. Se i øvrigt også resultatet fra spørgsmålet om de adspurgtes foretrukne medievalg til biblioteksydelser.
Af samtlige 128 besvarelser fordeler brug af biblioteksydelser sig på følgende biblioteker som vist i nedenstående tabel
| SBB | 54 |
| Nota | 104 |
| Folkebibliotekerne | 77 |
| Forskningsbibliotekerne | 42 |
Ikke overraskende er Nota det bibliotek, der hyppigst benyttes af den adspurgte gruppe. Dette hænger naturligvis sammen med den særlige funktion Nota har som værende netop de blindes bibliotek, hvor der tilbydes bøger og tidsskrifter og andre biblioteksydelser i medier, der er tilgængelige for denne gruppe af borgere. Også folkebibliotekerne har en pæn søgning, hvilket hænger sammen med, at også de i en vis udstrækning tilbyder lydbøger til deres lånere. Man kan sagtens tænke sig, at den adspurgte gruppe, for ren rekreativ læsning, vil frekventere et lokalt folkebibliotek, samtidigt med at gruppen benytter Notas og SBBs ydelser og særlige servicetilbud. Tallene siger også, at SBB kun har ca. halvt så mange brugere som Nota. Dette kan forklares ved, at undersøgelsen omfatter ca. dobbelt så mange Nota-brugere som SBB-brugere.
42 af de adspurgte svarer ja til, at de benytter et forskningsbibliotek, de fordeler sig som følger: 16 er indmeldt som erhvervslånere på Nota, 15 er indmeldt som studerende på SBB og 11 er, med en synsrest 6/18, løst tilknyttet SBB. At 42 personer svarer, at de bruger et forskningsbibliotek, er på den ene side ikke overraskende. Den gruppe af blinde og svagsynede undersøgelsen henvender sig til er jo en gruppe, der p.g.a. studie og erhvervsvalg må være naturligt interesseret i forskningsbibliotekernes ydelser. Men at tallet alligevel er så højt kan ud fra en anden synsvinkel godt overraske. Der er nemlig forskningsbiblioteker, der har etableret blindearbejdspladser med tilgængeliggjort pc-adgang til deres baser, som må erkende, at de stort set ingen brugere har til disse faciliteter. Denne erfaring har Statsbiblioteket for eksempel gjort sig, og det samme gælder Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige bibliotek. Man kan spørge, hvad det er for barrierer, der gør, at blinde og svagsynede på den ene side udtrykker ønske om at få adgang til forskningsbibliotekerne og på den anden side ikke benytter tilbuddet, når det er der. Især i forbindelse med Statsbiblioteket kan det undre, at de ikke har haft større succes med deres blindearbejdsplads, idet vi ved, at der på Aarhus Universitet er en stor gruppe af blinde studerende.
Men med til diskussionen hører også, at det er noget forholdsvis nyt for Forskningsbibliotekerne overhovedet at tænke på blinde og svagsynede som mulige brugere. Der har ikke været nogen tradition for at se på denne gruppe, som en gruppe, der skulle betjenes af andre end Nota, SBB og i et vist omfang Folkebibliotekerne.
Med digitaliseringen og de Blindes indlysende muligheder for at udnytte denne teknologi, sker der et skred i den traditionelle opfattelse af hvilke biblioteksydelser og hvilke biblioteker, der kan have relevans for blinde. De første spinkle erfaringer med blinde og svagsynedes brug af elektronisk adgang til forskningsbibliotekerne peger på, at der, udover at netop tilgængeligheden i de elektroniske ydelser er medtænkt, også må ske en eller anden formidling hen over den kløft af gensidig uvidenhed om hinanden, der synes at herske mellem blinde brugere på den ene side og bibliotekerne på den anden side. Denne problemstilling er ikke direkte belyst i nærværende undersøgelse, men er en overvejelse, der naturligt udspringer af de erfaringer Nota har gjort sig gennem arbejdet med emnet tilgængelighed.
Følgende tabel viser hvilke forskningsbiblioteker, der frekventeres af den adspurgte gruppe
| Bibliotek | Antal benyttere |
|---|---|
| Bibliotek på Danmarks biblioteksskole, København | 1 |
| Bibliotek på Fysioterapeut skolen i København | 1 |
| Bibliotek Psykiatrisk hospital i Århus | 1 |
| Danmarks Pædagogiske Bibliotek | 3 |
| Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek | 2 |
| Det Kongelige Bibliotek | 14 |
| Handelshøjskolen i København | 1 |
| Københavns Universitetsbibliotek | 2 |
| Odense Universitetsbibliotek | 3 |
| Roskilde Universitetsbibliotek | 1 |
| Statsbiblioteket | 11 |
| Ålborg Universitetsbibliotek | 1 |
| Århus Universitetsbibliotek | 7 |
De brugere, der melder at de bruger et universitetsbibliotek på enten Aarhus Universitet eller Københavns Universitet, kan godt være brugere der reelt enten bruger Statsbiblioteket eller Det Kongelige Bibliotek. Det fremgår ikke tydeligt af deres svar, hvilket sted de har fået deres materiale.
Beskrivelse af figur 7
Figur 7: Hvor ofte bruger den undersøgte gruppe et folke- eller forskningsbibliotek
Grafen viser hvor hyppigt den samlede gruppe bruger enten et folke- eller et forskningsbibliotek. Her er det slående for netop denne højtuddannede gruppe af personer, at 43% sjældent eller aldrig bruger et folke- eller forskningsbibliotek. Det knytter an til ovenstående diskussion af afstanden mellem Forskningsbibliotekerne og denne brugergruppe. Det er svært at forstå, at man i dagens Danmark kan komme igennem en videregående uddannelse eller klare sig i et erhverv, der kræver en videregående uddannelse uden at benytte et bibliotek. Hvis man stillede samme spørgsmål til en tilsvarende gruppe af ikke-handicappede brugere, må man antage, at et betydeligt mindre antal ville svare, at de aldrig benyttede et bibliotek. For nogle af disse 43% kan det muligvis gælde, at de mener, at de får deres behov for biblioteksydelser dækket enten via SBB eller Nota. Når vi ved, hvor begrænsede ressourcer SBB og Nota har til at betjene disse brugere, kan vi ikke lade være med at overveje hvad det er, der gør, at der ikke er flere, der søger informationer andre steder. Et muligt svar på dette spørgsmål kunne være, at det kun er de allerstærkeste, der gennemfører videregående studier mv. Vi ved ikke, om der ville være flere blandt de blinde og svagsynede, der reelt ville kunne gennemføre en videregående uddannelse eller virke i et akademisk erhverv, hvis studiematerialer og faglitteratur var let tilgængelige for dem. Men vi ved at de blinde og svagsynede, der i dag kaster sig ud i en længerevarende uddannelse ville blive styrket i deres arbejde, hvis de havde adgang til flere materialer, samtidigt med deres seende medstuderende.
Cirkeldiagrammet omhandler tilgængeligheden i det materiale, de adspurgte reelt har modtaget fra et forsknings- eller folkebibliotek.
Figur 8 Tilgængelighedsgraden af det materiale, den undersøgte gruppe har modtaget fra folke- og forskningsbiblioteker
53 % procent finder, at det materiale, der bliver tilvejebragt, enten er mindre velegnet eller af ubrugelig karakter. Samtidigt viser undersøgelsen, at 65,4% savner adgang til materiale. Tallene viser, at der er et stor behov for bedre tilgængeliggjort materiale samt flere tilgængeliggjorte biblioteksydelser.
For den følgende diskussion om materialer gælder det, at der er kun medtaget svar fra de 42 personer, der har svaret ja til, at de benytter et forskningsbibliotek. Desværre er det ikke muligt, at se om de ydelser, de har modtaget kommer fra et forskningsbibliotek eller et folkebibliotek, men ydelser fra SBB eller Nota er ikke med i vurderingen. Oplysningerne, om hvilke typer materialer de interviewede har brug for fra forskningsbibliotekerne, viser en meget jævn fordeling over samtlige af de ydelser bibliotekerne leverer. Der ønskes bøger, tidsskrifter, artikler, emnesøgninger, Internetsøgninger og basesøgninger. Der er en ganske lille afvigelse i forhold til Internetsøgninger, der ikke er helt så eftertragtede som de øvrige ydelser. Hvorfor det er således, har vi ikke belæg for at udtale os om. Men alt i alt viser svarene, at der er behov for tilgængelighed i bredden, det er altså ikke nok, at en del af ydelserne er gjort tilgængelige.
Den følgende graf omhandler dels den medieform de adspurgte reelt har modtaget fra et forsknings- eller folkebibliotek, og dels hvad de ideelt set kunne ønske sig fra et forskningsbibliotek. Ser man på, hvad de adspurgte reelt har fået, kan man se, at langt den største del har modtaget trykt tekst, dernæst ligger lydmediet højt, og kun en mindre del har modtaget materiale i elektronisk form. At en del har modtaget lyd hænger formodentligt sammen med, at de har modtaget netop dette materiale fra et folkebibliotek. Det kunne være bøger til rekreativ læsning. Sammenholder man denne graf med, hvad denne brugergruppe ideelt set kunne ønske sig, kan man se, at elektronisk tekst er ønsket af 29 brugere, 17 vil gerne have trykt tekst, mens kun tre ønsker at modtage materialet på lyd. At kun tre ønsker at modtage materialet på lyd skyldes sikkert, at de får behovet for lyd dækket enten via Nota eller via SBB. At 17 er tilfredse med at få trykt tekst, kan meget vel tænkes at hænge sammen med det store antal, der anvender scanner eller CCTV som kompenserende udstyr. Disse brugere er selv i stand til at omsætte teksten til elektronisk form, og dermed selv vælge output- mediet. Det kan også hænge sammen med, at den elektroniske tekst, de har modtaget, ikke har været tilgængeliggjort, eksempelvis kan en standard PDF fil ikke bruges. Brugerne vil så måske foretrække selv at scanne materialet. Det skal i den forbindelse nævnes, at denne brugergruppe naturligvis heller ikke har glæde af henvisninger til ikke-tilgængeliggjorte websteder.
Figur 9: Antallet af materialer fordelt på de forskellige typer materiale, som undersøgelsens brugere har modtaget og antallet af materialetyper, de kunne tænke sig at modtage.
Selv om det er meget små tal, vi her opererer med, viser svarene, at 69% har et ønske om at kunne modtage materialerne i elektronisk form.
De følgende tal bygger på de samlede svar fra både de brugere, der benytter folkebiblioteker, og de brugere, der benytter forskningsbiblioteker.
27,6% benytter i dag pc som adgang til biblioteks information, samtidig ønsker 77,7% hvis det var muligt, at benytte en elektronisk adgang. En mulig grund til, at så forholdsvis få i dag benytter elektronisk adgang til bibliotekerne kunne være, at elektronisk adgang ikke er tilstrækkeligt tilgængeliggjort. Se også denne rapports testresultater i forbindelse med aftestningen af DF 12- gruppens hjemmesider.
67,5 % ønsker at anvende en tilgængeliggjort pc, hvis en sådan var tilstede på de biblioteker, de anvender. Det kan som sagt undre, at så mange svarer positivt til, at de ville benytte en tilgængeliggjort pc på et bibliotek, når vi har erfaringen med at blindearbejdspladser på forskellige biblioteker ikke benyttes. I forbindelse med folkebibliotekerne kan Århus kommunes hovedbibliotek fremhæves som eksempel på et bibliotek, der har gjort meget for at komme handicappede i møde. Her har man investeret megen energi og nytænkning i Det talende værksted, men brugerne udebliver i nogen grad.
På spørgsmålet om hvilket udstyr den tilgængeliggjorte pc skulle være udstyret med, blev der svaret følgende:
58 brugte talesyntese, 10 brugte CC-TV , 34 brugte forstørrelsesapparat, 20 BrailleDisplay og 22 personer brugte andet
Som man kan se fortrækker de fleste at arbejde med talesyntese, herefter kommer forstørrelsesprogram og endelig punktdisplay.
Overordnet og generelt om denne undersøgelses resultater, må man sige, at da den adspurgte gruppe er meget lille, vil der indimellem være tale om meget små tal, der derfor må tages med et vist forbehold.
Det skal også nævnes, at gruppen af synshandicappede for hvem tilgængelighed til DEF kan siges at være relevant, højst sandsynligt er en del større end den gruppe, der er omfattet af nærværende undersøgelse. På Instituttet for Blinde og Svagsynede har man en erhvervs-afdeling, der blandt andet har til opgave at hjælpe personer, der får et synshandicap, til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her oplyser man, at man hvert år hjælper mellem 50 og 60 personer til at forblive i arbejde på trods af nedsat synsevne. Disse personer er svagsynede, men ikke i en så høj grad, at deres handicap berettiger dem til at blive indmeldt som erhvervsbrugere på Nota. Ud af disse 50 - 60 personer skønnes ca. 20 at have et erhverv, der gør at adgang til DEF ville være relevant. Selv om disse personer 'kun' er svagsynede, vil det i de fleste tilfælde også være nødvendigt for dem, at hjemmesider og elektroniske ydelser er tilgængeliggjorte for synshandicappede, hvis de skal kunne bruge dem.
Det undersøgelsen gør helt klart er, at lige netop når det er elektroniske biblioteksydelser, der er på tale, er disse yderst relevante for den adspurgte gruppe. Det er det gruppen ønsker sig, hvis de selv kan vælge, i hvilken form de skal modtage materiale fra et forskningsbibliotek. Desuden viser undersøgelsen, at de adspurgte er udrustet med det udstyr, der skal til for at omsætte elektronisk tekst til et for dem læsbart medium. Hvis den elektroniske tekst vel at mærke er tilgængeliggjort.
Hvis man ser på blinde og svagsynede i forhold til biblioteksydelser, er deres problem, sammenlignet med andre handicappede, at de ikke kan læse trykt tekst. Derfor har denne gruppe historisk set informationsmæssigt været mere isoleret end de fleste andre handicapgrupper.
Med digitaliseringen åbner der sig med ét hidtil ukendte muligheder for at tage et kæmpe skridt frem mod reel informationsmæssig ligestilling af denne gruppe. En tilgængeliggjort elektronisk biblioteksydelse vil kunne læses af den blinde. Den blinde vil således på lige fod med seende selv kunne vælge aktivt til og fra, hvilke informationer vedkommende ønsker at læse. I dag har blinde og synshandicappede kun adgang til en lille procentdel af de trykte informationer seende kan læse. Udover SBB og Nota er der ganske få andre steder i Danmark, der tilgængeliggør materialer for denne handicapgruppe. Det er kostbart og meget ressourcekrævende at omsætte tekster til lydindlæsninger eller punkttekster. Med digitaliseringen åbner der sig mulighed for at øge mængden at tilgængeliggjorte informationer radikalt. Den blinde får mulighed for at hente information direkte ved kilden og få sit materiale samtidigt med den seende. Og de blinde og synshandicappede, der er omfattet af denne undersøgelse, er selv udrustet med det nødvendige kompenserende udstyr til at omsætte en elektronisk ydelse til et for dem læsbart medium.
Konklusionen må altså være at undersøgelsen dokumenterer, at der blandt blinde og svagsynede akademikere og studerende ligger en stor gevinst i at få forskningsbibliotekernes elektroniske ydelser tilgængeliggjort.
Rapporten er udarbejdet af Center for Tilgængelighed for Nota og indgår som en del af dokumentationsmaterialet i Notas endelige rapport til DEF om handicappedes adgang til elektroniske biblioteksydelser.
Baggrunden for at udarbejde rapporten var et ønske om at afdække hvilke handicapgrupper, der kunne have interesse i at få adgang til DEF, men også at få belyst den enkelte gruppes særlige tekniske behov i forhold til en tilgængelig elektronisk biblioteksydelse. Rapporten er efterfølgende sendt til høring i samtlige relevante handicaporganisationer og videnscentre, der har tilknytning til de omtalte handicapgrupper
Rapporten er disponeret som en kategorisering af en række store og små danske handicapgrupper. I forhold til hver enkelt gruppe følger de særlige tekniske anbefalinger, der knytter sig til netop denne gruppe. I beskrivelsen af den enkelte gruppe fokuseres på følgende hovedpunkter:
Følgende handicapgrupper behandles i rapporten:
I det følgende gives en kort sammenfatning af rapportens betragtninger og indstillinger. For en mere uddybende behandling af den enkelte gruppes behov henvises til selve rapporten.
Af den samlede danske befolkning vurderes, at mellem 11-13% har en funktionsnedsættelse. Center for Tilgængelighed har på baggrund af en rundspørge hos relevante organisationer udarbejdet et skøn over det faktiske antal berørte mennesker i hver handicapgruppe i Danmark (se note 2):
Centrale problemstillinger for personer med funktionsnedsættelser vedrørende brugergrænsefladen i DEF udlægges som følger:
Når der er tale om brug af Internettet og Web-baserede ydelser, gør der sig følgende gældende:
I Danmark er ca. 25.000 personer betegnet som socialt blinde med en synsbrøk på 6/60, og der er ca. ligeså mange svagsynede (se note 3) med en synsbrøk på 6/18. Det vil sige, at ca. 1% af Danmarks befolkning er blinde eller svagsynede. Blinde kan groft set opdeles i tre grupper: Blindfødte (8%), yngre (under 60 år) senblinde (12%) og senblinde over 60 år (80%). I Danmark har blinde og svagsynede en lang tradition for at anvende informationsteknologi. Der anvendes forstørrelsessystemer og skærmlæser (JAWS) med syntetisk tale og/eller punktdisplay sammen med browsere og øvrige programmer. Blindes og svagsynedes problemer med Internettet og Web-baserede tjenester er velkendte, og der gives flere steder retningslinier for, hvordan hjemmesider o.lign. gøres tilgængelige for blinde bl.a. W3C WAI retningslinier for tilgængeligt design.
I Danmark har ca. 8% af alle mænd og 1% af alle kvinder en afvigende farveopfattelse og kan kategoriseres som farveblinde. Der bør for denne gruppe anvendes farver med god kontrast, være mulighed for at korrigere farver og baggrundsmønstre eller helt undlades brug af baggrundsmønstre.
I Danmark er der omkring 4.000 døve og hvert år fødes ca. 200 børn med høretab. Døve anvender i ligeså vid udstækning informationsteknologi som mennesker uden funktionsnedsættelser. Det er dog væsentligt for en døv bruger, at lydeffekter kan varieres ikke kun i styrke, men også i frekvens. Desuden må enhver lydeffekt også tydeligt kunne ses som en visuel effekt på skærmen og enhver afspilning af tale skal kunne vises som tekst. I øvrigt henvises også her til W3C WAI retningslinierne.
En person er døvblind, når han eller hun har en alvorlig grad af kombineret syns- og høreskade. Der er ca. 1250 juridisk døvblinde i Danmark. Ca. 80% af gruppen af døvblinde er 67 år eller ældre og ca. 20% er yngre end 67 år. Herudover skønner Videnscenter for Døvblindblevne, at der er ca. 2.600 personer over 67 år, der er "socialt døvblinde". Fundamentet for døvblindes adgang til almindelig informationsteknologi er en kombination af kompenserende teknologi som skærmlæser, syntetisk tale, punktskriftdisplay og forstørrelse i interaktion. I øvrigt ligger anbefalinger for døvblinde tæt op at anbefalinger for blinde og svagsynede, og der henvises til W3C WAI retningslinierne.
Ifølge WHO skønnes det, at 0,45% af en befolkning er udviklingshæmmede. Omsat til Danmark er det ca. 20-25.000 mennesker. Herudover anslås det, at der til stadighed lever 50.000 mennesker med følgerne af en hjerneskade. Der er meget store forskelle i brugernes kunnen for denne gruppe. Men generelt kan det anbefales, at der er mulighed for anvendelse af skærmlæsere og syntetisk tale. Den generelle brugerflades interaktivitet bør kunne reduceres, således at kun de vigtigste valgmuligheder optræder, brugergrænsefladen bør være intuitivt opbygget, systemrespons i form af auditiv feedback (mouse-over), alle aktive steder på skærmen bør være af en rimelig størrelse.
Ordblinde (dyslektikere) udgør ca. 2-4% (100.000-200.000) af befolkningen og undersøgelser har vist, at ca. 12% har så store læseproblemer, at de må kaldes dårlige læsere. Som støtte for ordblinde bør enhver tekst kunne oplæses med syntetisk tale. I øvrigt anbefales, at brugergrænseflader anvender ikoner/logoer i stor udstrækning, at der anvendes et enkelt og overskueligt layout og at der er adgang til støtteprogrammer til stavning (prediktionsprogrammer). Der henvises i øvrigt til W3C WAI retningslinierne.
Denne gruppe er meget forskelligartet, spændende fra lette funktionsnedsættelser til alvorligt invaliderende funktionsnedsættelser. Personer med motoriske funktionsnedsættelser kan have problemer med at betjene computerens standardbetjeningsudstyr som tastatur og mus. Der findes en række tilpasningsmuligheder, der modificerer måden standardudstyr opererer på og desuden forskelligt alternativt betjeningsudstyr som maxitastatur, minitastatur, morse input, skærmlæser, trackball, hovedmus, joystickmus, enkeltkontakter osv. Generelt for gruppen er det vigtigt, at alle aktive steder på skærmen f.eks. ikoner, knapper, links mv. er udformet i en størrelse, så kravet til brugernes finkoordination mindskes og at brugergrænsefladen er 100% tastaturbetjent. I øvrigt henvises til W3C WAI retningslinierne.
Det er svært at sige noget generelt om denne gruppe, da der kan være tale om mange forskellige kombinationer af funktionsnedsættelser.
Gruppen er kendetegnet ved reduceret motorisk funktionsniveau, nedsat syn og hørelse, nedsat evne til at indlære nye og komplekse funktioner samt generelt nedsat tempo. Generelt har gruppen ikke specielle behov i forhold til brug af kompenserende teknologi. En godt indrettet arbejdsplads og evt. mulighed for forstørrelse af skriften nævnes, herudover henvises til de generelle W3C WAI retningslinier.
Efter beskrivelsen af de enkelte handicapgrupper følger i rapporten en diskussion af, om grupperne kan prioriteres i forhold til hinanden. Center for Tilgængelighed kommer frem til, at det ultimative krav til tilgængelighed til DEF principielt må være, at alle brugere kan udnytte mulighederne i DEF på lige vilkår. Det er dog nødvendigt med en vis prioritering under hensyntagen til projektets praktisk gennemførelse.
Det er hverken etisk forsvarligt eller praktisk muligt at vælge en eller flere grupper af mennesker med særlige krav fra, når initiativer i relation til tilgængelighed skal prioriteres. Derfor anbefales det i stedet at prioritere de initiativer, der gavner flest muligt, og som der findes konkrete anvisninger og retningslinier for, som kan følges i et udviklingsprojekt som DEF. Det anbefales, at W3C WAI retningslinier for tilgængeligt Web design, tilgængelige bruger-agenter og tilgængelige udviklingsværktøjer anvendes i forbindelse med realisering af DEF. På længere sigt anbefales det, at DEF tillader brugere at lave individualiserede brugerportaler, og at der stilles simplificerede alternativer til den primære portal til rådighed for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser og stærkt ordblinde. Endeligt anbefales det at validere design og den færdige løsning i kombination med kompenserende hjælpemidler og i en decideret brugerevaluering.
Læser man de svar igennem, der er kommet i forbindelse med høringen, tegner der sig et klart billede af, at stort set samtlige grupper finder det væsentligt at få DEF tilgængeliggjort for handicappede, men der tegner sig også et billede af, at dette ønske er mere presserende for nogle grupper, hvorimod det for andre grupper måske mere er en principsag. Der skal tages et meget stort og generelt forbehold, når man begynder at tolke de indkomne svar, nemlig tidsfaktoren. For visse svar er det tydeligt, at der ikke er brugt megen tid på at reflektere over rapporten, og der svares i visse tilfælde på noget andet, end det rapporten lægger op til diskussion om. Dette kan meget vel hænge sammen med tidsterminerne, der har medført meget korte svarfrister.
De mest omfattende svar er kommet fra Dansk Blindesamfund og Videnscenter for Synshandicap. Tilgængelighed til elektronisk information er af stor gavn for denne gruppe, da den relativt nemt kan oversættes til et for dem læsbart medium. Dansk Blindesamfund og Videnscenter for Synshandicap udtrykker meget stor interesse i at få DEF tilgængeliggjort.
'Dansk Blindesamfund' (DBS) mener, man bør bruge WHO's definitioner af, hvornår personer er blinde og svagsynede. Selvom blinde og svagsynede ikke talmæssigt udgør en stor gruppe af de handicappede, synes DBS at de blinde og svagsynede specielle behov berettiger til, at tilgængelighed for denne gruppe prioriteres højt. DBS er enig i rapportens konklusion om, at W3C WAI retningslinierne er essentielle for muligheden for tilgængelighed. Det påpeges, at det ikke er nok, at portalen i sig selv er tilgængelig, materialet, som kan hentes via portalen, bør også være i et tilgængeligt format. Her kan PDF formatet nævnes som et eksempel på et format, der ikke er tilgængeligt. Derimod mener DBS ikke, at man af hensyn til de blinde og svagsynede skal tage særlige hensyn til rent tekst-baserede browsere, da disse ikke har nogen særlig udbredelse i Danmark. DBS nævner desuden, at hovedproblemet for forstørrelsesbrugere er, at de let mister overblikket, da de kun ser et udsnit af skærmen og der kan endvidere være problemer i samspillet mellem forstørrelsessoftware og grafiske brugerflader.
'Videncenter for Synshandicap' (VS) mener som DBS, at man bør bruge WHO's definitioner af, hvornår personer er blinde og svagsynede. VS synes, i øvrigt i lighed med DBS, at det bør pointeres, at blinde og svagsynede brugere ikke bruger forældet udstyr. Herudover finder VS det vigtigt at få præciseret, hvilke brugergrupper der har tilknytning til uddannelsesinstitutionerne.
'Videnscenter for Døvblevne, Døve og Hørehæmmede' vægter i sit høringssvar en nuancering af begrebet 'døv-hørehæmmet', og de kulturelle og sproglige barrierer dette handicap medfører.
'Danske døvblinde' støtter fuldt ud rapportens anbefalinger og stiller sig tilrådighed for eventuelle tests i det kommende arbejde.
'Hjerneskadeforeningen' gør opmærksom på, at deres gruppe er en meget differentieret gruppe. Der er tale om ABI, aquired brain injury, Alzheimers, Sklerose m.m., hvilket gør at det ofte kan diskuteres, hvorvidt den enkelte i denne gruppe reelt vil have behov for et tilgængeliggjort DEF. Men det understreges også, at de personer, der indenfor denne gruppe, i forbindelse med genoptræning, ville kunne anvende tilgængeliggjorte biblioteksydelser, ville kunne have glæde af de generelle anbefalinger, der gives i forbindelse med de største grupper, blinde, døve og døvblinde. Man tilslutter sig altså rapportens oplæg.
'Landsforeningen LEV' har ingen kommentarer til den del af rapporten, der omhandler deres handicapgruppe.
'Landsforeningen Sind' svarer, at langt den største gruppe af psykisk syge ikke vil have problemer med en Web-baseret adgang til DEF. Der kan dog være tale om personer med koncentrationsbesvær og andre problemer. For disse løses problemerne langt hen ad vejen gennem de anbefalinger, der gælder for øvrige grupper. Eksempelvis en forenklet brugergrænseflade.
'Gigtforeningen' understreger, at det for deres målgruppe ikke er den elektroniske indretning, der er altafgørende, men her er der nærmere tale om, at fysiske funktionsnedsættelser gør det nødvendigt at indrette selve pc-arbejdspladsen med adækvat udstyr. Her er altså tale om en ergonomisk korrekt, i forhold til den enkelte person, indrettet arbejdsplads. Her kan være tale om specielt tastatur, håndstøtter, specielle mus o.lign.
'Muskelsvindfonden' lægger sig i konklusionen tæt op ad Gigtforeningen. Også for denne gruppe er teknologisk tilgængelighed et væsentligt og centralt emne, men også her er der mere tale om de fysiske rammer for pc-arbejdspladsen, end der er tale om vanskeligheder ved at forstå elektroniske informationer og en web-baseret biblioteksadgang.
'Det Centrale Handicapråd' støtter både initiativet til at gennemgå problemstillinger vedrørende handicappedes adgang til elektroniske informationer, DEF portalen og andre lignende ydelser. Rådet støtter også de anbefalinger rapporten lægger op til: W3C WAI.
Nota - Nota
Nota er det offentlige hovedbibliotek for blinde, svagsynede og andre, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Nota udvikler og producerer materialer på lyd, punktskrift og i elektronisk form. Nota varetager funktionen som folkebibliotekernes overcentral for lydmaterialer. Funktionen understøtter folkebibliotekernes udlån af lydmaterialer og fungerer især som et tilbud overfor folkebibliotekernes ordblinde brugere. Ordblinde låner Notas materialer gennem folkebibliotekerne. Nota udvikler herudover en egentlig rådgivningsfunktion for folke- og forskningsbiblioteker. Nota producerer individuelle materialer til sine erhvervsaktive brugere samt til musikstuderende. Samlingerne er åbne, men kun tilgængelige for målgrupperne. Lyd- og punktskriftmaterialer kan søges i folkebibliotekernes DanBib base.
Teglværksgade 37
2100 København Ø.
Telefon: 39 27 44 44 Fax: 39 27 44 54
E-mail: info@nota.nu. Internet: http://www.nota.nu
Instituttet for Blinde og Svagsynede
Instituttet for Blinde og Svagsynede er en landsdækkende institution for unge og voksne synshandicappede. Instituttet forestår med individuel rådgivning, undervisning, uddannelse og behandling for at kompensere mest muligt for følgevirkningerne af et synshandicap. Instituttets studiebogsbibliotek producerer individuelle materialer til blinde studerende. Bibliotekets samling er lukket og kun tilgængelig for målgruppen.
Rymarksvej 1
2900 Hellerup.
Telefon: 39 45 25 45 Fax: 39 45 25 25
E-Mail: ibos@ibos.dk Internet: http://www.ibos.dk
Refsnæsskolen
Institut For Blinde og Svagsynede Børn og Unge i Danmark. Landsdækkende institution under Vestsjællands Amt, der sørger for undervisning af blinde børn og unge. Nogle af børnene bor på Refsnæsskolen, mens hovedparten søges integreret på folkeskoler og deltager i undervisningen der. Refsnæsskolens samling er lukket og kun tilgængelig for målgruppen.
Kystvejen 112
4400 Kalundborg
Telefon: 59 57 01 00 Fax: 59 57 01 01
E-mail: refsnaesskolen@vestamt.dk Internet: http://inet.uni-c.dk/~refsnaes/refnet.htm
Skive Handelsskole
Sekretariatet for specialpædagogisk støtte på Skive Handelsskole sørger for fremstilling af undervisningsmaterialer på diverse medier til elever fortrinsvis på handelsskoler og landbrugsskoler. Der findes ingen samling, da materialerne fremstilles til individuelt brug og ikke opbevares.
Pavillonen
Arvikavej 2
7800 Skive
Telefon: 99 14 14 89 Fax: 99 14 14 85
E-mail skivehs@skivehs.dk Internet: http://www.skivehs.dk/
Silkeborg Tekniske Skole
Sekretariatet for specialpædagogisk støtte på Silkeborg Tekniske Skole sørger for fremstilling af undervisningsmaterialer på diverse medier til elever fortrinsvis på tekniske skoler, husholdningsskoler mm. Der findes ingen samling, da materialerne fremstilles til individuelt brug og ikke opbevares.
Pavillonen
Kejlstrupvej 87
8600 Silkeborg
Telefon: 89 23 40 00 Fax: 89 23 40 99
E-mail: silkets@silkets.dk/ Internet: http://www.silkets.dk/
Social- og sundhedsforvaltninger
Ved tilmelding til et videregående studium, skal den handicappede søge sin egen kommune om økonomisk hjælp til kompenserende foranstaltninger. Kommunen bevilger eller afslår bevilling hertil. Bevillingen kan gå til indlæsning af bøger, mv. indkøb af nødvendigt arbejdsredskab, sekretærhjælp, døvetolke etc.
Folkebibliotekers biblioteksservice for handicappede
En række folkebiblioteker har i sammenhæng med lokal lydavis oprettet en gratis individuel indlæsningstjeneste. Denne er næppe i nævneværdigt omfang anvendelig til understøttelse af handicappedes studier og erhvervsaktiviteter.
Indlæsnings-Service
Kommunale initiativer i enkelte kommuner oprettet mhp. at betjene: Ordblinde, blinde, svagsynede og alle andre læsehandicappede i den enkelte kommune. Der indlæses kortere tekster på kassettebånd, fx artikler, mindre blade, skoleopgaver, breve, brugsanvisninger mm. Der findes i reglen ikke egentlige samlinger, da materialerne fremstilles til individuelt brug og ikke opbevares. Servicen er næppe i nævneværdigt omfang anvendelig til understøttelse af handicappedes studier og erhvervsaktiviteter.
KKB-Lyd
Lydstudie/forlag, under Københavns Kommune, indlæser materialer, der kan købes hos forlaget eller lånes på folkebibliotekerne f.eks. lydbøger for afatikere, indvandrere og flygtninge.
Lyrskovgade 2
1758 København V.
Telefon: 33 24 42 54 Fax: 33 24 60 38
E-mail: lyd@kkb.bib.dk Internet: http://www.kkb.bib.dk/frame2.htm
Service for døve og hørehæmmede
Biblioteket på Ørnevej er sammen med Odense Centralbibliotek de eneste folkebiblioteker i Danmark, som har særsamlinger for/om døve og hørehæmmede. Samlingerne kan søges i folkebibliotekernes DanBib base. Ansatte, der selv er hørehæmmede, betjener brugerne. Servicen er næppe i nævneværdigt omfang anvendelig til understøttelse af handicappedes studier og erhvervsaktiviteter.
Biblioteket Ørnevej
Ørnevej 55
2400 København NV
Telefon: 33 66 74 00 Fax: 33 66 70 55
Teksttelefon: 33 66 74 09
E-mail:oern@kkb.bib.dk . Internet: http://www.kkb.bib.dk/oern/frameset.htm
Internet-mødested for døve: http://www.deafhome.com
Odense Centralbibliotek, Hovedbiblioteket
Odense Banegård Center
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Telefon: 66 13 13 72 lok. 4300 Fax 66 13 73 37
E-mail: post@fynbib.dk Internet: http://www.odense.dk/
Kristeligt Lydbibliotek for Blinde
Foreningen Kristeligt Arbejde Blandt Blinde (K.A.b.B) driver Lydbiblioteket, der udelukkende indlæser kristelig litteratur på kassettebånd. Samlingen er lukket og kun tilgængelig for indmeldte lånere.
Jernbanegade 19 A st.
7000 Fredericia.
Telefon: 75 91 02 55
K.L.O (Kultur- Litteratur Orientering for læsehandicappede)
K L O er en selvejende institution, der indlæser og udlåner bøger og pjecer m.m. på lydbånd til mennesker, der har problemer med at læse trykt tekst. Samlingen er offentlig, og man kan bestille on-line. En del af samlingen kan desuden søges i folkebibliotekernes Danbib Base.
Torvegade 1
6600 Vejen
Telefon: 75 36 31 78 Fax: 75 36 61 60
E-mail: klo@image Internet: http://www.klo.dk
DEBBI - Dansk Elektronisk Blindebibliotek
Blindefonden/Fonden for Aktive Blinde er et privat selskab, som har oprettet hjemmesiden DEBBI. Herfra kan downloades elektroniske tekster. Det drejer sig om et udvalg af fortrinsvis ældre romaner til børn og voksne, pjecer og enkelte tidsskriftnumre. Ophavsretsbeskyttet materiale kræver bruger-id og adgangskode.
Brunhøjvej 12
8881 Thorsø
Telefon: 86 96 63 21 Fax: 86 96 68 00
E-Mail: debbifab@inet.uni2.dk Internet: http://WWW.FO-BLIND.DK
INFOKO
Erhvervsdrivende fond, der indlæser lydbøger samt producerer CD-audio og e-tekster på CD-rom. INFOKO fremstiller bl.a. materialer til diverse erhvervsuddannelser via Silkeborg Tekniske Skoles Båndcentral samt til uddannelsesforløb indenfor social- og sundhedsuddannelser, søfartsskoler, pædagogiske uddannelser mm. En egentlig samling findes ikke.
Jernbanegade 24, 6270 Tønder.
Telefon: 74 72 34 11
E-mail: infoko@infoko.dk Internet: http://www.infoko.dk/
Med henblik på at sammenligne adgangen til forskningsbibliotekernes elektroniske informationer i Danmark med forholdene i andre lande henvendte Nota sig i november 1999 til blindebiblioteker i Norge, Sverige, Holland, Storbritannien, USA og Canada. De pågældende tilhører alle kredsen af lande, Danmark normalt sammenligner sig med.
Nota orienterede om baggrunden for DEF undersøgelsen og stillede syv spørgsmål vedrørende tilgængelighed. Notas henvendelse samt en samlet besvarelse af de enkelte spørgsmål afslutter dette kapitel.
De adspurgte institutioner er:
Der er ikke tale om en undersøgelse, der videnskabeligt belyser forholdene i de enkelte lande, men om en generel vurdering og status baseret på respondenternes umiddelbare viden og erfaringer. RFB&D har dog udvalgt universiteterne i Montana og Illinois til at besvare spørgsmålene og vurderer, selvom der ikke er videnskabeligt belæg herfor, at deres svar er repræsentative for situationen i mange stater i USA. Respondenterne har primært baseret deres svar på forholdene for blinde studerende og nogle inkluderer derudover ordblinde. Ingen har specifikt forholdt sig til de færdiguddannede akademikere. Man må dog formode, at tilgængeligheden til elektronisk information og barriererne herfor er afhængig af de samme forhold for denne gruppe, som dem der er gældende for studerende. Besvarelsernes generelle karakter giver ikke Nota mulighed for at anvende tilgængelighedspyramiden i denne evaluering. Vedrørende definitioner på handicapkompenserende udstyr henvises til gennemgangen i "Status over handicappede studerende og akademikeres biblioteksbrug".
Forskningsbibliotekerne udgør en væsentlig ressource. Ingen af de adspurgte institutioner har sat spørgsmålstegn ved relevansen af at give handicappede adgang til forskningsbibliotekernes elektroniske informationer og serviceydelser.Tværtimod vurderes det, at forskningsbibliotekerne kan udgøre en væsentlig ressource for denne brugergruppe - og også gør det specielt i USA og Canada, hvor betjeningsniveauet er væsenligt bedre end i de andre lande. I USA er adgangen til elektronisk og anden form for information sikret gennem overstatslig lovgivning i "The American Disabillity Act", der generelt focuserer på ligebehandling af handicappede. Kan man derfor godtgøre sit handicap, skal der stilles kompenserende udstyr til rådighed. Selvom der er forskel på betjeningsniveauet i de enkelte provinser, sikrer også Canada generelt informationsadgang for blinde og fysisk handicappede, men ikke for brugere med indlæringsvanskeligheder. Tilgængeligheden har ikke ideelle vilkår i de adspurgte europæiske lande, hvor adgang tilbydes i varierende grad. Med undtagelse af universiteterne i Leeds og Swansea, der forsøgsvis har anvendt enten mainstream- eller kompenserende udstyr, yder forskningsbibliotekerne i Storbritannien generelt ikke nogen service eller supporterer RNIB's "academic library package". Adgang til elektronisk information foregår i universitets regi med en dækningsprocent på 20.
Opmærksomheden over for problemerne i de øvrige europæiske lande er stigende. De faktiske betjeningsforhold ser ud til at være lidt bedre end de danske. I Holland og Norge lægger universitetsbibliotekerne i stigende grad informationer på nettet og nogle har det nødvendige udstyr til at sikre tilgængelighed. I Holland er der desuden et begyndende samarbejde mellem forskningsbibliotekerne på dette felt. I Sverige kan fire universitetsbiblioteker nu tilbyde adgang til elektronisk information.
De største barrierer for tilgængelighed er i følge de europæiske respondenter manglen på handicapkompenserende udstyr på bibliotekerne samt universiteternes og forskningsbibliotekernes generelt for ringe opmærksomhed over for brugergruppens behov. RNIB påpeger, at det i højere grad er bibliotekernes holdninger til brugergruppen og manglende erkendelse af ansvar end egentlige tekniske problemer, der udgør en barriere. Har brugerne ikke eget relevant udstyr udgør dette forhold i sig selv en væsentlig barriere. Respondenternes vurderer, at mellem 50 og 80 % er i besiddelse af handicapkompenserende udstyr, med størst dækning blandt blinde og svagsynede. Det tilsvarende tal fra Notas undersøgelse er ca. 90% af de adspurgte. CNIB og SVB gør desuden opmærksom på, at web baseret information, der ikke er tilgængeliggjort ved anvendelse af f.eks. "Web Accessibility Guidelines" udgør en barriere for brugerens tilegnelse af stoffet. Man kan konkludere, at tilgængelighed både er afhængig af bibliotekernes holdninger og service, men også af brugernes muligheder og evne til at anvende såvel det handicapkompenserende udstyr som de enkelte informationer.
Organiseringen og niveauet af servicen samt det biblioteksmæssige samarbejde er varierende fra land til land, ligesom der også er forskelle mellem USA/Canada og de fire europæiske lande. I sidstnævnte er betjeningen, når den findes og med det relevante udstyr stillet til rådighed, en integreret del af forskningsbibliotekernes service. Der eksisterer ikke et formelt, og kun i ret få tilfælde et reelt, biblioteksmæssigt samarbejde. I Stor-britannien overvejes det dog at etablere et samarbejdsforum ledet af de "gamle" universiteter. Kun i USA, er der eksempler på biblioteker, der har taget højde for de handicappedes særlige behov i deres systemdesign. Flere respondenter efterlyser sådanne initiativer fra bibliotekerne. Der er adgang til følgende informationer: on-line kataloger, andre netværksinformationer, internettet og i en vis udstrækning undervisningsrelevant materiale. I USA og Canada suppleres den direkte service på bibliotekerne med informations-adgang via specielt udstyrede universitetslaboratorier, og/eller koordinering af servicen gennem "The Office for Students with Disabillities" i USA og "Special Needs Office" i Canada.
"The General Status on Accessibility to the Information of the Danish Electronic Research and University Libraries for Print Handicapped Students and University Graduates. "
We would like to compare the Danish situation with that of other countries, and would be grateful if you could provide us with some information of the possibilities for the print handicapped to access the electronic library services and information of the research and university libraries in your country.
The general task of the The Danish Electronic Research Library Project - DEF is to provide accessibility to all electronic library ressources and information in Denmark. The DEF steering committee has asked Nota to make a survey on potential and active print handicapped users and their needs of getting access to the electronic information and services of the research and university libraries. The survey includes an evaluation of the tools avaible for the print handicapped to get accessibility within the research libraries today, and a staus on ongoing projects on providing acessibility for this group.
The evaluation will be based on the "pyramid of accesibility ", which includes the following steps:
Nota is to identify areas where special efforts to increase the accessibility are required, and to make recommendations accordingly. In this process, the experiences from other countries are of great value to the results and quality of this survey. We would therefore like to gather information from Canada, Norway, Sweden, the Nederlands, the UK and the US as countries Denmark normally compares to, and would kindly ask you to answer the questions listed in the following.
Please note:
SVAR: I Sverige kan fire universitetsbiblioteker tilbyde adgang til elektronisk information. I Norge varierer adgangen stærkt, men de fleste universiteter og høgskoler har katalog-, netværks- og internetadgang samt adgang til de informationer forelæserne lægger på nettet. SVB i Holland vurderer, at situationen langt fra er ideel, men at den hele tiden forbedres. Universitetsbibliotekerne lægger i stigende grad informationer ud på nettet og hvis de har installeret special udstyr, er informationerne tilgængelige. Mange studerende har desuden deres egen computer med det nødvendige udstyr der sikrer adgang til anden netbåren information. Adgangen til elektronisk information er generelt dårlig og ikke på nogen måde organiseret i Storbritannien. RNIB har med en smule støtte fra forsknings-bibliotekerne etableret "academic library package". I USA er adgangen til information - også den elektroniske sikret gennem The American Disability Act. Informationer gøres tilgængelige enten via handicapkompenserende udstyr eller indlæses på bånd. I Canada er der generelt sikret adgang til elektroniske informationer for blinde og fysisk handicappede, men graden varierer fra provins til provins og fra institution til institution ligesom den er afhængig af brugerens evne til at anvende det kompenserende udstyr. Der er ikke sikret adgang for folk med indlærings-vanskeligheder.
SVAR: Norge, Sverige og Holland vurderer, at de største barrierer for adgang til elektroniske informationer er dels manglen på handicapkompenserende udstyr på bibliotekerne, dels at forskningsbiblioteker og universiteter ikke er opmærksomme på, at de kan udgøre en væsentlig ressource for de handicappede. SVB anfører desuden website designet som et generelt tilgængelighedsproblem. I Sverige har handicapvejledere forsøgt at etablere et samarbejde med universiteterne men resultaterne er få. Stockholm Universitet har nu kompenserende udstyr, men det er ikke opkoblet til universitetsbiblioteket. RNIB ser barriererne som primært holdningsmæssige fremfor tekniske. Brugerne betjenes af specialister og specialinstitutioner fremfor i det almidelige bibliotekssystem. I Canada er der ingen barrierer i forhold til selve adgangen til information. Men den manglende brug af "Web Accessibility Guidelines" i formidlingen af de store mængder af grafiske informationer udgør en barriere for tilegnelsen. CNIB problematiserer, at der ikke er 24-timers adgang til de specielt indrettede arbejds-stationer og at der er ventid på brugen af dem. De to amerikanske respondenter har ikke besvaret dette spørgsmål, hvilket skyldes at adgang til elektronisk information er sikret gennem American Disability Act.
SVAR: Hvis bibliotkerne kan tilbyde handicappede adgang til elektroniske informationer, der er gjort tilgængelige, er det i Norge, Sverige og Holland en integretet del af deres service i modsætning til Storbritannien, hvor bibliotekerne genelt ikke yder betjening, men henviser til special institutionerne. I USA, hvor de studerende som regel bor på campus, tilbydes adgangen enten direkte på bibliotekerne, hvis de har det nødvendige udstyr, eller i særligt indrettede laboratorier og centre på universiteterne. I Canada er der direkte betjening, hvis informationerne er web tilgængelige og bibliotekerne har kompenserende udstyr, men de fleste studerende får adgang til elektroniske materialer gennem "Special Needs Office".
SVAR: Et reelt bibliotekssamarbejde med hensyn til udveksling af elektroniske informationer og serviceydelser ser generelt ikke ud til at eksistere. Det vurderes, at der er ved at blive etableret samarbejdsprojekter mellem nogle biblioteker i Holland og at bibliotekernes web sites er linkede. I Storbritannien er der intet samarbejde, men det overvejes at etablere et samarbejdsforum ledet af de "gamle" universiteter. Der er intet samarbejde i Sverige og så vidt vides heller ikke i Norge. I USA koordineres biblioteksservicen ofte i samarbejde med "The office for Students with Disabilities" eller med "the ADA compliance officer" (ADA = American Disability Act).
SVAR: Handicappedes særlige behov for tilgængelighed indgår ikke i bibliotekernes system designs. Kun i USA er bibliotekerne opmærksomme på denne side af handicapbetjeningen, men aktiviteterne er dalende og årsagen er formentlig budgetproblemer og deraf lav prioritering eller manglende opmærksomhed på problematikken.
SVAR: Situationen varierer fra land til land og svarene er ikke helt dækkende. I Sverige og USA menes de videnskabelige biblioteker generelt at stille kompenserende udstyr til rådighed, i USA både på læsesals- og andre computerne og hvis biblioteket ikke selv har det relevante udstyr etableres et samarbejde med et andet bibliotek. I Holland og Canada har nogle biblioteker udstyr, andre ikke. CNIB fremhæver, at bibliotekerne i Canada ikke altid vedligeholder og supporterer udstyret eller sørger for den nødvendige træning i brugen af de forskellige hjælpemidler.I Storbritannien er det ikke bibliotekerne, men 20 % af universiteterne der stiller udstyr til rådighed. Årsagen menes at være, at de studerende gennem "Disabled Students Grants from Central Government" får dækket udgiften til indkøb af eget udstyr.
SVAR: Med undtagelse af Storbritannien, hvor dækningen er 80 % for fuldtids-studerende og 55 % for deltids-studerende, kendes de præcise tal ikke. Vurderingen er, at mellem 50 og mindst 75 % af de synshandicappede studerende har det nødvendige udstyr til rådighed. Dækningen er højest blandt de blinde og lavest blandt andre handicapgrupper. Canada, der inkluderer folk med indlærings-vanskeligheder, vurderer af samme årsag, at kun 10 % har det nødvendige udstyr stillet til rådighed.
På baggrund af rapportens forskellige dele har Nota samlet en række overordnede problemstillinger, der hver især giver anledning til en eller flere anbefalinger. Generelt anbefaler Nota, at Danmarks elektroniske forskningsbibliotek gøres tilgængeligt for personer med funktionsnedsættelser. Et sådant skridt vil for denne gruppe borgere betyde at de, på lige fod med andre, får mulighed for at skabe sig et overblik over hvilke materiale de ønsker. De vil også få mulighed for at få materialer samtidigt med andre personer, hvilket vil være en fordel, uanset om man er studerende eller erhvervsaktiv.
Med tilgængelighedspyramidens tre øverste trin har brugeren mulighed for at skabe sig et overblik over udbuddet af materiale indenfor et givet emne eller område. Er disse tre trin ikke tilgængelige, er det ikke muligt for brugeren, at danne sig et indtryk af, hvad der overhovedet findes af materiale. Uden et overblik har brugeren ingen mulighed for at vælge eller prioritere i udvalget af materialer. En del af den kompetence, man under en videregående uddannelse erhverver sig, er netop evnen til at gå ind og vurdere, hvilke materialer og hvilke informationer der er vigtige, og hvilke der er mindre væsentlige. Har man ikke mulighed for selv at vælge, kan man heller ikke udvikle denne kompetence.
Set ud fra et økonomisk perspektiv vil det ikke blive nogen væsentlig udgift at tilgængeliggøre de tre første trin, hvis det vel at mærke medtænkes allerede under udviklingen af elektroniske biblioteksydelser.
Aftestningen af de tre første trin i DF-12 gruppens hjemmesider viser, at det stort set på samtlige sider står meget tilbage at ønske, hvad tilgængelighed angår. Derfor vil Nota anbefale, at DF-12 sørger for at indarbejde tilgængelighed i de tre første trin i tilgængelighedspyramiden. Ligeledes vil Nota opfordre til, at der tages en generel diskussion om, hvordan landets øvrige forskningsbibliotekers elektroniske ydelser gøres tilgængelige.
Aftestningen af DF-12 gruppens hjemmesider omfattede ikke det, vi kalder det fjerde trin i tilgængelighedspyramiden. Tilgængeliggørelse af det fjerde trin er en mere kompleks sag end tilgængeliggørelse af de øvrige trin. I arbejdet med denne rapport har vi ikke beskæftiget os nok med de forskellige problemstillinger tilgængeliggørelse på dette trin indebærer, til at vi kan komme med endelige anbefalinger. Men vi vil gerne pege på nogle diskussioner, der bør tages, før man kaster sig ud i tilgængeliggørelse af dette trin. Der er ikke uanede ressourcer at bruge på dette område, og derfor må der prioriteres, således at det man tilgængeliggør, bliver til gavn for flest mulige. Også for dette trin gælder det, at der er store fordele ved at medtænke tilgængelighed fra starten i udviklingsprocessen.
I forbindelse med overvejelserne om en national digital arkivpolitik vil Nota opfordre til, at man medtænker tilgængelighed, og at man derfor anvender åbne standarder så som SGML, XML, HTML, TeX. Der er flere fordele ved at anvende de åbne standarder. Man fremtidssikrer sin samling og gør den uafhængig af platform. Lagrer man i en åben standard på en tilgængelig måde, vil man både tilgodese personer med funktionsnedsættelser og samtidig gøre en fremtidig opgradering/konvertering af materialer lettere. Hertil kommer, at man ved at vælge eksempelvis en af ovennævnte standarder, som sekundær gevinst skaber et produkt, der generelt har større anvendelsesmuligheder. Hvis Nota skal komme med en anbefaling vedrørende dette trin, må det være, at man tager en generel diskussion om principperne for tilgængeliggørelse. Hvad skal tilgængeliggøres, hvornår og i forhold til hvilke retningslinier. Herunder hører også fælles/nationale licenser. Hvordan sikres der tilgængelighed i adgangen til disse.
Når man taler om national, digital arkiveringspolitik eller om oprettelsen af et nationalt elektronisk bibliotek, er det vigtigt, at man overvejer den synergi, der kan skabes ved at lagre materiale i tilgængeligt format. Man skal dog notere sig, at den ultimative til-gængelighed ikke kan opnås alene ved valg af standard og lagring i tilgængeligt format. I komplekst materiale vil der ofte være brug for en eller anden grad af særlig tilrettelæggelse før materialet kan anvendes af eksempelvis en person med et synshandicap.
Som også nævnt ovenfor er det en klar fordel at medtænke tilgængelighed fra starten af udviklingen af en elektronisk biblioteksydelse. Derfor anbefaler Nota, at tilgængelighed indarbejdes i kravsspecifikationerne som et ufravigeligt krav til kommende nye elektroniske bib-lioteksydelser. Ligeledes kan det anbefales, at udviklere, før en elektronisk ydelse udvikles, bliver fortrolige med de tekniske principper for tilgængelighed. Der bør løbende foregå en tilgængelighedsevaluering af produktet, både teknisk og ved hjælp af brugertest.
Ved udvilkingen af nye ydelser bør man henholde sig til WAI anbefalingerne for den tekniske sikring af tilgængelighed. WAI retningslinierne er dog ikke tilstrækkelige i sig selv, hvorfor det er vigtigt at supplere med eksempelvis brugertest. Til diskussionen, om hvorvidt man skal løse tilgængelighedsproblemet ved at udvilke en særlig tekstbaseret ydelse for personer med funktionsnedsættelser, er det Notas klare holdning, at en sådan løsningmodel kun bør anvendes i de få tilfælde, hvor det ikke er teknisk muligt at skabe en samlet version af ydelsen. Denne holdning deler Nota blandt andet med WAI, øvrige danske rådgivere på området samt handicaporganisationerne nationalt og internationalt.
Endelig bør det overvejes, om det danske biblioteksvæsen burde rette en samlet henvendelse til de forskellige producenter af bibliotekssystemer, for at sikre tilgængelighedsbehovet integreret i deres standard søgemaskiner.
Som udgangspunkt viser vores spørgeskemaundersøgelse, at blinde og svagsynede studerende og erhvervsaktive akademikere har det kompenserende udstyr til deres pc'ere, der skal til, for at de kan anvende tilgængelige elektroniske biblioteksydelser. Samtidigt viser undersøgelsen, at 69% af de interviewede netop foretrækker at modtage materiale fra bibliotekerne i elektronisk form.
Yderligere viser undersøgelsen, at de adspurgtes behov for materialer er ligeligt fordelt på bøger, artikler, emnesøgninger m.m. I undersøgelsen af tilgængeligheden på universitets- og forskningsbiblioteker for personer med funktionsnedsættelser fremgår det, at niveauet i de lande, vi normalt sammenligner os med er nogenlunde som det danske, måske lidt bedre. Der er en stigende opmærksomhed på problemet med tilgængelighed, men det eneste land, der skiller sig markant ud, er USA. I USA tager man i høj grad højde for de handicappedes behov i forhold til systemdesign, og man har dermed også en høj grad af tilgængelighed. Dette underbygger vores påstand om, at man med begrænsede midler kan komme meget langt, hvis man allerede i udviklingsfasen af en biblioteksydelse medtænker tilgængelighed.
I forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse har vi diskuteret problemet med opstillingen af pc-arbejdspladser med kompenserende udstyr på det enkelte forskningsbibliotek. Det er svært at komme med en entydig anbefaling vedrørende disse arbejdspladser, da erfaringerne indtil videre viser, at de kun i ringe omfang benyttes af målgruppen. Men Nota vil opfordre til, at der indledes et samarbejde mellem på den ene side biblioteksverdenen og på den anden side organisationer og institutioner, der har kontakt til brugergrupperne, med henblik på at få afklaret, hvad det er for barrierer, der stiller sig i vejen for brugen af disse arbejdspladser. Det kunne være en god ide at lave et organiseret forløb i forbindelse med opstillingen af en handicapkompenseret arbejdsplads, hvor man udover at stille det tekniske udstyr op, også så på, hvordan man formidler information om arbejdspladsen til de potentielle brugere, og medvirker til at skabe et biblioteksmiljø, der også kan rumme studerende med handicap. Det kunne også tænkes, at der skulle iværksættes en særlig informationsmæssig indsats om biblioteksbrug overfor netop denne brugergruppe, fordi gruppen ikke har nogen særlig tradition for at komme på bibliotekerne. Undlader man at opstille handicapkompenserende arbejdspladser på selve biblioteket, afskærer man de brugere, der har brug for en sådan, fra at få adgang til de biblioteksydelser, der kun kan nås på stedet.
Et alternativ til opstillingen af handicapkompenserende arbejdspladser kunne være et forsøgsvis tættere samarbejde mellem et eller flere relevante forskningsbiblioteker og Nota for at sikre en integration af tilgængelighedsproblemstillinger og - løsninger på udvalgte fagområder og/eller ydelser.
I den oprindelige synopsis for denne rapport lagde Nota op til, at der skulle være yderligere to faser ud over denne rapport, der betegnes som fase et. Den anden fase skulle omhandle en status over forskningsbiblioteker udover DF-12, og den tredie skulle være en status over den elektroniske tilgængelighed på folkebibliotekerne.
Hvad angår status over øvrige forskningsbiblioteker, er vi kommet til den erkendelse at det ville være en fejlsatsning at begynde at teste for tilgængelighed. Erfaringerne med test af DF-12 giver god grund til at formode, at niveauet for tilgængelighed næppe adskiller sig fra niveauet på de tolv testede biblioteker. Som allerede nævnt anbefaler Nota, at man udarbejder en politik for tilgængeliggørelse af samtlige forskningsbiblioteker.
Notas oprindelige plan om at inddrage folkebibliotekerne i udredningens 3. fase afspejlede visionen om udbredelse af DEF til DEB: 'Danmarks Elektroniske Bibliotek'. Når eller hvis denne vision virkeliggøres vil tilgængelighedsproblemstillingen naturligvis blive inddraget som en relevant faktor. Imidlertid forekommer det i nærværende sammenhæng mere indlysende at afgrænse til de 12 store forskningsbiblioteker. De mange aktuelle problemstillinger og handlemuligheder, vi kan pege på til forbedring af de 12 store forskningsbibliotekers tilbud til handicappede, bør prioriteres fremfor mere vidtløftige overvejelser om udbredelsen af et virtuelt projekt, der har en lang tidshorisont. De samarbejdsprojekter under DEFs rammer, som folke- og forskningsbiblioteker gennemfører om udbud af elektroniske ydelser, tillader vi os at betragte som en del af DEF12 gruppens ydelser, og dermed omfattet af vores handlingsforslag. Når det gælder tilgængelighed til andre elektroniske ydelser i folkebiblioteksregi, finder vi, at problemstillinger og handlemuligheder falder udenfor DEFs kommisorium. De bør således løses i et andet regi.
På et møde 15.december i DEF-styregruppen fremlagde Nota en første delrapport af denne samlede rapport. Her aftalte man, at Nota skulle inddrages i arbejdet med udviklingen af DEF-portalen, og at Nota stiller deres ekspertise på området tilgængelighed til rådighed for uddannelsen af de udviklere, der skal arbejde med etableringen af portalen. I den forbindelse vil Nota også gerne deltage i gennemførelse af både teknisk test og brugertest. Nota formidler gerne kontakten til relevante testpersoner.
Note 2: Det er Nota's opfattelse af estimatet muligvis er lidt højt sat. F.eks. kan det nævnes, at antallet af synshandicappede iflg. DBS nok nærmere er ca. 40.000.
Note 3: Det skal bemærkes, at disse tal nok er i overkanten. Ifølge Nota og DBS er antallet af blinde og svagsynede ca. 40.000.
Denne rapport er udarbejdet for Biblioteksstyrelsen af Nota, 2000.
Fås på tryk, i lydudgave og som e-tekst.
Top | Webredaktion | Sitemap
