Nærværende papir er resultatet af en langvarig proces, som har udfoldet sig på og omkring Nota i løbet af 1998. Efter en lang række evalueringer, overvejelser og drøftelser udarbejdedes et udkast til et perspektivgrundlag, som har været gransket på kryds og tværs, højt og lavet.
Udkastet var således udgangspunktet for en konference med samtlige Notas brugerrepræsentanter afholdt i september måned 98. Efterfølgende har såvel Brugerkomite som Overbygningsudvalg igen haft perspektivgrundlaget samt brugerkonferencen og dens konklusioner på dagsordenen. Dele af oplægget har særskilt været drøftet med h.h.v. Dansk Blindesamfund og repræsentanter for døvblindeblevne.
På Nota har perspektivgrundlaget været udsendt til alle medarbejdere og tjent som udgangspunkt for fremtidsdiskussioner i hver enkelt afdeling, og på en virksomhedskonference afholdt i oktober måned.
De overordnede overvejelser på IT området har været en integreret del af processen. Men af praktiske grunde er udvikling og formulering af en egentlig IT-strategi taget ud i et særskilt forløb. Når denne proces er tilendebragt er det planen, at IT-strategien skal integreres i nærværende papir.
Opbakningen til hovedlinierne i udkast til perspektivgrundlag har været kendetegnende i hele forløbet. Det har været befordrende for processen, som ikke slutter her. I den kommende tid bliver der brug for at dykke ned i enkeltområder, at konkretisere, planlægge, formulere konsekvenser af til- og fravalg - og måske at justere endnu engang. Også denne proces skal foregå såvel eksternt som internt.
Papirets hovedafsnit er inddelt i en status del fulgt af bud på nye mål.
Det samlede papir som hermed præsenteres er at betragte som Notas bedste bud på fremtiden og som et forberedende oplæg til kommende resultatkontraktorhandlinger med Kulturministeriet.
Til papiret er hæftet en række bilag.
Det drejer sig om:
2.12.98 Elsebeth Tank
Lige adgang til information for alle borgere er en forudsætning for det sande demokrati. Notas kompensation af handicap sikrer tilgængelighed og er en af vejene til informationsmæssig ligestilling. Notas kerneopgave udspringer af denne kendsgerning.
I takt med udviklingen af informationssamfundet er betydningen af lige adgang til information blevet stadig mere vital. Hastigheden i informationsmængdens vækst og omfanget af publicerede informationer er uendelig. Informationssamfundet kender ikke nationale grænser. Verden er blevet mindre, den er kommet tættere på.
Den ideelle fordring og udfordring til Nota er at sikre sine brugere fri og lige adgang til alverdens publiceret information!
Mennesker, som ikke kan læse trykt tekst, tilegner sig i dag informationer via indlæsninger på lyd, punktskrift og ved elektroniske informationsoverførsler. Mange års ihærdigt arbejde for at fremme den informationsmæssige ligestilling har medført et godt beredskab til at nå målet, men der er lang vej igen. Gabet mellem mængden af informationer på tryk overfor mængden af informationer på lyd og punkt er meget dybt og meget bredt. Af den samlede mængde af nyudgivne faglitterære værker i Danmark i 1997 kunne Nota for sine brugere præsentere 3% på lyd og 0.3% på punkt. Med skønlitteraturen gik det lidt bedre. Her kunne Nota således forsyne brugerne med 17% på lyd og 6% på punkt.
Notas aktuelle produktionskapacitet og de anvendte produktionsformer begrænser antallet af produktioner, hastigheden hvormed produktionerne kan gennemføres og i sidste ende omfanget af informationer, hvortil Nota kan sikre sine brugere tilgængelighed. Nota kan derfor ikke leve op til et aktualitetsbegreb og et alsidighedsprincip, svarende til det, der er værdisat i folkebiblioteksloven. Selvom Nota i denne relation ikke er omfattet af loven om folkebiblioteker, er sammenstillingen relevant, fordi den giver et fingerpeg om graden af informationsmæssig ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede.
Selvom fuld informationsmæssig ligestilling er udenfor rækkevidde ser Nota mange gode grunde til at møde fremtiden med optimisme. I kraft af den moderne informationsteknologi kan der vejres morgenluft. Den rigtige udnyttelse af teknologien vil skabe basis for en realisering af visionen om lige adgang til information for alle. Det sker dog hverken i dag eller i morgen. Og forudsætningen for at det overhovedet sker, er en stærk prioritering af IT-området fremover på Nota.
Styrket teknologianvendelse vil være dynamoen for Notas virksomhed i en kommende resultatkontraktperiode.
Nota har til opgave at betjene blinde, svagsynede, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Der findes ingen valid opgørelse over Notas samlede, potentielle "bruttobrugergruppe". Socialforskningsinstituttet anslår, at cirka 8% af befolkningen i Danmark er funktionshæmmede i så svær grad, at de indgår i gruppen af handicappede. Det er dog kun en lille del af denne gruppe for hvem, Notas virksomhed er relevant.
Notas eksakte viden om sammensætningen af de aktuelle brugergrupper fordelt på handicap, alder, køn, informationsbehov og informationspræferencer er begrænset. Ved årsskiftet 98 var 10.111 indmeldte som lånere på Nota. Nettoudviklingen i antallet af indmeldte lånere har gennem de sidste 4 år udvist en let stigning.
I perioden fra maj 97 til april 98 er 1.200 nye lånere indmeldt på Nota. I samme periode er 743 udmeldte. Blandt de nytilkomne lånere er 1.151 svarende til 96% indmeldt på grund af blindhed eller svagsynethed, mens 49 personer svarende til 4% er indmeldt af andre grunde. Af Notas samlede lånerskare anslåes max. 4% svarende til omkring 400 at være medlemmer på grund af et andet handicap end blindhed og svagsynethed.
Alt i alt er Notas brugergruppe lille i antal, men mangfoldig i behovet for differentierede typer af information. I lighed med det, der gælder på et hvilket som helst andet bibliotek, er Notas lånere som individer, notorisk forskellige. De har forskellige interesser, læsevaner, læseevner, men måske endnu mere afgørende: De har behov for forskellige typer af særligt tilrettelagt information. Disse behov søges imødekommet bedst muligt, på gruppeniveau, men også helt ned på individniveau – både i betjeningen og i den konkrete produktion.
Når mange brugergruppers behov fordrer forskellig tilrettelagt og produceret tekst betyder det, dels at antallet af tekster til den enkelte gruppe bliver beskedent, dels at produktionsomkostningerne, for hver enkelt udgivelse i forhold til antallet af bruger(e), bliver meget høje. Denne problemstilling ligger til grund for nogle af de indsatsområder, Nota vægter i de kommende år. Oversigt over ønskede udgivelsestyper fordelt på brugergrupper er vedlagt som bilag nr. 1.
I 1994 og igen i 1997 har Nota gennemført brugerundersøgelser. Generelt giver brugerne udtryk for en meget stor tilfredshed med Notas serviceydelser. Og en læsning af resultaterne fra disse undersøgelser giver tydeligt indtryk af, at Nota gør en stor forskel i brugernes liv.
I 1997 undersøgelsen afdækkes nogle forbehold overfor Nota, forbehold som kan tjene til pejlemærker i planlægningen af fremtiden. Tendenserne kan sammenfattes som følger:
Notas aktuelle og potentielle brugergrupper kan anskues indenfor følgende seks kategorier:
Bilag 2 gennemgår Notas aktuelle og potentielle brugergrupper og forholder sig til problemstillinger vedrørende betjening af de enkelte grupper. Heraf fremgår også, hvilke overvejelser, der ligger til grund for Notas valg af nye mål og prioriteringer for en kommende periode.
Efterslæbet mellem almindelige udgivelser og Notas udgivelser gøres mindre gennem produktionsomlægninger der har til formål at nedbringe produktionsomkostninger og øge produktionsmængden.
Særlige indsatser målrettes overfor udvalgte brugergrupper. F.eks. i kraft af en sondring mellem to forskellige betjeningsniveauer.
Den basale ydelse, som retter sig mod den
almindeligefritids- lydbogslæser. Til denne gruppe henregnes alle 6 nævnte kategorier af brugergrupper. Der lægges vægt på øget titeludbud, oplag, produktionshast og billiggørelse af produkterne.
Den udvidede serviceydelse, som refererer til den særligt prioriterede indsats overfor udvalgte brugergrupper.
Den fremtidige produktion skal i højere grad lægges an på
on-demand service. Automatikken i betjeningen af basislånere
prioriteres maximalt.
Fremtidens teknologi muliggør, at Notas brugere selv henter informationer direkte hos informationsudbyderen. Dette er vejen til at sikre bredden i informationsudbudet.
Målsætningen er langsigtet og forudsætter
Den talentfulde udnyttelse af ny teknologi vil over tid ændre Notas opgaver og profil. I en ikke nærmere tidsbestemt overgangsperiode vil et samarbejde mellem kommercielle informationsudbydere og Nota kunne give nyttige erfaringer og sikre Notas brugere adgang til aktuelle opslagsværker mv.
For at sikre kvalitet ved valg af kommende satsninger skal Nota udbygge sin viden om aktuelle og potentielle brugergrupper. Brugertilfredshedsundersøgelser gennemføres fremover overfor afgrænsede brugergrupper.
Der arbejdes med brugerpaneler eller alternative dialogformer, der kan sikre Nota en valid information om brugerne og Notas evne til at behovstilfredsstille dem.
Brugerorganisationsmodellen omlægges for gøre dialogen mere effektiv og dynamisk.
For at øge Notas evne til at møde brugernes behov ønsker Nota at udvide og udvikle indsatsen overfor 7 brugergrupper. De 5 er nævnt nedenfor. Hertil kommer et ønske om en styrket indsats overfor ordblinde. Dette skal ske via Notas overbygningsforpligtelse. Og en øget indsats overfor punktnodebrugere. Som er henført til afsnit om indtægtsdækket virksomhed.
Følgende grupper prioriteres i øvrigt eksplicit:
Målet med en indsats på dette felt er at bidrage til vedligeholdelse og understøttelse af punktlæsning. Projektet udvikles i samarbejde med punktlæsere.
Erhvervsbrugergruppen udvides til at omfatte alle erhvervsaktive handicappede og arbejdssøgende indenfor Notas samlede brugerfelt.
Blinde musikere i erhverv sidestilles med øvrige erhversaktive.
Erhvervsbrugergruppen anvendes som spydspids og testforum for den teknologianvendelse, der på lang sigt skal sikre hele handicapgruppen informationsmæssig ligestilling.
Nota vil forsøgsvis etablere en individuel service for de Nota-brugere, som ønsker at udøve aktiv deltagelse i samfundslivet. Det gælder deltagelse i aktiviteter under Folkeoplysningsloven såvel som repræsentation i diverse offentlige råd, nævn og udvalg. Indtægtsdækning på dette felt så meget som muligt.
Den individuelle punktservice udvikles og udvides forsøgsvis til at omfatte indlæsning og/eller stor skrift.
Generelt henviser Nota sin betjening af ordblinde til overbygningsfunktionen. Der er dog et behov for at afklare en særlig betjening af ordblinde med et handicap, der berettiger dem til særlig informationsservice fra Arbejdsformidling og uddannelsesinstituioner.
Området afdækkes gennem en udredning. Samarbejde søges etableret nationalt såvel som internationalt.
På baggrund af bibliotekssystemforbedringer øges den ugentlige åbningstid og punktlæsere ligestilles med lydlæsere.
Med 2. og 3. genereationsskifte på hjemmesiden gives døgnadgang til Nota
Nota har de senere år - i stigende grad - lavet udredninger som baggrundsmateriale for diverse strategiske valg. I en kompliceret og kompleks virkelighed, hvor store opgaver skal løses indenfor en begrænset ressourceramme, vil behovet for denne arbejdsstil vokse, og tjene som garant for, at der besluttes og disponeres rigtigt i forhold til brugernes behov, de teknologiske muligheder og de økonomiske vilkår.
Nota ønsker at fastholde og videreudvikle rollen som det nationale, faglige kompetencecenter indenfor organisationens respektive virkeområde. Betingelserne for arbejdet med informationsligestilling af handicappede ændres hele tiden og gør det påtrængende for Nota selv at skaffe sig grundig indsigt i substansen. Det forudsætter betydelig kompetenceudvikling og handlekraft til at sætte udvikling i gang.
De nye kvalifikationer Nota får brug for kan og skal tilføres på mange forskellige måder. Dels via kompetenceudvikling af Notas egne medarbejdere. Dels gennem nyansættelser, ekstern konsulentbistand og ved deltagelse i samarbejdsprojekter, nationalt og internationalt.
Supplerende bør Nota forsøgsvis selv søge tilknytning til konkrete forskningsprojekter og –miljøer. Det er herunder væsentligt, at Nota skaffer sig en placering i forhold til Forskningsministeriets aktiviteter på tilgængelighedsområdet.
Afklaring af diverse ophavsretsproblemstillinger fylder stadig mere i Notas daglige virke. Det er afgørende for Notas troværdighed udadtil, bl.a. i samarbejdet med de kommercielle informationsudbydere, at Nota er fuldt opdateret og agerer på sikker grund. Den ændrede politiske virkelighed for afklaring af ophavsretsspørgsmål gør det ligeledes væsentligt for Nota at følge ophavsretstemaer på EU-plan. Et væsentligt indsatsområde bliver at medvirke til at sikre ophavsretslige undtagelsesbestemmelser for Notas brugergrupper for net-udgivelser.
IT-udviklingen giver mulighed for en langt bredere informationsadgang for Notas traditionelle og potentielle brugere. Udnyttelse af mulighederne vil forudsætte en ændret profil på Notas opgavevaretagelse. Denne proces skal foregå i tæt samarbejde med handicaporganisationer og andre interessenter.
Flere ressourcer skal bruges på at skaffe tilgængelighed ved kilden. Forhandle rettighedsaftaler og licenser med informationsudbydere, sikre let tilgængelighed på standardprodukter, advokere for ligestilling af Nota-brugere. Nota vil søge at "komme med ved bordene", hvor relevante visioner virkeliggøres. Større produktion som succeskriterium skal suppleres med og måske siden erstattes af et succeskriterium, der hedder: "Flere informationskilder til brugerens umiddelbare rådighed."
I kraft af kompetenceudvikling vil Nota sikre sig rollen som den attraktive samarbejdspartner. Partneren med know-how såvel som praktisk erfaring indenfor Notas virkeområde.
Nota får fremtidigt en opgave som aktør i udvikling og produktion af nye/alternative informationskilder. F.eks. ved en optimeret udnyttelsen af forlags-filer mv. for at øge mængden og variationen i det materiale, der kan tilgængeliggøres for Notas brugere. Konkret skal mulighederne for at indgå partnerskaber med kommercielle forlag og andre udbydere afsøges.
Det er et problem, at små institutioner med stærkt begrænsede brugergrupper hver især skal afholde udviklingsomkostninger til betydelige teknologiske ndringer. Mange mindre produktionsenheder er heller ikke nogen garanti for de laveste produktionsomkostninger – snarere tværtimod. Hertil kommer den skærpende omstændighed, at de pågældende institutioner risikerer at bevæge sig af forskellige udviklingsveje. Situationen forhindrer fri informationsudveksling og skaber unødige barrierer for brugernes adgang.
I denne erkendelse vil Nota fortsætte bestræbelserne på at etablere tættere og mere forpligtende samarbejdsflader til Studiebogsbiblioteket og Undervisningsministeriets Erhvervsskoleafdeling. En offentlig tilgængeliggørelse af disse udbyderes produktioner vil øge den samlede mængde af informationsmateriale tilgængeligt på lyd, til stor glæde for såvel Notas direkte lånere som folkebibliotekernes ordblinde, uddannelsessøgende.
Notas funktion som overcentral for folkebibliotekerne er
stadfæstet i Biblioteksloven. Det hedder således i lovens §13, stk. 2, at:
Nota virker som overcentral for lydbogsmateriale m.v. ved at stille lydbøger og lydtidsskrifter til rådighed for folkebibliotekernes læsehandicappede lånere og som overcentral ved at formidle lydmateriale fra ind- og udland til folkebibliotekerne.
Denne formulering i loven afspejler en historisk epoke, som er ved at ændre sig. Nota søger derfor at bruge den forestående revision af folkebiblioteksloven som en kærkommen anledning til at opdatere – også på dette felt. For Nota er det ligeledes vigtigt at afklare hvilken effekt ideen om "det udvidede biblioteksbegreb" og ligestilling af medierne bør få for såvel Notas direkte brugere, som for Notas rolle som overbygningsfunktion for folkebibliotekerne.
I sin første resultatkontrakt forpligtede Nota sig til at styrke funktionen som overcentral gennem et øget lydbogsudlån. Et af midlerne til at nå dette mål var opstilling af lydbogsdepoter på udvalgte folkebiblioteksafdelinger. Det blev til 5 depoter i alt. Sammenholdt med de 1.000 biblioteksafdelinger, som findes i Danmark er effekten af depoterne efterfølgende vurderet til at være marginal. Derfor droppes depotudstationeringen med udgangen af 98, hvilket, alt andet lige, vil frigøre ressourcer til andre landvindinger.
Lydbogsudlånet til folkebibliotekerne har over en fire-års periode udvist en stigning, således at Nota i 1997 udlånte 12.000 titler eksklusive depotudlånene. Til gengæld har indsatsen som folkebibliotekernes spydspids og inspirator i udviklingen af betjeningen af Notas målgruppe været mere begrænset. Denne sidstnævnte side af virksomheden vurderes til at blive Notas væsentligste bidrag til folkebiblioteksudviklingen de kommende år. Derfor ønsker Nota at prioritere og udvikle inspirations- og rådgivningsvirksomheden i en ny resultatkontrakt. Det kan ske i forlængelse af de indhøstede erfaringer fra "Kend Nota-projektet" og fra vejledning i handicapvenligt hjemmesidedesign overfor folkebibliotekerne. Begge indsatsområder er blevet mødt med stor interesse og positiv respons fra folkebibliotekernes side.
Teknologiudviklingen giver nye muligheder for at folke- og forskningsbibliotekerne øger omfang og kvalitet i betjening af forskellige handicapgrupper. Nota prioriterer bidrag til, at denne udvikling kvalificeres, maksimeres og gennemføres med størst mulig hast. Det betyder videre, at Notas hidtidige fokus på folkebibliotekerne bør udvides til at omfatte det samlede biblioteksvæsen – når det gælder rådgivning og inspiration til at øge tilgængeligheden.
Forskningsbibliotekerne er godt i gang med at realisere ideen om et virtuelt forskningsbibliotek. Folkebibliotekerne følger efter. Nota er hverken folke- eller forskningsbibliotek, og risikerer derved i denne sag at blive isoleret budget- såvel som biblioteksmæssigt. En anden risiko kan være, at Nota selv implementerer IT-løsninger, der ikke tager det nødvendige hensyn til behov for kompatibilitet bibliotekssystemerne imellem. Realiseringen af nogle af Daisy-projektets ideer vil i hvert fald kunne få en sådan konsekvens.
Notas brugere skal sikres adgang til biblioteksvæsenets baser – ligesåvel som bibliotekerne skal have adgang til Notas katalog. Det er en af grundene til at Nota så langt som muligt prioriterer standardløsninger overalt.
I første omgang har Notas erhvervsaktive brugere og Studiebogsbibliotekets studerende en særlig interesse i at Nota arbejder for en tilknytning til DEF. Det er da også sket i kraft af Notas henvendelser til den styregruppe, som er nedsat af Kultur-, Undervisnings- og Forskningsministeriet. Uden held. Arbejdet fortsætter.
Nota skal være foran og vise vejen for bibliotekerne, når det gælder informationsformidling til blinde eller læsehandicappede. Det kan ske via konsulentydelser, kursusudbud, specielle udgivelser, vejvisning i spørgsmål, som vedrører Notas kerneområder.
Nota ønsker at indgå i konkrete samarbejdsprojekter med folke- hhv. forskningsbiblioteker både for at skabe synergi og for at sikre at Notas overbygningsindsats har størst mulig relevans i forhold til bibliotekernes praktiske hverdag.
Nota finder det relevant at udbrede overbygningsfunktionen til også at omfatte forskningsbibliotekerne. Dels forekommer Notas konsulentfunktion at have en fuldgyldig relevans for forskningsbibliotekerne, og dels ønsker Nota at tydeliggøre sin eksistens og berettigelse overfor biblioteksvæsenet som sådan. Målet er at skabe de bedste forbindelseslinier mellem Notas brugergrupper og biblioteksvæsenet – at arbejde for tilgængelighed i hele systemet.
Der er et behov for at forbedre den direkte biblioteksbetjening af ordblinde. I modsætning til Nota skelner folkebibliotekerne ikke mellem personer som ikke kan læse trykt tekst på grund af dokumenteret handicap og ordblinde. Dette aspekt er uhyre væsentligt i Notas fremtidige understøttelse af folkebibliotekernes indsats for læsehandicappede. Iværksættelse af initiativer, som kan bidrage hertil vil stå på Notas fremtidige prioriteringsliste.
Repræsentanter i Notas overbygningsudvalg giver udtryk for, at folkebibliotekerne i høj grad mangler faglitterære lydbøger til de læsesvage brugere – også dette aspekt vil Nota have med i prioritering af kommende indsatsområder
Bag hjemmesiden sikres on-line adgang til Notas kataloger og der skal lægges eksempler på lydklip, ligesom Notas øvrige prioriterede indsatsområder skal afspejles her. Kort sagt prioriteres et hjemmeside generationsskifte.
Nota har allerede i dag en stor specialviden og en ekspertise, der efterspørges i det demokratiske samfund, der har formuleret visionen om lige informationsadgang for alle. Notas produktionsapparat er gearet til dead-line produktion, og der findes en lang tradition for at udføre bestillingsopgaver. Denne tradition kan styrkes.
På Nota findes også en tradition for at udføre bestillingsopgaver uden beregning. I 1998 er indledt en kampagne for at få nedbragt denne praksis og i budgetmæssig sammenhæng få synliggjort mængden af ressourcer, Nota har bundet i sådanne opgaver. Arbejdet er i gang men endnu ikke tilendebragt.
Det er forventningen, at Nota med en intensiveret indsats vil kunne øge indtægtsdækningen – både ved in-sourcing af opgaver og ved fund-raising.
Selvom der for Nota som offentlig virksomhed findes en del grænser for adgangen til ekstern finansiering er det forventeligt, at et arbejdsfelt som Notas kernefelt giver muligheder for ekstern finansiering. Ikke mindst i EU-regi. Formålet med at intensivere en indsats her er primært at udnytte de oplagte fordele, der er en følge af de gode internationale kontakter, Nota har opbygget gennem tiden, dels at skaffe ny viden til Nota.
Følger, se indledning.
Nota er en arbejdsplads med en stor variation i opgavetyper og arbejdsform og med 6-7 større faggrupper med forskellige traditioner, overenskomster, uddannelsesbaggrunde og arbejdsvilkår.
Nota har i mange år været organiseret efter en centralistisk og hierarkisk model. I 98 er der arbejdet med at nedbryde hierarkiet – f.eks. er laget af stedfortrædere (med en enkelt undtagelse) udvisket, og der er taget de første skridt til en decentraliseret struktur præget af samarbejdsprojekter på tværs af afdelingerne.
Al begyndelse er svær. Det er denne omstillingsproces også. Den nye model stiller nye krav til chefgruppen, som i dag, i modsætning til tidligere, forventes at fungere som en helhed med et overordnet ansvar for Nota, strategien, organisationen, produktionen, personalet, økonomiske dispositioner mv. I kraft af reserverede resultatkontraktmidler har det været muligt at understøtte omstillingsprocessen med et skræddersyet chefudviklingsforløb i 98. Forløbet har haft en afgørende positiv betydning på chefniveau, og det er ønskværdigt med råderum til opfølgning og udvikling her, fremover.
Traditionelt har Nota været funktionsopdelt på afdelinger, og samarbejdet mellem medarbejdere på tværs af afdelinger har været begrænset. Den ny teknologi gør det hensigtsmæssigt at ombryde den hidtidige arbejdsorganisering. Samtidig åbner en mere tværgående struktur mulighed for alternativ anvendelse af den enkeltes kvalifikationer og gensidig læring. Det bliver en stor udfordring for Nota at øge udbyttet af den styrke der ligger i de ansattes mange forskellige erfaringsbaggrunde.
I 98 er der taget tilløb til en ny arbejdsform, men en ønskværdig mere gennemgribende omlægning vil være på dagsordenen de kommende år. Det betyder både nye udviklingsmuligheder for medarbejderne men også nye krav til f.eks. fleksibilitet, ansvarsfølelse, omstillingsparathed, vilje og evne til at lære nyt. Disse nye krav øger den interne efterspørgsel på udviklings- og uddannelsesforløb, og bør understøttes i en budgetmæssig prioritering.
En væsentlig del af Notas medarbejdere er ikke faglærte. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de er uden uddannelsesmæssig baggrund, men de er ufaglærte indenfor deres primære jobområde på Nota. Det gælder eksempelvis en del lydteknikere, grafikere og HK’ere i Ekspeditionen.
Som det er fremgået i de foregående hovedafsnit fordrer udviklingen, at Nota øger kompetence for at løse nye, avancerede opgaver. Der er behov for tilførsel af viden via kurser og videreuddannelse for det aktuelle personale såvel som nyansættelser.
I denne sammenhæng bliver der brug for en diskussion af forventninger til det niveau, på hvilket Nota kan løfte en efter- og eller videreuddannelsesopgave. Over tid forventes en ændret sammensætning i Notas personalegruppe så en relativt større del af medarbejdere vil have en akademisk eller anden højere uddannelsesbaggrund.
Oversigt over Notas personale, uddannelsesmæssig baggrund, alder og anciennitet er vedlagt som bilag.
En kraftig omstillingsproces, som den Nota har taget hul på vil ofte afstedkomme utryghed hos nogle ansatte. Mhp. at imødegå en ubegrundet utryghed og formulere en fælles fremtid samt med det formål at afklare og synliggøre Notas samfundsmæssige ansvar på ansættelsesområdet arbejder samarbejdsudvalget med formulering af et socialt kapitel. Dette kapitel kan også rumme en ønsket seniorpolitik.
Nota har udviklet et kolossalt system for måling af præstationer, men ikke en modsvarende tradition til sikring af at de mange informationer nyttiggøres. I et vist omfang er det indtrykket, at der måles og tælles uden tanke på hvorvidt de mange målinger og tællinger resulterer i ny relevant viden. Der er behov for en kraftig slankning af dette system, der i øvrigt skal sammenkædes med en ny budgetteringsmodel, økonomistyringsmodel og et revurderet statistikgrundlag. Det er ikke i 98 lykkedes at mobilisere de kræfter, der skal til for at reformere hele dette system. Men opgaven vil være på dagsordenen i 99.
Til en del af Notas tradition hører en styring på regler. Der er i 98 taget hul på en opblødning – også på dette felt – det betyder bl.a. at samarbejdsudvalget arbejder med overvejelser om introduktion af et værdigrundlag til erstatning for en del af reglerne.
Der er langt fra den enkelte medarbejders dagligdag til den store, forkromede resultatkontrakt. Mhp. at skabe en tættere forbindelse mellem medarbejderniveau og kontraktkrav er virksomhedsplanbegrebet introduceret i 98. To afdelinger har lavet virksomhedsplaner, de øvrige kommer efter. Målet er udvikling af et anvendeligt koncept for virksomhedsplaner, der synliggør den enkelte afdelings bidrag til indfrielse af resultatkrav - eller det modsatte - til brug for en kommende kontraktperiode. Af samme grund arbejder Nota for udvikling af en kontrakt med krav, der afspejler Notas samlede virksomhed.
Med udgangspunkt i et usædvanligt stort sygefravær i Notas ekspedition og med intentionen om at skabe grundlaget for en øget medarbejdertrivsel, generelt, søgte og fik Nota i 1998 en bevilling fra en finansminsteriel pulje.
Bevillingen er anvendt til gennemførelse af en trivselsundersøgelse blandt alle ansatte. Undersøgelsen er gennemført af PA Consulting Group. Hovedrapporten vedlægges som bilag. Herudover er udarbejdet en rapport til hver afdeling. Det er planlagt at afdelingerne drøfter hver deres rapport, og fremlægger forslag til handlingsplaner for samarbejdsudvalget.
Notas chefgruppe opfattes i denne sammenhæng som en afdeling, der har fået sin egen rapport, og ligeledes har påtaget sig at fremlægge en handlingsplan. Denne plan må nødvendigvis også medtænke hovedrapportens konklusioner.
Der er meget stor forskel i tilbagemeldingerne fra de enkelte afdelinger. Nogle steder er trivselen stor andre steder er den i bund.
Fra rapporten kan vi glæde os over, at de ansatte på Nota generelt udtrykker tilfredshed med deres arbejde og arbejdets indhold. Det er vigtigt. Mest positivt vurderes "den gode omgangstone i afdelingen", "flekstidssystemet" og "brugernes generelle tilfredshed". Mest negativt vurderes "chfegruppens synlighed", "informationsniveauet fra chefgruppemøderne", "træk, ventilation og rengøringsstandard" samt "problemer med at lave om på Nota".
Ifølge PA Consulting Group giver Notas ansatte sammenlignet med tilsvarende undersøgelser Nota-arbejdspladsens fysiske rammer bundkarakter. Det er meget forståeligt, at utilfredsheden med de fysiske rammer er markant. Dels er afdelingerne indkvarteret spredt på 4 etager i en utidssvarende bygning. Dels er huset upraktisk i sin indretning i forhold til Notas opgaver. En del arbejdspladser er indrettet uden hensyn til træk og kulde. Endelig har der i Notas lange historie ikke været prioriteret midler til vedligeholdelse af lokaler og inventar. En forbedring af disse forhold vurderes som væsentlige.
Skabelse af en projekt og vinderkultur
Notas udviklingsplaner kan kun realiseres med en velfungerende medarbejderstab. Der har vilje og evne til at deltage i udvikling af en ny arbejdspladskultur. Der lægges vægt på decentralisering af kompetence og ansvar samt på realisering af tværgående opgaveløsning.
Hos hele gruppen af ansatte vil Nota efterspørge:
Nogle af disse kvalifikationer vil sammen med konkrete resultatkrav blive indbygget i en kommende lønpolitik
Nota er indstillet på at opprioritere ressourceanvendelsen til kompetenceudvikling, da dette anses for at være en væsentlig forudsætning for at indfri de nye mål og opgaver, som er beskrevet i nærværende papir.
Gennem et systematisk procesforløb forventer Nota at kunne forenkle arbejdsgange og udrydde overflødige arbejdsled i diverse processer. Herved effektiviseres driften og omkostninger nedbringes. Samtidig frigøres ressourcer til udvikling.
Krav til Nota gøres synlige og vedkommende gennem udvikling og raffinering af virksomhedsplaner.
Gennem en konsekvent opfølgning på PA’s undersøgelse vil trivselen på Nota generelt kunne øges. Det gælder på decentralt såvel som på centralt niveau.
Vigtige elementer herfor:
I nogle af Notas afdelinger er trivselen mindre god. Her vil være behov for en særlig indsats.
I 98 er første del af en ombygningsplan i de lejede lokaler gennemført. Et kvalitetsløft på de fysiske lokaler anses for at være væsentligt for Notas fremtid.
Der er behov for en stillingtagen til tidsperspektivet på ombygning af Notas aktuelle domicil overfor muligheden for andre lokaler. Bilag vedrørende økonomi og m2 er vedhæftet.
Top | Webredaktion | Sitemap
