Nota (Nota) er en statsinstitution på Kulturministeriets område. Nota er det nationale landsdækkende bibliotek, der producerer og formidler digitalt og analogt materiale med hjemmel i ophavsretslovens § 17 og med baggrund i aftaler med rettighedshavere. Produktionen består af bøger, tidsskrifter, aviser, pjecer og noder i tekst, lyd og punkt. Til brugere i arbejde og til arbejdssøgende tilbydes individuelt fremstillede produktioner af informationsmateriale, der understøtter den enkelte i udøvelsen af sit arbejde. For ”døvblindeblevne” enkeltpersoner produceres individuelt efterspurgt materiale i punktskrift.
Der henvises i øvrigt til lov nr. 340 af 17. maj 2002 om biblioteksvirksomhed.
Det er Notas kerneopgave at sikre informationsadgang for mennesker, som på grund af handicap er ude af stand til at læse konventionel tekst. Nota udvikler, producerer og distribuerer informationsbærende materialer i alternative, tilgængelige formater. I 2006-2008 fører Nota sin samlede virksomhed ind i fremtiden ved at omlægge alle processer til digital teknologi og udfase alle sider af den analoge virksomhed.
Nota fungerer som biblioteksvæsenets overbygning inden for biblioteksbetjening af handicappede.
Nota udvikler og driver netbiblioteket www.e17.dk med det formål at konsolidere, udvikle og optimere én fuldt tilgængelig, fælles indgang til biblioteksvæsenets ressourcer.
For at sikre størst mulig effekt arbejder Nota i partnerskaber, nationalt og internationalt.
Lige adgang til viden.
Nedenfor er vist Notas resultat for 2005, og som det fremgår af det udgiftsbaserede regnskab giver årets drift et beløb på 0,8 mio. kr. til videreførelse. Resultatet må betragtes som værende tilfredsstillende. Der henvises endvidere til afsnit 3, regnskabet.
Det videreførte beløb, i alt 19,6 mio. kr., indgår i digitaliseringsprocessen, som foregår i 2006-2008. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6, bevillingsafregning, for en nærmere beskrivelse af beløbets anvendelse.
Omkostningsbaseret resultat |
Regnskab |
|
|---|---|---|
1000 kr. |
2005 |
|
Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) |
5.676 |
|
Ordinære driftsomkostninger |
43.268 |
|
Heraf personaleomkostninger |
26.075 |
|
Andre driftsposter, netto |
- |
|
Finansielle poster, netto |
58 |
|
Ekstraordinære poster, netto |
- |
|
Årets resultat (ekskl. bevillinger) |
-37.650 |
|
Udgiftsbaseret resultat |
Driftsbevilling |
Anlægsbevilling |
1000 kr. |
||
Indtægter (regnskab) |
5.679 |
- |
Udgifter (regnskab) |
43.391 |
- |
Årets udgiftsbaserede resultat, netto |
-37.712 |
|
Nettoudgiftsbevilling, inkl. TB |
38.500 |
|
Indtægtsbevilling, inkl. TB |
||
Udgiftsbevilling, inkl. TB |
3.000 |
|
Årets resultat inkl. bevillinger |
788 |
- |
Til videreførelse |
19.601 |
3.000 |
Balance |
Status pr. 31. 12. 2005 |
|
|---|---|---|
1000 kr. |
||
Anlægsaktiver i alt |
8.529 |
|
Heraf immaterielle anlægsaktiver |
1.537 |
|
Heraf materielle anlægsaktiver |
6.992 |
|
Andre driftsposter |
5.582 |
|
Aktiver i alt |
14.111 |
|
Egenkapital |
4.577 |
|
Hensatte forpligtelser |
713 |
|
Langfristet gæld |
0 |
|
Kortfristet gæld |
8.821 |
|
Passiver i alt |
14.111 |
Igen i 2005 opnåede Nota et meget flot resultat på salg af konverteringsydelser og punktnoder til udlandet, hvilket er årsagen til at Nota i 2005 kommer ud med 5.679 tkr. i indtægter.
Der har været et budgetteret større forbrug af ØD-midler grundet den omstillingsproces Nota er midt i, hvor der køres to produktionslinier, hvilket er omkostningstung for organisationen.
Det omkostningsbaserede regnskab viser et mindre nettounderskud end det udgiftsbaserede, hvilket blandt andet skyldes lagerreguleringer, ændring i hensættelser og feriepengeforpligtelser i 2005. Se i øvrigt afsnit 3.4, omregningstabel.
Mål 2005: Nota betjener mindst 1.000 brugere med digitalt materiale.
Opfyldelse: Nota opnåede at have 1.000 brugere af digitale materialer d. 1. juli, 2005. Siden denne dato er yderligere mere end 1.000 brugere skrevet op på venteliste. Målopfyldelsen er således særdeles tilfredsstillende og er en positiv indikator for den videre overflytning af brugerne til den digitale platform. Til grund for målopfyldelsen ligger en massiv oplysningskampagne om det nye tilbud til Notas brugere, samt den øgede funktionalitet de digitale materialer rummer.
Mål 2005: Januar: E17 lanceres.
Opfyldelse: E17 (www.e17.dk) er et netbibliotek for alle, der har svært ved at læse konventionel tekst. E17 blev lanceret d. 27. januar 2005. Indmeldte brugere kan downloade e-bøger, bestille digitale lydbøger, og abonnere på dagsaviser og en nyhedstjeneste via E17. E17 er bibliotekernes centrale adgang til viden om biblioteksbetjening af borgere med læsehandicap samt deres indgang til Notas materialer. På baggrund af bl.a. nøgletallene angivet nedenfor, der hovedsagelig har fokus på netbibliotekets selvbetjeningsmuligheder, vurderes målopfyldelsen at være særdeles tilfredsstillende. Det gode resultat beror på en høj grad af involvering af interesseorganisationer, løbende oplysningskampagner og samarbejde med folkebiblioteker om genbrug af indholdet på biblioteksvæsnets portaler.
Indmeldte brugere |
870 |
Gennemsnitligt antal besøg pr. dag |
413 |
Antal downloads af e-bøger via E17 |
5.349 |
Antal bestillinger af digitale lydbøger via E17 |
6.273 |
Antal digitale lydbøger til rådighed i alt |
10.733 |
Antal e-bøger til rådighed i alt |
1.386 |
Antal dagblade til rådighed i alt |
2 |
Antal nyhedstjenester til rådighed i alt |
1 |
Mål 2005: Etablering af nyt samspil mellem Nota og folkebibliotekerne som følge af forandringer af de ophavsretsmæssige vilkår. Forslag til strategi for en fremtidig overbygningsfunktion fremlægges efter forelæggelse for Biblioteksrådet og Biblioteksstyrelsen.
Opfyldelse: Der er udarbejdet en strategi for Notas overcentralfunktion i fremtiden. Strategien fokuserer på at bibringe brugerne adgang til stadig mere tilgængelig information i digitalt format. Dette skal ske bl.a. via formidling om Notas formåen når det kommer til sikring af rettighedshaveres materialer. Desuden er rammerne for det fremtidige samarbejde med det øvrige biblioteksvæsen et dominerende punkt i strategien. Herunder vil Nota bl.a. tage initiativ til oprettelsen af et samarbejde omkring videndeling inden for digitale tilbud til læsehandicappede. Strategien er forelagt Biblioteksrådet, der har bekræftet udviklingsretningen og videresendt den til Kulturministeriet med anbefaling. Resultatmålet vurderes således at være opfyldt tilfredsstillende.
Mål 2005: Fremlæggelse af ny strategi for erhvervsområdet, som også omfatter digitale produktioner, etableringen af fælles database, og som er åben for alle erhvervsaktive, der opfylder kravene i ophavsretslovens § 17.
Opfyldelse: Erhvervsstrategien, der er udarbejdet i samspil med erhvervsbrugergruppen, er færdigudviklet. Målet vurderes dermed at være opfyldt tilfredsstillende. Strategien fokuserer på at udnytte digitaliseringens potentiale og derigennem understøtte brugere i erhverv, således at de kan fastholde deres position på arbejdsmarkedet. Strategiens mål er at give erhvervsbrugerne adgang til de tilgængelige erhvervsmaterialer via selvbetjening på E17, der skal være erhvervsbrugernes primære sted for informationssøgning. Endvidere skal bibliotekarservice udvides til at indbefatte internet- og databasesøgninger. Brugerne skal have muligheden for at vælge medietyper og kvalitetsniveau samt have adgang til materialer produceret af udenlandske blindebiblioteker. Endelig sigter strategien på at give ordblinde brugere i erhverv adgang til erhvervsmateriale.
Mål 2005: Anskaffelse af bibliotekssystem med tilgængelig brugerflade.
Opfyldelse: Nota indgik d. 26. september 2005 kontrakt med det hollandske firma Geac om levering af et ’Vubis Smart’ bibliotekssystem. Tilpasning af systemet til at varetage de specifikt for Nota nødvendige funktioner er foregået i tæt samarbejde mellem Geac og Notas IT-afdeling og Bibliotek. Notas nye bibliotekssystem er taget i anvendelse, 16. januar, 2006. Herefter optimeres systemet, så det er fuldt funktionsdygtigt til optag af yderligere brugere af digitale materialer senest d. 1. juni 2006. Målet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende.
Omlægningen fra analog til digital virksomhed har følgevirkninger hele vejen omkring Notas virksomhed. Nota søger at tage højde herfor og maksimere udnyttelsen af den digitale teknologi til det yderste. Nota har i 2005 taget første skridt fra analogt udlån til digital distribution, foreløbig til 1.000 brugere. Den nye distributionspraksis sker i overensstemmelse med en samarbejdsaftale indgået mellem Nota og rettighedshavernes organisationer. En udløber heraf er, at Nota er forpligtet til at udsende materialer individuelt til brugerne, og dermed ikke kan sende det via folkebibliotekerne. Denne ændring af praksis har krævet en omfattende oplysningskampagne over for både brugere og folkebiblioteker. Som del af denne kampagne har Nota besøgt 11 folkebiblioteker i 2005 og udgivet en publikation, rettet til biblioteksvæsnet, om digital biblioteksservice for brugere med særlige behov. En anden konsekvens af ovennævnte samarbejdsaftale er, at Nota har arbejdet for, og opnået, retten til at benytte en anerkendt teknologi til at indsætte digitale vandmærker i digitale lydbøger. Dette er med til at sikre rettighedshavernes information og indfrier Notas del af Samarbejdsaftalen indtil 2009. I forbindelse med den ændrede praksis for biblioteksvirksomhed, som digitaliseringsprocessen medfører, har Nota sat fokus på sin position som overcentralfunktion og lagt en strategi for hvorledes den bør udvikles fremover.
De faglige resultater i 2005 afspejler kernen af Notas mission og vision. Notas brugere har opnået øget informationsmæssig ligestilling via:
· Netbiblioteket E17, der også er folkebibliotekarers indgang til Notas materialer for borgere med læsehandicap.
· Biblioteksbetjening med digitale materialer, hvilket betyder bedre produkter med øget funktionalitet, informationstilgang i højere hastighed samt valgfrihed for brugeren hvad angår medietype.
· Samtidighed af nyhedsstof via 2 dagblade på E17.
· Notas nye bibliotekssystem, der er grundlag for det videre optag af brugere af digitale materialer, og en grundsten i den gennemgribende digitalisering af Notas virksomhed.
· Inklusion af ordblinde i Notas brugergruppe.
I perioden 2006-2008 står Nota over for at digitalisere sin virksomhed fuldt ud, og udfaser dermed den analoge teknik, således at alle brugere modtager digitale materialer. Perioden 2006-2008 er dækket af en ny resultatkontrakt.
Den fuldstændige digitalisering af Notas materialer og services muliggøres af en ekstrabevilling fra SATS-puljemidler (8 mio. kr.) og UMTS-puljemidler (2 mio. kr.), hertil kommer Notas opsparing (20 mio. kr.).
I 2006 skal Nota servicere i alt 4.500 brugere med digitalt materiale. Dette kræver opbygning af digital produktions- og distributionskapacitet. Samtidig skal analog produktion og analogt udlån nedbringes til et niveau, der modsvarer det tilbageblevne antal analoge brugere. I 2006 påbegyndes desuden udfasningen af afdelingen for ekspedition af analoge materialer.
Konkret vil en række længerevarende projekter opstartes i 2006, heriblandt:
Foranlediget af Notas overgang til digital distribution har der i 2005 pågået en drøftelse mellem Dansk Bibliotekscenter, Biblioteksstyrelsen og Nota om den fortsatte optagelse af Notas lydmaterialer i Nationalbibliografien. Bliver den endelige konklusion at Notas materialer ikke findes egnet til optagelse i Nationalbibliografien, skal der afsættes økonomiske ressourcer til central registrering af materialerne, så de er til rådighed for bibliotekspersonale, såvel som almenheden, gennem DanBib og bibliotek.dk.
Kommer der i løbet af 2006 en aftale i stand mellem Nota / Kulturministeriet og SUstyrelsen / Undervisningsministeriet, angående genbrug af undervisningsmaterialer produceret for SUstyrelsen til personer med læsevanskeligheder, vil Nota sørge for at indarbejde disse materialer i biblioteksbetjeningen for at understøtte personer i erhverv og studerende. Et samarbejde vil betyde, at dobbeltproduktion undgås, og at anvendelsen af samfundsressourcer dermed optimeres.
Beskæftigelsesministeriet har igangsat en række initiativer til støtte for handicappedes erhvervsaktivitet. Nota ønsker i den forbindelse at undersøge, hvordan Notas erhvervsservice kan komme til at spille en endnu større og mere positiv rolle som informationsleverandør til handicappede borgere.
§ 21.31.21 |
Danmarks Blindebibliotek |
§ 21.31.71.76 |
Danmarks Blindebibliotek, ombygning i forbindelse med digitalisering |
Indsatsområde/ |
Målopfyldelse |
||||
|---|---|---|---|---|---|
Hovedformål |
Resultatmål |
Frist |
Resultat |
% |
Ressourcer |
Mål A: Betjening af 1.000 brugere udelukkende med digitalt materiale |
Nota betjener mindst 1.000 brugere med digitalt materiale |
2005 |
Nota havde 1.000 digitale brugere d. 1. juli, 2005. Yderligere 1.000 er skrevet op på venteliste. |
100 % |
3,5 årsværk 0,03 mio. kr. til ØD |
Mål B: Videreudvikling af E17.dk |
Januar 2005: E17.dk lanceres. |
2005 |
E17 lanceret 27. januar, 2005. |
100 % |
4,3 årsværk 0,42 mio. kr. til ØD |
Etablering af nyt samspil mellem Nota og folkebibliotekerne som følge af forandringer af de ophavsretsmæssige vilkår. Forslag til strategi for en fremtidig overbygningsfunktion fremlægges efter forelæggelse for Biblioteksrådet og Biblioteksstyrelsen |
2005 |
Strategi udarbejdet og forelagt Biblioteksrådet, der har videresendt den til Kulturministeriet med anbefaling. |
100 % |
0,1 årsværk |
|
Mål C: Formulering af ny erhvervsstrategi for erhvervsområdet |
Fremlæggelse af ny strategi for erhvervsområdet, som omfatter digitale produktioner, etableringen af fælles database, og som er åben for alle erhvervsaktive der opfylder kravene i ophavsretslovens § 17. |
2005 |
Strategi udarbejdet og godkendt. |
100 % |
0,1 årsværk |
Mål D: Anskaffelse af nyt bibliotekssystem |
Anskaffelse af bibliotekssystem med tilgængelig brugergrænseflade |
2005 |
Notas nye bibliotekssystem er taget i anvendelse d. 16. januar, 2006. |
100 % |
2,1 årsværk 1,23 mio. kr. til ØD |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2005 mål |
2006 mål |
|
Bøger (i titler) |
||||||
Egenindlæsning af analoge bøger |
289 |
266 |
291 |
282 |
276 |
200 |
Indkøb af forlagstitler |
145 |
158 |
180 |
202 |
181 |
200 |
Digitale lydbøger |
25 |
30 |
24 |
46 |
41 |
117 |
Punktbøger |
116 |
103 |
135 |
120 |
120 |
120 |
E-bøger |
196 |
221 |
260 |
281 |
240 |
240 |
Individuel produktion (i antal sager) |
||||||
Lyd |
121 |
82 |
86 |
75 |
82 |
75 |
Punkt |
375 |
298 |
241 |
39 |
241 |
40 |
E-tekst |
60 |
43 |
55 |
62 |
55 |
60 |
Punktnoder |
41 |
19 |
13 |
16 |
15 |
15 |
Tidsskrifter (i antal udgivelser) |
||||||
Lyd |
1.179 |
1.004 |
874 |
770 |
870 |
714 |
Digital lyd (talesyntese) |
102 |
104 |
104 |
130 |
||
Punkt |
508 |
413 |
438 |
435 |
420 |
435 |
E-tekst |
122 |
130 |
129 |
208 |
130 |
208 |
Samlingen |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2005 mål |
2006 mål |
|---|---|---|---|---|---|---|
Analoge lydbøger, titler |
12.399 |
12.761 |
13.304 |
13.706 |
13.761 |
12.577 |
Analoge lydbøger, eksemplarer |
72.664 |
74.753 |
75.284 |
65.013 |
||
Digitale lydbøger, titler |
7.513 |
9.024 |
10.076 |
10.889 |
10.417 |
13.150 |
Punktbøger, titler |
3.374 |
3.442 |
3.566 |
3.711 |
3.686 |
1.589 |
Punktnoder, titler |
6.012 |
6.017 |
6.027 |
6.036 |
6.042 |
306 |
E-bøger, titler |
657 |
851 |
1.144 |
1.433 |
1.384 |
1.624 |
Brugere |
||||||
Individuelle brugere, analog/punkt |
10.118 |
9.441 |
9.210 |
10.000 |
6.518 |
|
Individuelle brugere, digitale |
1.000 |
1.000 |
4.500 |
|||
Institutionsbrugere* |
903 |
848 |
851 |
0 |
0 |
|
Udlån |
||||||
Analoge lydbøger |
415.933 |
375.422 |
396.536 |
367.058 |
395.000 |
|
Digitale lydbøger |
- |
- |
- |
41.963 |
||
Lydbøger, OC |
7.108 |
7.250 |
7.749 |
7.186 |
7.750 |
|
Punktbøger |
1.421 |
1.261 |
1.112 |
1.260 |
1.110 |
|
Punktnoder |
324 |
173 |
205 |
148 |
200 |
|
E-bøger |
3.533 |
2.669 |
2.837 |
6.327 |
3.200 |
|
Tidsskrifter |
494 |
508 |
354 |
381 |
350 |
|
Tidsskriftsabonnementer |
||||||
Lydtidsskrifter |
7.414 |
6.444 |
6.119 |
5.548 |
6.120 |
|
Punkttidsskrifter |
1.470 |
1.349 |
1.196 |
1.096 |
1.200 |
|
E-tidsskrifter |
285 |
264 |
285 |
338 |
300 |
|
Aktivitetsoversigt |
||||||
Gennemsnitligt antal udlån pr. lydbogslåner |
|
|
|
|
||
Gennemsnitligt antal udlån pr. punktbogslåner |
|
|
|
|||
Faktiske antal båndreparationer |
49.411 |
51.442 |
60.607 |
45.352 |
||
Reparationsfaktor på lydbøger |
11,7 % |
13,5 % |
15,0 % |
12,1 % |
*Alle institutionsbrugere ophørte d. 31.12. 2005, kl. 24.00.
Mål og baggrund
Målet om servicering af 1.000 brugere med udelukkende digitale lydmaterialer er del af en gennemgribende digitalisering af Notas virksomhed og services, der medfører, at al analogt materiale udfases ved udgangen af 2008. Kongstanken er at forsyne brugerne med tidssvarende materialer, der rummer en øget funktionalitet i kraft af det digitale format. Herigennem er det muligt at stille læsehandicappede borgere på en mere lige fod med andre borgere ved at lette deres tilgang til information.
Resultater
Optaget af brugere af digitale lydmaterialer startede ultimo januar 2005, og antallet af brugere nåede 1.000 d. 1. juli, 2005. Udviklingen i antal brugere kan ses af nedenstående diagram, der også viser væksten inklusiv antal brugere på venteliste efter d. 1. juli (rød linie). Efter opnåelse af målet oprettedes en venteliste for brugere, som ønsker at benytte digitale lydmaterialer. Der er nu mere end 1.000 brugere på denne venteliste. Når det videre optag af digitale lydbrugere starter senest d. 1. juni 2006, vil brugerne på venteliste blive optaget først og i prioriteret rækkefølge, alt efter hvor længe de har stået på listen. Til de 1.000 brugere har der i 2005 været distribueret 41.963 digitale lydbøger, heraf er 6.273 bestilt via selvbetjening på E17 (svarende til ca. 15 %).
Økonomi
Til projektet er der anvendt 3,5 årsværk og 0,03 mio. kr. til ØD.
Analyse
Nota har i lang tid forberedt overgangen fra analog til digital biblioteksservice. Notas nære omverden har således haft god tid til at indstille sig på forandringen. Der har følgelig været en vis parathed blandt brugerne, og dette, kombineret med kontinuerlige oplysningskampagner for brugere, brugerorganisationer, bevilligende myndigheder i amterne og formidlere, herunder bibliotekerne, om det digitale tilbud fra Nota, har medført den udbredte accept. Hastigheden, hvormed målet om 1.000 digitale brugere blev opfyldt (5 mdr.), samt den voksende venteliste, viser den store tilslutning blandt brugerne til at skifte fra analog til digital platform. Den høje prioritet projektet har været tildelt internt, hvor den nødvendige tid er blevet allokeret til grundigt at besvare brugernes spørgsmål og få dem til at føle sig trygge ved ændringen, har også været en væsentlig succesfaktor. Den eksterne opbakning til udviklingsretningen, der afspejles af målets indgåelse i resultatkontrakten, har ligeledes været betydende for den generelle accept. Endelig grunder det gode resultat også i, at det digitale formats muligheder er en velkommen forstærkning i brugernes tilegnelse af viden.
Vurdering
Målopfyldelsen er meget tilfredsstillende, idet der har været stor tilslutning blandt Notas brugere til at overgå til den digitale platform, samt at Nota på produktionssiden har været i stand til at følge med efterspørgslen. Servicering af 1.000 brugere med digitale lydmaterialer er et vigtigt skridt på vejen til målet om at digitalisere alle Notas produkter og services, således at der efter 2008 ikke længere er analog biblioteksservice.
Resultaterne af årets produktion fremgår af tabel 2.1.2. Generelt har Nota opfyldt produktionsmålene for 2005, heraf visse til overmål.
Der har gennem 2005 været en kraftig stigning i efterspørgslen på erhvervsmateriale. Dette gælder især for XML-opmærkede e-tekster. Det er lykkedes Nota at efterkomme erhvervsbrugernes efterspørgsel. Således er målet for erhvervssager overopfyldt. Dette har kunnet lade sig gøre via intern omprioritering af midlerne inden for rammen.
Indkøb af forlagstitler er forhøjet i forhold til det fastsatte mål. Dette skyldes, at, ud over de 181 analoge forlagstitler, der var planlagt indkøbte, er der investeret i 21 digitale forlagstitler. Dette grunder i, at Nota har udviklet software, der automatisk kan overføre forlagstitler på audio-cd til DAISY-formatet.
Underopfyldelse af målet for tidsskrifter på analog lyd skyldes nedlæggelse af 2 tidsskrifter. Dette skyldes igen, at originalversion for det ene tidsskrift ophørte, og at abonnementstallet for det andet tidsskrift faldt under 10 abonnenter, hvilket er minimumsgrænsen for, at Nota vil udbyde et tidsskrift.
Faldet i målet for produktion af analoge lydbøger i 2006 afspejler overgangen fra analog til digital platform, idet antallet af analoge titler reduceres efterhånden som digitale materialer indfases.
Resultaterne af årets biblioteksvirksomhed fremgår af tabel 2.1.3.
Distribution og udlån
I 2005 gik Nota i luften med distribution af digitale lydbøger som en del af en ny driftsfunktion. Målet var at optage 1.000 digitale brugere i 2005, og dette mål var indfriet allerede i første halvår af 2005. De 1.000 heldige første digitale brugere har været meget flittige og taget særdeles godt imod de nye digitale lydbøger. Nota har således distribueret 41.963 digitale lydbøger til 1.000 brugere.
Det har været interessant at følge de nye adfærdsformer og ønsker, som opstår i den nye digitale virkelighed. Et specifikt eksempel er den spidsbelastning, der opstår, når en ny bruger netop bliver tilmeldt betjening med digitale lydbøger. Det lader til, at brugerne gerne bestiller en del bøger for at opbygge en samling, nu da de har muligheden for at beholde materialet. Nota havde fra starten opstillet en max. grænse for antallet af distribuerede digitale lydbøger på 30 titler pr. løbende måned og en max. grænse på 120 om året. Nota indførte denne begrænsning for at sikre sig en styringsmulighed inden for den digitale distribution og for at undgå et potentielt overforbrug, der kunne blive en følge, hvis Nota sendte flere bøger end brugerne havde behov for. Notas Brugerkomite har ikke været begejstret for den nye restriktion men har accepteret den som en del af en indkøringsproblemstilling. Nota har valgt en fleksibel administration af eksemplarbegrænsningen, og har givet dispensation fra max. grænsen på 120 bøger om året til 20 personer, der reelt har et større læsebehov, og som har henvendt sig for at få flere materialer.
I forbindelse med indførelse af biblioteksbetjening via netbiblioteket E17 har Nota erfaret, at brugergruppen møder væsentlige barrierer, når de skal benytte internettet. Her har brugerne behov for megen hjælp. Dog indikerer det antal downloads, der finder sted, at det alligevel lykkes for en del at benytte selvbetjeningsmuligheden. At netbiblioteket er særdeles relevant for brugergruppen fremgår af, at brugen af E17 er markant i forhold til andre nationale biblioteksportaler trods det begrænsede omfang af målgruppen. For at forbedre netbiblioteket, så det i endnu højere grad imødekommer brugernes behov, anskaffer Nota i 2006 et nyt statistikprogram, hvorigennem det er muligt at opnå bedre kendskab til brugernes færden på E17. Det er også Notas erfaring, at folkebibliotekarer har taget netbiblioteket E17 til sig som arbejdsredskab i biblioteksbetjeningen af handicappede. Disse resultater fra det virtuelle netbibliotek er meget tilfredsstillende.
Underopfyldelse af målet for udlån af analoge lydbøger er en konsekvens af den begyndende overgang fra analog til digital platform, hvor Nota bevidst er begyndt at reducere udlånet af analoge lydbøger, med et mål om at dette udlån skulle falde 10 % i forhold til 2004. Den samlede reduktion fra 2004 til 2005 blev dog 7,5 %, men med implementeringen af Notas nye bibliotekssystem (16. jan., 2006) er antallet af analoge lydbøger, der automatisk sendes til brugerne, sat ned, hvilket fremover vil reducere udlånstallet yderligere. Betragtes distribution/udlån af både digitale og analoge lydbøger samlet, ses at der er tale om 409.021 lydbøger (OC-lånere ikke medregnet), og at dette er over målet for udlån af analoge titler.
Faldet i målet for antal af analoge lydbøger i samlingen i 2006 afspejler overgangen fra analog til digital platform, idet antallet af analoge titler reduceres efterhånden som digitale materialer indfases.
Måltallene for punktbøger og punktnoder i samlingen er justeret ned for 2006, idet Nota er overgået til rent digitalt udlån af punktmaterialer, hvilket således ikke inkluderer tidligere års ikke-digitale materialer. I resultatkontrakten for 2006-2008 er der afsat særlige midler til produktion af digitale punktmaterialer. For punktbøgers vedkommende nyproduceres relevante materialer, hvilket også giver lejlighed til at lave materialerne med den nu gældende forkortelse af punktskrift. Ligeledes vil relevante punktnoder løbende blive digitaliseret.
Samarbejde med Post Danmark
Nota har i 2005 været i tæt dialog med Post Danmarks hovedkontor om håndtering af Notas forskellige forsendelser. Der har pågået et konstruktivt samarbejde mellem parterne for at formindske sliddet på analoge materialer, der sendes med posten, samt om muligheder og begrænsninger i forbindelse med forsendelse af digitale materialer på cd.
Ved at føre jævnlige møder med Post Danmark, og ved at opnå viden om forsendelsesmetoder, er det i fællesskab lykkedes at udvikle en metode, hvor postbure til Nota forsynes med stødabsorberende materialer, der nedsætter sliddet på de analoge forsendelser. Resultatet har været, at faktoren for båndreparationer er faldet fra 15,3 % i 2004 til 12,4 % i 2005.
Nota har ligeledes indledt et samarbejde med Post Danmark om forsendelse af digitale materialer på cd i små konvolutter med klar forside. En følge heraf er, at Nota fra 2006 sorterer de separate partier af cd’er efter bestemte postnumre til gengæld for, at teksten, der er trykt på cd’erne, ikke skal vende på en bestemt måde i konvolutterne, hvorved Nota kan nøjes med en mere simpel pakkemekanisme.
Det intensive samarbejde har været ressourcekrævende, men resultaterne har været meget positive.
Opgave |
Mål |
Kriterier for tilfredsstillende/ utilfredsstillende/ på vej |
Resultat |
Bedømmelse |
|---|---|---|---|---|
Digital formidling: Bøger |
Punktbøger on demand. Bogen skal være afsendt fra Nota 1 hverdag efter bestillingen er modtaget. |
• tilfredsstillende: >95 % • på vej: 90-94 % • utilfredsstillende: <90 % |
>95 % |
Tilfredsstillende |
Digital formidling: Bøger |
E-bog on demand. Bogen skal være afsendt fra Nota 1 hverdag efter bestillingen er modtaget. |
• tilfredsstillende: >95 % • på vej: 90-94 % • utilfredsstillende: <90 % |
93 % |
På vej |
Digital formidling: Bøger |
Digitale lydbøger on demand. Bogen skal være afsendt fra Nota 1 hverdag efter bestillingen er modtaget. |
• tilfredsstillende: >95 % • på vej: 90-94 % • utilfredsstillende: <90 % |
99 % |
Tilfredsstillende |
Digital formidling: Bøger |
Der produceres yderligere 33 digitale lydbøger (egenindlæsninger). Disse forefindes ikke i et analogt format. |
• tilfredsstillende: >95 % • på vej: 90-94 % • utilfredsstillende: <90 % |
100 % |
Tilfredsstillende |
Digital formidling: Bøger |
Der produceres 120 punktbøger. |
• tilfredsstillende: >95 % • på vej: 90-94 % • utilfredsstillende: <90 % |
100 % |
Tilfredsstillende |
Digital formidling: Bøger |
Der produceres 240 e-tekster. |
• tilfredsstillende: >95 % • på vej: 90-94 % • utilfredsstillende: <90 % |
100 % |
Tilfredsstillende |
Digital formidling: Bøger |
At gennemløbstiden for udvalgte aktuelle punktbøger er på i gennemsnit 20 kalenderdage. |
• tilfredsstillende: >95 % • på vej: 90-94 % • utilfredsstillende: <90 % |
>95 % |
Tilfredsstillende |
Analog formidling: Bøger |
Manglende eller defekte kassettebånd. Henvendelser vedr. manglende kassettebånd eller defekte kassettebånd før kl.12.30 afsendes samme dag. Efter 12.30 afsendes de næstekommende hverdag. |
• tilfredsstillende: >95 % • på vej: 90-94 % • utilfredsstillende: <90 % |
100 % |
Tilfredsstillende |
Analog formidling: Bøger |
Der produceres 387 analoge lydbøger i 2005. Dette tal dækker over både egenindlæsninger og køb af forlagstitler. Alle analoge lydbøger konverteres desuden til digitalt format (DAISY). |
• tilfredsstillende: >95 % • på vej: 90-94 % • utilfredsstillende: <90 % |
100 % |
Tilfredsstillende |
Analog formidling: Bøger |
At gennemløbstiden for udvalgte lydbøger (ekspreslydbøger) er på i gennemsnit 25 kalenderdage. |
• tilfredsstillende: >95 % • på vej: 90-94 % • utilfredsstillende: <90 % |
>95 % |
Tilfredsstillende |
Der er i 2005 distribueret 852 punktbøger on demand. Heraf er 69 ikke afsendt 1 hverdag efter bestillingen, svarende til ca. 8 %. Inkluderet i dette tal er dog bøger, der indgår som del af en større bestilling, dvs. at brugeren har bestilt en del bøger, hvoraf et par stykker straks produceres og sendes ud til rette tid, og de øvrige først i de nærmest efterfølgende dage. Således sendes der faktisk materialer til brugeren allerede 1 hverdag efter bestillingen, og målet må betragtes som opfyldt. Derfor regnes opfyldelsen af målet som tilfredsstillende (over 95 %).
Hastigheden for distribution af e-bøger har ikke været fuldt ud tilfredsstillende, men dog meget tæt på succeskriteriet.
Ud af 41.892 digitale lydbøger distribueret i 2005 er 99 % rettidigt sendt fra Nota. 71 digitale lydbøger er ikke inkluderet i statistikken. Regnes samtlige digitale lydbøger, der ligger uden for statistikken, som forsinkede (hvilket dog ikke er sandsynligt), er målopfyldelsen stadig 99 %, og således tilfredsstillende.
Samtlige klare mål, der vedrører produktion af analoge og digitale lydbøger, punktbøger samt e-tekster, er opfyldt 100 % og er dermed tilfredsstillende.
Erstatning af manglende eller defekte kassettebånd er en højt prioriteret arbejdsgang på Nota, og målet opfyldes til hver en tid 100 %.
Mål for gennemløbstider for ekspreslydbøger og for aktuelle punktbøger er ligeledes tilfredsstillende.
Ovenstående data er samlet fra følgende datakilder:
Navision Stat version 3.60
SLS (Statens Lønsystem)
DBBDokSys (produktionsstyringssystem)
UniLab (biblioteks- og udlånssystem)
Tidsregistrering
Regnskabet for Nota aflægges efter de omkostningsbaserede principper i overensstemmelse med Akt 63 af 11. december 2002 og Akt 97 af 26. marts 2003.
Regnskabspraksis tager udgangspunkt i seneste regnskabsprincipper og procesvejledninger, som Økonomistyrelsen har udarbejdet. Årsrapporten for 2005 tager udgangspunkt i de regnskabsprincipper, som er beskrevet i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005.
Siden åbningsbalancen er der ikke foretaget ændringer i anvendt regnskabspraksis. Anvendt regnskabspraksis fremgår af bilagsmaterialet under punkt 5.7.
Det fremgår af resultatopgørelsen i tabel 3.2.1, at resultatet efter omkostningsprincipperne er på -37.650 tkr.
I bilagsafsnittet ”5. Noter til regnskabet” findes uddybende noter til resultatopgørelsen.
Note |
Løbende priser |
Regnskab |
Budget |
|---|---|---|---|
1000 kr. |
2005 |
2006 |
|
Ordinære driftsindtægter |
|||
Salg af varer og tjenesteydelser |
3.641 |
2.133 |
|
Tilskud til egen drift |
- |
- |
|
Øvrige driftsindtægter |
2.035 |
- |
|
Ordinære driftsindtægter i alt |
5.676 |
2.133 |
|
Ordinære driftsudgifter |
|||
Ændring i lagre |
-526 |
- |
|
Forbrugsomkostninger |
|||
Husleje |
3.247 |
3.300 |
|
Andre forbrugsomkostninger |
11.843 |
16.171 |
|
Forbrugsomkostninger i alt |
14.564 |
19.471 |
|
Personaleomkostninger |
|||
Lønninger |
24.319 |
24.454 |
|
Pension |
2.811 |
2.749 |
|
Lønrefusion |
-1.282 |
-1.204 |
|
Andre personaleomkostninger |
227 |
242 |
|
Personaleomkostninger i alt |
26.075 |
26.241 |
|
Andre ordinære driftsomkostninger |
740 |
800 |
|
Af- og nedskrivninger |
1.888 |
1.600 |
|
Ordinære driftsomkostninger i alt |
43.268 |
48.112 |
|
Resultat af ordinær drift |
-37.592 |
-45.980 |
|
Andre driftsposter |
|||
Andre driftsindtægter |
- |
- |
|
Andre driftsudgifter |
- |
- |
|
Resultat før finansielle poster |
-37.592 |
-45.980 |
|
Finansielle poster |
|||
Finansielle indtægter |
21 |
- |
|
Finansielle udgifter |
79 |
- |
|
Resultat før ekstraordinære poster |
-37.650 |
-45.980 |
|
Ekstraordinære poster |
|||
Ekstraordinære indtægter |
- |
- |
|
Ekstraordinære udgifter |
- |
- |
|
Årets resultat |
-37.650 |
-45.980 |
Aktiver |
Åbnings- |
Regnskab |
Passiver |
Åbnings- |
Regnskab |
|---|---|---|---|---|---|
balance |
2005 |
balance |
2005 |
||
Anlægsaktiver |
Egenkapital i alt, note 3 |
3.663 |
4.577 |
||
Immaterielle anlægsaktiver, note 1 |
|
876 |
|
||
Færdiggjorte udviklingsprojekter |
- |
- |
Langfristede gældsposter |
||
Erhvervede koncessioner, patenter mv. |
|
|
|
|
|
Udviklingsprojekter under opførelse |
|
|
|
|
|
Immaterielle anlægsaktiver i alt |
268 |
1.537 |
Statsgæld |
- |
- |
Materielle anlægsaktiver, note 2 |
Langfristet gæld i alt |
- |
- |
||
Grunde, arealer og bygninger |
5.136 |
4.497 |
Kortfristede gældsposter |
||
|
|
|
Leverandører af vare og tjenesteydelser |
|
|
Produktionsanlæg og maskiner |
1.666 |
1.445 |
Anden kortfristet gæld |
1.366 |
2.001 |
Transportmateriel |
- |
- |
Skyldige feriepenge |
3.035 |
3.431 |
|
|
|
Igangværende arbejder for fremmed regning |
|
|
Igangværende arbejder for egen regning |
|
|
|
|
|
Materielle anlægsaktiver i alt |
8.549 |
6.992 |
Kortfristet gæld i alt |
10.923 |
8.821 |
Finansielle anlægsaktiver |
- |
- |
Gæld i alt |
10.923 |
8.821 |
Anlægsaktiver i alt |
8.817 |
8.529 |
|||
Omsætningsaktiver |
|||||
Varebeholdninger |
1.361 |
1.887 |
|||
Tilgodehavender |
5.175 |
3.628 |
|||
Værdipapirer |
- |
- |
|||
Likvide beholdninger |
109 |
67 |
|||
Omsætningsaktiver i alt |
6.645 |
5.582 |
|||
Aktiver i alt |
15.462 |
14.111 |
Passiver i alt |
15.462 |
14.111 |
Omregningstabel mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab fremgår af tabel 3.4.1 nedenfor.
(1000 kr.) |
|
Årets omkostningsbaserede resultat |
-37.650 |
+ afskrivninger |
+1.888 |
- ændring af hensættelser |
-163 |
- anskaffelser |
-1.658 |
- lagerregulering |
-527 |
+ regulering af personaleomkostninger |
+398 |
Årets udgiftsbaserede resultat |
-37.712 |
Der er en difference på 62 tkr. mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab som i henhold til ovenstående tabel kan henføres til afskrivninger, hensættelser, anskaffelser, regulering af lagre og personaleomkostninger.
Bevillingsregnskabet for Danmarks Blindebibliotek 2005 fremgår af tabel 3.5.1
Løbende priser |
2004 |
2005 |
2005 |
2005 |
2006 |
|---|---|---|---|---|---|
1000 kr. |
Regnskab |
Budget |
Regnskab |
Difference |
Budget |
Udgifter |
43.068 |
45.161 |
43.391 |
1.773 |
48.113 |
Indtægter |
7.294 |
2.133 |
5.679 |
3.543 |
2.133 |
Resultat, brutto |
35.774 |
43.028 |
37.712 |
5.316 |
45.980 |
Bevilling (nettotal) |
37.700 |
41.500 |
38.500 |
3.000 |
41.500 |
Resultat, netto |
1.926 |
-1.528 |
788 |
2.316 |
-4.480 |
Notas finansielle resultat for 2005 er absolut tilfredsstillende. Nota går ud af 2005 med et samlet overskud på 0,788 mio. kr., fordelt på et underskud på 0,9 mio. kr. på underkonto 10 og et overskud på 1,6 mio. kr. på underkonto 90.
Underskuddet på underkonto 10 er en kombination af et merforbrug af øvrige driftsmidler på 1,6 mio. kr. og et mindre forbrug af lønmidler på 0,8 mio. Det er i henhold til aftale med Kulturministeriet, at der er opnået et mindre forbrug på lønkontoen på 0,8 mio. kr. Lønmidlerne skal bruges til at dække et forudset budgetunderskud i perioden 2006-2008, hvor digitaliseringsprocessen vil øge presset på Notas øvrige drift.
På underkonto 90 oplevede Nota igen i år et meget tilfredsstillende resultat. Nota har fortsat med produktområderne konvertering og punktnoder og dette med stor succes. Regnskabsresultatet blev et netto overskud på 1,6 mio. kr.
Nota har i årets løb konverteret 3 mio. kr. fra driftsbevillingen til anlægsbevillingen til brug for ombygning i forbindelse med digitaliseringsprojektet, hvilket forklarer afvigelsen på bevilling (nettotal).
|
|
|
|
Disposition, overskud der bortfalder |
Akkumuleret overskud til videreførelse |
|---|---|---|---|---|---|
Driftsbevilling |
|||||
Lønsum |
25.100 |
24.328 |
772 |
9.390 |
|
Øvrig drift |
13.400 |
13.384 |
16 |
10.211 |
|
I alt |
38.500 |
37.712 |
788 |
19.601 |
|
Anlægsbevilling § 21.31.71.76 |
|||||
Udgifter |
3.000 |
- |
3.000 |
3.000 |
|
Indtægter |
- |
- |
- |
For yderligere oplysninger om anlægsbevillingen henvises til note 4.
|
Ultimo |
Ultimo |
Ultimo |
|
Ultimo |
|---|---|---|---|---|---|
Hovedkonto 21.31.21. |
10.794 |
16.888 |
18.813 |
788 |
19.601 |
Hovedkonto 21.31.71.76 |
- |
3.000 |
Det akkumulerede resultat ultimo 2005 udgør 19.601 tkr. men på grund af en teknisk fejl i statens Budgetsystem stemmer dette tal ikke overens med bevillingsafregningen. Differencen udgør 594 tkr., som skyldes en fejlagtig behandling af et donationsaktiv.
København Ø, den 30. marts 2006
Nota
Elsebeth Tank Thomas Kjellberg Christensen
Direktør Udviklingschef, IT og Økonomi
Kulturministeriet godkender herved Notas årsrapport for perioden 1. januar til 31. december 2005.
Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater, jf. § 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1486 af 13. december 2004 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/12-2002. For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen § 35 opfyldt.
København den .april 2006
|
|
Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. |
|
|---|---|---|---|
Kostpris pr. 31.12.2004 |
- |
268 |
268 |
Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse |
|
|
|
Kostpris pr. 1.1.2005 |
- |
268 |
268 |
Tilgang |
- |
1.362 |
1.362 |
Afgang |
- |
- |
- |
Kostpris pr. 31.12.2005 |
- |
1.630 |
1.630 |
Akk. afskrivninger |
- |
(93) |
(93) |
Akk. nedskrivninger |
- |
- |
- |
Akk. af- og nedskrivninger 31.12.2005 |
|
|
|
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2005 |
|
|
|
Årets afskrivninger |
- |
93 |
93 |
Årets nedskrivninger |
- |
- |
- |
Årets af- og nedskrivninger |
|
|
93 |
Afskrivningsperiode/år |
antal år |
3 år |
Mio. kr. |
Grunde, arealer og bygninger |
Infrastruktur |
Produktionsanlæg og maskiner |
Transportmateriel |
Inventar og IT-udstyr |
I alt |
|
Kostpris pr. 31.12.2004 |
5.136 |
- |
1.666 |
- |
1.747 |
8.549 |
|
Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse |
|
|
|
|
|
|
|
Kostpris pr. 1.1.2005 |
5.136 |
- |
1.666 |
- |
1.747 |
8.549 |
|
Tilgang |
- |
- |
- |
- |
296 |
296 |
|
Afgang |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Kostpris pr. 31.12.2005 |
5.136 |
- |
1.666 |
- |
2.043 |
8.845 |
|
Akk. afskrivninger |
-639 |
- |
-221 |
- |
-993 |
-1.853 |
|
Akk. nedskrivninger |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Akk. af- og nedskrivninger 31.12.2005 |
-639 |
- |
-221 |
- |
-993 |
-1.853 |
|
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2005 |
4.497 |
- |
1.445 |
|
1.050 |
|
|
Årets afskrivninger |
-639 |
- |
-221 |
- |
-993 |
-1.853 |
|
Årets nedskrivninger |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Årets af- og nedskrivninger |
-639 |
- |
-221 |
- |
-993 |
-1.853 |
|
Afskrivningsperiode/år |
20 år |
10 år |
3 - 10 år |
5 - 8 år |
3 år/50 % |
Primobeholdning 01.01. 2005: |
|
|---|---|
Startkapital |
3.663 |
Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse |
|
Bevægelser i året: |
|
Likviditetstildeling |
38.564 |
Mellemregning med andre statsinstitutioner |
|
Afstemningsdifferencer |
|
Overført resultat: |
|
Årets resultat |
-37.650 |
Egenkapital pr. 31.12.2005 |
4.577 |
1000 kr. |
||||
Anlægsprojekt |
Byggestart |
Forventet afslutning |
Årets udgift |
Totaludgift |
Ombygning i forbindelse med digitaliseringsprojekt, 21.31.71.76 |
Medio 2006 |
Ultimo 2007 |
0 |
0 |
Løbende priser, 1000 kr. |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
|---|---|---|---|---|
Nota acces |
905 |
3.519 |
6.316 |
7.956 |
|
Indtægtsført tilskud |
|
|
|---|---|---|---|
E17-portalen |
1.098 |
1.098 |
- |
Øvrige projekter |
507 |
507 |
- |
Total |
1.604 |
1.604 |
- |
|
Underkt. |
Underkt. |
Underkt. |
Underkt. |
|---|---|---|---|---|
Indtægter |
1.519 |
2.552 |
- |
554 |
Udgifter |
40.870 |
913 |
- |
1.604 |
Årets resultat |
39.351 |
1.639 |
- |
-1.050 |
Akk. resultat til videreførelse |
11.645 |
7.956 |
||
Ultimosaldo beholdningskonti |
- |
307 |
|
Regnskab |
Formidling |
16.492 |
Lydproduktion |
4.084 |
Punktproduktion |
3.210 |
Generel ledelse og administration |
|
Hjælpefunktioner |
8.435 |
Resultat, netto |
37.650 |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
Budget |
|
|---|---|---|---|---|---|
Personer |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Årsværk |
83,5 |
83,9 |
74,1 |
74,7 |
70,7 |
Tilgang |
17 |
47 |
17 |
23 |
- |
Afgang |
12 |
28 |
23 |
18 |
- |
Åbningsbalancen er aflagt i overensstemmelse med Folketingets Finansudvalg tiltrådte akt. 163 af 24. juni 2004 samt Økonomistyrelsen retningslinier angivet i Procesvejledningerne 1 til 5.
Aktiver indregnes i balancen, når aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Kun immaterielle og materielle anlægsaktiver med en selvstændig kostpris på kr. 50.000 eller derover aktiveres, bortset fra materielle anlægsaktiver som er omfattet af reglerne om bunkning. Det gælder dog, at såfremt det skønnes vigtigt for opgavevaretagelsen, kan aktiver med en selvstændig kostpris på under kr. 50.000 aktiveres.
Samlinger af kunstværker mv. der ikke er indregnet i balancen, er beskrevet i noterne under de materielle anlægsaktiver.
Forpligtelser indregnes i balancen, når de er overvejende sandsynlige og kan måles pålideligt.
Ved indregning og måling tages hensyn til alle forhold, der har indvirkning på aktiver og forpligtelser, som fremkommer inden åbningsbalancen aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på åbningsbalancedagen.
Anlægsaktiver er nedskrevet til en ”lavere værdi” end bogført værdi, hvis der er klare indikationer herpå. Et nedskrivningsbehov vurderes aktiv for aktiv. Hvis et nedskrivningsbehov ikke kan opgøres for et enkelt aktiv men i stedet for en sammenhængende gruppe af aktiver, nedskrives disse aktiver samlet set.
Nedskrivninger foretages kun efter forudgående skriftlig godkendelse af Kulturministeriet.
Afskrivninger foretages månedsvis.
Immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Færdiggjorte udviklingsprojekter aktiveres, når de er centrale for Danmarks Blindebiblioteks opgavevaretagelse, har en væsentlig størrelse og en væsentlig levetid. Interne ressourcer i form af løn mv. anvendt på udvikling indregnes som en del af værdiansættelsen, når de udgør en væsentlig del af de samlede udviklingsomkostninger og kan opgøres med tilstrækkelig nøjagtighed. Interne ressourcer anvendt på mindre tilpasninger af standardsystemer indregnes ikke, når de udgør en uvæsentlig del. Hvor interne ressourcer aktiveres, er omkostningerne godkendt og anført som en del af Notas driftsbevilling eller har været forelagt for og godkendt af Finansudvalget.
Kun omkostninger, der relaterer sig til udviklingsprocessen, og som resulterer i en reel værdiforøgelse, aktiveres. Omkostninger – både eksterne og interne – afholdt i opstarts- og driftsfasen udgiftsføres.
Der afskrives lineært fra det tidspunkt, aktiverne er klar til brug, og der er anvendt følgende levetider:
Levetid |
|
Egenudviklede IT systemer |
8 år |
Videreudviklede standardsystmer |
5 år |
IT-software |
3 år |
Licenser |
Licensens levetid |
Der opereres ikke med restværdier/skrapværdier.
Materielle anlægsaktiver, herunder igangværende arbejder for egen regning, måles som hovedregel til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Igangværende arbejder for egen regning aktivers kun, hvis de er væsentlige for opgavevaretagelsen.
Igangværende arbejder for egen regning afskrives fra det tidspunkt, aktivet tages i brug. Ved igangværende arbejder for egen regning omfatter kostprisen direkte materialer, komponenter, underleverandører og projektomkostninger.
Brandsikring, elevatorer, tyverisikring, datainstallation og udsugning er optaget som særlige installationer, og indregnet som et separat aktiv. I de tilfælde hvor en installation er vurderet væsentlig for opgavevaretagelsen er den indregnet, selv om aktivet har en selvstændige kostpris, der er under kr. 50.000.
Der foretages lineære afskrivninger over følgende levetider:
Levetid |
|
Indretning af lejede lokaler |
10 år |
Installationer |
20 år |
Almindeligt inventar |
3 år |
IT-udstyr (>50.000 kr.) |
3 år |
Produktionsanlæg og maskiner |
10 – 15 år |
Transportmateriel |
5 – 8 år |
Lydstudier |
5 år |
Der opereres ikke med restværdier/skrapværdier.
Nota har ingen finansielle anlægsaktiver.
Nota har foretaget obligatorisk bunkning af IT-aktiver i henhold til Økonomistyrelsens procesvejledninger af juni 2004.
Udover den obligatoriske IT-bunke er der ikke foretaget frivillig bunkning.
Der er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper for bunkningen:
Den obligatoriske bunke indeholder IT-udstyr og er værdiansat med udgangspunkt i procesvejledning.
Hvor beløbsstørrelsen er forholdsmæssig beskeden, og IT-udstyret er uden betydning for opgavevaretagelsen, er det udeladt af bunken.
Bunken afskrives som følger:
Obligatoriske bunker saldoafskrives med 50 pct.
Anlægsaktiver modtaget som donation er aktiveret til kostpris og afskrives lineært over levetiden. Som modpost til de indregnede donationer er indregnet en periodeafgrænsningspost, som indtægtsføres i takt med at afskrivningerne foretages.
Nota har modtaget en donation til indkøb af en ny punktprinter. Punktprinteren er delvist finansieret af donationen og af Nota. Et beløb svarende til donationen er indregnet som periodeafgræsningspost og indtægtsføres i takt med at afskrivningerne foretages.
Varebeholdningerne værdiansættes til kostpris. Varelagre værdiansættes efter FIFO (first in first out) princippet. Dvs. at lagre normalt værdiansættes til priser på de sidst ankomne varer. Der foretages nedskrivning til nettorealisationsværdien, når denne er lavere end kostprisen.
Tilgodehavender er indregnet til nominelt beløb, med fradrag for nedskrivning til imødegåelse af forventede tab i det beløb, som er optaget i åbningsbalancen. Der er foretaget en individuel vurdering af alle tilgodehavender.
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under tilgodehavender, omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Tilgodehavender og mellemværender, der forfalder til betaling efter 1 år, indregnes som langfristede tilgodehavender, under finansielle anlægsaktiver.
I den regulerede egenkapital er indregnet korrektioner af aktiver og forpligtelser som følge af overgangen til det omkostningsbaserede regnskab.
Hensatte forpligtelser indregnes som følge af en retslig eller faktisk begivenhed indtruffet før eller på balancedagen, når det er sandsynligt, at forpligtigelsen skal indfries. Hensatte forpligtelser værdiansættes til nettorealisationsværdi. Forpligtelserne er opgjort og vurderet individuelt.
Der er indregnet følgende typer hensættelser:
Kortfristede gældsforpligtelser er værdiansat til nettorealisationsværdi.
Under kortfristede gældsforpligtelser er Notas skyldige feriepengeforpligtelser afsat. Disse forpligtelser er opgjort efter den metode, som er anvist af Økonomistyrelsen.
Desuden er afsat gældsforpligtelser til skyldige over- /merarbejde (fleksesaldi) og royalty vedrørende 2004, som udbetales i 2005.
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne forudbetalinger for indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Periodiserede donationer er modpost til de materielle anlægsaktiver, der er modtaget som donationer jf. afsnittet om materielle anlægsaktiver.
Under eventualforpligtelser indregnes forpligtelser som er indgået i form af leasing- og lejeaftaler samt verserende sager rejst mod Danmarks Blindebibliotek, men som ikke anses for sandsynlige, at Danmarks Blindebibliotek kommer til at indfri.
Nota har på åbningsbalancetidspunktet eventualforpligtelser i form af uopsigelige lejekontrakter på Teglværksgade 37, 2100 København Ø til henholdsvis 31. december 2007 og 31. december 2011.
Per 1. januar 2005 til 31. december 2007 er der uopsigelighed på huslejekontrakten for lokalerne på Teglværksgade 37, 2100 København Ø, 1. sal, kælderlokalerne samt P-pladserne.
Per 1. januar 2005 til 31. december 2011 er der uopsigelighed på huslejekontrakten for lokalerne på Teglværksgade 37, 2100 København Ø, 2., 3. og 4. sal.
Top | Webredaktion | Sitemap
