Notas
Årsrapport 2002

Indholdsfortegnelse

1. Beretning
   • 1.1 Mission
   • 1.2 Vision
   • 1.3 Hovedopgaver
   • 1.4 Overordnede resultater
2. Målrapportering
   • 2.1 Oversigt over samlet målopfyldelse
   • 2.2 Uddybende analyser og vurderinger
3. Regnskab
   • 3.1 Driftsregnskab
   • 3.2 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat
   • 3.3 Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer og tilskudsfinansieret aktiviteter
   • 3.4 Anlægsregnskab
   • 3.5 Personaleregnskab
4. Påtegning

Denne publikation fås også i lydudgave og punktudgave - og findes på www.nota.nu

Nota
Teglværksgade 37
2100 København Ø
Tlf.: 39 13 46 00

1 Beretning

1.1 Mission

Nota er det landsdækkende bibliotek, der produ-cerer og formidler information og oplevelse til blinde, svagsynede, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Som overbygningsbibliotek forsyner Nota tillige folkebibliotekerne med materialer til handicappede biblioteksbrugere.

Top

1.2 Vision

Det er Nota's vision at sikre sin målgruppe informationsmæssig ligestilling med ikke-handicappede borgere i Danmark.

Top

1.3 Hovedopgaver

1.3.1 Produktion

I modsætning til de fleste andre biblioteker producerer Nota selv de materialer, der formidles. Materialerne produceres i formater, der kan læses af Nota's brugere. I 2002 har det været nødvendigt at gennemføre væsentlige omlægninger og reduktioner.

Det har ikke været muligt at friholde brugerrettede aktiviteter fra reduktion, selvom det har været et højt vægtet parameter for omlægningsprocessen. Konkret er den analoge lydproduktion reduceret med 20% ligesom produktionen af lydtidsskrifter for diverse foreninger er overført til indtægtsdækket virksomhed eller ophørt. Samlet set er konsekvensen af denne omlægning, at brugernes adgang til information umiddelbart er blevet begrænset. Dette faktum skal ses i lyset af, at syns- og læsehandicappede i forvejen har adgang til få og små informationskilder. Nota forventer samlet set at kunne tilbyde en lidt større mængde information og litteratur når digitaliseringen fuldt ud tager over.

I 2002 har Nota implementeret den planlagte model for digital produktion. Strømlining er et nøgleord i Nota's digitale produktionsforløb. I kraft af dette grundprincip kan en gennemsnits digital lydbog laves til samme pris som en analog. Med den digitale kildefil som udgangspunkt kan der genereres lydbøger med talesyntese, i en fuldautomatiseret, og dermed en meget prisbillig proces. Den syntetiske stemme har dog sine begrænsninger. Nota vil i 2003 gå mere i dybden med at afsøge syntesens styrker og begrænsninger gennem brugertest.

I 2002 påbegyndte Nota konvertering af analoge masterbånd til digitale. Resultatsmålet var at konvertere i alt 32.000 masterbånd på 2 år. Igen i kraft af en meget høj prioritering af omkostningsfaktorer i forhold til effektivitet har Nota med et unikt, egenudviklet, koncept alene i 2002 konverteret mere end 57.000 masterbånd. Det betyder, at hele den bevaringsværdige samling forventes at være konverteret indenfor første halvår af 2003. Nota søger derfor at sælge konverteringskonceptet til kolleger og lydproducenter i andre lande.

Konkluderende er Nota tilfreds med resultaterne på produktionsområdet set i forhold til bevillingen.

Top

1.3.2 Formidling

Som led i den digitale omstillingsproces har Nota i 2002 på forsøgsbasis arbejdet med en digital lydbogsklub, hvor de tilmeldte brugere hver måned har fået tilsendt en ny, digital lydbog. Selvom Nota egentlig ikke er gearet til at håndtere digitale produktioner og udsendelser i store mængder vurderes det gensidige udbytte af denne ordning at være så indlysende, at forsøget videreføres og udbygges i 2003. En yderligere digital betjening vil ikke kunne gennemføres uden tilførsel af betydelige midler til produktions-, distributions- og arkiveringssystemer på digitale platforme. Denne samlede problemstilling vil være hovedtemaet for Nota's kommende kontraktforhandlinger med Kulturministeriet i 2003.

Også i forhold til biblioteker og andre institutionsmedlemmer har Nota gennemført reduktioner. Nota har således nedlagt sit web-center, der havde som overordnet opgave at fremme handicappedes adgang til bibliotekernes digitale portaler, websider og andre centrale ydelser. Derudover har Nota droppet at videreføre samarbejdsprojekter med folkebibliotekerne, uanset at disse projekter repræsenterede en populær nyskabelse, der styrkede handicappede børns muligheder for at få plads og rum i børnebibliotekernes verden.

I anledning af handicapåret 2003 modtog Nota fra Kulturministeriet en ekstraordinær bevilling i slutningen af 2002. Bevillingen er øremærket til at udvikle en national biblioteksportal for handicappede. Denne bevilling og de aktiviteter, den afstedkommer, kan forhåbentlig medvirke til at der sættes fornyet fokus på bibliotekernes rolle, når det gælder "digitalisering og tilgængelighed".

Top

1.3.3 Udvikling og omstilling

2002 blev et gennemgribende omstillings- og prioriteringsår for Nota. Finansloven indeholdt budgetreduktioner ligesom Nota's generelle situation ved årsskiftet var præget af, at bevillingen ikke i tilstrækkelig grad kunne dække de 3 parallelle produktionsforløb: analog lydproduktion, punktproduktion og digital produktion. Det var også prægnant, at udviklings- og driftsudgifter, affødt af den igangværende digitaliseringsproces, medførte et markant stigende pres på den løbende drift. Denne tendens ventes at fortsætte, og har derfor dannet udgangspunkt for Nota's omprioriteringspolitik.

Med opbakning fra brugerorganisationen valgte Nota at fastholde retning og tempo på den igangsatte digitaliseringsproces. Derudover anlagde Nota et langsigtet perspektiv på den omstillingsfase, der helt åbenbart forestod. Konsekvenserne af disse strategiske valg blev, at Nota nedlagde 15 stillinger i 2002 og yderligere har varslet nedlæggelse af 3 stillinger i 2003. Der er dog også oprettet nye stillinger i perioden. Blandt andet har 27 studentermedhjælpere været involveret i Nota's konverteringsprojekt. Hovedparten af de nye medarbejdere er tidsbegrænset ansat for at understøtte den igangværende digitaliseringsproces.

I kraft af betydelige omlægninger har Nota løst de umiddelbart opståede økonomiske problemer og - på lidt længere sigt - genereret handlemuligheder og skabt et konstruktivt udgangspunkt for den forestående, digitale omlægning og analoge udfasning, som forhåbentlig kan afsluttes i den kommende kontraktperiode.

De kommende år budgetterer Nota med øgning af alternative indtægter. Derfor er professionalisering af salg og marketing af Nota's salgbare ydelser et prioriteret indsatsområde. Det gælder ligeledes strategisk arbejde med fundraising og sponsorering.

Top

1.4 Overordnede resultater

Nota's samlede finansielle resultat for 2002 er absolut tilfredsstillende. Resultaterne fra reforhandling af kontrakter, overskud på alternative indtægter samt generel stram økonomistyring og tilbageholdenhed betyder, at Nota's årsregnskab indeholder et overskud. Derved fastholdes 1,8 mill. i Nota's opsparingspulje til anvendelse i 2005-2006, hvor budgettet ender i et underskud af tilsvarende størrelse.

Nota vurderer det faglige resultat i 2002 til at være tilfredsstillende. Resultatet af produktionerne modsvarer stort set målene. Udlånstallet er særdeles højt og i 2002 er det tilmed højere end nogensinde før. Det er lykkedes at opfylde måltallene for den analoge produktion, samtidig med at den digitale udvikling og produktion er gennemført planmæssigt. 70 % af den analoge lydsamling er digitaliseret, der er oprettet en fælles forproduktion for alle digitale materialetyper. Herved spares arbejdsgange og ressourcer. Af hensyn til den gamle teknologi er det fortsat nødvendigt at holde flere produktionslinier kørende. Ved udfasningen af den analoge produktion satser Nota på een gennemgående produktionslinie, der er tilrettelagt så fleksibelt, at brugerne, i den anden ende af linien, selv beslutter hvilket medie, en information ønskes leveret på.

Tabel 1.4.1, oversigt over Nota's finansielle resultat (1000 kr.)

	Regnskab 2002
Udgifter	43.843
Indtægter	2.838
Resultat, brutto	41.005
Bevilling (nettotal)	42.800
Resultat, netto	1.795

Der aflægges regnskab for følgende hovedkonti i nærværende årsrapport:

• § 21.31.21 Nota
• § 21.31.71 Anlægsprogram, biblioteker, dog kun for følgende underkonti
  • 70 Nota, diverse anlæg, jf. kontrakt
  • 73 Nota, ombygning af kantine

2 Målrapportering

2.1 Oversigt over samlet målopfyldelse

Tabel 2.1.1, Oversigt over samlet målopfyldelse

Indsatsområde/ Hovedformål	Resultatmål	Frist	Målopfyldelse/ Resultat	%
Produktion	Digitale lydoptagelser af skønlitteratur, 225 titler	2003	Målet er omdefineret. Der er produceret 25 digitale lydbøger. Målet i titler var 33. Målt i lydtimer var årets resultat 472 timer, hvor målet for lydtimer var 459. Målt på samlet mængde er målet således opfyldt.	100 %
	Konvertering af 32.000 masterbånd	2003	Målet er omdefineret til konvertering af 70.000 masterbånd i perioden. I 2002 er der konverteret 57.607 masterbånd.	100 %
Formidling	PC- og erhvervsbrugere	2003	Er fortsat i 2002. Målgruppen nyder bl.a. godt af den omfattende digitalisering af Notas produkter.	100 %
	Punktlæsere	2003	Er påbegyndt i 2002, hvor indsamling, analyse og rapport er skrevet. I 2003 udarbejdes handleplan.	100 %
	To nye produkter/ produkttyper	2003	I 2002 er udarbejdet et nyt produkt. Udvidet radio & TV program som digital lydbog.	100 %
	Nyt bibliotekssystem	2003	EU-udbud er gennemført. Der var ingen, der overholdt de formelle krav. Der arbejdes på en midlertidig løsning og det forventes at kravet flyttes til ny resultatkontrakt.	0 %
	Samarbejdsprojekt med forskningsbiblioteks-sektoren	2003	Der er etableret kontakt med Det kongelige bibliotek om samarbejde vedr. elektroniske filer. Projektet fortsættes i 2003.	100 %
Human Ressource	Kompetence-udvikling " Slip værdierne løs"	2003	Gennemført som planlagt. Projektet blev afsluttet med personlig evaluering i 2002.	100 %
	Forsøg med nye lønformer	2002	Notas principielle grundlag for udbetaling af resultatløn er afsluttet.	100 %
	Nedbringelse af sygefravær til gennemsnit for staten	2003	Sygefraværet skal falde med 15 pct. om året, hvilket med udgangspunkt i 14,4 sygedage i 1999 giver et mål for 2002 på 8,8 sygedage pr. medarbejder. Resultatet er 7,5 sygedage pr. medarbejder (svarende til en målopfyldelse på 225 % i 2002).	100 %
Øgede indtægter	Øge indtægter fra tidsskriftsalg, med 10 % fra 2000 og 20 % fra 2002	2003	Indtægter for 2002 skulle have været på t.kr. 1.148 for 100 % års opfyldelse. I 2000 til og med 2002 har der tilsammen været en indtægtsstigning på t.kr. 144, hvor målet for hele kontraktperioden er t.kr. 575.	25 %
	Øge nettoindtægt med t.kr. 90 årligt	2003	Der har i 2002 været indtægter under indtægtsdækket virksomhed på t.kr. 1.135 og for arbejder i regning på t.kr. 295. i alt t.kr. 1.430. Indtægtsniveauet for 1999 var t.kr. 744 (hvilket svare til 250 %).	100 %

Der har ikke været foretaget tidsregistrering på alle projekter i 2002, hvorfor det ikke er muligt at angive det præcise ressourceforbrug under Human Ressource, øgede indtægter og formidling.

Tabel 2.1.2., Udgifter (1000 kr.)

Indsatsområde/hovedformål	ØD	Løn
Produktion	873	1.620
Formidling	204	-
Human Ressource	644	-
Øgede indtægter	186	-

Top

2.2 Uddybende analyser og vurderinger

2.2.1 Formidling

* Nota er per 1. januar 2002 overgået til on-demand produktion af punktbøger.

Det samlede udlån af fysiske enheder har aldrig været større end i 2002. Personaleforbruget allokeret til formålet har aldrig - i nyere tid - været mindre. De samlede præstationstal afspejler flere års vellykket indsats for at rationalisere arbejdsgange og automatisere så mange processer som muligt.

Trækket på Nota's lydbogssamling er intensivt. Af samlingens lydtitler på i alt 12.830 titler har 11.687 titler været ude af huset én eller flere gange i løbet af 2002. Det er altså kun 5,5 % af titlerne, der slet ikke har været udlånt. Et tilsvarende forbrug af titler til udlån på danske folkebiblioteker ville være helt usandsynligt.

Det intensive forbrug afspejler, at titelmængden er meget lav i forhold til lånernes aktivitet og at aktive lånere i løbet af en overskuelig periode har læst sig igennem den, for dem, relevante del af samlingen. Derfor er det også bekymrende, at antallet af nyproducerede lydtitler har måttet reduceres. Det store slid på kassettebåndene medfører betydelige reparationsomkostninger. I 2002 producerede Nota 50.000 erstatningsbånd. Reparationerne foretages manuelt og er omkostningskrævende men nødvendige, så længe den analoge formidling holdes i gang.

Anderledes ser det ud på punktområdet, hvor udlånet er beskedent. På linie med Dansk Blindesamfund mener Nota dog, at punktskriften, som blindes skriftsprog, skal bevares og gerne udvikles. Prisen for punktproduktionen er meget høj sammenholdt med forbruget. Der er således behov for at overveje forandringer i retning af automatiserede produktionsprocesser, selvom disse umiddelbart kan betyde gener for punktlæserne.

Nota vil gå videre med problemstillingen i tilslutning til ny strategi og kommende forhandlinger af resultatkontrakt.

Top

2.2.2 Produktion

Tabel 2.2.2.1, Produktionstal 2002

	1999	2000		2001	2002		2002 mål	2003 mål
Bøger (i titler)
Egenindlæsning af analoge bøger	276	328		330	289		276	276
Indkøb af forlagstitler	143	116		173	145		181	181
Digitale lydbøger	0	4		22	25		33	33
Punktbøger	133	118		115	116		131	120
E-bøger	62	123		170	196		200	240
Individuel service (i antal sager)
Lyd	196	162		149	121		148	112
Punkt	485	411		407	375		437	359
E-tekst	-	35		45	60		70	90
Punktnoder	56	31		36	41		27	27
Tidsskrifter (i antal udgivelser)
Lyd	1033	1277		1308	1179		1200	950
Punkt	229	468		474	508		500	500
E-tekst	-	101		187	122		120	120

Målet for analoge egenindlæsninger er i 2002 nedjusteret således, at det er blevet ført tilbage til 1999 niveau. Dette hænger sammen med de tiltag, Nota var nødt til at foretage i forhold til en reduceret bevilling.

Grunden til, at målet for indkøb af forlagstitler ikke er indfriet, hænger sammen med at det ikke er muligt at finde et antal attraktive titler på det kommercielle marked.

At målet for digitale lydbogstitler ikke er opfyldt hænger sammen med, at de producerede titler har været meget store i omfang. Ses målet i forhold til producerede lydtimer er det opfyldt og det er antallet af lydtimer, der er den økonomiske faktor.

Punktbogsproduktionen ligger under målet. Dette hænger sammen med, at punktbøgerne produceres af de samme medarbejdere, som producerer erhvervsmaterialer på punkt og e-tekst. En øget efterspørgsel her har trukket ressourcer fra punktbogsproduktionen.

Der vil fremover kompenseres for dette ved at flytte erhvervsproduktionen væk fra de punktkyndige medarbejdere, således at der sikres tilstrækkelige ressourcer til punktbogsproduktionen.

I forhold til de forskellige former for individuel service er det meget svært at sammenligne de enkelte kategorier. Det er dyrt og særdeles tidskrævende at producere lyd- og punktmaterialer, hvorfor Nota i 2001 har foretaget det strategiske valg at fokusere på at få så mange brugere som muligt til at vælge e-tekst mediet frem for det gamle analoge medie.

Ud over pris og kortere produktionstid har e-tekst-mediet også nogle indlysende fordele i forhold til det analoge medie med hensyn til søgbarhed og hurtig fremfinding af information.

Endvidere er der meget stor forskel på de enkelte sagers omfang. Fælles for dem er, at det er materialer der producere til én enkelt bruger. Der kan være tale om alt lige fra en 500 sider IT-manual, der skal indlæses på lyd til et 10 liniers postkort, der skal oversættes til punktskrift.

På tidsskriftsiden er samtlige mål opfyldt. Der er sket en mindre nedjustering, som hænger sammen med Nota's økonomiske situation.

Top

2.2.3 Digitalisering

På mange måder var 2002 året, hvor Nota tog afgørende skridt mod etableringen af "det digitale bibliotek" med download af e-bøger fra Nota's hjemmeside og punktbøger som print on-demand. Produktionen blev omlagt således, at alle digitale titler nu tager udgangspunkt i en XML-opmærket kildefil. Nota lancerede den digitale lydbogsklub, hvor 260 medlemmer hver måned har modtaget månedens digitale lydbog. Herudover er der især tre områder som bør fremhæves:

Top

2.2.4 Konvertering

Nota har en lydbogssamling på ca. 12.000 analoge titler svarende til 90.000 masterbånd. Denne samling har været under opbygning i mange år og skal også kunne udlånes i en digital fremtid. Nota har således i løbet af 2002 konverteret 57.607 analoge lydbånd til digitalt format. Dette sker i et særligt konverteringsmiljø, som Nota selv har udviklet. Nota har anvendt studentermedhjælpere til at forstå konverteringen, i 2002 blev der anvendt fire årsværk til formålet. De digitaliserede titler udmærker sig ved at have en bedre lydkvalitet end det analoge forlæg samtidig med, at den analoge bogs struktur er bevaret.

I forhold til resten af verden er Nota i front hvad angår konvertering fra analog til digital. Nota besidder en ekspertise og et produkt, som kan sælges på internationalt plan. Dermed forventes en genudnyttelse af de ressourcer og den know how, der er anvendt på udviklingen af konverteringsmiljøet.

I løbet af 2003 forventer Nota at have konverteret 70.000 masterbånd, svarende til den del af samlingen, som det er relevant at bringe over på det digitale medie. Nota er hermed på omgangshøjde i forhold til at have en digital samling af en størrelse, der muliggør udlån til den samlede brugergruppe.

Top

2.2.5 Bibliotekssystem

I 2001 udarbejdede Nota en kravspecifikation på et nyt bibliotekssystem, som blev udbudt i EU-licitation. Målet var at erstatte det nuværende system Unilab, der ikke lever op til de krav, der stilles til et fleksibelt og tidssvarende system i et digitalt bibliotek. I foråret 2002 var der deadline for valg af leverandør, men der kom desværre ingen kvalificerede tilbud. Nota er i stedet ved at analysere to alternative løsningsmodeller. Den ene går ud på at samarbejde med det hollandske blindebibliotek (FNB) vedrørende det bibliotekssystem, som de netop er ved at få udviklet. Den anden løsningsmodel afstedkommer videreudvikling og modernisering af Unilab. Med udgangen af 2002 indgik Nota en særlig aftale med FNB om, at der så vidt muligt ydes support på Unilab til og med 2005.

Top

2.2.6 Digitalt arkiv

Det kræver en gennemtænkt arkivløsning at holde styr på de store digitale datamængder, som Nota producerer eller har konverteret. Den arkivløsning, Nota valgte i 2002 rummer 34 Terabytes, hvilket svarer til mængden af det konverterede materiale samt de øvrige titler, Nota hidtil har produceret digitalt. Dette var den mest sikre og fleksible arkivløsning indenfor de økonomiske rammer.

Der er tale om et harddisk-masterarkiv, som indeholder alle titler i åbne ukomprimerede filformater. Af sikkerhedsmæssige årsager lagres informationerne også på eksternt off-line lager på cd-rom'er. Den bedste løsning i forhold til fremtidssikring af og adgang til data er imidlertid at supplere det interne masterarkiv med et eksternt automatiseret on-line masterarkiv, hvor lagringen også foregår på harddiske.

Nota mangler endnu afklaring vedrørende anskaffelse af et distributionsarkiv. Distributionsarkivet skal indeholde titler i de formater, som skal distribueres til brugerne. Planen er at producere og distribuere efter on-demand princippet, hvor alle produkter lagres digitalt og først færdigproduceres og distribueres, når brugeren bestiller en bestemt titel i et bestemt format på et bestemt medie.

Top

---

3 Regnskab

3.1 Driftsregnskab

Tabel 3.1.1, regnskab for Nota 2002 (§ 21.31.21) (løbende priser - 1000 kr.)

	2001 Regnskab	2002 Budget	2002 Regnskab	2002 Difference	2003 Budget
Udgifter	46.048	41.700	43.843	-2.143	39.954
Indtægter	3.001	900	2.838	1.938	1.129
Resultat, brutto	43.047	40.800	41.005	-205	38.825
Bevilling (nettotal)	41.500	40.800	42.800	2.000	39.700
Resultat, netto	-1.547	-	1.795	1.795	875

Forskellen i bevillingen fra budget 2002 til regnskab 2002, skyldes en ekstra bevilling fra UTMS på t.kr. 2.000, som er indgået og anvendt i Nota's digitaliseringsproces.

Nota's samlede finansielle resultat for 2002 er absolut tilfredsstillende. Resultaterne fra reforhandling af kontrakter, overskud på alternative indtægter samt generel stram økonomistyring og tilbageholdenhed betyder, at Nota's årsregnskab indeholder et overskud. Derved fastholdes 1,8 mill. i Nota's opsparingspulje til anvendelse i 2005-2006, hvor budgettet ender i et underskud af tilsvarende størrelse.

Top

3.2 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat

Tabel 3.2.1, Bevillingsafregning, 1000 kr. (oversigt)

	Bevilling	Regnskab	Årets overskud	Disposition, overskud der bortfalder	Akkumuleret overskud til videreførsel
Driftsbevilling
Lønsum	26.000	25.588	412	-	4.103
Øvrig drift	16.800	15.417	1.383	-	6.688
I alt	42.800	41.005	1.795	-	10.791
Anlægsbevilling
Udgifter	2.000	-	2.000	-	2.883
Indtægter	-	-	-	-	-
I alt	2.000	-	2.000	-	2.883

Vedrørende anlægsbevillingen henvises til tabel 3.4.1 for uddybende bemærkninger.

Tabel 3.2.2 Akkumuleret resultat (Løbende priser, 1000 kr.)

	Ultimo 1999	Ultimo 2000	Ultimo 2001	Årets resultat	Ultimo 2002
Hovedkonto 21.31.21.	8.696	10.543	8.996	1.795	10.791

Af det akkumulerede resultat på 10,8 millioner er 5,3 millioner reserveret til nyt bibliotekssystem, henholdsvis nyt telefonanlæg. Det øvrige overskud indgår som medfinansiering af planlagte digitaliseringsaktiviteter. Herudover skal overskuddet bruges til at finansiere det forudsete budgetunderskud i 2005 - 2006.

Top

3.3 Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer og tilskudsfinansieret aktiviteter

Tabel 3.3.1, akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed (Løbende priser, 1000 kr.)

	1999	2000	2001	2002
Domino	270	365	602	905

Resultatet skal anvendes til nyt produktions- og distributionsudstyr, samt til produktion og formidling af materiale til Nota's brugergrupper.

3.3.1 Gebyrordninger

Nota administrerer ingen gebyrordninger.

3.3.2 Tilskudsfinansieret aktiviteter

Tabel 3.3.2.1, Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (1000 kr.)

	Videreførsel, 2002
Private donorer	10
Statslige fonds- og programmidler	72
Total	82

3.3.3 Tilskudsfinansieret forskning

Nota har i 2002 ingen aktivitet haft i forbindelse med tilskudsfinansieret forskning.

Top

3.4 Anlægsregnskab

Hovedkonto 21.31.71. Anlægsprogram, biblioteker

Tabel 3.4.1 Akkumuleret overskud, anlæg (1000 kr.)

	Videreførsel, 2002
21.31.71.70	883
21.31.71.73	2.000
Total til videreførsel	2.882

70. Nota, diverse anlæg, jf. kontrakt
73. Nota, ombygning af kantine

Der har ikke været anvendt anlægsmidler i 2002. Nota har fået godkendelse af Kulturministeriet om tilladelse til at anvende de resterende midler på denne konto til en række interne omflytnings- og vedligeholdelsesarbejder, indtil der foreligger en mere langsigtet løsning på Nota's presserende lokalemæssige situation.

Top

3.5 Personaleregnskab

Tabel 3.5.1, Personaleoversigt 2002

Årsværk	Regnskab 1999	Regnskab 2000	Regnskab 2001	Regnskab 2002	Budget 2002
Fagligt personale	70,4	63,7	61,1	68,1	64,7
Teknisk/administrativt personale	18,0	20,2	22,4	15,8	14,7
I alt	88,4	83,9	83,5	83,9	79,4

Tabel 3.5.2, Tilgang og afgang af medarbejdere 2002

	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Regnskab
Personer	1999	2000	2001	2002
Tilgang	20	24	17	47
Afgang	21	17	12	28

Top

---

4 Påtegning

Notas årsrapport for 2002 er udarbejdet i henhold til Akt 63 af 11. december 2002, Økonomistyrelsens vejledning i udarbejdelse af årsrapporter (februar 2003) samt Kulturministeriets vejledning (februar 2003).

København, April 2003

Elsebeth Tank, Direktør
Thomas Kjellberg Christensen, Udviklingschef, IT og Økonomi

Kulturministeriet godkender herved Notas årsrapport for perioden 1. januar - 31. december 2002.

Årsrapporten giver et retvisende billede af institutionens økonomiske og faglige resultater, jf. § 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/12-2002. For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, opfylder årsrapporten kravene i regnskabsbekendtgørelsens § 39.

København, April 2003

Karoline Prien Kjeldsen
Departementschef

Top | Webredaktion | Sitemap