Hvorfor nøjes med mp3 når du kan få DAISY? Det er et af de spørgsmål, biblioteker, forlæggere, digitale læsere, lyttere og andre må prøve at finde svar på i den kommende tid.

Som hjælp til denne afklaringsproces udsender DBB publikationen mp3 plus. Her forsøger vi at give et billede på op og ned, fordele og ulemper, ved de kendte teknologier og standarder, som anvendes til formidling af digital tekst og digital lyd.

Hvis man vil høre fladt ud af landevejen, kan man afspille sin DAISY-lydbog på en mp3-afspiller. Hvis man derimod vil skabe sig overblik, søge i en struktur, overskue store tekstmængder, lægge bogmærker, tilføje noter osv., så er svaret: DAISY i fuld udfoldelse. Man kan også kalde det mp3 plus.

DAISY er udviklet for at tilgodese den handicappede læsers særlige krav. Men den er tillige uovertruffen som afsæt for elektronisk publicering på mainstream-markedet, når det gælder opslagsværker, studielitteratur, aviser og anden tekst, der læses selektivt.

I nærværende publikation kan du læse om nogle erfaringer med DAISY i USA og Sverige. Du kan også hente viden om brugersynspunkter fra repræsentanter for de 3.000 digitale DAISY-brugere i Danmark, som foreløbig er indmeldt som brugere på DBB. Og endelig kan du læse om forskellige bibliotekarers perspektiv på digital biblioteksservice for syns- og læsehandicappede.

Implementering af digital biblioteksservice på DBB skal meget gerne gå hånd i hånd med udvikling af et tættere samspil og et nyt samarbejde mellem bibliotekerne og DBB. Det er et væsentligt resultatkrav til DBB fra Kulturministeriet, og det er et indsatsområde, som har topprioritet for DBB de kommende år. Vi håber, mange biblioteker vil være med i denne udviklingsproces, og at der kan hentes idéer og inspiration til fælles initiativer i mp3 plus.

Forside

Babushkadukken skal ses som et billede på den unikke mulighed, DAISY giver i en kompleks informationsmættet virkelighed - for dels at forøge mængden af tilgængelig information og dels at strukturere denne information på en overskuelig måde.

Fotograf Kim Wendt.

Tema

MP3 plus giver et indblik i DAISY-standarden og i nogle af de erfaringer, udlandet og de danske DAISY-brugere har gjort sig på området. Forskellige bibliotekarers perspektiver på digital biblioteksservice for syns- og læsehandicappede er samtidig i fokus, og ud af disse refleksioner springer nye bud på ændrede rollefordelinger mellem bibliotekerne og DBB.

Udgivet i 2006 af:

Nota - Teglværksgade 37 - 2100 København Ø

Tlf.: 39 13 46 00 - dbb.dk - www.dbb.dk

Redaktion

Elsebeth Tank (ansv. red.), eta@dbb.dk

Jeanne Nørreskov Karup, jnk@dbb.dk

Layout: Katrine Dahlerup, kad@dbb.dk

Tryk: Kailow Graphic A/S. Oplag: 1.600

Klædt på til den digitale epoke

Digital biblioteksservice

Til brugere med særlige behov

Kan downloades på www.dbb.dk under Publikationer.

Publikationen bringer bibliotekerne ny viden om alternative digitale tilbud, og tjener samtidig som inspiration og invitation til styrket samarbejde og prima partnerskaber.

Indholdsfortegnelse:

Dobbeltinterview med to ildsjæle indenfor biblioteksverdenen, som giver nye bud på samspillet mellem folkebibliotekerne og DBB.

Indblik i DAISY-standarden, principperne bag og de muligheder DAISY giver brugerne.

Portræt af Diana Stentoft Rees, synshandicappet, ph.d.-studerende og flittig bruger af e17.dk

Interview med Kelly Gosh fra det amerikanske lydbogsforlag Brilliance Audio om deres anvendelse af DAISY.

Interview med Jytte Dahl, biblioteks- og kulturchef ved Solrødbibliotekerne og initiativtager til udviklingsprojektet.

Biblioteksforvandling

Det samlede bibliotekskoncept er under heftigt pres. Fremtidsforskningsinstituttet har profeteret udfasningen af bibliotekarprofessionen. Og et scenarie kunne være det, hvor biblioteksbygningerne er solgt fra og indrettet til liebhaverboliger, de sidste udtjente bogbusser kørt til skråt og befolkningen efterladt foran fladskærmene i børnehaver, skoleklasser, på hjem og arbejdspladser, hvor søgemaskinerne og de kommercielle databaser har taget over.

Her kan vi så, hver især, bevæbnet med passwords, kreditkort og andre moderne "devices" foretage diverse datatransaktioner, mens vi googler os gennem videnssamfundet - og muligvis forsvinder i det? Men vi kan også tegne andre fremtidsbilleder, heldigvis da.

I den resultatkontrakt Kulturministeriet og DBB har indgået for 2006-2008 tegnes et billede, der 100 pct. tager udgangspunkt i den digitale teknologi og de massive nye muligheder og udfordringer til brugere og biblioteker, som står i kø for at blive adresseret, efterprøvet og kasseret eller implementeret.

For det er evident, at den kendte biblioteksservice må forvandles. At den må slå over i nye, samfundsnødvendige former i et digitalt, globaliseret miljø, når musik, film, nyhedsinformation og digitale bøger bare er et enkelt klik fra brugerens skærm eller mobile afspiller.

For hele biblioteksvæsenet er der behov for at genopfinde relevante, digitale biblioteksbilleder og arbejde sig hen imod en rollebesætning, som tager udgangspunkt i ønsket om at blive i stand til at fungere optimalt i et digitalt mindset.

Library bypass

Overvejelserne om rollefordelingen mellem kommercielle udgivere og biblioteker har allerede været i gang i flere år. Ikke mindst på forskningsbiblioteksområdet ses det tydeligt, hvordan traditionelle ydelser, som f.eks. bog- og tidsskriftudlån, hastigt erstattes af adgangen til digitale tidsskrifter. Og den bevægelse fjerner naturligvis behovet for udførelse af hidtil væsentlige biblioteksopgaver. På samme måde vil tilbud om download af lydbøger, musikfiler, film, elektroniske nyhedstjenester osv. udfordre de kendte biblioteksopgaver og muligvis helt "bypasse" bibliotekerne.

DBB's overgang til digitale servicer introducerer en tilsvarende problemstilling. Af sikkerhedsmæssige grunde og i overensstemmelse med den digitale teknologis logik, sender DBB digitalt materiale direkte til brugerens egen postkasse. Det kan være postkassen på nettet eller den fysiske udenfor brugerens dør. Det gælder f.eks., når der er tale om digitale lydbøger, som de kommende år vil blive udsendt på cd-rom.

Herved forsvinder bibliotekernes traditionelle rolle med fysisk at levere et DBB-produkt over skranken til handicappede med særlige behov. Men det fjerner ikke det behov, den enkelte bruger kan have for bibliotekshjælp til f.eks. identificering af materiale på nettet, bestilling af det pågældende materiale, brugeruddannelse i brugen af nettet, her især E17, som er udviklet til formålet og så naturligvis den almindelige, inspirerende, igangsættende, understøttende, brugerrettede formidling.

Nye funktioner og nyt samspil

Brugerne og DBB har brug for, at bibliotekerne vil udfylde og udvikle rollen som konsulenter, facilitatorer og bindeled mellem brugeren og det fjerne DBB. DBB har ikke og får ikke personaleressourcer til at tilbyde en solid og tilbagevendende personlig betjening, som disse mennesker nok kunne have brug for, og som de derfor i stedet må hente på deres lokale bibliotek. For bibliotekerne er det også en oplagt anledning til at identificere og synliggøre nye samfundsnyttige roller, der skal udvikles for at sikre den frie og lige informationsadgang samtidig med at den konkrete, fysiske materialeforsyning finder vej uden om bibliotekerne.

Også DBB tager hul på et nyt kapitel i historien om biblioteksservice til handicappede. I dette kapitel vil samarbejde og samspil mellem bibliotekerne og DBB få en langt mere central rolle end tidligere. De kommende år vil DBB satse flere ressourcer på udvikling af sin overbygningsfunktion og sammen med bibliotekerne identificere de områder, hvor der er særligt behov for fokus og fælles indsats.

I artiklerne i dette magasin er der allerede mange idéer fra biblioteksfolk og brugere om, hvor vi bør sætte ind. Fælles markedsføring nævnes af flere, og nye bud på ændrede rollefordelinger bringes i spil.

Fra DBB's side vil vi være åbne og opsøgende overfor potentialerne, og vi vil diskutere og prioritere dem sammen med biblioteksrepræsentanter på kommende roadshows, seminarer, fokusgruppemøder, i samarbejdsprojekter, råd, udvalg og hvor vi ellers mødes.

Det lokale anker for informationssamfundet

Det handler om at kunne give alle sine brugere de samme muligheder. At ingen skal kobles ud af informationssamfundet, blot fordi de har svært ved at se eller at læse.

Bibliotekschef Mogens Vestergaard, Roskilde Bibliotek, og bibliotekar Helle Mortensen, Stadsbiblioteket i Lyngby, er begge dybt optagede af at give deres syns- og læsehandicappede brugere adgang til informationssamfundet, og de er blandt de folkebiblioteksfolk, der i rapporter og styregrupper er med til at sætte dagsordenen for denne side af folkebibliotekernes virke. DBB har sat de to stævne til en snak om folkebibliotekernes brug af DBB.

- Vi oplever, at der i Danmark er meget fokus på målgruppen læsehandicappede. Man taler om sektoransvarlighed: At det, der er til rådighed, er til rådighed for alle - og det er det ansvar, vi gerne vil leve op til på bibliotekerne. Det er ikke fordi, vi på bibliotekerne skal lære folk at læse - men det er vores opgave at gøre dem opmærksomme på alle de muligheder, de har for at få information. Det er meget et spørgsmål om markedsføring, siger Helle Mortensen.

Ordet markedsføring går igen og igen i samtalen med de to folkebiblioteksfolk. Markedsføring er, med Helle Mortensens ord, alfa og omega.

- Der er stadig så mange syns- og læsehandicappede, der ikke kender deres muligheder. Og de kender slet ikke de muligheder, som det lokale bibliotek byder på, siger hun.

Det, der skal markedsføres, er især alle de nye, teknologiske muligheder, der i dag findes for læsehandicappede. E17 er et af de rigtig gode eksempler på dette, DAISY er et andet.

- E17 er den nationale portal og indgang, men der er også behov for en lokal forankring. Og så er det vigtigt med et samspil mellem det lokale bibliotek og den nationale portal om at få formidlet mulighederne. Mange kender stadig kun tidligere tiders lydbøger og bøger med stor skrift - det var et lille udbud med begrænsede muligheder. Teknologien går jo i retning af mange flere muligheder som for eksempel DAISY-teknologien, siger Mogens Vestergaard. Helle Mortensen tilføjer, at hun selv har store forventninger til mp3-formatet.

- Med mp3-filerne tror jeg virkelig, vi har en chance for at nå de unge. Hvis de opdager, at vi har noget, der kan matche det, de går op i, - så synes jeg, vi er inde i en rigtig spændende udvikling, siger hun.

For fuld udblæsning

Mogens Vestergaard og Helle Mortensen er meget enige om, at samspillet mellem DBB og folkebibliotekerne er vigtigt. Det samspil er ikke forsvundet, selvom brugerne i dag skal bestille deres materialer direkte hos DBB.

- Det er lidt sjovt med DBB, for nu, hvor de digitaliserer for fuld udblæsning, ser det umiddelbart ud som om, man er ved at udkonkurrere folkebibliotekerne. Det kan godt se ud som om, de har koblet folkebibliotekerne helt ud af kontakten med brugerne. Men det mener jeg ikke, de har. I og med, at folkebibliotekerne har den personlige kontakt til brugerne, og at vi kan trække på DBB, så er DBB netop med til at give os en lokal profil: DBB gør det muligt at beherske informationssamfundet, netop for brugere med de handicap, vi taler om her, siger Mogens Vestergaard.

- DBB har jo også brug for os ude lokalt til at få budskabet om deres service ud. En landsdækkende portal som E17 skaber ikke af sig selv lokal forankring - og dér er folkebibliotekerne et genialt distributionsnet. Der er mange ugentlige åbningstimer, og der er personale til stede, der gerne vil hjælpe brugerne, siger Mogens Vestergaard.

- Ja, og så har vi kontakten til de andre, der arbejder med denne brugergruppe, for eksempel ældreområdet og ergoterapeuterne i kommunen. Det kan for eksempel handle om at få bevilget et apparat til at afspille digital lyd - dér er vi også med til at sprede budskabet, supplerer Helle Mortensen. Hun betragter især de ældre som en målgruppe, der er svær at nå.

- De har jo ikke teknologien derhjemme, og vi skal fortælle dem, hvorfor det er en god idé at blive digital låner. Lige nu går vi meget og spekulerer over, hvordan vi skal gribe det an, siger hun.

På Stadsbiblioteket i Lyngby har man indkøbt en digital afspiller for at kunne vise brugerne, hvordan det digitale fungerer.

- Vi vil gerne vise dem, hvor simpelt det er. Og samtidig kan vi så reklamere for, at man også kan afspille digitale lydbøger på andre medier som for eksempel en dvd-spiller, siger Helle Mortensen. Hun ser gerne, at DBB kan komme til at spille en større rolle i forhold til de bevilgende myndigheder:

- DBB har en opgave i at gøre kommunerne opmærksomme på, at her er noget udstyr, man skal bevilge. De, der sidder og skal bevilge, ved ikke så meget om det, siger Helle Mortensen.

Mogens Vestergaard forestiller sig, at man kan gøre en bedre indsats overfor brugerne, hvis man har et bedre kendskab til dem:

- Her har vi brug for DBB: De kan understøtte os, når vi skal lave de undersøgelser, der skal give os et bedre kendskab til vore brugergrupper, siger han.

- E17 er god, når man skal markedsføre, for dér kan man gå ind og finde de interesseorganisationer, man skal have kontakt med, siger hun.

Showroom

Helle Mortensen har et stort ønske til DBB. Et ønske, der også er med i rapporten "Det åbne bibliotek", som hun er medforfatter til:

- I rapporten anbefaler vi at lave et showroom med adgang til demonstration af E17. Det kan enten være et fysisk rum, hvor man kan komme ind og se, hvordan det hele virker - eller det kan være kurser og konsulenthjælp ude på bibliotekerne. Vi har brug for DBB's viden om det tekniske udstyr, og vi har brug for at få stillet apparatur og digitale lydbøger til rådighed både på DBB og på folkebibliotekerne. Vi vil gerne kunne vise brugerne, hvordan det virker, siger hun.

- Helle Mortensen peger på det roadshow, som DBB allerede har rejst rundt i landet med:

- Jeg har indtryk af, at det har givet dem megen viden om både de bibliotekarer, der arbejder med det, og om brugerne. Samtidig har det været godt for os at få sat ansigt på DBB's medarbejdere, siger hun.

Hun kunne også godt tænke sig nogle arrangementer, hvor DBB's folk kommer på banen overfor brugerne:

- Hvis DBB og folkebibliotekerne laver fælles arrangementer ude på bibliotekerne, vil det give brugerne en fornemmelse af alt det, vi kan bruges til, og vi kan hjælpe hinanden, siger hun.

Mogens Vestergaard tilføjer, at han godt kan ønske sig at DBB i endnu højere grad end nu går ind og er medudvikler af lokale projekter.

- De har både kapacitet og styrke, og vi har brug for deres viden og erfaring med denne specielle målgruppe, siger han.

Og så kunne han godt tænke sig, at DBB fremstiller noget PR-materiale, der kan bruges i hele landet - eventuelt med en smule lokal tilpasning.

- Ja, det vil være en god måde at få den viden hentet ud til lokalområdet, tilføjer Helle Mortensen.

Mogens Vestergaard nævner lydavis-projektet i Greve, der er omtalt andetsteds i dette magasin.

- Det er et eksempel på, at man lokalt udnytter den viden, som DBB har opbygget. Og at DBB engagerer sig i lokale projekter. Men jeg tror slet ikke, at vi er kommet rigtigt i gang med at udnytte alle teknologiens muligheder endnu, siger han.

Og så har Helle Mortensen ét meget stort ønske til DBB: At ventelisterne forsvinder.

- De ventelister har faktisk været den største forhindring indtil nu. De har gjort, at jeg har tøvet med at fortælle brugerne om mulighederne, siger hun.

Ny biblioteksrolle

Og mens de to biblioteksfolk er i gang med at stille nye krav til DBB, stiller de også nye krav og udfordringer til sig selv og deres egen rolle:

- Det er en stor omstilling for os. Vi har været vant til at skaffe materialerne fra DBB, og det skal vi ikke længere. Nu skal vi arbejde lidt med, hvordan vi skal formidle DBB's ydelser, især tænker vi over, hvordan vi fremover skal gøre for de ældre: Skal vi bestille for dem, eller kan de godt selv finde ud af at kontakte DBB?, spørger Helle Mortensen sig selv.

Hun mener, at bibliotekarerne godt kan hjælpe med at finde og bestille materialerne på E17, hvis lånerne kommer på biblioteket med deres password.

- Det er noget, der rykker ved vores opfattelse af vores formidling og af os selv: Vores udgangspunkt for formidling er jo de fysiske materialer. Men nu skal vi ikke finde de fysiske materialer til brugerne, nu skal vi i stedet hjælpe dem på vej, vi skal være en slags konsulent. Vi skal ikke længere levere svaret, men vi skal henvise til, hvor svaret kan findes, siger Mogens Vestergaard.

Helle Mortensen mener, at det fortsat er en stor opgave for bibliotekerne at finde deres nye rolle:

- Alene det at slå op på E17 er ikke så ligetil. Vi bibliotekarer skal også lige have styr på, hvad alt dette indeholder, siger hun.

I det hele taget er de to enige om, at dette er en udvikling, som vi kun lige har set starten på.

- Det er et samspil om en sjov udvikling. Og det er et samspil, der rækker ud over landets grænser: Det at DBB er førende, også på verdensplan, giver os ude på folkebibliotekerne meget inspiration til arbejdet, siger Mogens Vestergaard.

Helle Mortensen,
bibliotekar ved Stadsbiblioteket i Lyngby

Helle Mortensen har gennem mange år haft ansvaret for indkøb af lydbøger til Stadsbiblioteket i Lyngby. Hun har sammen med en kollega skrevet et tema på E17 om oprettelse af læsekredse. Er medforfatter til rapporten "Det åbne bibliotek" (2006) om målrettet biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede. Hun er projektleder for "Information og vidensdeling på biblioteket, også for læsehandicappede", der handler om at stille information til rådighed for voksne syns- og læsehandicappede.

Mogens Vestergaard,
bibliotekschef på Roskilde Bibliotek

Da Mogens Vestergaard i 2002 blev chef for Roskilde bibliotek, havde biblioteket netop gennemført første del af et projekt for ordblinde. Samtidig startede arbejdet med såvel ordblinde-portalen, Ord-Info som E17, og Mogens Vestergaard så mulighederne for at samle de to ting. Mogens Vestergaard var medlem af styregruppen for E17, samtidig var en af bibliotekarerne fra Roskilde Bibliotek med i projektgruppen.

DAISY-standarden

DBB har nu udlånt digitale lydbøger i mindre skala i over tre år, og har i denne periode indhøstet værdifulde erfaringer med DAISY-formatet. Vi er nu rede til at tage det næste store spring i udviklingen: Udfasningen af kassettelydbøgerne og etableringen af en 100 pct. digital produktion af lydbøger i DAISY-formatet.

DAISY-lydbøgerne vil skulle finde deres plads i en kompleks verden af digital lyd og tekst, en verden hvor mobiltelefoner, iPods, mp3-afspillere, cd'er, pc'er, Internet og meget mere, spiller med - og mod - hinanden og tilsammen danner det dynamiske univers, digitalt indhold lever i. Det er en verden i konstant forandring, hvor vedtagne formater og standarder konstant bliver udfordret - og DAISY-lydbøgerne er ingen undtagelse. Den standard, der er grundlaget for DBB's digitale lydbøger - DAISY-standarden - vil skulle bevise sin levedygtighed i netop denne sammenhæng.

I den digitale verden er luften tyk af forkortelser, formater, specifikationer og standarder. Selv fagfolk har deres besvær med at gennemskue de mange forskellige sammenhænge, men uanset forvirringen har den formelle nedskrivning af vedtagne måder at gøre tingene på, en betydning der næppe kan overvurderes. Standarder ER vigtige, de er det fundament, som megen udvikling bygger på, og denne artikel vil forsøge at anskue DAISY-standarden i netop denne sammenhæng. Selve standarden er yderst kompleks og teknisk, og der er ikke gjort noget forsøg på at forklare, hvordan den er opbygget i detaljer. Hvis man vil se, hvad der er "under motorhjelmen", bør man selv læse standarden.

Emneboks: Den digitale lydbog

Kært barn har mange navne, og det gælder også DBB's digitale lydbøger. Normalt optræder de under navnet "digitale lydbøger", men de bliver også benævnt "mp3-lydbøger", "DAISY-lydbøger" eller "DTB" (Digital Talking Book). Forvirringen skyldes nok den yderligere funktionalitet DBB's digitale lydbøger har i forhold til udbuddet af lydbøger fra andre producenter og udgivere, for selvom DAISY-formatet tilbyder sine brugere en række af unikke fordele, fungerer DBB's digitale lydbøger nemlig lige så godt i en mp3-afspiller som andre producenters lydbøger. Når der ikke længere er et analogt alternativ til de digitale lydbøger, kan man gætte på, at de vil blive benævnt med termerne "mp3-lydbøger" eller "DAISY-lydbøger", alt efter hvilken rolle de spiller i den givne situation.

Man har således som bruger flere valgmuligheder, når man vil afspille sin DAISY-lydbog. Man kan vælge at lægge lyden over på sin bærbare mp3-afspiller og høre lydbogen, mens man er på farten, man kan vælge at høre den på sin pc, eller man kan bruge en afspiller, der er specielt beregnet til DAISY-lydbøger. Endelig kan de fleste nyere dvd-afspillere også spille mp3-lydfiler og mange cd-afspillere kan i dag også afspille mp3. Så der er mange muligheder for at lytte på sin digitale lydbog.

Afgørende for afspilningsvalget er den situation, man befinder sig i, og det formål man har med at lytte til lydbogen. Til sekventiel lytning, dvs. lytning hvor man ønsker at begynde ved begyndelsen og slutte ved slutningen, er enhver af de ovenfor beskrevne afspilningsmetoder anvendelige. Til mere struktureret lytning, dvs. hvor man ønsker at bevæge sig rundt i bogen, bruge registre, slå op på sidetal etc. skal man benytte en DAISY-afspiller - som enten er et stykke software til en pc eller er en egentlig DAISY-afspiller.

Emneboks slut

Standarden

DAISY (Digital Accessible Information System) er betegnelsen for en række standarder og specifikationer, der alle bliver vedligeholdt af, eller har sit udspring i DAISY-konsortiet - en global sammenslutning af producenter og distributører af digitalt materiale til blinde og svagsynede. Betegnelsen "DAISY-standarden" dækker over en række forskellige - men dog indbyrdes forbundne - standarder og arbejdet med disse er en væsentlig del af DAISY-konsortiets virke.

Det overordnede formål med DAISY-konsortiet er at udvikle og vedligeholde en teknologi, der kan give blinde, svagsynede, ordblinde og andre læsehandicappede mulighed for at tilgå information på linie med alle andre. For at nå dette mål stiller DAISY-konsortiet en række åbne standarder til rådighed for producenter af software og indhold.

De tekniske betegnelser for DAISY-standarderne er DAISY 2.02 og Z39.86. For at forstå hvordan disse standarder virker sammen med resten af verden, vil det være en fordel at se lidt nærmere på selve standardbegrebet.

DAISY-standarderne er åbne standarder, der bygger på andre åbne standarder. At de er åbne betyder, at alle kan læse, hvordan de er opbygget og anvende dem til sine egne formål. I praksis betyder det, at soft- eller hardwareudviklere vil være i stand til at udvikle optagere, afspillere og andre apparater til standarden - uden at skulle betale eller bede om tilladelse. Undtagelsen er mp3-standaden, der indtil 2010 er belagt med patenter, og hvor der afkræves betaling for brug og udvikling.

I dag er alle standarder i realiteten åbne for udviklere og andre interesserede. Med mindre en producent af software gør sig store anstrengelser for at skjule, hvordan et format er opbygget, vil information om formatet - eller standarden - altid være tilgængelig. Den egentlige skillelinie mellem standarder går mellem proprietære standarder og åbne standarder. I denne forbindelse betegner ordet proprietær en standard, der er udviklet og ejet af privatpersoner, i modsætning til åbne standarder, der er ejet og vedligeholdt af offentlige organisationer eller almennyttige konsortier - som eksempel kan nævnes World Wide Web Consortium (W3C), der vedligeholder og udvikler HTML- og XML-standarderne og National Information Standards Organization (NISO), der blandt mange andre standarder, vedligeholder og udvikler Z39.86 (DAISY 3).

Proprietære standarder vil ofte, men ikke altid, være belagt med en eller anden form for forpligtelser i forhold til brugen, ofte i form af betaling, mens en bruger af en åben standard ikke vil være forpligtet på nogen måde. Grænserne mellem proprietære og åbne standarder er dog flydende. En proprietær standard som PDF, der blev udviklet af Adobe Systems, er nu blevet en åben standard, der er lagt ind under en af de store standardiseringsorganisationer (IEC).

Ofte ser man at standarder, der har det samme formål konkurrerer med hinanden. Nogen gange ender det med, den ene standard får succes, og den anden dør en stille død, andre gange kan de leve side om side. Et eksempel på det sidste er mp3 og Microsofts Windows Media Format. Deres formål og den måde de fungerer på er næsten identiske, og de lever - i hvert tilfælde indtil videre - side om side.

Når en standard er blevet etableret og accepteret af brugerne, vil en selvforstærkende proces gå i gang. Der vil blive skrevet mere og mere software, der benytter standarden, og der vil blive udviklet værktøjer, der hjælper udviklere til at bruge standarden. Udviklere vil implementere små ændringer i standarden og disse ændringer vil blive inkorporeret i den formelle standard. Efter et stykke tid vil standarden være så etableret, at den vil blive en de facto-standard på sit område - den måde man i praksis gør en bestemt ting.

Denne, for en standard, ønskværdige situation kan opnås på flere forskellige måder. Enten kan standardens formål være så indlysende rigtig, at folk bakker op om den helt af sig selv, eller standarden kan etableres af et stort og magtfuldt firma med mange ressourcer. Ofte vil standarden blive etableret i forbindelse med firmaets egne produkter, eller den kan bruges til at konkurrere med en anden allerede vedtagen standard. Dette var tilfældet da Microsoft etablerede Windows Media Format. Microsoft ønskede ikke at betale for at benytte mp3 og havde ressourcerne til at udvikle et nyt lyd- og billedformat og til at understøtte det med et væld af software og værktøjer fra begyndelsen.

Der er nok kun en lille håndfuld firmaer i verden, der er i stand til at banke en succesfuld standard op fra grunden - de fleste andre standarder skal løbes i gang! At der findes en standard er nemlig ingenlunde en garanti for, at den også bliver anvendt. Historien er fyldt med gode anvendelige standarder, der aldrig er kommet over den først vanskelige startfase. Uden værktøjer eller software der benytter standarden, og uden andre brugere af standarden som man kan spørge til råds, vil det ofte være nemmere at implementere sin egen proprietære løsning.

Det hjælper hvis et stort antal mennesker - gerne globalt - fra starten er enige om at benytte standarden. DAISY-konsortiet blev dannet med netop dette formål, og dette har gjort at DAISY-standarderne er kommet over den første svære fase og har fået luft under vingerne!

Principperne bag DAISY

Som syns- eller læsehandicappet har man to grundlæggende informationsmæssige problemer at slås med. Det første er manglen på tilgængelig information. Dette problem søges løst, dels ved udvikling af tilgængelighedsteknologier, dels ved at afsætte ressourcer til tilgængeliggørelse af materiale. Det andet problem er - paradoksalt nok - en alt for stor mængde information. Dette, tilsyneladende paradoksproblem, deler syns- og læsehandicappede med andre digitale informationsbrugere, og det har sit udspring i manglen på struktur i det digitale informationsudbud.

Denne mangel på struktur kendes af alle, der har prøvet at søge på en af Internettets store søgemaskiner. Resultaterne er ofte overvældende og, på trods af kompetente forsøg på at prioritere resultaterne, ofte komplet ustrukturerede. DAISY-standarderne er således både et forsøg på at give tekniske muligheder for at forøge mængden af tilgængelig information og et forsøg på at strukturere denne information på en overskuelig måde. Det er i denne sidste egenskab, at DAISY-standarderne rækker videre end blot endnu en handicapkompenserende teknologi.

Informationsobjekter

I DAISY-materialer bliver alt hvad der præsenteres for brugeren anskuet som informationsobjekter. Et informationsobjekt er en enhed, der kan bestå af tekst, lyd eller billeder, samt andre informationsobjekter. Det er denne sidste egenskab, at informationsobjektet er i stand til at indeholde andre informationsobjekter, der gør DAISY-standarden særligt velegnet til at præsentere information for brugeren.

Som i et herarkisk system, der kan sammenlignes med russiske Babushkadukker, samles alle informationsobjekter i stadig mere overordnede objekter og ender til sidst i et enkelt objekt: lydbogen eller e-teksten. Vejen til detaljeret information (det mindste informationsobjekt), går således fra det generelle - bogen, e-teksten - gennem stadig mere specifikke niveauer - kapitler, underafsnit - til den helt specifikke information. Undervejs sorteres alt det fra, der ikke er relevant i den øjeblikkelige situation, hvilket er afgørende for struktur og overblik.

Konceptet kan illustreres ved et eksempel: I en bog om dyr søges der i teksten efter "tiger". Søgeresultatet vil ikke blot være den kontekst, hvori man finder ordet, men også det hierarki af objekter der indeholder søgeresultatet - i dette tilfælde underafsnittet "katte" i kapitlet "rovdyr" i Del 1: "Asien" i lydbogen "Verdens dyr". Man vil kunne finde information om løver i samme lydbog, ved enten at foretage en søgning i bogens tekst, eller ved at "vandre" nedad igennem bogens informationsobjekter: "Afrika", "Rovdyr", "Katte", "Løver". I forbindelse med rene referencematerialer bliver fordelene endnu mere tydelige: DBB's ugentlige tv-oversigt, der bliver udgivet som DAISY-lydbog med syntetisk tale, indeholder sendetidspunkt og programomtale af ca. 10.000 tv-programmer fordelt på ca. 300 tv-kanaler over ugens syv dage. I denne uoverskuelige mængde af information er det muligt at finde det tv-program, man ønsker information om med ganske få klik med mus eller tastatur.

Konceptet kræver nogen tilvænning fra brugerens side, ligesom det kræver, at teksten er klart struktureret fra forfatterens eller forlagets side, men er man blevet fortrolig med konceptet og er materialet velstruktureret, får man et hidtil ukendt overblik over store mængder af data.

De underliggende standarder

Denne form for strukturering af sekventiel information (lyd) bliver muliggjort gennem en kreativ anvendelse af to allerede etablerede og meget anvendte åbne standarder - XHTML og SMIL (Synchronized Multimedia Integration Language), der begge igen bygger på XML. Disse to standarder blev benyttet i mange forskellige sammenhænge, før DAISY-konceptet blev født, og deres brug i denne sammenhæng illustrerer hvordan kendte standarder kan kombineres på måder, der skaber helt nye anvendelsesmuligheder. De er samtidig en af forklaringerne på, at DAISY-konceptet har fået en god start. Med XML, XHTML og SMIL fik udviklerne nemlig lov til at bruge mange af de værktøjer, de allerede havde i kassen, hvilket i daglige termer svarer til, at man ikke behøver at opfinde en helt ny slags skruetrækker, selvom det nye reolsystem er af et helt nyt design. Når alt kommer til alt, er det vigtigste jo, at bøgerne lever og har det godt i deres nye omgivelser!

Diana og DAISY

"Jeg kan læse trykt tekst, hvis det drejer sig om almindelig brevskrift i mindre omfang, men hvis jeg virkelig skal vide, hvad der står, hvis det er kompliceret, så er jeg nødt til at få det scannet eller indlæst. Mine øjne flakker, og jeg er ikke god til at fokusere. Så selv om jeg godt kan få øje på relativt små bogstaver, så dur det ikke i de mængder, jeg skal læse.

Når jeg skriver, bruger jeg zoomtekst til forstørrelse for at kunne se og stave, men når jeg læser, bruger jeg skærmlæserprogrammet Jaws eller hører DAISY-lydbøger".

Diana Stentoft Rees bor i Aalborg. Hun er 31 år og er ansat i et ph.d.-stipendiat på Aalborg Universitet. Lige for tiden har hun barselsorlov og mens den 3 mdr. gamle Nicolas sover i sin barnevogn ude i haven, fortæller Diana om det at være svagsynet og samtidig være dybt afhængig af adgang til læsestof. Hvad andre kan finde i trykt form på bibliotekets hylder, printe fra nettet eller erhverve sig via andre kanaler, bliver Diana nødt til at skaffe sig i en alternativ form.

"Jeg begyndte at låne båndbøger på DBB i slutningen af 90'erne og var omgående rigtig glad for det, fordi jeg i mange år ikke havde fået læst de bøger, jeg skulle. For det var synet ikke til.

Jeg er tilmeldt DBB's erhvervsservice, hvor jeg får produceret faglitteratur. DBB's øvrige servicer bruger jeg både i forhold til at bestille digitale lydbøger og til at downloade e-bøger. Det kommer lidt an på, hvornår jeg skal læse.

Hvilke fortrin ser du i de digitale bøger?

"Så snart der er tale om noget, der ligner et opslagsværk, for eksempel en novellesamling, så er det 100 gange nemmere at bruge en digital lydbog forudsat, at den er opmærket. I arbejdssammenhæng, er det helt essentielt. Mens jeg læste på universitetet, fik jeg jo ofte bøger fra Instituttet for Blinde og Svagsynede - måske en bog på 12 kassettebånd, da det var før DAISY-bøgernes tid. Og hvis man ikke skal læse bogen fra ende til anden, så kan det godt virke uoverskueligt. Man fik godt nok en oversigt, der sagde, du skal følge kap. 7 bånd 8 side 2, men du skulle stadigvæk finde det ved at spole. Så det er klart, at det digitale medie er SÅ meget bedre".

Udnytter du mulighederne fuldt ud?

"I det faglige, synes jeg egentlig, jeg gør. Men ikke når det kommer til hyggelæsning. Det gode er jo ellers, hvis man falder i søvn, så er det muligt at komme nogenlunde derhen, hvor man var - men jeg regner aldrig med at falde i søvn", griner Diana.

Jeg har flere ønsker til DBB, end DBB kan imødekomme, men DAISY-bøgernes indholdsfortegnelser og indeks i forhold til opslagsværker eller antologier er ekstrem nyttige. Den sidste bog jeg fik lavet var på 800 sider med nok 50 kapitler. I første omgang har jeg ikke brug for at læse alle 50, men når jeg kommer i gang, har jeg måske. Jeg kan ikke på forhånd kende rækkefølgen, hvordan jeg skal læse det. Med opmærkning behøver jeg ikke læse fra ende til anden, jeg kan selv vælge rækkefølgen".

Har du forslag til forbedringer i forhold til funktionaliteten?

"Næh, jo det skulle være i forhold til samlingen af konverterede analoge bøger, som ikke er opmærket optimalt. Så hvis man nogensinde vandt det store lotteri ... F.eks. Nordkraft, som jeg læste før jul; her er der en masse underafsnit, som ikke er mærket op. Det, syntes jeg, var ærgerligt. Et spring på 100 sider er for stort. Opmærkningen betyder virkelig noget og hvis man har en lang bog eller en bog, der er meget detaljeret, så er sideopmærkningen faktisk også rigtig vigtig, fordi man så kan "bladre". Hvis telefonen ringer, eller der er andre afbrydelser, kan du finde, hvor du var, hvilket jo kan gælde både for skønlitteratur og faglitteratur".

Låner du lydbøger fra dit lokale bibliotek?

"Jeg har været en rimelig flittig biblioteksbruger. Jeg har altid godt kunnet lide at læse, men er selvfølgelig gået efter de bøger, der havde store bogstaver. I takt med at kravene og kompleksiteten af det materiale, jeg skulle læse, blev større, så er mit hyggebogsforbrug raslet ned. Men jeg har altid godt kunnet lide biblioteket og elsker også at gå i boghandler, selvom jeg ved, at hvis jeg køber en bog, så er det bare for at få den scannet. Jeg synes, bøger er hyggelige. Der er en stemning over sådan en kæmpe stor boghandel eller et bibliotek, - jeg synes, der er rart.

Mine erfaringer med at gå på biblioteket for år tilbage er, at bibliotekerne havde en god samling af båndbøger, men hvis man skulle have hjælp, så syntes jeg, bibliotekarerne var relativt dårligt informeret om mulighederne. Jeg vil ikke sige, jeg gav op, jo.. jeg tænkte, så kunne jeg lige så godt gå direkte til DBB".

Men hvordan kunne bibliotekaren nærme sig dig og de behov du har?

"Det er jo et godt spørgsmål. Lad mig sige, hvis der er særlige afdelinger med bøger med store typer, så kan man for det første føle, at man udstiller sig selv, hvis man bevæger sig derhen, for det andet ved man, at her er udvalget begrænset. Der er et kæmpelokale med tusindvis af spændende bøger og du er henvist til det der sidelokale, hvor der står 500 bøger højest. Det kan godt virke frustrerende".

På den måde fravælger du det lokale bibliotek?

"Jamen lidt, tror jeg. Man går ind i noget, som minder om Aladdins hule fyldt med gode ting, man gerne vil sætte sig ind i, og når det kommer til stykket, så har man reelt ikke en chance".

Hvordan er dit drømmebibliotek?

"Jamen, det er et, hvor tingene er til rådighed, tilgængeligt for mig, som de er for alle andre. Jeg synes da, det ville være fedt, hvis jeg kunne gå ned på mit lokale bibliotek og sige: "Jeg kan se på jeres hjemmeside, at I har en bog om det og det, den vil jeg gerne have som DAISY-bog eller som lydbog, for jeg kan ikke læse den, I har stående på hylden".

Måske især for personer som pludselig mister synet og skal finde ud af noget helt nyt, også selv om de er vant til at bruge Internettet, så ville det sikkert være rart at kunne tale med en person face to face og få noget vejledning.

Det skal dog ikke være på bekostning af, at man kan ringe til DBB. Det er en vigtig og god service. Men at trække bibliotekerne med i spil, vil være en bro mellem, at man har været i stand til at læse en almindelig bog og man nu er henvist til at læse en lydbog".

USA: 22 nye DAISY-bestsellere hver måned

Det er ikke blot synshandicappede, der har svært ved at finde rundt i en lydbog. Folk med fuldt syn er i samme båd. "Cd- eller mp3-afspillere er designet til musik. Bliver de stoppet eller slukket midt i en cd, vil de automatisk starte fra begyndelsen, når de sættes i gang igen", siger Kelly Gosh, der er Information Systems Manager hos Brilliance Audio. Forlaget anvender derfor en forholdsvis begrænset version af DAISY på alle sine nye udgivelser. Bøgerne rummer ikke tekst, men har indholdsfortegnelse og navigation på to niveauer - kapitler og sider, og kan genstarte der, hvor de blev stoppet, det der kaldes en bogmærke-funktion.

Brilliance Audios udgivelser tager altså ikke direkte sigte på synshandicappede. Selv om de udgør en del af forbrugerne, enten gennem privat køb eller indirekte via bibliotekers køb, er de klart et mindretal. Mange blinde og svagsynede køber dog forlagets udgivelser, fordi de kommer på gaden samtidig med den trykte bog. Kelly Gosh siger: "Når først det går op for denne gruppe forbrugere, hvad de kan få, er vi sikre på, at den del af markedet vil eksplodere. Via det offentlige system kan de vente måneder eller op til et år, før en populær bog er tilgængelig".

Brilliance Audio udgiver netop bestsellere som lydbøger, både skøn- og faglitteratur. Og de sendes ud samtidigt med den trykte bog. I 2006 forventer forlaget at producere 22 titler om måneden på mp3-cd. Fem til syv af dem er nye udgivelser, mens resten er taget fra forlagets backlist og overføres fra andre formater til mp3-cd. Forlaget er den største uafhængige og kommercielle lydbogsudgiver i USA - og endnu den eneste større udgiver, som producerer i DAISY-formatet. Firmaet blev startet af udgiveren R. Michael Snodgrass i 1984 og har siden udgivet talrige lydbøger på kassettebånd, men i 2000 begyndte forlaget at udgive på cd'er, og i dag er produktionen digital.

Halv pris for digital lydbog

Kelly Gosh ser sig selv som en slags talskvinde for det talte ord på det kommercielle marked. Hun har været længe i branchen og er i dag også administrerende direktør for lydbogsforlaget Soulmate, som indtil 2004 var selvstændigt, men nu er opkøbt af Brilliance Audio. Hun har gennem flere år været aktiv i den amerikanske forbrugerorganisation, Consumer Electronic Association, der arbejder for at få etableret fælles standarder indenfor den industri, der leverer elektronisk udstyr til almindelige forbrugere. Organisationen har mere end 70 komiteer og arbejdsgrupper, herunder også en særlig division, der arbejder med lyd. Gennem dette arbejde fik hun kontakt med George Kerscher, der er generalsekretær for det internationale DAISY-konsortium - siden da har hun inkluderet DAISY-formatet i alle de lydbøger, hun er med til at udgive, også på sin nye og større arbejdsplads, Brilliance Audio.

Brilliance Audio har i dag 667 titler i uforkortede mp3-cd-udgaver på sin salgsliste. Alle forlagets mp3-cd'er rummer både DAISY og den standard, der er defineret af CEA og den amerikanske forlæggerforening, American Publishers Association - CEA-2003.

Og den digitale bog er billig. Den koster kun omkring det halve af den trykte bog i hardback-udgave eller den samme lydbog på kassettebånd. Alle mp3-cd'er fremstilles og sælges i to varianter én til detailhandlen, de almindelige forbrugere, boghandlere, salg på nettet, klubber og lignende, og én til brug for udlån og udlejning. Den sidste er emballeret mere solidt i en plastikboks. En lydbog i mp3-cd-format koster for den almindelige forbruger godt 150 kroner (US$ 24,95) for op til 16 timers indspilning, mens den samme bog for et bibliotek koster mellem 240 og 300 kroner. Til gengæld giver forlaget en "livslang" garanti. Bliver cd'en beskadiget, erstattes den uden beregning med en ny fra forlaget.

Det amerikanske lydbogsmarked bevæger sig klart mod mp3-cd'erne på grund af mp3-afspillernes og iPods voksende popularitet. Der er også en del mindre udgivere, der udgiver lydbøger på mp3-cd'er, men endnu inkluderer ingen af dem hverken DAISY- eller CEA-standarderne. Kelly Gosh siger: "De andre udgivere er ikke synderligt villige til at bruge nogen standarder overhovedet. Det er stadig en lang og sej kamp, et pionerarbejde".

Stort potentielt marked

Forlagets erklærede mål er at give alle forbrugere den bedste lydbogsoplevelse uanset hvilket format, de vælger. Kelly Gosh siger: "Det koster så lidt at tilføre navigation i forskellige standarder, at det ikke skal stå i vejen for bøgernes brug". Navigationen er vigtig fordi mange, der lytter til en lydbog, er aktive mens de lytter - de kører bil, arbejder i haven eller støvsuger. Amerikanske læsere vender sig i stigende grad mod lydbøger som en mulighed for at skaffe ekstra tid til læsning. I forlagsbranchen regner man med, at lydbogen i 2005 tegner sig for mellem 10 og 15 pct. af en bogs samlede salg. DAISY er med til at sikre, at forbrugeren får en efterspurgt høj kvalitet til en overkommelig pris.

Den forholdsvis begrænsede version af DAISY, forlaget anvender, forøger ikke omkostningerne ved udgivelsen synderligt. Der har været de første udgifter til forskning og udvikling, men i dag foregår programmering stort set automatisk.

"Jeg håber industrien vil tage både DAISY og CEA til sig", siger Kelly Gosh, "CEA-standarden er i helhed mere tilpasset massemarkedet, mens DAISY er bedre egnet til komplicerede, dybtgående lærebøger og forskning. DAISY er et vidunderligt, robust system, som faktisk kan håndtere meget, meget mere end den brede offentlighed egentlig har brug for, når det gælder bestsellere".

Kelly Gosh ser kampen for standarderne som den kamp, der må kæmpes for al ny teknologi. Via sit engagement i CEA er hun i stadig dialog med den industri, der producerer afspillere. Der går et lys op for mange ingeniører og designere, når de bliver gjort opmærksomme på problemerne ved brugen af afspillerne til det talte ord. Men spørgsmålet bider sig selv i halen. Kelly Gosh siger: "Alle parter siger, hvis jeg gør det, vil der så være et marked? De, der producerer indhold, efterlyser afspillere, mens dem, der producerer afspillere efterlyser indhold".

Det gælder også DAISY. Jo flere der spørger efter DAISY, jo flere producenter vil undersøge sagen og starte en produktion. Hvis efterspørgslen blandt blinde og andre læsehandicappede vokser, vil det helt sikkert føre til, at flere forlag benytter DAISY. At DAISY-afspillere i dag koster mere end andre afspillere, er ikke et problem for de synshandicappede kunder hos Brilliance Audio. Selvom afspilleren måske koster det dobbelte af en almindelig mp3-afspiller, lytter de til så mange bøger, at det er pengene værd.

Et udviklingsprojekt:
Fremtidens digitale lydavis

Den digitale teknologi udgør en stadig større del af vores hverdag. I bibliotekssammenhæng gælder det om at udnytte de digitale muligheder til gavn for brugerne. Det gælder ikke mindst for den del af bibliotekernes brugere, der er syns- eller læsehandicappede. For netop denne brugergruppe kan udviklingen betyde helt nye muligheder for at tilegne sig viden på lige vilkår med andre borgere.

Timingen var derfor perfekt, da Solrødbibliotekerne inviterede Greve Bibliotek og DBB med i et udviklingsprojekt, hvis formål er at udvikle et koncept til produktion af digitale lydaviser i DAISY-formatet.

"Signal om, at det er tid"

Den traditionelle kommunale lydavis på kassettebånd har udspillet sin rolle, og bibliotekerne har gennem længere tid været på udkig efter nye løsninger. "Det kan ikke forsvares at fortsætte med en forældet teknologi og udsendelse af op til 10 dage gamle nyheder", siger Jytte Dahl, biblioteks- og kulturchef, Solrødbibliotekerne, og tilføjer: "At DBB omlægger hele sin samling af analoge bøger til digitale bøger er et tydeligt signal om, at vi andre skal følge med på det felt".

Sideløbende med et stærkt ønske om at tænke fremadrettet og udnytte den digitale teknologis muligheder, har den kendsgerning, at Solrøds lydavis har været under hårdt pres fra politisk side, været medvirkende til at sætte udviklingsprojektet i gang. Lokalpolitisk var der forslag om at nedlægge den indlæste lydavis og i stedet samle brugerne til højtlæsning på basis af frivillige oplæsere, dels for at spare og dels for at få et socialt element ind.

En undersøgelse foretaget i 2005 blandt samtlige brugere af lydavisen viste imidlertid, at brugerne typisk ikke kommer på det kommunale aktivitetssted. De mere svagelige brugere kommer slet ikke udenfor hjemmet, mens medlemmer af Dansk Blindesamfund typisk mødes i den lokale afdeling af Dansk Blindesamfund.

Da samme undersøgelse viste, at 80 pct. af brugerne samtidig er brugere på DBB, blev det tydeligt for Solrødbibliotekerne, at den ny teknologi ikke var så ukendt for brugergruppen som først antaget, og de begyndte at tænke i helt nye baner. Hvorfor ikke udnytte den digitale teknologi og den rationaliseringsgevinst, der måtte ligge heri?

Med det afsæt opstod tanken om et samarbejde med Greve Bibliotek og DBB. Solrød og Greve kommuner fortsætter som selvstændige kommuner efter kommunalreformen.

Men de to kommuners lydaviser bygger på de samme lokalaviser, hvilket giver mulighed for en fælles redigering med rationalisering til følge, mens DBB har erfaringer med digital produktion og distribution.

Jytte Dahl ser samarbejdet mellem flere folkebiblioteker som en fordel. Det sikrer at udgangspunktet ikke bliver for lokalt, men at arbejdet bliver hævet op på et generelt niveau. I forhold til DBB siger hun: "DBB er en oplagt part, fordi det i høj grad er DBB, der har stået for den udvikling, der sker på det her felt - og så kender de målgruppen".

Livline til lokalsamfundet

Til spørgsmålet om, hvordan brugerne vil modtage den digitale lydavis, svarer Jytte Dahl, at der ikke direkte har været efterspørgsel på digital lydavis fra brugerne, men at brugerne er orienteret om fremtidsperspektiverne og umiddelbart har accepteret tanken i og med at de reaktioner, det har medført ikke har været knyttet til den digitale udvikling. Nogle brugere er for fremskridt, "f.eks. vil DBB's brugere straks se en digital lydavis som et fremskridt og et bedre produkt, mens forandringer for andre er af det onde".

Jytte Dahl forventer ikke, at brugere vil falde fra udelukkende pga. teknologiskiftet; falder enkelte fra, vil det være af andre årsager. Da brugergruppen er forholdsvis begrænset, har Solrødbibliotekerne mulighed for at støtte op omkring de brugere, der måtte have svært ved skiftet fra det analoge til det digitale medie. Der vil det være muligt at følge det til dørs og tage ud og præsentere det nye medie for brugerne.

Selvom der endnu ikke har været efterspørgsel på det digitale medie fra brugerne, mener Jytte Dahl, at det kun er et spørgsmål om tid. "Brugerne får materiale fra DBB, derfor vil biblioteket hurtigt blive gjort opmærksom på, at vi er bagud, hvis vi ikke gør noget nu", mener Jytte Dahl.

I brugerundersøgelsen spurgte biblioteket til lydavisens betydning for den enkelte. Svarene var entydige, siger Jytte Dahl: "Lydavisen er livlinen til lokalsamfundet. Brugerne føler sig lukket ude fra fællesskabet, hvis de ikke har den adgang til at kunne følge med i, hvad der foregår lokalt. Det er deres fundament for at være en del af det lokalsamfund, de bor i. Lydavisen betyder rigtig, rigtig meget for dem."

Savner det indlysende alternativ

Da Jytte Dahl ofte hører fra kolleger rundt om i landet, at også de står i et vadested mellem ny og gammel teknologi, opstod tanken om et udviklingsprojekt, der kunne blive til gavn for biblioteker over hele landet. "Den analoge teknologi er forældet, men det er ikke indlysende, hvad man skal sætte i stedet for. Det er mit indtryk, at de fleste helst vil springe direkte frem til at sende lydfiler til brugerne, men der er nogle barrierer, før vi når dertil", siger Jytte Dahl.

Jytte Dahl refererer, at mange i folkebiblioteksverdenen håber at finde én løsning med ét medie, der holder de næste 15 år, men hun tror, at man må se i øjnene, at der ikke findes én løsning, men flere, der supplerer hinanden. Som Jytte Dahl siger: "Vi vil nå frem til flere muligheder, vi tager et par år med cd-rom, der kommer streaming og snart kommer der noget helt tredje. Der sker hele tiden en rivende udvikling på det her felt".

Input til afklaring

På spørgsmålet om, hvilke nye muligheder DAISY-teknologien åbner op for i forhold til produktion af lydaviser, svarer Jytte Dahl: "Især muligheden for at navigere; den enkelte kan selv styre og læse, hvad man er interesseret i. Fleksibilitet er helt afgørende for det personlige udbytte. Derudover er muligheden for at samle lyd, tekst og billedinformation på ét medie af afgørende betydning".

I den forbindelse fremhæver Jytte Dahl, at målgruppen er større end brugergruppen. Alderssammensætningen blandt brugergruppen er høj - i Solrød gennemsnitligt 71 år - og mange følger ikke med i den teknologiske udvikling i samme hast som det omkringliggende samfund. Til gengæld kan de nye muligheder med f.eks. streaming være af interesse for nye brugergrupper. En lydfil på nettet, evt. med syntetisk tale ville være oplagt til fri afbenyttelse for alle indenfor målgruppen.

Som Jytte Dahl udtrykker det: "Lydavisen, som den ser ud i dag, er ikke særlig attraktiv for nye brugergrupper. Den er et statisk produkt, som ikke matcher de behov, muligheder og ønsker til valgfrihed, som et moderne samfund fordrer".

Jytte Dahl forestiller sig, at resultaterne fra udviklingsprojektet vil blive brugt som input til den diskussion og afklaring, man på mange biblioteker står overfor. Der vil komme et bud på de nyeste tendenser indenfor teknologiudvikling - ligesom ønsker fra både brugere og potentielle brugere vil blive inddraget i projektet. Jytte Dahl fortsætter: "Der er selvfølgelig også andre rundt omkring, der kan se, hvilken vej vinden blæser, men vi går ind og undersøger nærmere og vil kunne præsentere valide data".

Èn samlet indgang til tilgængelig information

Med udbredelse af digitale lydaviser over det ganske land, vil kvaliteten af biblioteksbetjeningen af syns- og læsehandicappede blive væsentligt forøget. I horisonten kan man måske endda ane en opfyldelse af brugernes, i hvert fald DBB's brugeres, ønske om, at alle kommunale lydaviser samles på E17.

Emneboks

Solrødbibliotekerne, Greve Bibliotek og DBB har indgået samarbejde om et udviklingsprojekt med projekttitlen: Strategiafsæt for Fremtidens Digitale Lydavis. Projektet har modtaget støtte på 87.048 kr. fra Biblioteksstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker 2006.

Projektet sigter mod brugere, der er omfattet af ophavsretslovens § 17.

Formålet med projektet er på samme tid at udvikle et koncept, der kan fungere som beslutningsgrundlag for strategiudvikling vedrørende folkebibliotekernes tilbud om lokale lydaviser samt udgøre Solrødbibliotekernes og Greve Biblioteks grundlag for en fælles digital lydavis i DAISY-formatet fra 1.1.2007.

I projektet indgår undersøgelse af de teknologiske muligheder, brugerundersøgelse, der skal afdække forudsætninger og ønsker i forhold til teknologi og ønsker i forhold til indhold med henblik på nytænkning af indholdssiden samt behovsundersøgelse omkring potentielle brugere. Endvidere indgår formidling af fremtidens lydavis som bibliotekstilbud samt formidling af projektets resultater i bibliotekskredse.

Emneboks slut

Lokale erfaringer:
Digitale lydaviser hos KKB-LYD

Vi er på det ydre Vesterbro hos KKB-LYD for at høre om lokale digitale erfaringer på lydavisområdet. Afdelingsleder, Susy Tastesen, som har ansvaret for lydavisproduktionen, tager imod. Hun indleder med en kort rundvisning i KKB-LYD's lokaler, hvor gammelt og nyt optageudstyr blander sig mellem hinanden.

Lydavisproduktionen hos KKB-LYD tog sin begyndelse i 1983, dengang i en analog virkelighed. Som situationen er nu, er hovedvægten fortsat på det analoge, men det digitale er så småt ved at vinde indpas, hvilket de pletvise øer af digitalt udstyr er det synlige bevis på.

Som Susy Tastesen siger, så tager digitalisering tid, og hun tør ikke spå om, hvornår lydavisproduktion hos KKB-LYD er fuldt digitaliseret. Hun understreger desuden flere gange i samtalen, at de lokale lydaviser, så længe hun har noget at skulle have sagt, også vil være at få på kassettebånd. Mange af lydavisbrugerne forventer nemlig, ifølge Susy Tastesen, fortsat at få leveret deres lokale lydavis på de gamle analoge kassettebånd.

Fravalg af DAISY

KKB-LYD anvender ikke DAISY-teknologien, og det er der primært en økonomisk forklaring på: "Vi havde tænkt os, at det skulle være DAISY - det var det mest oplagte, men opgav, fordi vi ikke syntes, vi kunne forsvare de høje udgifter, der var forbundet med at benytte DAISY-teknologien, set i forhold til det lille produktionsgrundlag vi havde", siger Susy Tastesen.

KKB-LYD har i stedet valgt en anden vej for deres digitale lydavisproduktion. De digitale lydaviser, de producerer i øjeblikket, udgives i mp3-formatet og er udelukkende tilgængelig via nettet. Snart bliver det dog også muligt at få sin lokale lydavis på cd, da KKB-LYD indenfor den nærmeste fremtid begynder at tilbyde lydaviser på cd i det gængse .WAV-lydformat.

Susy Tastesen understreger: "Det er først indenfor det seneste halve år, at nogle få biblioteker er begyndt at spørge til, om de kan få deres lydavis på en DAISY-cd". Hun tilføjer: "Hvis vi på et tidspunkt får brug for DAISY, kan vi jo altid springe på".

Tre digitale lydaviser - og flere på vej

Som situationen er nu, er digitaliseringen af lydavisproduktionen på Vesterbro stadig en stor mundfuld, og man går forsigtig til værks. KKB-LYD producerer i alt 19 lokale lydaviser, 8 lydaviser for Københavns bydele og 11 for andre kommuner. Ud af disse 19 lydaviser, er endnu kun 3 tilgængelige digitalt, nemlig Frederiksbergs, Vanløses og Valby-Vigerslevs.

Disse tre lydaviser kan nu høres fra henholdsvis Frederiksbergs og Københavns bibliotekers hjemmeside.

Susy Tastesen fortæller, at også Vesterbros lokale lydavis vil kunne høres på nettet indenfor de næste par måneder. "At det lige er Vesterbro skyldes, at det er den samme redaktion, som har Frederiksberg og Valby-Vigerslev bladene, så det er altså de samme mennesker det handler om". Susy Tastesen har endnu ikke prøvet at få digitale aftaler i hus med andre lokalredaktioner, da KKB-LYD ikke selv har været klar til det før nu. "Vi skal have det i gang lidt efter lidt, da vi jo skal kunne overkomme både det analoge og digitale samtidigt".

I forhold til brugen af de digitale lydaviser via nettet så er den endnu moderat. Men tager man brugergruppernes størrelser i betragtning, så mener Susy Tastesen, heller ikke at man kan forvente sig mere.

En succes trods alt

Susy Tastesen fortæller, hvad hun oplever som en succes i forhold til de digitale lydaviser. "Det hele har været en succes, det har bare taget for lang tid. Det er jo en succes, at vi kan tilbyde større valgfrihed både hvad angår stof og medie, og det ville i det hele taget være mere fleksibelt, hvis alt var digitalt". Hun tilføjer: "En anden fordel ved det digitale er, at det allerede nu er svært at få nye båndoptagere og kassettebånd til den analoge produktion".

Susy Tastesen håber, at lyd via kommunernes hjemmesider er fremtiden, og som hun siger: "Jeg håber meget snart fremtiden kommer".

Emneboks:

KKB-LYD er en afdeling af Københavns Kommunes Biblioteker. KKB-LYD producerer 8 lokale lydaviser for Københavns bydele, og yderligere 11 for andre kommuner. Samtidig driver KKB-LYD forlagsvirksomhed, og udgiver bl.a. lydbøger for børn, voksne, blinde, læsehandicappede og tosprogede.

KKB-LYD's lokale lydaviser er et gratis tilbud til københavnere, der er: blinde, svagsynede, ordblinde, har dansk som andet sprog eller som af andre grunde har svært ved at læse en trykt avis.Lydaviserne rummer artikler fra de københavnske lokalaviser, og københavnerstof fra de landsdækkende aviser. Lydaviserne på nettet indeholder udelukkende artikler fra lokalaviserne. Artiklerne udvælges af bibliotekarer efter kriterier om:

Aktualitet
Alsidighed
Relevans for lokalområdet

Lydaviserne indlæses af professionelle indlæsere, og distribueres på kassettebånd - snart også på cd. De sendes med posten - nogle er fremme hos brugerne dagen efter den trykte avis, andre to dage efter.

Kilde: www.kkb-lyd.dk

Emneboks slut

Annonce:
DAISY - Digital Accessible Infomation SYstem

Why DAISY?

- The year 2006 marks DAISY's 10th Anniversary. The DAISY Consortium was formed in May 1996, by talking book libraries to lead the worldwide transition from analog to Digital Talking Books. Members of the Consortium actively promote the DAISY standard for Digital Talking Books and multimedia as it revolutionizes the reading experience for people with reading disabilities. Specifically, the Consortium's vision is that all published information is available to people with print disabilities, at the same time and at no greater cost, in an accessible, feature-rich, navigable format.

DAISY For All is:

The DAISY Consortium welcomes membership in the following categories:

To learn more about DAISY,

"Fordi man er ordblind, er man ikke dum"

"Det sker jo, at folk begynder at tale lidt langsommere til en, når de hører, at man er ordblind". Der anes en mellemting mellem et dybtfølt suk og en overbærende resignation ved denne udmelding fra Charlotte Jensen. Charlotte er med både en kontor- og læreruddannelse bag sig et direkte bevis på overskriftens udsagn. Det kan godt være, hun må kæmpe mod vindmøller, men det gør hun så. Hvordan, ja det holder hun faktisk foredrag om. Charlotte: "Samfundet har lidt svært ved at se, hvor stort et handicap det er at være ordblind. Man har lidt svært ved at forstå, hvor gennemgribende, det er for ens hverdag. Vi lever jo i et samfund, hvor stort set al information er i tekstform".

For Charlotte var det skelsættende at blive bekendt med netbiblioteket E17, som hun blev tilmeldt fra starten i 2005. "Jeg downloader hovedsageligt skønlitterære bøger".

Som du hører samtidig med, at du ser den?

"Ja, jeg følger med på skærmen. Jeg får teksten læst op med noget, der hedder cd-ord4, et program, der high-lighter det ord, den læser op samtidig med, at den læser det, - på den måde, får jeg det ind med både øjne og ører".

Hvad med godnatbogen?

"Jeg har ikke nogen vane med at læse i min seng, eftersom jeg aldrig har gjort det. Til gengæld læser jeg, når jeg kører bil, mens jeg rydder op eller gør rent. Jeg har en anden kultur i forhold til at læse".

Du er indmeldt som digital bruger, læser du også DAISY-bøger?

"Jeg har faktisk aldrig lånt DAISY-lydbøger. Men for mig virker det rigtig godt med download af e-bøger. Jeg kan gå ind og i løbet af to minutter, kan jeg få bogen læst op. Jeg er fascineret af den høje kvalitet. Det er 100 pct. i orden, og det er så smaddernemt. Nemt at downloade, nemt at finde. I øvrigt plejer jeg at blære mig med, at mit bibliotek har åbent 24 timer i døgnet".

Har du så nok muligheder i forhold til dit behov?

"Nej, det har jeg ikke. Men det er jo en drøm, at jeg kan få den samme adgang, som alle andre eller at jeg i det mindste kan komme med nogle ønsker til noget, jeg godt kunne tænke mig. Når mine kolleger sidder og snakker om en bog, så ville det være en lykke at kunne få lige netop den bog". Ligesom hun glæder sig til også at kunne få det faglige stof via DBB. Når jeg skal bruge en faglitterær bog, skal jeg anskaffe mig bogen, sprætte den op og have den indscannet. Mine kolleger kan jo hente en hvilken som helst slags bog fra biblioteket. Det savner jeg.

Kunne man forestille sig at folkebiblioteket kunne spille en rolle i forhold til ordblindes brug af de nye muligheder på nettet?

Så skulle det være i form af, at de tilbyder computerkurser til folk, der har svært ved at læse og skrive. Jeg tror, det er svært at få folk hen på biblioteket, som rummer så mange ting, man ikke dur til. Det er jo indbegrebet af alt det, man som ordblind ikke kan. Med mindre man profilerer sig på en eller anden måde direkte til den målgruppe, som har læse- og skrivevanskeligheder. Men det er ikke ved bibliotekets skranke. Man skal ud i medierne. Tv-reklamer, - det ville nok være der, man kunne fange dem bedst. Eller annoncer i ugeaviserne. Men der må ikke være for meget tekst i", tilføjer Charlotte, der afslutningsvis siger, at der i det hele taget ligger en opgave i at få gjort ordblinde opmærksom på, at de faktisk kan få adgang til bøger.

DAISY på svensk

"I Sverige har vi valgt en model, der bygger på det princip, at alle brugere skal henvende sig til folkebiblioteket, uanset om de er læsehandicappede eller ej", siger Kjell Hansson, chef for produktionsafdelingen ved Talboks- och punktskriftsbiblioteket (TPB) - det svenske modstykke til Nota.

I Sverige har staten ansvaret for talebøgerne - produktionen, informationen og funktionen som lånecentral. Lensbibliotekerne, der svarer til de danske centralbiblioteker, har ansvaret for regional service og information, mens kommunale biblioteker og biblioteker ved uddannelsesinstitutioner har ansvar for udlån til personer med læsehandicap. Som en form for indirekte støtte, er alle forsendelser af bøger på lyd til og fra biblioteker fritaget for porto.

TPB er den centrale statslige myndighed, der har ansvar for produktion og bibliografisk beskrivelse af talebøger. TPB skal også informere og rådgive bibliotekerne på området. TPB er national lånecentral, og institutionens digitale bibliotek er en national ressource for download af talebøger til biblioteker, men det er de lokale folkebiblioteker, der har ansvaret for formidlingen af lån til personer med læsehandicap.

I Sverige har folkebibliotekerne en specifik pligt til at servicere læsehandicappede, og TPB lægger stor vægt på deres rolle som kompetenceudvikler af sine brugere. Kjell Hansson siger: "Du har altid et bibliotek i nærheden, hvor der findes kyndigt personale. Læsehandicappede kan ligesom alle andre komme på det lokale bibliotek og få en samtale om bøger med bibliotekarerne. Bibliotekerne spiller en central rolle, når ældre og personer med forskellige handicap skal introduceres til den IT, der anvendes indenfor kulturområdet". De digitale DAISY-bøger udlånes fra folkebibliotekerne, på samme måde, som det skete i den analoge periode.

En anden forskel mellem nabolandene, der er umiddelbart iørefaldende, er de ord, der bruges om materialerne. I Sverige skelner man mellem en "ljudbok" (lydbog) og en "talbok" (talebog). I praksis er der ingen forskel. De ser ens ud og kan det samme. Der er hverken mere eller mindre lyd og tale på den ene eller den anden. Begge kan tilmed være produceret i DAISY-format. Forskellen er udelukkende juridisk. En talebog er produceret i overensstemmelse med paragraf 17 i den svenske ophavsretslov, der giver ret til at fremstille bøger indtalt til personer med læsehandicap, mens en lydbog derimod er lavet med kommercielt formål og er underlagt de almindelige regler for ophavret.

Årets DAISY-bibliotek

Mens DAISY-formatet endnu ikke er taget i brug af den kommercielle bogbranche herhjemme, er der i Sverige flere, der bruger det. En række kommercielle forlag i Sverige udgiver, ligesom i Danmark, lydbøger, selvom der endnu er udkommet færre end 3.000 titler som lydbog, mens der findes omkring 80.000 titler som talebøger. Ifølge TPB's hjemmeside er der mindst 15 DAISY-udgivere i Sverige. Foruden de mest oplagte som Bibliotekstjänst AB og Specialpedagogiska Instituttet, er der også mere regulære private og kommercielle udgivere, for eksempel Piratförlaget og Inläsningstjänst AB.

I Sverige kræver det statslig tilladelse at producere talebøger. Tilladelserne til private producenter gælder nu kun i en begrænset årrække, hvorefter de helt vil høre op. Nogle private udgivere er nu begyndt at producere DAISY-lydbøger i begrænset form - for eksempel Inläsningstjänst. Ifølge Kjell Hansson sker det for at forberede et nyt og kommercielt marked.

Inläsningstjänst har ligefrem lavet en DAISY-bogklub, Biblioteksklubben, specielt for biblioteker. Omkring 100 svenske biblioteker har i dag takket ja til deres tilbud og får for 450 svenske kroner om måneden fire nye talebogs-titler i DAISY-formatet hver måned i hver to eksemplarer. Prisen er altså cirka 56 svenske kroner pr. talebog. Alle titler er fuldt katalogiserede i Bibliotekstjänsts bibliografiske database BURK.

TPB arbejder ihærdigt for at udbrede DAISY-formatet. TPB tog i 2003 initiativ til oprettelsen af et svensk nationalt DAISY-konsortium, hvis vigtigste opgave er at udbrede viden om DAISY. Næsten alle lensbiblioteker, en del uddannelsesbiblioteker og forskellige organisationer, der arbejder for blinde, ordblinde og andre med læsehandicap, er i dag medlemmer. Medlemmer får viden om DAISY ved at deltage i seminarer, kurser og andre arrangementer, der organiseres af det svenske og internationale konsortium. TPB tilbyder blandt andet nøglepersoner uddannelse i DAISY-produktion. Disse personer tilbyder så igen kurser og fungerer som ressourcepersoner for DAISY-produktion i deres regioner.

Sidste år indstiftede TPB en ny årlig pris - årets DAISY-bibliotek. Prisen præmierer biblioteker, der arbejder aktivt med DAISY. Prisen gik første gang til Göteborgs Stadsbibliotek. Biblioteket fik prisen for "den positive og vedholdende vilje til fornyelse og forandring, som gennemsyrer bibliotekets arbejde med DAISY-teknikken og de muligheder for udvikling, som DAISY tilbyder både personale og lånere i den daglige virksomhed". Vinderen vælges blandt de biblioteker, som nomineres af fagfolk landet over. Udover æren får det vindende bibliotek et flot trofæ med tilknytning til DAISY.

Hele historien om DAISY begynder i Sverige

TPB erkendte i 1988 en vis utilfredshed med lydbøger på kassettebånd og skabte en forestilling om et nyt og bedre digitalt format. I 1991 blev det projekt sat i gang, som efter konsultationer med brugere ledte til formuleringen af en grundlæggende kravspecifikation for en digital lydbog - DAISY (Digital Accessible Information System). Kernen var lagring af lyd baseret på sætninger - information i en hierarkisk struktur og opdelt i logiske blokke. Den digitale lydbog skulle give helt nye muligheder for at skimme og søge i teksten. Slut med at bruge tid på at spole frem og tilbage eller rode med dusinvis af kassettebånd.

I 1994 var den første prototype for DAISY-afspilning i Windows klar og blev præsenteret på en international konference i Toronto, Canada. Og så gik det stærkt. I april 1995 mødtes en række institutioner, der var interesserede i den nye teknologi og et japansk firma, Shinano Kenshi/Plextor, præsenterede sine ideer om at udvikle en særlig DAISY-afspiller. I Stockholm grundlagde en række biblioteker og humanitære organisationer, der arbejder for at sikre informationsadgang for mennesker med læsehandicap, i 1996 det internationale DAISY-konsortium. DAISY-konsortiets primære opgaver er at vedligeholde og udbrede DAISY som en standard for lydbøger og multimedieprodukter verden over.

Altid bid for brugerne

De svenske folkebibliotekers bestræbelser tager udgangspunkt i en handicappolitisk handlingsplan, "Från patient till medborgare", som Den Svenske Rigsdag vedtog den 31. maj 2000. Planen har som overordnet mål, at det offentlige miljø i Sverige skal være fuldt tilgængeligt for personer med handicap i år 2010.

Bibliotekar Ann-Margret Järås, afdelingen for talebøger ved Malmö Stadsbibliotek ser folkebibliotekets rolle i forhold til de læsehandicappede som betydningsfuld: "Har man brug for hjælp til at læse, skal man komme her. Servicen her er synlig, hvis man kan sige sådan, og brugeren kan få oplysning og hjælp. Vi sikrer også, at der er direkte bid, så brugeren ikke bare må gå med en lap papir i hånden - og det hele måske ender med ingenting".

Biblioteket oplyser aktivt om læsehandicappedes muligheder blandt andet ved at besøge gymnasieklasser og have en god kontakt med organisationer, der organiserer voksne læsehandicappede. I afdelingen for talebøger findes en særlig computer, der er udstyret med programmer til at forstørre tekst, læse tekst op, hjælpe med stavning, give læse og skrivetræning og overføre tekst til punktskrift. Derudover er der andre hjælpemidler som forstørrelseskamera, skanner, alternative måder at styre computeren på og tilpassede ordbøger.

Biblioteket har en telefonservice, hvor folk kan ringe og få bogen dagen efter. Har biblioteket ikke bogen bestilles den online hos TPB, og brugeren har den to dage efter. Biblioteket kan også downloade bøger direkte fra TPB og lægge dem ned på en cd-rom, hvorefter den udlånes til brugeren. Men Ann-Margret Järås siger: "Der er grænser for, hvad vi kan downloade. Forleden fik jeg 10 bestillinger, men jeg downloader ikke 10 titler, det tager trods alt 20 minutter for en bog". Hun ser store muligheder for at udvikle DAISY indenfor områder som lærebøger og tidsskrifter, men er usikker på hvilken model, der er mest effektiv - den svenske eller den danske.

Læse- og skriveteknikere på biblioteket

På Göteborg Stadsbibliotek er de læsehandicappede i højsædet. Biblioteket har fået en designpris af kommunen for sin handicapvenlige indretning - der er hjælpende afmærkning i gulvet, teleslynger, elevatorer med talesyntese og slisker. I stadsbibliotekets børneafdeling findes et æblebibliotek, en særlig afdeling for børn og unge med funktionshandicap. Også her er en computer med læse- og skrivestøtte. Materialer, der er særligt egnede til denne gruppe, er mærket med et æble. Mærkningen er blevet et fælles nationalt symbol og stammer fra et forsøg, som i sin tid blev støttet af det amerikanske computerfirma Apple.

Afdelingen for talebøger, der også er læse- og skrivestue, råder over tre computere med forskellige funktioner, der understøtter læsehandicappedes læsning. Maskinerne er dedikeret til læsehandicappede, og der kræves en særlig kode for at kunne bruge dem. Til gengæld kan maskinen så huske, hvilke programmer brugeren benytter og diverse indstillinger. Den enkelte bruger får, før koden udleveres, en individuel introduktion til både maskine og programmer. Læse- og skrivetekniker, Maria Melin fortæller: "Vi har med vilje ikke lagt for mange forskellige funktioner på hver maskine - det kan komplicere anvendelsen og forvirre brugeren".

Læse- og skriveteknikere er en ny gruppe ansatte på bibliotekerne. Personer med forskellige funktionshandicap er uddannet til at have ansvaret for de tekniske hjælpemidler til ældre og handicappede. Uddannelsen, der er på tre måneder, giver viden om at håndtere det tekniske udstyr, men rummer også en pædagogisk del. Den nye gruppe er vokset frem takket være et EU-projekt, sat i gang af bibliotekerne i regionen Västra Götaland. Den første uddannelse blev gennemført i 1997, og alene i denne region er der i dag læse- og skriveteknikere på over 25 biblioteker. På stadsbiblioteket i Göteborg findes tre.

Kirsten og Victor

Intet liv uden bøger

Kirsten Faartoft har været digital bruger på DBB siden maj sidste år. For ca. 5 år siden blev hun først ramt af Parkinson og siden hen af slidgigt i nakken. I starten læste hun mange bøger på almindelig trykt tekst, men med tiden blev slidgigten kun værre og hun har nu meget svært ved at holde en bog i længere tid ad gangen.

Det var på det tidspunkt, at hendes svigersøn, som er blind og superbruger på DBB, forslog hende at søge om indmeldelse på DBB. Til at starte med afslog hun kategorisk, for som hun siger: "Det kan jeg da ikke, jeg er jo ikke blind". Men svigersønnen havde ret, og i løbet af kort tid var Kirsten blevet indmeldt som digital bruger og kunne komme i gang med at læse digitale lydbøger.

Det er under et år siden, at Kirsten blev indmeldt som digital bruger, men hun har allerede læst Undtagelsen, Kronprinsessen og Kongemordet blandt mange andre. Hun elsker at kunne sige: "Den har jeg da læst", om en aktuel bog. Hendes læseiver kan også ses ved, at hun har rigtig mange af DBB's cd-rommer liggende rundt omkring i huset, da hun ikke nænner at smide dem ud. Hun skyder på, at hun læser 5 bøger om ugen.

Vi kalder ham Victor

Kirsten læser alle sine bøger på en Victor Classic-afspiller, så hun betragter nærmest afspilleren som sit lille barn, der følger hende overalt: Det være sig i køkkenet, stuen, soveværelse og haven om sommeren. Når hun beder sin mand hente afspilleren, spørger hun bare, om han gider at tage Victor med. Kirsten har stor glæde af funktionaliteterne ved DAISY-bøgerne. Det mest revolutionerende er, ifølge Kirsten, at hun til enhver tid kan tage en cd-rom ud af afspilleren, og når hun sætter den ind igen, starter den samme sted, som hun var nået til. Hun kan også finde på at sætte bogmærker i bogen, så hun altid kan springe tilbage til samme sted og høre det igen. Ligesom hun hyppigt anvender sleepfunktionen på afspilleren.

Kirsten er altså godt bekendt med en DAISY-bogs funktionaliteter, men hun synes ikke altid, at det fungerer. "Jeg vil godt kunne gå kapitler frem, men det kan man ikke. Man kan kun springe i den struktur, som er sat ind i de gamle analoge bøger - det er irriterende", siger hun. Af samme grund synes hun, at alle lydbøger bør indlæses digitalt i stedet for analogt for derefter at blive konverteret til digitale lydbøger.

Selvom Kirsten er glad for DAISY-strukturen, er der gange, hvor hun synes, den ikke er så vigtig. Det er blandt andet, når hun læser skønlitteratur, hvor der ikke er behov for at springe så meget i niveauerne, fordi hun hører historien fra ende til anden. Hun har kun haft problemer med sin Victor-afspiller en gang, men så sagde svigersønnen, at hun skulle opdatere sin afspiller. Siden har Victor opført sig ordentligt.

Kirsten foretrækker at høre lydbøger på sin Victor-afspiller og har derfor ikke prøvet at afspille bøger på computeren. Hun sidder ikke godt ved computeren. Som tidligere it-vejleder på den skole hvor hun underviste, er hun ellers en udmærket computerbruger. Hun læser, skriver mails og søger litteratur på www.e17.dk. De gange hvor hun ikke finder det, hun søger, ringer hun til biblioteket på DBB, som kan hjælpe hende. Nu er det blevet sådan, at jeg siger: "Hvad er den nyeste, der er kommet?". For de kan jo se, hvad jeg låner.

Nye bøger er bedst

Som tidligere folkeskolelærer har Kirsten læst hele livet, men kom ikke så ofte på det lokale bibliotek. "Jeg har haft det sådan, at når der kom nye bøger, så har jeg købt dem, jeg gad ikke vente". Nu er hun glad for, at hun ikke længere behøver købe de nye bøger, men nøjes med at bestille dem via netbiblioteket E17.

Hendes tilknytning til det lokale bibliotek blev med et ændret, da hun blev ramt af Parkinson og slidgigt. Hun kommer nu slet ikke på biblioteket. "Men dengang jeg stadig kom der, så tog jeg ofte en indkøbsvogn med op at støtte mig til. Men det lagde bibliotekarerne slet ikke mærke til".

Det var først da hun konfronterede skrankepersonalet med, at hun ikke længere kunne holde en bog, at de henviste til deres samling af lydbøger på kassettebånd. "Der kunne det måske have været godt, hvis de havde sagt: Der findes altså en anden udvej - du kan blive bruger på Nota", siger Kirsten klart overbevist om, at det kunne have hjulpet hende til at blive bruger af DBB, langt tidligere end tilfældet var.

Kirsten er i det hele taget i tvivl om, hvor meget de lokale biblioteker ved om handicappedes muligheder for at låne materialer på alternative medier. Ligeledes er hun i tvivl om, hvor meget bibliotekarerne overhovedet møder de handicappede i deres daglige brugerbetjening på bibliotekerne. Netop fordi mange fysisk handicappede ifølge Kirsten er afhængige af, at familie og venner henter bøgerne for dem. Hun siger: "Jeg viste mig ikke til sidst, men sendte min mand af sted for at hente mine bøger".

Afslutningsvis glæder Kirsten sig over, at det også er slut med at sende manden af sted efter bøger på det lokale bibliotek. "At DBB sender bøgerne med posten direkte hertil, er det der gør hele forskellen for mig", siger hun overbevisende.

FAQ fra bibliotekarer:
Få svarene her!

Hvad er forskellen på en lydbog i DAISY-format og andre digitale lydbøger?

Den store forskel er, at der er langt mere struktur i DAISY-bogen. Strukturen giver det overblik, som man ellers ville have vanskeligt ved at danne sig, og den gør, at man kan læse og navigere i bogen svarende til de muligheder, der er i den trykte bog. F.eks. kan man let springe i bogens kapitler, slå op i registre og indekser.

Kan en DAISY-lydbog afspilles i en mp3- eller i en dvd-afspiller?

Ja, hvis man blot ønsker at høre bogen fra ende til anden, kan man godt anvende en mp3-afspiller, og de fleste især nyere dvd-afspillere vil også kunne anvendes. Men derved mister man næsten alle muligheder for at udnytte bogens struktur og navigere rundt i teksten. Derfor egner disse afspillere sig bedst til at afspille skønlitterære værker. I modsætning til en DAISY-afspiller vil disse afspillere starte bogen forfra næste gang, man sætter bogen i, hvis man har taget den ud af afspilleren.

Hvordan får man bevilget en DAISY-afspiller?

En DAISY-afspiller betragtes som et hjælpemiddel på linje med kassettebåndoptageren. Man kan ansøge om en DAISY-afspiller via kommunen eller vælge at købe den selv. I den forbindelse har Kulturministeriet en forståelse med KL om, at kommunerne er indstillet på at dække den enkelte brugers behov for digitalt afspilningsudstyr over en periode på 2-4 år fra 2006.

Hvor mange timers lyd kan der ligge på en cd-rom?

Kan man spille musik-cd'ere på en DAISY-afspiller?

Ja, en DAISY-afspiller kan afspille både musik-cd'ere og lydbøger på audio-cd fra forlagene.

Hvad er forskellen på en e-bog og en DAISY-lydbog?

En e-bog er en tekstfil uden lyd, der læses på pc (f.eks. med syntetisk tale) eller en punktskrift-læsemaskine som f.eks. Braille Lite. E-bogen kan downloades direkte fra www.e17.dk eller bestilles på cd-rom.

En digital lydbog indeholder altid lyd. Nogle digitale lydbøger indeholder både lyd og tekst. Digitale lydbøger kan afspilles på en DAISY-hardwareafspiller eller på en pc med en DAISY-softwareafspiller.

Er det muligt at downloade DAISY-lydbøger?

Download af lydbøger vil blive muligt ud i fremtiden, men det er foreløbig kun muligt at downloade e-bøger fra E17.

Hvordan får man hjælp til at bruge E17?

Der er meget hjælp at hente på selve E17. I hjælpefunktionen kan man finde generelle råd og vejledninger til brug af E17, ligesom der er en kontekstbaseret hjælp på de mest centrale sider. Derudover kan man se animationsfilm med introduktion til E17 samt til download af e-bøger.

Man kan også finde oplysninger om E17's opbygning via linket "Om E17", hvor man kan læse om de forskellige hjælpefunktioner, f.eks. om brugen af E17's WebLæser. For den enkelte bruger er der mulighed for at lave en personlig profil med indstilling af layout på E17 og i e-bøgerne, ligesom der er mulighed for at fravælge f.eks. forstyrrende ikoner eller de let læste resuméer.

Du kan læse meget mere om biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede på www.e17.dk.

Hvordan kan ordblinde dokumentere deres handicap?

Blinde, svagsynede, ordblinde og andre, der ikke kan læse trykt tekst kan blive meldt ind på DBB. Indmeldelse på DBB kræver dokumentation for handicap. For ordblinde kræves en udredning, der dokumenterer handicappet. Udredning fås fra et kommunikationscenter, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en ordblindeskole.

Hvor får ordblinde studiematerialer til deres uddannelse?

Ordblinde, blinde og andre med funktionsnedsættelse kan gennem deres uddannelsessted søge om materialer til brug for studiet. Der skal sendes en ansøgning til SUstyrelsen, som administrerer denne specialpædagogiske støtteordning. Ordningen omfatter erhvervsuddannelserne, de frie grundskoler, frie kostskoler og videregående uddannelser.

DBB er opmærksomme på, at der er stor efterspørgsel fra især ordblinde på undervisningsmaterialer, og er i gang med at undersøge muligheden for at gøre allerede producerede materialer tilgængelige via E17.

Skal vi - folkebibliotekerne - også til at producere vores lokale lydaviser i DAISY-format?

Det vil være en god ide. DAISY-standarden er vigtig for de handicappede brugere; af væsentlige fordele kan nævnes struktur og bedre lyd. Alt i alt tilføre DAISY-standarden flere brugerfaciliteter, den gør det bl.a. muligt at skabe sig et overblik, at navigere, sætte bogmærker, læse flere tekster på en gang osv. For mere info se artikel om lydaviser på side 20.

DBB arbejder i øjeblikket med at lave et dansk DAISY-netværk. DBB har som intention på forskellig vis at understøtte de lokale bibliotekers muligheder for at få kendskab til DAISY samt mulighed for at få produceret eller selv at producere i DAISY-formatet. Mere nyt om dette projekt følger i løbet af 2006.

Filosofisk refleksion

Skiftet fra et analogt til et digitalt paradigme er en stor mundfuld. I denne proces må vi udvikle et nyt fælles sprog, der understøtter et digitalt mindset, og hjælper os med, intellektuelt at lukke op for og erkende en ny digital virkelighed, dens præmisser og potentialer.

I denne udfordrende bevægelse henter DBB mental sparring og inspiration hos professor, filosof Ole Fogh Kirkeby. Og redaktionen af mp3 plus har bedt DBB's "husfilosof" om at dele en filosofisk refleksion om tanke, tale, skrift og lyd med læserne:

Af professor, dr.phil. Ole Fogh Kirkeby

Logocentrismens tilbagekomst

Ordet "logocentrisme" er blevet formuleret af den franske, postmoderne filosof, Jacques Derrida, der døde forrige år, som den filosofiske, og generelt kulturelle illusion, at talen og det nærvær, der skabes gennem talen, er det centrale forankringspunkt for eksistensen. Vi må holde op med at tro på, at sandheden kan blive håndgribelig. I stedet stillede Derrida skriften op som tankens egentligste iklædning, en skrift, der ikke blot var forvandlet tale, men gik tilbage på alle de uendelige, stumme inskriptioner, som mennesket efterlader i forhold til verden, i form af sporene af dets arbejdende og virkende krop. Fordi skriften leder tilbage i det bundløse urmørke, er der ingen fast grund, hvor sandheden kan få fæste. Hvis der var en første skrift, var den skrevet i sand.

Digitaliseringen af blindeskriften bringer talen tilbage i kulturens midte. Og digitaliseringen afspejler jo ikke blot en isoleret handicap-venlig teknologi, men den voldsomt forøgede vægt, som de audiovisuelle medier i samspillet med computerteknologierne giver billedet, lydene, og talen.

Men stemmen indtager en særstilling i forhold til billedet, og ofte i forhold til alle de forskellige typer af lyde, fordi den bringer meningen næsten afstandsløst nær. Billeder kræver ofte fortolkning, ligesom musik, det markerer sin afstand, men det talte ord er indeni i vores hoved, næsten før vi ved af det.

De audiovisuelle medier adskiller sig dog på visse punkter fundamentalt fra den stemme, der strømmer ud af en mund i et ansigt. Her kan vi identificere den, der taler; socialt og psykologisk, og i relation til en mellemmenneskelig begivenhed.

Stemmen derimod, der strømmer ud fra computeren eller cd-afspilleren, er på én gang intim og anonym. Den, hvem talen tilhører, åbner ikke visiret.

Hvordan skal vi forsvare os mod en tale, der ligner skriften i den forstand, at den er os nær, men ikke i kraft af en krop? Hvordan holder vi afstand til en talestrøm, der invaderer os direkte gennem høretelefonerne? Hvordan skaber vi en forståelse af den talendes person og kontekst, når den er omhyggeligt udraderet?

Det forekommer nødvendigt at opbygge et filter, der kan skærme os mod det erfaringsumiddelbare, det meningsselvfølgelige, i den anonyme tale. Vi må udvikle nye begreber, der kan gøre det muligt at identificere det, der siges, så vi kan minde os selv om, at nu bliver noget sagt på en bestemt måde, med en bestemt hensigt. Vi må kunne relatere det, der siges, til holdninger, indstillinger, perspektiver, så vi kan identificere det verdensbillede, der ligger bag.

Kun ved at forstå disse nye, indtrængende verdeners geografi, kan vi fastholde os selv på en kritisk myndighed, på retten til at forme og leve vores eget, personlige liv.

Vi må kunne beskytte vores skrøbelige virkeligheder med en membran af klare begreber, der kan holde talens på én gang vidunderlige og ulidelige intimitet på afstand. Vi må lære at mod-lytte.