Printversion. Alt P

KaffekopDit Bibliotek " "Caféen " "Arrangementer

Det eventyrlige bibliotek

Redigeret version af artikel publiceret i BiblioteksPressen nr.5 marts 2002

Vil du begejstre en ny gruppe,
så lav arrangementer for børn
med handicap og deres familier

Mads

Mads er en lille urolig krudtugle. Hans bevægelser er lidt hektiske og stive, men han hører heller ikke til dem, der fik den letteste start på tilværelsen.
En hjerneskade gør, at han ikke kan tale, at hans vækst er hæmmet og han har samtidig et dusin andre skavanker. Han er blandt andet autistisk og skal helst have sin hverdag til at foregå efter ret faste ritualer, ellers bliver han forvirret.
Mads kan kun sige nogle få ord og udtrykker sig i stedet med hænderne i tegn-til-tale-sprog.
Men musik elsker han - Mads var et af de børn, der fik en uforglemmelig oplevelse i Det eventyrlige bibliotek.
Mads' mor, Jette Bak Jensen, udtaler: "En fantastisk eftermiddag, hvor der endelig var noget, der var værd at komme efter for hele familien. Alle var glade, vi fik oplevelser på hvert vores plan. På en måde hvor vi alle følte os accepteret og godt tilpas".

Biblioteket er for alle

Biblioteket er for alle - men rundt om i landet sidder mange, der aldrig har sat benene på et bibliotek og som ikke tror, at biblioteket har tilbud til dem. Og mange biblioteker har endnu ikke inviteret denne gruppe ind på biblioteket. Gruppen består af handicappede børn og unge, primært multihandicappede og udviklingshæmmede.

Men biblioteker har tilbud til gruppen og med fokus på området vil bibliotekerne forholdsvis let kunne formidle også til denne gruppe.

Derfor valgte Nota at lade sneglene flyve videre fra Gladsaxe i 2000 til et samarbejdsprojekt med Horsens Bibliotek og Silkeborg Bibliotek i 2001.

Formålet med projektet var:

Gode erfaringer og respons

Hvor samarbejdsprojektet med Gladsaxe satte alle sejl til med kendte navne som Bubber og Tom McEwan viser dette projekt at mindre kendte navne og andet også kan gøre det.

En temaaften for forældre med temaet: "Når mit handicappede barn skal flytte hjemmefra", gav en tilsvarende positiv respons som fra Mads' mor. Aftenen bød på orientering fra kommunens handicaprådgivning, en handicapkonsulent tilbød bistand til oprettelse af lokale netværksgrupper og en handicappet, der var flyttet hjemmefra, fortalte om sine oplevelser.

Et samlet deltagerantal fra Horsens og Silkeborg på ca. 400 vidner om at behovet er tilstede.
Det vigtigste er at sætte fokus på og invitere børnene og deres voksne ind i børnebiblioteket og det skal være helt ind i børnebiblioteket med mulighed for at opleve stemningen og benytte og låne materialer. Pointen er, at her er oplevelser at hente og noget at komme igen efter.

Det er nødvendigt at oparbejde kendskab til området, før man går i gang. Visioner, viden og erfaringer er samlet i pamfletten "Snegle kan flyve". Pamfletten kan ses på http://www.nota.nu/Publikationer/publikationer.asp.

Personale og optrædende skal spille sammen med gruppens specielle behov - så er succesen hjemme. Der skal noget benarbejde til inden. De enkelte forældre og institutioner skal blive klar over, at det netop er deres børn, biblioteket henvender sig til. Det gode samarbejde og tillidsforhold der herigennem opstår, kan så bruges igen, også i andre sammenhænge. Samarbejde på tværs af faggrupper med handicapgrupper, skoler, institutioner og andre formidlere er også vigtig for at opsamle viden og inspiration.

Vi har fået mange glade tilbagemeldinger fra børn, forældre og institutioner, kolleger og optrædende. Ligesom vi også selv har været meget begejstrede for at være med i projektet. Den store varme og umiddelbare glæde, der lyste ud af deltagerne var det hele værd! Også samarbejdet med andre kolleger har været til stor glæde og gensidig inspiration.

Du kan læse mere og se hele billedserien fra projektet på http://www.silkeborg-bibliotek.dk/bu/handicap.html

Af Marianne Bjergø, Horsens Bibliotek
Aase Krarup Madsen, Silkeborg Bibliotek
Anne Tvedesøe, Silkeborg Bibliotek
Lene Harder, Nota

 

Top


I Caféen finder du også information om:

 

Dit Bibliotek - Hjem


*Gå til Læsesalen

*Gå til Infoteket

*Gå til Labyrinten

 

Pige får blomst i teaterstykke på Silkeborg Bibliotek
Fuls Fætter og en tilskuer spiller op til dans på Silkeborg Bibliotek
Klovnen Abdul laver cirkusnumre med børnene på Silkeborg Bibliotek
Der spilles på computer på Silkeborg Bibliotek
Pige danser til musik på Horsens Bibliotek
Klædt ud og på opdagelse i sansetunnel på Horsens Bibliotek

Overgaard Foto

Klik på billedet for stort format


Top | Webredaktion | Sitemap